Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
14. december 2018
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 5. december 2018 stillet efter ønske fra
Benny Engelbrecht (S)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorfor man forventer et større arbejdsudbud af at indføre
obligatorisk opsparing for indkomsterstattende ydelser, herunder hvordan en ind-
sats, der alt andet lige er forbundet med en forøgelse af den samlede overførsels-
indkomst, kan forventes at øge tilskyndelsen til beskæftigelse?
Svar
I de mellemfristede fremskrivninger lægges det til grund, at satspuljen udmøntes
som overførselsindkomst, dvs. fra 2020 og frem forudsættes beregningsteknisk, at
overførselsindkomster lønreguleres uden fradrag til satspuljen.
I forbindelse med
Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk
opsparing for overførselsmodtagere
er arbejdsudbudsvirkningen og virkningen på de
offentlige finanser af at indføre en obligatorisk opsparing for indkomsterstattende
overførselsindkomster (ud over folkepensionen og visse andre ydelser) opgjort
med udgangspunkt i grundforløbet fra de mellemfristede fremskrivninger. Det
skal ses i lyset af, at det er arbejdsudbudsvirkningen set i forhold til det forudsatte
i de mellemfristede fremskrivninger, som er relevant i forhold til opgørelse af
virkningen på det finanspolitiske råderum.
I forhold til grundforløbet for de mellemfristede fremskrivninger indebærer indfø-
relse af en obligatorisk opsparing for overførselsmodtagerne set i sammenhæng
med fradrag til satspuljen en forøgelse af arbejdsudbuddet på ca. 500 personer i
2025, idet obligatorisk opsparing forudsættes at blive tillagt mindre værdi end ud-
betalt overførselsindkomst. Dette er behæftet med betydelig usikkerhed.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk