L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Den 18. deember 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 59 (Alm. del) af 12.

oktober 2018 stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S)

Spørgsmål 59

Vil ministeren oplyse den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025 (både

før og efter tilbageløb og adfærd) og den årlige gevinst (sammenholdt med gæl-

dende regler fuldt indfaset) for de fire familietyper opstillet på samme måde som i

bilagstabel 2, 3 og 4

i ”Faktaark – Skattelempelser for familietyper” fra ”Aftale

Lavere skat på arbejde og pensionsindbetaling”,

for hver af følgende ændringer af

de fuldt indfasede regler om pensionsfradrag samt aldersopsparing:



Udvidelse af den periode, hvor der kan indbetales mere end 5.000 kr. årligt til

aldersopsparingen fra 5 til 10 år før pensionsalderen samtidig med at det mak-

simale beløb nedsættes fra 50.000 kr. til 27.500 kr. om året.



Pensionsfradraget ændres, så fradraget er på 12 pct. frem til 21 år før egen

folkepensionsalder i stedet for 16 år før, mens perioden med det høje fradrag

på 32 pct. skal gælde fra 20 til 11 år før pensionsalderen. De sidste 10 år før

pensionsalderen skal der ikke være et pensionsfradrag.



Nedsættelse af loftet over pensionsfradraget fra 70.000 til 50.000 kr.



En kombination af alle ovenstående elementer?

Svar

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

fra juni 2017 og

Aftale om lavere skat på arbejdsind-

komst og større fradrag for pensionsindbetalinger

fra februar 2018 mellem regeringen og

Dansk Folkeparti har blandt andet fokus på at håndtere det såkaldte samspilspro-

blem, som dækker over, at tilskyndelsen fra skatte- og overførselssystemet til at

spare op til pension på fradragsberettigede ordninger for mange har været be-

grænset.

Før

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger

betød udsigten til aftrapning af fx folkepensio-

nens pensionstillæg, at det for mange danskere bedre kunne betale sig at spare op

via frie midler frem for at spare op via en fradragsberettiget pensionsordning.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 2 af 11

Som et første skridt til håndtering af samspilsproblemet blev aldersopsparings-

ordningen målrettet mod den sidste del af arbejdslivet (Aftale

om flere år på arbejds-

markedet),

hvor samspilsproblemet i forbindelse med fradragsberettigede pensi-

onsordninger er størst. Udbetalinger fra aldersopsparing fører ikke til aftrapning af

offentlige pensionsydelser, og aldersopsparing er derfor ikke berørt af samspils-

problemet. Muligheden for indbetaling af op til 51.100 kr. efter skat (fuldt indfa-

set, 2018-niveau) til aldersopsparing fra fem år før den enkeltes folkepensionsalder

betyder derfor, at samspilsproblemet helt kan undgås for personer med typiske

arbejdsmarkedspensioner i denne periode.

Det andet skridt i håndteringen af samspilsproblemet blev taget med udvidelsen af

grundlaget for beskæftigelsesfradraget samt introduktionen af pensionsfradraget

(Aftale

om lavere skat på arbejde og større fradrag for pensionsindbetalinger),

der øger til-

skyndelsen til indbetalinger til fradragsberettigede pensionsordninger igennem

hele livet. Fradraget gives for indbetalinger op til 70.000 kr. (2018-niveau) efter

arbejdsmarkedsbidrag, hvilket svarer til en indbetalingsprocent på knap 15 pct. for

personer med en indkomst (ekskl. pension) lige under topskattegrænsen. Dermed

øges tilskyndelsen til at øge eller opretholde niveauet af pensionsopsparingen for

alle ikke-topskatteydere med pensionsindbetalinger svarende til de overenskomst-

fastsatte indbetalingsprocenter for eksempelvis LO-arbejdere (12,5 pct.), sygeple-

jersker (13,5) og pædagoger (14,4 pct.).

Samspilsproblemet og bidraget til håndteringen heraf fra de nævnte tiltag er be-

skrevet nærmere i

Faktaark

–

Bidrag til håndtering af samspilsproblemet

Økonomisk

Analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing,

som kan findes på Finansministeriets

hjemmeside.

Betydning for håndtering af samspilsproblemet

De ændringer af pensionsfradraget og aldersopsparingsordningen, som der spør-

ges til, vil for det første betyde, at samspilsproblemet ikke kan siges at være hånd-

teret fuldt ud for personer med pensionsindbetalinger over 27.500 kr. efter skat

fra ti år før folkepensionsalderen. Det vil eksempelvis gælde for skolelærere med

en årsindkomst ekskl. pension over ca. 280.000 kr.

samt en LO-arbejder med en

årsindkomst ekskl. pension på mere end 380.000 kr.

Tilsvarende vil der i perioden fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen ikke blive

leveret et bidrag til håndtering af samspilsproblemet på marginalen for personer

Se hhv.

https://www.industrienspension.dk/da/ForVirksomheder/AltOmIndberetning/Overenskomster

(bidraget for LO-arbejderen er opgjort i forhold til lønnen ekskl. pension, hvorved de 12 pct. bliver til 12,5),

http://sundhedskartellet.dk/dsr/upload/7/46/2272/Overenskomst_for_ikke-

ledende_personale_2015_RLTN.pdf

(ikke-ledende sygeplejerske ansat i region) og

https://bupl.dk/arbejdsvilkaar/pension/?opendocument

(pædagog ansat i kommune).

Hhv.

https://www.fm.dk/~/media/files/nyheder/pressemeddelelser/2018/02/skat/faktaark_bidrag-til-

haandtering-af-samspilsproblemet.ashx

https://www.fm.dk/~/media/publikationer/imported/2018/tilskyndelsen-til-

pensionsopsparing/oekonomisk-analyse_tilskyndelsen-til-pensionsopsparing.ashx

Overenskomstansatte lærere har indbetalinger til pension på 17,3 pct. af lønnen (http://www.dlf.org/loen-

og-vilkaar/pension/overenskomstpension#indbetaling).

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 3 af 11

med fradragsberettigede pensionsindbetalinger over 50.000 kr. efter AM-bidrag

(efter muligheden for indbetaling af 5.100 kr. efter skat til aldersopsparing er ud-

nyttet). Der vil i denne periode være ikke-topskatteydere med pensionsindbetalin-

ger svarende til bidragssatserne for eksempelvis LO-arbejdere, sygeplejersker og

pædagoger, som ikke kan indbetale hele pensionsopsparingen til aldersopsparing

eller kan få pensionsfradrag for hele indbetalingen til fradragsberettigede ordnin-

ger.

4,5

I sådanne tilfælde leverer tiltagene

–

hvis de justeres som der spørges til

–

ikke

et bidrag til at øge tilskyndelsen til at opretholde pensionsindbetalingerne på

deres nuværende niveau. Dermed begrænses omfanget, hvormed tiltagene under-

støtter de nuværende indbetalingsprocenter i forbindelse med arbejdsmarkedspen-

sionerne.

I figur 1 og 2 fremgår virkningerne af de ændringer, der spørges til, på afkastet af

en marginal indbetaling til en fradragsberettiget pensionsordning for personer

med mellem 50.000 kr. og 70.000 kr. henholdsvis under 50.000 kr. i fradragsberet-

tigede indbetalinger. Ved at sænke loftet for pensionsfradraget til 50.000 kr. fjer-

nes bidraget til håndteringen af samspilsproblemet for førstnævnte gruppe i peri-

oden 20 til 11 år før folkepensionsalderen, hvilket vil betyde, at pensionsopsparin-

gen giver et lavere efter-skat afkast end fri opsparing (positiv nettokapitalind-

komst),

jf. figur 1.

Ved at øge pensionsfradraget til 32 pct. 20 år før folkepensionsalderen frem for 15

år før gives personer med indbetalinger under 50.000 kr. omvendt en yderligere

tilskyndelse til fradragsberettigede pensionsindbetalinger. Dette sker dog på et

tidspunkt i arbejdslivet, hvor et pensionsfradrag på 12 pct. i forvejen sikrer, at

pensionsopsparing giver højere efter-skat afkast end fri opsparing (positiv

nettokapitalindkomst),

jf. figur 2.

Fsva. perioden fra ti år før folkepensionsalderen:

De 27.500 kr. efter skat svarer til ca. 44.200 kr. før skat (efter AM-

bidrag) opgjort ekskl. virkning af pensionsfradrag (omlægningen ses ifht. situationen før aftalerne). Det bety-

der, at personer med en indkomst (ekskl. pension) på 466.700 kr. efter AM med pensionsindbetalinger på 9,5

pct. af indkomsten (ekskl. pension) lige akkurat vil kunne fortage hele indbetalingen til aldersopsparing uden

at skulle betale topskat. For højere indbetalingsprocenter vil der være personer med arbejdsindkomster under

topskattegrænsen, som

efter

udnyttelse af muligheden for indbetaling af 27.500 kr. efter skat til aldersopsparing

vil have resterende fradragsberettigede indbetalinger og samtidig vil ligge under topskattegrænsen

–

og derfor

vil kunne være omfattet af samspilsproblemet for den marginale pensionsindbetaling.

Fsva. perioden fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen:

De 5.100 kr. efter skat, der kan indbetales til aldersopspa-

ring i denne del af arbejdslivet (også med den justering af tiltagene, der spørges til), svarer til ca. 8.200 kr. før

skat (efter AM-bidrag) opgjort ekskl. virkning af pensionsfradrag (omlægningen ses ifht. situationen før afta-

lerne). Det betyder, at personer med en indkomst (ekskl. pension) på ca. 502.700 kr. efter AM med pensions-

indbetalinger på knap 11 pct. af indkomsten (ekskl. pension) lige akkurat ikke vil skulle betale topskat efter

udnyttelse af muligheden for indbetaling til aldersopsparing samt vil kunne modtage pensionsfradrag for hele

den resterende del af pensionsindbetalingerne. (De samlede pensionsindbetalinger på knap 11 pct. af 502.700

kr. udgør ca. 55.000 kr. Efter indbetaling af ca. 8.200 kr. efter AM til aldersopsparing, er der 46.800 kr. tilba-

ge, som sammen med ATP indbetalingen på godt 3.100 kr. efter AM lige akkurat kan rummes under de

50.000 kr., der kan opnås pensionsfradrag for.) For højere indbetalingsprocenter vil der være personer med

arbejdsindkomster under topskattegrænsen, som

efter

udnyttelse af muligheden for indbetaling af 5.100 kr.

efter skat til aldersopsparing vil ligge under topskattegrænsen og have resterende fradragsberettigede indbeta-

linger, som der ikke kan opnås pensionsfradrag for

–

i hvilket tilfælde der ikke leveres et bidrag til håndtering

af samspilsproblemet for den marginale pensionsindbetaling.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 4 af 11

Figur 1

Samlet stigning i rådighedsbeløbet som

pensionist, ved yderligere 1.000 kroners

opsparing afhængig af opsparingsform og

regler, opgjort i indbetalingsårets priser

Kr.

2.000

Kr.

2000

Figur 2

Samlet stigning i rådighedsbeløbet som

pensionist, ved yderligere 1.000 kroners

opsparing afhængig af opsparingsform og

regler, opgjort i indbetalingsårets priser

Kr.

2.000

Kr.

2000

1.500

1500

1.500

1500

1.000

1000

1.000

1000

500

År til folkepension

Gældende regler (<70.000 kr. i pensionsindbetalinger)

Fri opsparing

Forslag (50-70.000 kr. i pensionsindbetalinger)

500

År til folkepension

Gældende regler (<70.000 kr. i pensionsindbetalinger)

Fri opsparing

Forslag (<50.000 kr. i pensionsindbetalinger)

Anm.: Beløbene udgør summen over hele pensionsperioden af de årlige (konstante) løft af forbrugsmulighederne

opgjort realt i indbetalingsårets prisniveau (uden diskontering). Fri opsparing forudsættes beskattet som

positiv nettokapitalindkomst. Resultaterne afhænger af en række beregningstekniske antagelser beskrevet i

den

Økonomisk Analyse: Tilskyndelsen til pensionsopsparing,

som kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

Kilde: Egne beregninger

Dertil kommer, at bortfald af pensionsfradraget 10 år før folkepensionsalderen

isoleret set vil medføre en stigning i beskatningen af personer med indbetalinger

til fradragsberettigede ordninger på dette tidspunkt i arbejdslivet. Dette vil mind-

ske tilskyndelsen til at øge beskæftigelsen (og indbetaling til egen pension) for

seniorer på arbejdsmarkedet.

Virkninger på de offentlige finanser

–

herunder fremrykning af skatteindtægter

De ændringer, der spørges til skønnes at medføre en øget omlægning til aldersop-

sparing og dermed til en fremrykning af skatteindtægter,

jf. også nedenfor.

Dette vil

isoleret set forbedre den offentlige saldo i 2025, men svække holdbarheden af de

offentlige finanser som følge af en gradvis stigning i udgifterne til offentlige pen-

sionsydelser set i forhold til grundforløbet (efterhånden som de omlagte midler

kommer til udbetaling). Det øgede skatteprovenu er således ikke udtryk for en

varig styrkelse af de offentlige finanser, og såfremt de fremrykkede skatteindtægter

disponeres til fx offentligt forbrug (inden for et mål om strukturel balance i 2025),

vil holdbarheden af de offentlige finanser svækkes yderligere.

Målretningen af aldersopsparingsordningen i

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

blev vurderet at føre til fremrykkede skatteindtægter på ca. 2�½ mia. kr. i 2025

(2018-niveau). Denne fremrykning skal ses i sammenhæng med, at tiltagene i afta-

len bl.a. har til hensigt at sikre opbakningen til arbejdsmarkedspensionerne, her-

under ved at aftalen bidrager til at håndtere samspilsproblemet i pensionssystemet,

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 5 af 11

så det kan svare sig at spare op.

Samtidig inddæmmes risikoen for en generel om-

fattende omlægning af pensionsopsparing fra fradragsberettigede ordninger mod

den allerede eksisterende aldersopsparingsordning, som ville have betydelige kon-

sekvenser for de offentlige finanser.

Fremrykningen af skatteindtægter fra pensi-

onsindbetalingerne skete således ved denne lejlighed som et led i en aftale, der

samlet set styrker pensionssystemet og reducerer den risiko for de offentlige fi-

nanser, som var forbundet med samspilsproblemet (og det potentielle omfang af

aldersopsparingsordningen).

I tabel 1 er angivet de skønnede virkninger på de offentlige finanser for de tiltag,

der spørges til, set isoleret og i kombination. Da der ikke er angivet indfasning af

de efterspurgte ændringer i tiltagene (herunder set i forhold til indfasningen af de

oprindelige tiltag) er der alene opgjort skøn for virkningerne fuldt indfaset i 2025.

Tabellen indeholder skøn over den umiddelbare virkning før og efter tilbageløb

samt eventuelt skøn for et dynamisk provenu fra ændringer i arbejdsudbuddet.

Dertil kommer provenuvirkning af den skønnede virkning på udnyttelse af alders-

opsparingsordningen. Sidstnævnte kan alene tilskrives midler, som omlægges mel-

lem fradragsberettigede ordninger og aldersopsparing, idet der ikke er foretaget

skøn over eventuelle virkninger på den samlede pensionsopsparing (før skat).

Skøn for omlægning til aldersopsparing er foretaget med udgangspunkt i opgørel-

ser af, hvilke personer, der vurderes at ville have fordel af omlægning (op til de

fastsatte grænser), og et skøn for, hvor mange af disse personer, der i praksis vil

benytte sig af muligheden. De resulterende skøn for omlægningen er således be-

hæftet med særlig stor usikkerhed.

Fastsættes grænsen for indbetalinger til aldersopsparing til 27.500 kr. (efter skat)

fra 10 år før folkepensionsalderen, vil der ske dels en reduktion af indbetalingerne

til aldersopsparing blandt personer med 5 år eller mindre til folkepensionsalderen

(som under gældende regler vil kunne indbetale op til 51.100 kr. fuldt indfaset),

dels en forøgelse af indbetalingerne blandt personer med 10 til 6 år til folkepensi-

onsalderen (som under gældende regler vil kunne indbetale op til 5.100 kr.). Sam-

let set skønnes dette med betydelig usikkerhed isoleret set at medføre en stigning i

indbetaleringerne til aldersopsparing på 2,2 mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer

en nettofremrykning af skatteindtægter på i størrelsesordenen 1,9 mia. kr. i 2025

opgjort i 2019-niveau.

Udover målretningen af aldersopsparingsordningen omfatter dette afsættelse af den pulje til reduktion af

beskatningen af pensionsindbetalinger, som blev udmøntet i

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og højere

fradrag for pensionsindbetalinger.

En beskrivelse af risikoforløbet kan findes i

Det danske pensionssystem nu og i fremtiden, Finansministeriet (2017),

kapitel 5.

Provenuvirkningerne for 2025 omfatter ikke afledte virkninger på skatteindtægter og udgifter til offentlige

pensionsydelser som følge af ændringer i (sammensætningen af) pensionsudbetalinger. Sådanne effekter

vurderes at være relativt beskedne inden for planlægningshorisonten og vil i øvrigt afhænge af indfasningen af

ændringerne.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 6 af 11

Isoleret set skønnes en justering af pensionsfradraget, således at den høje sats gæl-

der fra 20 til 11 år før folkepensionsalderen (fremfor fra 15 år før) og der ikke

gives pensionsfradrag fra 10 år før folkepensionsalderen, umiddelbart at reducere

udgifterne til pensionsfradraget med 760 mio. kr. før tilbageløb. Dette skønnes

dog samtidig at reducere arbejdsudbuddet, således at styrkelsen af de offentlige

finanser efter tilbageløb og adfærd (arbejdsudbud) udgør 470 mio. kr. Hertil

kommer en (netto)omlægning mod aldersopsparing, som med betydelig usikker-

hed skønnes at medføre en stigning i indbetalingerne til aldersopsparing på 1,0

mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i

størrelsesordenen 0,6 mia. kr. Dette kan tilskrives, at effekten af, at bortfaldet af

pensionsfradraget fra 10 år før folkepensionsalderen gør omlægning til aldersop-

sparing fordelagtigt for flere, skønnes at være større end den modsatrettede effekt

af det øgede pensionsfradrag i perioden 20 til 16 år før folkepensionsalderen.

Tabel 1

Virkning på de offentlige finanser, mio. kr. 2025-regler i 2019-niveau

Pensionsfradraget på 12 pct.

og 32 pct. hhv. frem til 21 år

før egen folkepensionsalder og

20 til 11 år før pensionsalde-

ren. Intet pensionsfradrag

herefter.

Mio kr.

Umiddelbar virkning

Efter tilbageløb

Arbejdsudbudsvirk-

ning

Virkning efter tilbage-

løb og arbejdsud-

budsadfærd

Fremrykkede skatte-

indtægter som følge af

øget omlægning til

aldersopsparing

760

580

-110

470

640

480

-60

420

1.280

970

-140

820

Grænse for indbetaling

til aldersopsparing på

27.500 kr. fra 10 år før

folkepensionsalderen

Nedsættelse af loftet

over pensionsfradra-

get fra 70.000 til

50.000 kr.

De tre tiltag i

kombination

1.900

600

300

2.300

Anm.: De opgjorte arbejdsudbudsvirkninger repræsenterer middelrette skøn, som i sagens natur er behæftet med

usikkerhed. Disse skøn er medvirkende til, at der samlet set kan skønnes middelret over virkningerne på de

offentlige finanser. Skøn for fremrykningen af skatteindtægter som følge af omlægning til aldersopsparing er

i særlig grad behæftet med usikkerhed og er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. I forbindelse med

Aftale om

lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger

blev der ikke eksplicit foretaget skøn over

pensionsfradragets konsekvenser for udnyttelsen af aldersopsparingsordningen. Dette skal blandt andet ses i

sammenhæng med, at det oprindelige skøn for omlægningen til aldersopsparing i forbindelse med

Aftale om

flere år på arbejdsmarkedet

blev udarbejdet under forudsætning af, at beskatningen af pensionsindbetalinger ville

blive reduceret i størrelsesordenen svarende til den afsatte pulje i

Aftale om flere år på arbejdsmarkedet

(og

pensionsfradraget fra

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger).

Kilde: Egne beregninger.

En reduktion af grænsen for indbetalinger, som der gives pensionsfradrag for, fra

70.000 kr. til 50.000 kr. skønnes isoleret set umiddelbart at øge skattebetalingerne

med 640 mio. kr. før tilbageløb. Tiltaget vurderes også at reducere arbejdsudbud-

det, således at styrkelsen af de offentlige finanser efter tilbageløb og adfærd (ar-

bejdsudbud) skønnes at udgør 420 mio. kr. Hertil kommer, at en lavere grænse for

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 7 af 11

pensionsfradraget vil medføre, at flere vil finde det fordelagtigt at omlægge en del

af deres pensionsindbetalinger til aldersopsparing. Dette skønnes med betydelig

usikkerhed at medføre en stigning i indbetaleringerne til aldersopsparing på 0,4

mia. kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i

størrelsesordenen 0,3 mia. kr.

Virkningen af kombinationen af de tre justeringer svarer ikke til summen af virk-

ningerne af forslagene set isoleret, idet der er interaktioner imellem de tre justerin-

ger. I kombination vurderes justeringerne således at medføre en styrkelse af de

offentlige finanser med 820 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd (arbejdsudbud).

Hertil kommer øget omlægning til aldersopsparing, som med betydelig usikkerhed

skønnes at medføre en stigning i indbetaleringerne til aldersopsparing på 3,6 mia.

kr. (efter skat), hvilket indebærer en nettofremrykning af skatteindtægter på i stør-

relsesordenen 2,3 mia. kr.

Det skal understreges, at en positiv provenuvirkning fra omlægning til aldersop-

sparing i 2025

–

som nævnt ovenfor

–

først og fremmest repræsenterer en frem-

rykning af skatteindtægter og

ikke

en varig styrkelse af de offentlige finanser. Det

øgede skatteprovenu på kort sigt vil således blive modsvaret af reducerede skatte-

indtægter samt øgede udgifter til offentlige pensionsydelser på længere sigt (som

følge af reducerede udbetalinger fra fradragsberettigede ordninger). For kombina-

tionen af de tre ændringer vurderes holdbarhedsvirkningen af de fremrykkede

skatteindtægter med betydelig usikkerhed at udgøre i størrelsesordenen -¼ mia.

kr.

Hvis de fremrykkede skatteindtægter på i størrelsesordenen 2,3 mia. kr. i 2025

endvidere udmøntes i form af øgede udgifter eller reducerede skatteindtægter, vil

det føre til en tilsvarende (yderligere) svækkelse af holdbarheden af de offentlige

finanser.

Virkninger for familietyper

I tabel 2 er opgjort virkningen af kombinationen af de ændringer, der spørges til,

for de fire familietyper fra

Faktaark

–

Skattelempelser for familietyper.

I denne opgø-

relse må der skelnes mellem fem perioder i løbet af arbejdslivet, hvor typerne på-

virkes af enten ændringerne i aldersopsparing og/eller pensionsfradraget.

Tabel B1 i bilaget viser de isolerede virkninger af de tre ændringer, som der spør-

ges til. Disse virkninger summer ikke til virkningerne i tabel 2 som følge af inter-

aktion imellem de tre ændringer.

Virkningerne er beregnet med udgangspunkt i samme forudsætninger som an-

vendt i faktaarket, herunder at de familietyper, der ikke betaler topskat, benytter

sig af muligheden for at indbetale (en del af) deres pensionsopsparing til aldersop-

sparing. De nærmere forudsætninger for beregningerne er beskrevet i faktaarket.

Dette skyldes, at aldersopsparing set over hele opsparingsperioden vil være forbundet med lavere effektiv

beskatning (skat og evt. modregning af offentlige ydelser) end fradragsberettigede ordninger for de personer,

for hvem omlægning til aldersopsparing skønnes at kunne betale sig.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 8 af 11

Idet ingen af de pågældende typer indbetaler mere end 27.500 kr. efter skat til

aldersopsparing, indbetaler typerne samme beløb til aldersopsparing fra 5 år før

folkepensionsalderen som under gældende regler.

Den foreslåede reduktion af loftet over pensionsfradraget for personer med mere

end 20 år til folkepensionsalderen indebærer, at funktionæren og direktøren mister

600 kr., fordi de ikke længere får pensionsfradrag af fradragsberettigede pensions-

indbetalinger over 50.000 kr. efter AM (inkl. ATP). Loftet har ingen betydning for

HK’eren

på mindsteløn og LO-arbejderen, fordi deres indbetalinger til fradragsbe-

rettigede pensionsordninger ikke overstiger 50.000 kr.,

jf. tabel 2.

Ændringen af perioden, hvor satsen for pensionsfradrag er på 32 pct., fra 15 år før

folkepensionsalderen til 20 til 11 år før folkepensionsalderen betyder en årlig ge-

vinst for de fire typepersoner, når de er i alderen mellem 20 år og 16 år før folke-

pensionsalderen. Denne er 1.000 kr. og 1.900 kr. for henholdsvis HK’eren på

mindsteløn

og LO’eren,

mens den er 1.950 kr. for funktionæren og direktøren,

når tabet fra reduktionen af loftet over pensionsfradraget også indregnes.

Tabel 2

Årlig virkning af de tre ændringer kombineret på den disponible indkomst for udvalgte familietyper,

kr. 2025-regler i 2018-niveau

HK'er på

mindsteløn

Mere end 20 år til pension

20 - 16 år til pension

15 - 11 år til pension

10 - 6 år til pension

- hertil kommer nutidsværdi af aldersopsparing

5 år eller færre til pension

1.000

-2.050

3.500

-250

LO'er

1.900

-3.000

6.400

-250

Funktionær

-600

1.950

-1.650

-5.750

4.400

-4.450

Direktør

-600

1.950

-1.650

-5.800

Nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing er skønsmæssigt opgjort som nutidsværdien af undgået

aftrapning i folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet. Hvorvidt dette er tilfældet for den

enkelte afhænger af omfanget af (fradragsberettiget) penseionsopsparing igennem hele livet. Undgået

aftrapning af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) vil give anledning til en lidt større gevinst ved brug

af aldersopsparing sammenlignet med aftrapning i folkepensionens pensionstillæg (relevant for personer med

lavere pensionsopsparinger og som ikke har en indkomst eller likvid formue over grænserne for modtagelse

af ældrecheck som pensionist). Ved omlægning til aldersopsparing er der beregningsteknisk taget

udgangspunkt i typernes marginalskatter efter gældende regler inden

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger.

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 50 kr. Forudsætningerne for beregningerne er beskrevet nærmere i

Faktaark

–

Skattelempelser for familietyper,

som blev lagt på Finansministeriets hjemmeside i forbindelse med

Aftale om

lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Kilde: Egne beregninger.

HK’eren på mindsteløn og LO’eren har mindre end 27.500 kr. i indbetalinger til arbejdsmarkedspensionen

opgjort efter skat. Funktionæren forudsættes at omlægge indtil topskattegrænsen nås (hvis muligt), hvilket

indebærer indbetalinger til aldersopsparing på mindre end 27.500 kr. efter skat. Direktøren forudsættes ikke at

indbetale til aldersopsparing.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 9 af 11

For personer med 15 til 11 år til folkepensionsalderen er den høje sats for pensi-

onsfradrag på 32 pct. uændret, men funktionæren og direktøren oplever et tab på

1.650 kr., som følge af reduktionen af loftet over pensionsfradraget til 50.000 kr.,

jf. tabel 2.

Afskaffelsen af pensionsfradraget for personer med mindre end 10 år til folkepen-

sionsalderen vil isoleret set betyde et tab for de fire typepersoner i alderen 10 til 6

til folkepensionsalderen. Omvendt skønnes forøgelsen af loftet for indbetalinger

til aldersopsparing at medføre en gevinst for de typer, der omlægger til aldersop-

sparing, når pensionen kommer udbetaling. Dette skyldes, at der undgås ind-

komstaftrapning af den sociale pension. Under forudsætning af, at der undgås

aftrapning af folkepensionens pensionstillæg, kan dette skønsmæssigt opgøres til

en nutidsværdi på

3.500 kr., 6.400 kr. og 4.400 kr. for henholdsvis HK’eren

på

mindsteløn,

LO’eren og funktionæren. Dette overstiger tabet som følge af mistet

pensionsfradrag på indbetalingstidspunktet, som er henholdsvis 2.050 kr., 3.000

kr. og 5.750 kr. Da direktøren, som er topskatteyder, ikke forudsættes at omlægge

til aldersopsparing opgøres for denne type alene et tab på 5.800 kr. som følge af

det mistede pensionsfradrag,

jf. tabel 2.

Med de foreslåede ændringer vil personer fra 5 år før folkepensionsalderen ikke få

pensionsfradrag, hvilket medfører et tab for HK’eren

på mindsteløn

og LO’eren

på 250 kr., som kan tilskrives, at de ikke længere opnår pensionsfradrag for deres

indbetaling til ATP (hele arbejdsmarkedspensionen forudsættes i denne periode

indbetalt til aldersopsparing). Tabet er større for funktionæren og direktøren, der

indbetaler på fradragsberettigede pensionsordninger ud over ATP,

jf. tabel 2.

Øvrige justeringer af muligheden for indbetaling til aldersopsparing

I Finansudvalgets spørgsmål nr. 60 af 12. oktober 2018 spørges der til virkningen

af alternative justeringer af muligheden for at indbetale til aldersopsparing. Kon-

kret spørges der til virkningen, hvis det maksimale beløb, der kan indbetales på

aldersopsparing fra 10 år før folkepensionsalderen sættes til hhv. 30.000 kr.,

35.000 kr. og 40.000 kr.

I forhold til gældende regler, vil ændringerne indebære en øget omlægning til al-

dersopsparing og dermed fremrykning af skattebetalinger. Det forbedrer de of-

fentlige finanser i 2025 med i størrelsesordenen 2 til 3 mia. kr.,

jf. tabel 3.

På sigt vil

de offentlige finanser svækkes som følge af lavere skatteindtægter fra pensionsud-

betalinger og øgede udgifter til folkepension,

jf. ovenfor.

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 10 af 11

Tabel 3

Virkning på de offentlige finanser, 2025-regler i 2019-niveau

Fremrykkede skatteindtægter i 2025 som følge

af øget omlægning til aldersopsparing

Mio. kr.

Mulighed for at indbetale 27.500 kr. fra ti år

før egen folkepensionsalder (FIU 59)

Mulighed for at indbetale 30.000 kr. fra ti år

før egen folkepensionsalder (FIU 60)

Mulighed for at indbetale 35.000 kr. fra ti år

før egen folkepensionsalder (FIU 60)

Mulighed for at indbetale 40.000 kr. fra ti år

før egen folkepensionsalder (FIU 60)

1.900

2.300

2.700

3.000

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregniner

Da ingen af de fire familietyper, som betragtes, omlægger mere end 27.500 kr.

efter skat, vil virkningerne for familietyperne ikke afhænge af, om loftet sættes til

27.500 kr. eller højere. Den isolerede virkning for familietyperne vil således svare

til de virkninger, der er anført under ”

Udvidelse af periode samt ændring af

maksgrænse” i bilagstabel B1, uanset om grænsen sættes til 27.500 kr., 30.000 kr.,

35.000 kr. eller 40.000 kr.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om den årlige provenuvirkning i hvert år frem mod 2025, til finansministeren

Side 11 af 11

Bilag: Isolerede virkninger af ændringerne til aldersopsparing og

pensionsfradrag for familietyper

Tabel B1

Årlig isoleret virkning af de tre ændringer på den disponible indkomst for udvalgte familietyper, kr.

2025-regler i 2018-niveau

HK'er på

mindsteløn

Udvidelse af periode samt ændring af maksgrænse

Mere end 15 år til pension

15 - 11 år til pension

10 - 6 år til pension

- hertil kommer nutidsværdi af aldersopsparing

5 år eller færre til pension

-1.800

3.500

-2.750

6.400

-1.300

4.400

LO'er Funktionær

Direktør

Ændring af pensionsfradrag og periode

Mere end 20 år til pension

20 - 16 år til pension

15 - 11 år til pension

10 - 6 år til pension

5 år eller færre til pension

1.000

-1.550

-250

1.900

-3.000

-250

3.600

-5.800

-4.450

3.600

-5.800

Nedsættelse af loftet over pensionsfradraget

Mere end 15 år til pension

15 - 5 år til pension

5 år eller færre til pension

-600

-1.650

-350

-600

-1.650

Nutidsværdien af omlægning til aldersopsparing er skønsmæssigt opgjort som nutidsværdien af undgået

aftrapning i folkepensionens pensionstillæg på udbetalingstidspunktet. Hvorvidt dette er tilfældet for den

enkelte afhænger af omfanget af (fradragsberettiget) penseionsopsparing igennem hele livet. Undgået

aftrapning af supplerende pensionsydelse (ældrechecken) vil give anledning til en lidt større gevinst ved brug

af aldersopsaring sammenlignet med aftrapning i folkepensionens pensionstillæg (relevant for personer med

lavere pensionsopsparinger og som ikke har en indkomst eller likvid formue over grænserne for modtagelse

af ældrecheck som pensionist). Ved omlægning til aldersopsparing er der beregningsteknisk taget

udgangspunkt i typernes marginalskatter efter gældende regler inden

Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og

større fradrag for pensionsindbetalinger.

Anm.: Tallene er afrundet til nærmeste 50 kr. Forudsætningerne for beregningerne er beskrevet nærmere i

Faktaark

–

Skattelempelser for familietyper,

som blev lagt på Finansministeriets hjemmeside i forbindelse med

Aftale om

lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger.

Kilde: Egne beregninger.