Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt
1992035_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 48 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 5. december 2018 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for væksten i det offentlige forbrug i både mia. kr. og
pct., i hvert år fra 2019 til 2025 som følge af Aftale om finansloven for 2019 mel-
lem regeringen og Dansk Folkeparti samt Aftale om ny regulering af folkepensio-
nen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere? Svaret be-
des opgjort, så effekten af hver aftale fremgår særskilt.
Svar
I den nyligt offentliggjorte
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 skønnes over
realvæksten i det offentlige forbrug i årene 2018, 2019 og 2020. De opdaterede
skøn for den reale offentlige forbrugsvækst er baseret på en opfølgning på de of-
fentlige budgetter i 2018 og 2019, herunder med afsæt i
Aftalen om finansloven for
2019
mv. I 2020 tager skønnet afsæt i beregningstekniske forudsætninger om fi-
nanspolitikken.
I
Økonomisk Redegørelse,
december 2018 skønnes der en realvækst i det offentlige
forbrug på 0,5 pct. i 2019 svarende til ca. 2¾ mia. kr. (opgjort inklusive afskriv-
ninger og i 2019-priser),
jf. tabel 1.
Aftalen om finansloven for 2019
giver isoleret set anledning til en nedjustering af
skønnet for det offentlige forbrug på knap ¾ mia. kr. i 2019. Det skal ses i lyset
af, at en del af de nye prioriteringer på finanslovsaftalen for 2019 vedrører udgif-
ter, der ikke kategoriseres som offentligt forbrug, men som finansieres af reserver,
der i augustvurderingen var teknisk forudsat udmøntet som offentligt forbrug.
Prioriteringerne på finansloven for 2019 omfatter blandt andet udgifter til forbed-
rede forhold for pensionister, der ikke kategoriseres som offentligt forbrug.
Afta-
len om finansloven for 2019
indebærer isoleret set, at skønnet for realvæksten i det
offentlige forbrug reduceres med ca. 0,1 pct.-point i 2019. Dette modsvares dog af
et lavere skøn for det offentlige forbrug i 2018 sammenlignet med vurderingen i
august, hvilket indebærer, at realvæksten i det offentlige forbrug nu skønnes til 0,5
pct. i 2019.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om at sammenholde den forventede offentlige forbrugsvækst i både mia. kr. og pct. efter indgåelse af aftale om Finanslov for 2019, til finansministeren
1992035_0002.png
Side 2 af 2
I 2020 er realvæksten i det offentlige forbrug forudsat at udgøre 0,4 pct. svarende
til ca. 2¼ mia. kr. (opgjort inklusive afskrivninger og i 2019-priser). Det svarer til
regeringens målsætning om en basisrealvækst i det offentlige forbrug på 0,3 pct.
tillagt den del af det substantielle løft af forsvaret, der er kategoriseret som væren-
de offentligt forbrug,
jf. Aftale på forsvarsområdet 2018-2023.
Skønnet for det offent-
lige forbrug i 2020 er på nuværende tidspunkt af beregningsteknisk karakter, idet
finanspolitikken for 2020 vil blive fastlagt i løbet af 2019 i forbindelse med finans-
loven og økonomiaftalerne med kommunerne og regionerne for 2020.
Tabel 1
Realvækst i det offentlige forbrug, 2019-2020
2019
Mia. kr. (2019-priser)
Realvækst i det offentlige forbrug
Realvækst i det offentlige forbrug (pct.)
0,5
0,4
2020
Anm.: Det reale offentlige forbrug er opgjort ved input-metoden.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2018 og egne beregninger.
Aftale om en ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overfør-
selsmodtagerne
indebærer et finansieringsbidrag fra det finanspolitiske råderum inden
for målet om strukturel balance i 2025. Finansieringsbidraget udgør skønsmæssigt
ca. ¼ mia. kr. i 2020 voksende til ca. 1 mia. kr. i 2025. Virkningen i 2020 er ind-
regnet i vurderingen af de offentlige finanser i den netop offentliggjorte
Økonomisk
Redegørelse,
december 2018.
En opdatering af det finanspolitiske råderum og skøn for realvæksten i det offent-
lige forbrug mv. frem mod 2025 vil blive udarbejdet i forbindelse med
Danmarks
Konvergensprogram 2019,
som forventes offentliggjort i foråret 2019. Her indarbej-
des virkningen af blandt andet
Aftalen om finansloven for 2019
og
Aftale om ny regule-
ring af folkepensionen og indførelse af obligatorisk opsparing for overførselsmodtagere.
Det sam-
lede råderum vil ligeledes blive opgjort på baggrund af virkningen af nye oplysnin-
ger, skøn og øvrige politiske aftaler mv.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister