Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 37:

Forespørgsel til forsvarsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren om brandsikkerhed i pleje- og ældreboliger.

Vil ministrene ændre lovgivningen om myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger, om dispensationer fra bygningsreglementets brandkrav og om sanktioner på baggrund af brandsyn med henblik på at sikre, at brandsikkerheden er i orden i såvel kommunale som private pleje- og ældreboliger, eller påtænker ministrene at iværksætte andre tiltag, så beboerne kan være trygge ved at bo i en kommunal eller privat pleje- eller ældrebolig? (Hasteforespørgsel).

Af Susanne Eilersen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jeppe Jakobsen (DF), Merete Dea Larsen (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 19.02.2019. Fremme 19.02.2019).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 21. februar 2019.

Det er ordfører for forespørgerne fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, for en begrundelse. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til både transport-, bygnings- og boligministeren og forsvarsministeren for at kunne møde så hurtigt til den hasteforespørgsel, der vedrører brandsikkerhed på landets plejehjem og bosteder.

Denne hasteforespørgsel er indkaldt i kølvandet på den tragiske dødsbrand på Farsøhthus i Allingeåbro ved Auning. Det er endnu en tragisk brand med dødelig udgang, der ikke burde ske, og hvor vi skal gøre alt, hvad der står i vores magt, for at det ikke sker igen. Efter branden er det kommet frem, at plejehjemmet havde dispensationer, og det er endda dispensationer, man godt kunne sætte spørgsmålstegn ved om skulle være givet; en dispensation, der er helt tilbage fra 1997, der lød på, at der lå en brandstation i nærheden. Dispensationer burde altid kun kunne gives for en tidsbegrænset periode, hvorefter de skal generhverves.

I Dansk Folkeparti har vi været meget bekymret for, om brandkravene er gode nok i ældre eller renoverede plejehjem, der er bygget før 1977, det vil sige plejehjem, der er bygget før de nye og skrappere krav, som vi har i dag til nybyggeri i bygningsreglementet. Derfor bad Dansk Folkeparti Folketinget om at behandle beslutningsforslag B 26 i december, men der var desværre ikke nogen opbakning til forslaget på daværende tidspunkt. Vi er bekymret for, om ikke det er uhensigtsmæssigt, at alle kommuner, der driver et plejehjem, dermed er økonomisk ansvarlige for at skulle føre tilsyn og godkende dispensationerne, men det var der desværre ikke lydhørhed over for.

Dog er vi jo så glade for at kunne konstatere, at transport-, bygnings- og boligministeren også tog branden alvorligt. Ministeren har iværksat en undersøgelse, hvor halvdelen af kommunerne har svaret tilbage, og resultatet var langt værre end frygtet.

Om alle kommuner, der fraviger krav om brandsikkerhed i vores boliger, udtalte ministeren:

»Det er helt uacceptabelt, at der i kommuner her i landet, der under andre foranstaltninger fraviger de krav, der er for brandsikkerhed i vores plejeboliger.«

Så ministeren har selv påpeget, at der er kommuner, der fraviger kravene til brandsikkerhed i vores plejeboliger. Vi taler om borgere, der ofte ikke er i stand til at komme ud af bygninger ved egen hjælp, og hvor der om natten kun er 1-2 medarbejdere til 35-40 borgere.

Alle ældre skal kunne føle sig trygge på vores plejehjem, herom er der ingen diskussion, og Dansk Folkeparti har indkaldt til den her hasteforespørgsel for at høre, hvilke tiltag regeringen agter at sætte i værk med den viden, som ministeren nu har fået, og som er blevet blotlagt her.

Tak for det. Værsgo, så er det ministeren til besvarelse.

Tak for det. Og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til denne debat om brandsikkerhed i plejeboliger. Branden på Plejecenter Farsøhthus i august var en tydelig påmindelse om, hvor vigtigt det er at tage brandsikkerhed alvorligt. Det gælder i særdeleshed for plejeboliger, hvor beboerne ikke kan bringe sig selv i sikkerhed, hvis der opstår en brand.

Umiddelbart efter branden på Farsøhthus tog jeg derfor en række initiativer for at sikre, at der kommer styr på brandsikkerheden i landets plejeboliger. Der blev først iværksat en teknisk undersøgelse af branden på Farsøhthus, og derefter satte jeg en grundig undersøgelse af brandsikkerheden i landets plejeboliger i gang. Med afsæt i foreløbige resultater af denne undersøgelse har jeg gjort kommunerne opmærksom på, at de har pligt til at få lovliggjort ulovlige brandsikkerhedsforhold, og jeg har bedt kommunerne melde tilbage, hvornår forholdene er lovliggjort.

Sideløbende hermed har jeg drøftet brandsikkerheden i plejeboliger med en række ordførere for bygnings-, beredskabs-, forsvars- og ældreområdet, og jeg kan konkludere, at der er enighed om budskabet: Der skal være styr på brandsikkerheden.

Spørgsmålene til dagens debat gentager nogle af de spørgsmål, som vi drøftede på et samråd i september og ved førstebehandlingen af beslutningsforslag B 26. Der spørges i dag, om regeringen vil ændre på myndighedsansvaret for brandsikkerhed i bygninger, reglerne for dispensationer fra bygningsreglementets brandkrav, sanktionerne på baggrund af brandsyn.

Det er grundlæggende bygningsejerens ansvar at sikre, at bygningen er lovlig og ikke er til fare for de personer, der opholder sig i den. Det gælder også, når der er tale om plejeboliger, der ejes af en kommune. Men kommunen er også bygningsmyndighed, som skal træffe afgørelse i byggesager og skal sørge for at få ulovlige forhold lovliggjort, hvis den bliver opmærksom på dem. Derudover bliver der gået brandsyn i plejeboliger. Denne opgave påhviler også kommunerne og bliver til daglig udført at de lokale beredskaber.

Undersøgelsen af branden på Farsøhthus viste desværre, at brandsikkerheden ikke var god nok. Her var der bl.a. givet en dispensation fra kravet om sprinkling, og der var indrettet et opholdskøkken som en del af flugtvejsgangen. For at få overblik over, hvordan brandsikkerheden er i landets øvrige plejeboliger, skrev jeg i september til kommunerne, og jeg tog som nævnt initiativ til en landsdækkende undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger blandt kommunerne.

Der blev derfor i oktober sendt spørgeskemaer ud til alle landets kommuner, hvori de blev bedt om at svare på en række spørgsmål om brandsikkerheden i deres plejeboliger. De foreløbige resultater fra undersøgelsen viser desværre, at stort set alle kommuner har indberettet at have mangler i brandsikkerheden. Det er helt uacceptabelt, og jeg har derfor bedt de kommuner, som har indberettet mangler i brandsikkerheden, om senest den 15. april i år at oplyse, hvornår de tager initiativ til at sikre, at alle plejeboliger lever op til den krævede brandsikkerhedsmæssige standard.

Jeg vil også gerne gøre det klart, at kommunerne ikke må give dispensationer, som medfører, at brandsikkerheden forringes, heller ikke over tid. Det budskab skal gå klart igennem til kommunerne, og regeringen vil derfor skærpe reglerne, så dispensationer fra brandkrav tidsbegrænses. Derudover mener jeg, at de lovpligtige brandsyn i plejeboliger, som hører under Forsvarsministeriet, skal styrkes, så de i højere grad er med til at øge brandsikkerheden. Det ved jeg at forsvarsministeren er enig i – ellers turde jeg ikke sige det her.

Derimod mener jeg ikke, at der er behov for at flytte myndighedsansvaret fra kommunerne, men jeg er helt enig i, at de, der skal stå for brandsikringen i byggesager, skal være fagligt dygtige og uvildige. Det sikrer vi med certificeringsordningen for den tekniske byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforhold.

Byggerier, hvor brandsikringen tidligere skulle igennem kommunernes tekniske byggesagsbehandling, skal fremadrettet i stedet have tilknyttet en certificeret brandrådgiver. For at blive certificeret som brandrådgiver skal man have flere års relevant uddannelse og mindst 2 års erhvervserfaring. Det vil være med til at sikre, at brandsikringen udføres af personer, der er kompetente til det. Tilsvarende kan en certificeringsordning styrke uvildigheden hos dem, der skal stå for brandsikringen, da certificeringen kan fratages rådgivere, hvis det viser sig, at brandsikringen ikke lever op til kravene.

Jeg vil slutte med at pointere, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at jeg ser med meget stor alvor på brandsikkerheden. Byggeriet skal være sundt, sikkert og trygt at færdes i for alle borgere. Derfor er der fulgt op på branden i Farsøhthus med en undersøgelse af selve branden, og efterfølgende har jeg igangsat en undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger i hele landet.

Selv om undersøgelse af brandsikkerheden i plejeboliger endnu ikke er færdig, har jeg på baggrund af foreløbige resultater allerede bedt kommuner med mangler i brandsikkerheden om at redegøre for, hvornår det bringes i orden. Når undersøgelsen er færdig, vil jeg også følge op på de samlede resultater, så der kommer styr på brandsikkerheden i plejeboliger. Tak for ordet.

Tak for det. Så er der faktisk adgang til en enkelt kort bemærkning fra ordførerne til ministeren. Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og også tak for redegørelsen her. Vi er i Dansk Folkeparti rigtig glade for de ting, der allerede er blevet sat i værk, og at ministeren tager det her med brandsikkerheden på vores plejehjem utrolig alvorligt. Som ministeren selv siger, så taler vi om mennesker, som måske ikke selv har mulighed for at flytte sig i tilfælde af en brand.

Nu er det sådan, at vi har to sæt regler, vi kører efter. Det er, om bygningerne er fra begyndelsen af 1970'erne, eller om de er bygget senere, med hensyn til sprinklere og alarmer osv., hvis de står urørte hen. Som jeg forstår det, og det må ministeren godt lige bekræfte mig i, er det kun, hvis et plejehjem har en ombygning af en vis art, at det så går ind under de nye bygningsreglementer. Så vil jeg godt høre, om ministeren har tænkt sig, at der fremadrettet skal ske nogle stramninger over for plejehjem, der er fra begyndelsen af 1970'erne og før, som ikke har været ude for en ombygning og derefter ikke lever op til de brandkrav, vi har i dag.

Værsgo.

Jeg vil også sige tak til fru Susanne Eilersen for samarbejdet her. Vi har inspireret hinanden, tror jeg. Fru Susanne Eilersen har haft nogle gode ideer, som nu er blevet regeringens politik, og regeringen har også haft gode ideer, som nu, tror jeg, er fru Susanne Eilersens politik, så det har været et godt samarbejde.

Kravet om sprinklere i plejeboliger kom ind, så vidt jeg husker, i slutningen af 1970'erne. Og det er meget få plejeboliger, der ikke i perioden siden slutningen af 1970'erne har været gennem en renovering, der er så stor, at bygningsreglementet kræver, at man skal indføre sprinklere. Hvis det ikke er derude – og det er det, som undersøgelsen tyder på – så er det formentlig, fordi man ikke har gjort, som loven kræver, og derfor er behovet ikke, som jeg ser det, at få ændret loven, behovet er at få overholdt loven. Og det er det, som mit arbejde her tager sigte på, og det er det, som vi nu vil få styr på med det arbejde.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og også tak fra mig for redegørelsen om den meget ulykkelige sag, som vi jo er fuldstændig enige om aldrig mere må gentage sig. Men spørgsmålet om, hvordan vi så bærer os ad med at holde kontrol med, at det faktisk ikke sker igen, er jeg lidt optaget af. Jeg kan høre, at ministeren peger på, at vi måske skal tænke i nogle certificerede virksomheder, der ligesom skal have ansvaret for at kontrollere, at brandsikkerheden er i orden. Jeg undrer mig bare over, hvem der skal kontrollere de certificerede virksomheder, og kan vi i virkeligheden ikke godt forenkle det, sådan at vi er sikre på, at vi rammer plet, når det er sådan, at vi går ud og laver de her eftersyn?

Værsgo.

Loven om de certificerede virksomheder, som skal gælde for byggesagers forhold omkring brandsikkerhed, er allerede vedtaget. Den findes allerede derude og er i gang med at blive implementeret. Der er jo to problemer. Det ene problem er ved store byggeprojekter, hvor man enten bygger nyt eller renoverer, altså om der dér er styr på, at byggeriet lever op til de regler, der gælder. Der kommer de certificerede rådgivere ind som dem, der skal sikre, at kommunen overholder reglerne. Hvis de ikke overholder reglerne, kan en certificeret rådgiver så fratages sin autorisation til at være det.

Så er der spørgsmålet om de brølere, der allerede er derude. Der håber jeg, at vi kan finde en løsning, så brandsynet kan spille en større rolle, ikke kun med hensyn til at se på, om man har lavet brandøvelser, og om der står møbler de steder, hvor der ikke må stå møbler, men også med hensyn til, om bygningen lever op til de byggetekniske krav. Det er et arbejde, som skal foregå på tværs af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Forsvarsministeriet, fordi beredskaberne hører under Forsvarsministeriet.

Der er ikke flere bemærkninger til ministeren. Så er det forsvarsministeren. Værsgo.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ved at foretage en undersøgelse, som jo netop er blevet omtalt. Jeg har så noteret mig, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen den 29. januar 2019 har fremsendt et brev om lovliggørelse af brandsikkerhedsforhold i plejeboliger til en række kommuner. Det er et grundprincip, at myndighederne lever op til det ansvar, de bliver tildelt. Kommunerne har i dette tilfælde et ansvar for at sikre, at landets plejeboliger drives i overensstemmelse med beredskabslovgivningens og byggelovgivningens krav til brandsikkerhed.

Hvis kommunerne ikke selvstændigt kan løfte denne opgave, er det regeringens holdning, at vi må iværksætte yderligere tiltag til styrkelse af brandsikkerheden i plejeboliger. Jeg vil derfor sammen med transport-, bygnings- og boligministeren undersøge, hvordan de lovpligtige brandsyn i plejeboliger kan udvides og bruges til at sikre, at byggelovgivningens krav om brandsikringstiltag fremover efterleves. Tak.

Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Også tak til forsvarsministeren for at komme her og redegøre for sagen. Det er jo dejligt at høre, at også brandsynet nu skal have en opstramning. Der kunne jeg godt tænke mig at høre forsvarsministeren, om det så også er tænkt sådan, at de her brandsyn skal udvides. I dag skal man jo i forbindelse med brandsyn kun gå ind og kigge på anvendelsen og indretningen af boligerne, som jeg har forstået det, og ikke kigge på bygningens beskaffenhed og konstruktionen, altså om der er sprinkleranlæg og andet. Vil det her yderligere brandsyn medføre, at beredskaberne nu også kan kigge på bygningernes beskaffenhed, og om der er sprinklere og andet? Er det det, som ministeren påtænker?

Værsgo.

Man kan sige, at den fordeling af opgaverne, som der er mellem transport-, bygnings- og boligministeren – det er et langt navn, du har der, så skal vi ikke kalde dig trafikministeren fremover? – ja, som der er mellem trafikministeren og mig i det her, går jo på, at ministeren er ansvarlig for byggelovgivningen, hvor der fastsættes de her byggetekniske brandkrav, dvs. til selve den fysiske bygning, herunder branddøre, brandalarmer, sprinkleranlæg osv.

Det, Beredskabsstyrelsen er ansvarlig for, er jo beredskabslovgivningen, herunder bestemmelser om driftsmæssige forskrifter og krav og bestemmelser om brandsyn. Beredskablovgivningens regler supplerer således byggelovgivningens byggetekniske brandkrav med nogle driftsmæssige krav, og de driftsmæssige forskrifter vedrører således alene driften, dvs. brugen af bygningen, og vedrører primært bestemmelser om flugtveje og brandslukningsmateriel og ordensregler. Beredskabslovgivningens regler om de driftsmæssige krav gælder, uanset hvornår bygningen er taget i anvendelse eller lokalerne taget i brug. Så det er jo ligesom den, hvad skal man sige, overordnede opgavedeling, der er. Jeg kan ikke her angive, hvad der vil skulle laves om, men det tror jeg de to ministerier vil diskutere fremover. Men det er klart, at det brandsyn, der skal foregå, jo også skal være et effektivt brandsyn.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og også tak for besvarelsen af forespørgslen. Beredskabet er jo dem, der kommer ud og oplever, hvor galt det kan gå, når det går galt. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre, om forsvarsministeren selv har et bud på, om Beredskabet i virkeligheden ikke også var de bedste til at lave de her tilsyn og sikre, at brandsikkerheden er i orden. Det er trods alt dem, der ved, hvor skavankerne er, og hvor det er, der skal sættes ind. Så ville det have været mere effektivt, hvis man i virkeligheden havde lagt den her opgave hos Beredskabet fra starten?

Ministeren.

Det er jeg ikke sikker på. Jeg mener, at opgaven skal ligge hos kommunerne. Det er kommunen, der ejer bygningen, det er kommunen, der driver bygningen, det er kommunen, der anviser, hvem der skal bo i bygningen, så det rigtige må jo være, at det er kommunen, der har det her ansvar, men man skal selvfølgelig være opmærksom på, at kommunen så også løfter den opgave, som kommunen har.

Tak. Så er der ikke flere spørgere til ministrene, så derfor kan vi gå videre med forhandlingen, og der gælder de almindelige regler for korte bemærkninger. Det er først ordføreren for forespørgerne, fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. Sidste år mistede syv personer livet i forbindelse med brand på landets plejehjem, og det kan vi nok alle sammen godt blive enige om er syv personer for mange. Fra 2014 til 2017 var 27 ud af 264 dødsofre ved ildebrand bosiddende på plejehjem, og det er svarende til 10 pct. Sammenlignet hermed er det kun 4 pct. af ældre over 65 år, der bor på et plejehjem. Så statistikken viser med sit tydelige sprog, at der er alt for mange dødsbrande på vores plejehjem i forhold til landsgennemsnittet, og det er fuldstændig uacceptabelt.

I Dansk Folkeparti vil vi for det første have undersøgt forholdene helt til bunds, og der er tre ting, som Dansk Folkeparti mener er kritisable ud fra de tilbagemeldinger, ministeren har fået fra kommunerne. 75 pct. af de indberettede plejehjem havde ikke sprinkleranlæg, selv om de efter lovgivningen skulle have haft det, og de skulle så som minimum i hvert fald have haft en dispensation, der anviser, hvorfor de ikke har det. Det er jo helt uhørt. Det stiller jo spørgsmålet, om kommunerne har taget for let på godkendelse af egne bygninger, hvad jeg ikke håber er tilfældet.

Det andet er jo de manglende dispensationer – dispensationer, der gives tidsubegrænset. En dispensation burde jo altid skulle fornys inden for en overskuelig årrække. Baggrunden for dispensationen kan jo have ændret sig mange gange.

For det tredje kan disse manglende dispensationer ikke påpeges ved de årlige brandsyn. Det stiller så også spørgsmålet, om de årlige brandsyn har det rette fokus eller de rette værktøjer, da der i dag ikke er hjemmel i lovgivningen til andet end at påtale indretningen af bygningen eller brug af samme. Men alligevel er det jo glædeligt, at alle landets plejehjem og bosteder nu gennemgås et for et, og kommunerne bliver bedt om at indsætte en handleplan for at få bragt tingene i orden. Og så vil jeg hermed bede ministeren om at følge op på, om plejehjemmene lever op til brandkravene i overensstemmelse med deres egne indberetninger, og at de følger de tidsplaner, de nu skal anvise.

Det er godt, at der nu er blevet sat en ekstern aktør på. Man kan så spørge, om det er det rette system. Vi i Dansk Folkeparti havde også gerne set, at beredskaberne havde fået en større rolle her, men det er godt, at der nu ligesom er en tredjemand, der skal give kommunerne de her godkendelser. Men som jeg læser den her nye aftale, der er lavet, om, at der skal være en ekstern godkendelse, læser jeg det, som om det kun er nybygninger, vi taler om, altså at man skal ud og godkende nybygninger. Jeg håber jo også på, at det er ved ombygninger, og jeg vil gerne have ministeren til at tage initiativ til, om det også gælder for ombygninger, at vi skal en tredjemandsvurdering af, hvordan en plejebolig kan se ud.

For det fjerde skal der være meget større fokus på de årlige brandsyn. Fremover skal vi undgå en situation, hvor en bygning ikke lever op til brandkravene eller har en dispensation, uden at det bliver påtalt ved et årligt brandsyn. Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at et årligt brandsyn får udvidede beføjelser og retningslinjer, sådan at det årlige brandsyn også omhandler bygningens konstruktion, i et tæt samarbejde med de kommunale beredskaber.

Jeg vil gerne bede forsvarsministeren om at komme med en redegørelse på, hvor mange påbud der er givet i forbindelse med brandsyn på plejehjem og bosteder siden 2014, og om disse påbud er efterlevet, og hvilke sanktionsmuligheder der har været anvendt over for de kommuner, der eventuelt ikke har efterlevet påbuddene.

Vi taler her om ældre mennesker, meget svage ældre mennesker, der flytter på vores plejehjem. Vi skal alle i Danmark kunne sende vores ældre trygt på plejehjem. Det er vores pligt at passe på dem. Det er beboere, der ikke selv kan redde sig ud af en brændende bygning, og om natten at der ofte kun en eller to nattevagter til 35-40 beboere. Vi skal sørge for at gøre alt, hvad der er muligt, både med teknologi og med økonomi for at forebygge endnu en tragedie som den, vi så sidste sommer på Djursland.

Jeg vil slutte af med at sige, at jeg går ud fra, at transport-, bygnings- og boligministeren og forsvarsministeren vil følge op på alle disse sager, der nu er dukket op og følge dem helt til dørs, så vi er sikre på, at de leverer brandkravene fremadrettet, for i Dansk Folkeparti tager vi det her meget alvorligt. Kommunerne skal simpelt hen bare sørge for, at brandkravene er i orden, og vi vil følge det tæt også i de kommende år.

Så skal jeg læse et forslag til vedtagelse op på vegne af regeringen, Det Radikale Venstre, Alternativet og Dansk Folkeparti:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager brandsikkerhedsproblemerne i plejeboliger meget alvorligt, og regeringen forpligtes til at iværksætte tiltag til styrkelse af sikringen mod brand. Dispensationer fra bygningsreglementets brandkrav skal tidsbegrænses, og det lovpligtige brandsyn i plejeboliger udvides. Med iværksættelsen af certificeringsordningen sikres det, at teknisk byggesagsbehandling vedrørende brandforhold fremover varetages af godkendte virksomheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 75).

Dette forslag til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Så går vi videre til ordføreren for Socialdemokratiet, hr. Kaare Dybvad. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er jo i virkeligheden en opfølgning på den debat, som vi havde i efteråret her i Folketingssalen, om beslutningsforslag nr. B 26, som var en følge af den tragiske brand, som vi havde på Farsøhthus på Djursland. Dengang lovede transport-, bygnings- og boligministeren at lave en undersøgelse, og det er den, som vi nu ser konturerne af, og som vi er blevet orienteret om også på ordførerniveau.

Det er jo ikke behagelige oplysninger. En meget stor del af de plejehjem, som er renoveret, efter man vedtog bygningsreglementet af 1977, lever ikke op til de regler, der er i selv samme bygningsreglement. Der er blevet fremlagt tal, og hvis man alene tager dem, som er blevet renoveret, og som burde have fået installeret brandsikring, er det op imod tre fjerdedele, der ikke følger reglerne. Nu skal man jo også huske – det synes jeg er vigtigt at pointere – at det kun er for dem, der skulle have været renoveret i den periode. Tilfældet er jo stadig, at langt de fleste plejehjem overholder reglerne, fordi de er bygget efter 1977. Men det er et problem, der er særdeles alvorligt, særlig fordi de folk, der er ældre, og som bor på plejehjemmene, typisk også kan have problemer med at bevæge sig eller i hvert fald problemer med at bevæge sig i en vis hastighed, og der er relativt få mennesker på vagt på mange af de her plejehjem. Så der er en stor fare ved brand.

Det er ikke, fordi der ikke har været opmærksomhed på problemet tidligere. Da vi havde SRSF-regeringen, blev der udsendt et hyrdebrev til kommunerne om kommunernes manglende overholdelse af de her regler. Jeg tror endda, at den daværende ansvarlige minister er til stede her i salen i dag. Men det, vi kan se i den opgørelse, der er lavet, er jo, at det så ikke har virket, at der altså skal stærkere lud til de skurede hoveder, vi her har med at gøre. Der er mellem 60 og 100 dødsbrande om året, og det er helt uacceptabelt, og det skal vi have gjort noget ved.

Vi forventer som udgangspunkt fra Socialdemokratiets side, at når man har fået en melding fra regeringen om, at man som kommune eller privat plejeboligejer skal overholde lovgivningen, vil man efterkomme det. Det er der altså desværre en del der ikke har gjort. Derfor har vi som opfølgning på den her undersøgelse bedt regeringen om at lave en forespørgsel til private plejecentre og til de regionale bosteder, hvor der også kan være beboere, som har svært ved at bevæge sig. Her synes vi, at der på samme måde som i kommunerne skal være orden i sagerne, og det er vores indtryk, at det vil blive efterkommet.

Vi opfordrer regeringen til at ændre bestemmelserne i bygningsreglementets brandkrav, så der kun kan laves midlertidige dispensationer. Så kan man jo efter en årrække genbehandle den, hvis der er blevet givet en dispensation, hvor præmissen for begrundelsen er faldet væk, eller som af andre årsager er forældet. Vi opfordrer også regeringen til at udvide det lovpligtige brandsyn og inddrage de erfaringer, der er, fra de steder, hvor de kommunale beredskaber er bedst til at gøre det her. Der er nogle landsdele, hvor der er meget velfungerende ordninger. Og så vil vi opfordre kommunerne til at overveje, hvor ældre, som ryger, skal placeres. Vi skal jo ikke jagte rygerne, men det er jo desværre ofte rygere, der omkommer i de her dødsbrande. Der kunne vi forestille os, at man placerede dem i boliger, som er brandsikrede, eller at man, hvis de kommer ind i den fjerdedel af boligerne, som ikke er det, måske kan have et mobilt anlæg.

Så til slut har jeg et forslag til vedtagelse, og det er på vegne af Socialdemokratiet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager brandsikkerhedsproblemerne i plejeboliger meget alvorligt og forventer, at regeringen yderligere styrker brandsikkerheden gennem konkrete tiltag, herunder tidsbegrænsede dispensationer fra bygningsreglementets brandkrav og udvidelse af lovpligtige brandsyn f.eks. med udgangspunkt i de kommunale beredskabers erfaringer. Folketinget opfordrer kommunerne til at benytte mobile brandsikringsanlæg til ikkebrandsikrede boliger for rygere.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 76).

Tak for det. Også dette forslag indgår i de videre forhandlinger.

Så er der en kort bemærkning fra Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak for ordførernes tale. Det er jo klart, at vi ligger meget tæt op ad hinanden – det er et problem, som alle partier herinde tager meget alvorligt, tror jeg rolig man kan sige. Det eneste, som kunne bekymre mig lidt, er det der med – selv om ordføreren sagde, at man ikke skulle til at jagte folk – om folk må ryge eller ikke ryge, når de kommer på et plejehjem. Altså, det er jo stadig væk borgernes eget hjem. Og jeg vil bare sikre mig, at Socialdemokratiet nu ikke vil gå ud og sige, at folk, der skal på plejehjem, ikke længere må ryge. Så jeg skal bare lige have bekræftet af ordføreren, at det ikke er sådan, det er.

Værsgo.

Det vil jeg meget gerne bekræfte. Man har selvfølgelig lov til at have den livsstil, som man havde i sit eget hjem, når man kommer i en plejebolig. Men vi synes, det er meget hensigtsmæssigt, når vi ser, at en meget stor del af de brande, der er, har noget at gøre med rygning. Og jeg kan huske, fra jeg var barn, at der var sådan nogle annoncer, hvor der stod: Ryg ikke i sengen. Og det har jo noget at sige, hvis man er blevet ældre og måske nogle gange kan glemme nogle ting – så øger det jo risikoen. Og så tror vi, det er vigtigt, at man så også bor et sted, hvor der er en ordentlig brandsikkerhed.

Tak. Fru Susanne Eilersen.

Tak. Det er jeg selvfølgelig helt enig med ordføreren i, men jeg kan bare godt være bekymret for, at det så måske kan give nogle udfordringer for kommunerne. For jeg tror ikke, at der i dag er nogen kommuner, der har ret mange ekstra plejeboliger til at stå klar, der er specielt indrettet til rygere. Vi skulle jo gerne komme frem til, at alle boliger er sikre at bo i uanset hvad. Og jeg tror ikke, at ordføreren ønsker at pålægge kommunerne den ekstra udgift ved at have sådan et større antal boliger, der hele tiden skal stå klar, hvis og når der kommer en ryger. Så hvordan forholder ordføreren sig til det?

Værsgo.

Tak. Altså, hvis man kigger på de 500 tilbagemeldinger, som ministeriet har fået ind, er det ca. 124 eller 126 af dem, mener jeg det er, som ikke følger kravene. Det vil sige, at det er ca. en fjerdedel. Så der er jo stadig væk tre fjerdedele af de eksisterende plejeboliger – i hvert fald af dem, der er kommet svar på – som opfylder kravene. Så der er jo en vis mulighed for indplacering. Men det er klart, at det er en kommunal opgave at sørge for det her. Vi kommer så alene med en opfordring til, at man tager hensyn til det.

Tak til ordføreren. Vi går videre. Hr. Carsten Kissmeyer, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre mener vi, at Dansk Folkeparti helt har ret, når man siger, at brandsikkerheden på plejecentre skal tages meget alvorligt. Netop når vi snakker plejeboliger, er det jo sådan, at beboerne meget ofte ikke har mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed, hvis der opstår brand. Branden på Farsøhthus Plejecenter i august understregede på tragisk vis vigtigheden af, at brandsikkerheden er i orden. Undersøgelsen af branden viste nemlig, at brandsikkerheden i dette tilfælde ikke var god nok. Jeg vil på den noget kedelige baggrund gerne rose transport-, bygnings- og boligministeren for at tage bestik af situationen, da ministeren med det samme igangsatte en undersøgelse af, hvordan brandsikkerheden ser ud i landets øvrige plejeboliger. Desværre har forløbet vist, at der er en hel del mangler i brandsikkerheden i næsten alle kommuner, og det er selvfølgelig ikke acceptabelt.

I Venstre mener vi ikke, at vi skal fratage kommunerne myndighedsansvaret, sådan som Dansk Folkeparti foreslår. I forbindelse med at man bygger nyt eller man laver ombygninger, der kræver en byggesagsbehandling, er det nu sådan, at man skal have de her omtalte certificerede virksomheder til at gennemgå brandsikkerheden. Det mener jeg vi godt kan have tillid til, så på den måde vil bygningerne være rigtig indrettet.

For så vidt angår det andet element, nemlig de løbende brandsyn, er det jo sådan, at ude i kommunerne har man haft kommunale beredskaber. Det har man i princippet stadig væk, men de kommunale beredskaber er i dag indrettet anderledes, end de var. Det er nemlig sådan, at de kommunale beredskaber er skruet ned fra at være 98 til i dag at være, så vidt jeg husker, 22-23. Det er mere professionelle organisationer, for det er store organisationer. Jeg har selv tidligere haft fornøjelsen af at være formand i den første periode i beredskabet der, hvor jeg kommer fra, som dækker tre store kommuner, og der er det mit indtryk, at den måde, brandsynene tilrettelægges på, er professionaliseret. Det er faktisk også sådan, at der i lovgivningen står, at man kan lave temaeftersyn, hvor man også kan gå ind og være rådgivende, i forhold til hvordan man indretter sig. Der tror jeg netop, at rygning er en af de ting, som man skal være meget opmærksom på. I en række af de dødsfald, der er, er det faktisk ikke bygningen, der brænder, men den stol eller den seng, man ligger i, der brænder, og der er det klart, at der vil være en alarmering, når der kommer noget røg, men det er rent faktisk sådan, at indretningen og de materialer, man bruger, også kan have en betydning.

På den baggrund glæder det mig, at transport-, bygnings- og boligministeren har bedt de kommuner, som har indberettet mangler i brandsikkerheden, om i april at oplyse, hvornår de har tænkt sig at sikre, at deres plejeboliger lever op til standarden om brandsikkerhed, så alle landets plejeboliger gør det. Både beboere og pårørende til beboere skal kunne være trygge i landets plejeboliger – længere er den sådan set ikke. Og jeg synes, at forsvarsministeren og transport-, bygnings- og boligministeren i dag har gjort det fuldstændig klart, at regeringen tager spørgsmålet om brandsikkerhed meget alvorligt.

Til slut skal jeg hilse fra Liberal Alliance og sige, at de ligesom Venstre støtter op om forslaget til vedtagelse. Hermed vil jeg sige tak for ordet.

Tak. Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, har en bemærkning.

Tusind tak for ordførertalen. Jeg er jo helt enig med ordføreren i, at vi har fået nogle beredskaber i dag, der har noget mere volumen og nogle ekspertiser og noget, de kan sætte i spil her. Derfor synes jeg måske også, at man da kunne overveje at kigge på, at det hele lå under ét, altså alt, hvad der har med bygninger at gøre, sprinkler og alt mulig andet og så den daglige brug af bygningerne. I dag er det jo splittet op, sådan at nogle skal godkende det ene og der skal gås brandsyn på det andet. Så vil ordføreren ikke mene, at hvis dem, der også går brandsyn, ligesom havde den samlede pakke, altså det hele under ét, ville man måske også have haft nogle påbud, som jeg forstår man ikke har haft, ved at man ikke har haft sprinkleranlæg. For et årligt brandsyn vil aldrig kunne gå ind og sige, at der skal være et sprinkleranlæg, fordi det ikke følges ad. Så hvad mener ordføreren om det?

Værsgo.

Jeg mener rent faktisk, at det system, vi har i dag, er hensigtsmæssigt. For det at lave en byggesagsbehandling er en omfattende sag, og der vil jo altid ligge en dokumentation fra den seneste byggesagsbehandling. Man kan så overveje, om man vil stille yderligere brandsikkerhedskrav til bygningsmassen. Så vil man være i stand til at gennemgå bygningerne og sige, hvad det er, der skal laves. At lave det eftersyn hvert år og efterse, at materialestandarden og etageadskillelser og alt mulig andet er lavet forskriftsmæssigt, mener jeg – uden at fornægte problemets omfang – vil være at sætte alt for mange omkostninger i spil, i forhold til at den problemstilling kan vi løse. Så jeg mener faktisk, at den opdeling i, at man kigger på bygningen, når man bygger den, og at man kigger på driften af bygningen, er hensigtsmæssig. At kigge på hvordan det ser ud, at der ikke står ting og sager i flugtvejene, at man overvejer, hvad det er for nogle materialer, man »pakker folk ind i«, når de måske ikke kan bevæge sig, er en daglig driftsopgave, som jeg synes det løbende brandsyn meget vel kan foretage.

Fru Susanne Eilersen.

Men vi ser jo nu her, at ting er faldet ned mellem to stole – at der har været 106 plejehjem, som er godkendt uden et sprinkleranlæg, og de har ikke nogen dispensation for det. Og når de så er godkendt, bliver det ligesom parkeret. Så sker der ikke noget. Jeg mener, at man burde have et eller andet, som følger op. Det kunne også godt være, at beredskaberne med deres ekspertise skulle være med i den del af byggesagen, som omhandlede brand, og så måske ikke i alt det andet, som ordføreren siger er meget kompliceret, og det giver jeg selvfølgelig ordføreren ret i. Men man skulle måske indhente hjælp og ekspertise, lige nøjagtig når man kigger på det punkt, der så hedder, at bygningen er brandsikker, så man ikke kommer ud for det, man har her, nemlig at ting er faldet ned mellem to stole, og at der ikke er nogen til at samle det op.

Værsgo.

Vi er jo lige præcis her i den problemstilling, at man udmærket godt kan bede det løbende brandsyn om også at inspicere, om der er sprinkleranlæg, og man ville jo også kunne beslutte, at der skal være sprinkleranlæg i alle plejeboliger. Hvis man beslutter det, vil det løbende brandsyn sagtens kunne iagttage, om disse sprinkleranlæg er til stede eller ej. De ville ovenikøbet også kunne sikre, at de afprøves. Det er sådan i dag, at man kigger ind i brandskabene og ser, om slangerne er skiftet på det tidspunkt, de skal, for de må nemlig ikke blive for gamle osv. Så der er altså en kontrol af det udstyr, der er. Man kontrollerer også, om ABA-anlæggene, altså de der brandalarmeringsanlæg, fungerer osv. Så man vil sagtens kunne implementere den del også.

Tak. Så er det fru Eva Flyvholm, Enhedslisten. ... Nej, der er lige en kommentar. ( Carsten Kissmeyer (V): Undskyld. Jeg troede, jeg skulle sige tak for ordet.)

Jamen det kan du om lidt. Det var bare lige i forlængelse af den snak her.

Jeg synes jo netop også, at beredskaberne har en rigtig vigtig rolle at spille på det her brandområde og også har rigtig gode erfaringer at trække på. Så jeg undrer mig egentlig en lille smule over, at der med regeringens nye forslag her bliver lagt så meget vægt på, at det ligesom er private eksterne aktører, der skal stå for det her kontroltilsyn, og hvorfor man ikke lader beredskabet i højere grad stå for også det her tilsyn. Jeg hører i virkeligheden lidt, at ordføreren fremhæver lige præcis nogle af de kvaliteter ved beredskabet. Så vil ordføreren ikke lige uddybe, om ikke der er noget om, at man måske kan diskutere lidt mere, om ikke beredskabet skal have lidt mere indflydelse her, i stedet for at det ligger hos en masse forskellige aktører, som man så måske ikke helt har overblik over.

Værsgo.

Jeg tror, der er en misforståelse her. For det, det handler om, er jo, at når vi har en byggesag, er det sådan noget med, hvad det er for nogle materialer, vi har, hvad det er for nogle bæreevner, vi har, hvor lang tid det tager at brænde igennem en dør osv. Det har man nogle byggesagkyndige, der kan håndtere. Det løbende brandsyn foretages af folk, som har særlig indsigt i brandtekniske ting i den måde, hvorpå man anvender bygningerne. Derfor tror jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at sætte uddannede brandfolk til at vurdere bygningens tekniske kvaliteter. Der tror jeg altså, man skal have nogle andre fagkundskaber ind. Det er det, man bruger de her rådgivere til, som skal være certificerede.

Fru Eva Flyvholm.

I forhold til at få de sådan indledende tilladelser tænker jeg da, det giver meget god mening at have folk, som arbejder med brandområdet til daglig, og som giver rådgivning netop også om anlæggene, og hvordan det hele ser ud, materialerne osv. Den rolle har de vel også haft tidligere. Det er vel også, sådan som jeg har forstået det, noget af det, man gør i nogle af vores nordiske nabolande. Der er det en struktur, der ligner det mere.

Jeg kan i hvert fald bare have en bekymring for, hvis det kun er private aktører, der ligesom har den rolle, at det så kan blive sådan lidt for flygtigt – at man ikke har det systematiske overblik over, hvordan hele vores bygningsmasse bliver brandsikret bedst muligt.

Værsgo.

Jeg har tillid til, at det, når man er certificeret og certificeringsordningen fungerer – det er jo relativt nyt, at vi har den her certificeringsordning – så vil komme til at fungere ganske udmærket. Det tror jeg faktisk på det vil. Jeg har så nogle helt andre betænkeligheder ved den model, men det vedrører ikke det her. Det vedrører, at man sammentænker hele sagsbehandlingen, men det er en helt anden problemstilling.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer til ordføreren. (Carsten Kissmeyer (V): Så siger jeg tak for ordet). Selv tak. Der er ikke nogen ordfører fra Alternativet, og det er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre. Undskyld, det er fru Eva Flyvholm. Det var min fejl. Det var bare, fordi jeg syntes, fru Eva Flyvholm havde sagt så meget, så jeg tænkte, at jeg lige springer over!

Værsgo.

Det stopper aldrig, fru formand! Jeg synes, det er vigtigt, at vi har den her diskussion, og at det er godt, at Dansk Folkeparti har taget det op, og at regeringen også er imødekommende over for, at vi skal stramme reglerne på det her område. For hver eneste gang der er et menneske, der mister livet i en brand, er det jo en tragedie, men det er heldigvis – kan man sige – i rigtig mange tilfælde også en tragedie, der kan undgås, især når vi ser på, hvem det er, der rent faktisk omkommer i brande. Det er jo både ældre mennesker, det er syge mennesker, det er psykisk syge mennesker, mennesker, der er udsat på forskellige måder. Der er rigtig meget mere, vi kan gøre for at undgå, at de her mennesker kommer til at dø på sådan en tragisk måde her.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at vi også fra dansk side hævede målsætningen lidt. Hvis vi ser på vores naboland, Sverige, kan vi faktisk se, at de har en målsætning om, at ingen må omkomme i brande. Det er jo selvfølgelig en høj målsætning, som man måske ikke helt når, men så stræber man også hele vejen og gør alt, hvad man overhovedet kan, på området. Sammenligner man det med den formulering, vi har i Danmark, med, at vi siger, at færrest mulige skal miste livet i en brand, synes jeg faktisk ærlig talt, at jeg bedre kan lide svenskernes målsætning. Så det synes jeg også vi kunne gå til på den måde, netop også for at få det helt brede blik på, præcis hvor det er, vi kan sætte ind for at forhindre, at det her sker. Jeg synes, som jeg også var lidt inde på før, stadig væk, der er en overvejelse i forhold til hele regeringens forslag til ordningen om de her certificeringer, som kalder lidt på, om man ikke skulle bruge vores beredskaber, som har rigtig meget erfaring med brandsikkerhed, noget mere, om ikke også de skulle mere ind over processen der, i stedet for at det bliver private aktører. Det er selvfølgelig fornuftigt at certificere dem, men stadig væk kan jeg godt være bekymret for, at man kommer til at sprede noget erfaring for meget ud og ikke får det samlede overblik over, hvordan vi opnår den bedst mulige brandsikkerhed, også sådan over en længere periode.

Så det er det lidt mere strukturelle spørgsmål, jeg synes det ville være godt vi fik set på i den kommende tid, og vi bakker jo op om den udtalelse, som hr. Kaare Dybvad læste op fra Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så er det nu hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil også gerne sige tak til forespørgerne. Det er jo et vigtigt emne, og det er sørgeligt aktuelt. Jeg er jo glad for at sige, at det her ikke er et af de politiske spørgsmål, der deler, men at det snarere samler. Jeg er overbevist om, at brandsikkerheden løbende vil blive forbedret i de kommende år som resultat af de initiativer, der er taget, og jeg er meget tilfreds med den vedtagelsestekst, som kommer fra forespørgerne, og som også regeringen bakker op om. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og også tak fra mig for at indkalde til forespørgselsdebatten. Jeg synes, det er en vigtig debat, selv om vi jo har drøftet det her problem nogle gange i den forløbne periode. Men det, der ikke må ske, sker jo altså bare alligevel en gang imellem. Selv om jeg faktisk deler Enhedslistens ønske om, at det aldrig mere skal ske, så sker det bare alligevel – en cigar, der bliver glemt i en urtepotte, tabt på gulvet eller andet, gør bare, at vi en gang imellem kommer i den situation, at der opstår en brand, hvor der ikke burde opstå en brand. Og det er altid rigtig alvorligt, når det sker, især når det rammer plejehjem eller andre institutioner, hvor borgerne ikke kan redde sig selv ud.

Mange af de medarbejdere, som har stået i sådan en situation, er i virkeligheden mine personlige helte, men jeg ved også, at det, på trods af at de fleste af dem altid har handlet rigtigt og korrekt i situationen, efterfølgende er en meget stor psykisk belastning at have oplevet sådan en brand på et plejehjem, og det er også en grund til, at vi skal prøve at undgå dem.

Så meget desto mere enig er jeg også med de andre ordførere i, at brandsikkerhed bare skal være i orden, og vi kan næsten ikke have for meget fokus på sikkerhed på institutioner, hvor vores svageste borgere bor. Derfor har jeg også par gange i løbet af debatten prøvet at sige, at det måske også var en idé, at vi gjorde os nogle overvejelser om, at dem, der allerede ved mest, også er dem, der skal i spil, når vi tænker brandsikkerhed. Det er brandmanden, som ved, at hulmuren gør en forskel, hvis der udbryder brand; det er brandmanden, der ved, hvor de svage punkter er i situationen, for de kender til det – det tror jeg faktisk er en vigtig pointe, når man skal være den, der skal komme ud og pege på, hvor det lige præcis er, at svaghederne på institutionen er. Så derfor synes jeg, det har været fint, at vi et par gange i løbet af debatten også har nævnt, at beredskabet måske kunne være nogle af dem, der skulle mere i spil i forhold til at sikre brandsikkerheden i fremtiden.

Jeg vil dog heller ikke undlade at bemærke et andet tema, som har optaget mig meget igennem næsten 30 år, nemlig at vores arbejdsmiljørepræsentanter rundtomkring på institutionerne også er en vigtig spiller, for det er jo førstehjælpen, der gør den kæmpestore forskel på, hvor meget tingene udvikler sig, så i jo højere grad man også kan opgradere ikke bare brandøvelserne på institutionerne, men også arbejdsmiljørepræsentanternes uddannelse i at kunne opdage, hvor de svage punkter er – som f.eks. at et bord bliver ved med at stå foran en dør, når det ikke må stå der, eller at en potteplante spærrer for en branddør osv. – jo større chancer er der også for, at vi kan begrænse skaden, når det, der ikke må ske, en gang imellem sker alligevel.

Så også tak fra mig for forespørgselsdebatten.

Tak. Og fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti, har lige en kommentar.

Tak for det. Også tak til ordføreren for ordførertalen. Som ordføreren selv sagde, er vi jo enige om stort set det meste. Det, der kan bekymre mig lidt, er, at i det forslag til vedtagelse, som ordføreren er en del af, bliver der lige pludselig problematiseret lidt omkring borgere, der ryger. Og jeg er lidt ked af, at det måske kan flytte fokus fra det, som burde være i fokus, nemlig at vi som både stat, kommuner og alt muligt andet skal have styr på de ting, uagtet hvad det koster økonomisk og sådan noget.

Derfor er jeg lidt ked af, at der nu ligesom bliver sat fokus på ældre, fordi jeg så kan være bange for, at det er et skred mod en snak om, om ældre så også må ryge, når de kommer på plejehjem. Og jeg skal bare lige høre, hvad ordførerens holdning er til det.

Værsgo, ordføreren.

Altså, jeg er jo sådan en, der har prøvet at arbejde på et plejehjem og rent faktisk godt ved, hvor galt det kan gå. Og eksemplet med cigaren, der bliver lagt i potteplanten, er jo ikke et, jeg bare har fundet på; det er sådan noget, der faktisk sker. Så betyder det selvfølgelig noget, hvordan man håndterer det problem, at der er nogle, der ryger, for rygning, bl.a. blandt demente borgere, er altså farligt.

Det er farligt, hvis man lægger cigaren fra sig et eller andet sted, men jeg tænker også, at spørgsmålet om personale er i spil. Hvis der er personale nok, løser man jo det problem et langt stykke hen ad vejen. Det er jo det, man har gjort tidligere, altså sørget for, at der var personale til stede, når der var borgere, som ikke selv helt havde styr på det med ild; man har sørget for, at der var personale til stede til at hjælpe med, at der ikke skete noget alligevel. Man har også fjernet juledekorationer og den slags med lys i for lang tid siden, og det er jo netop af samme årsag.

Fru Susanne Eilersen.

Nu kan man heldigvis få lavet en masse fine juledekorationer med de der batterilys i, som også ser hyggelige ud – så vi ikke glemmer hyggen ude på vores plejehjem. Men jeg er i hvert fald glad for, at ordføreren siger, at vi skal fokusere på de hjælpemidler, der kan afhjælpe, at branden ikke sker, altså i forhold til at der ikke må komme fokus på, om borgere må ryge på vores plejehjem eller andre steder. Så det var sådan set bare en kommentar om, at jeg er glad for, at SF også har den holdning til det.

Værsgo.

Så kunne jeg måske få lov til at gentage, at måske skulle Dansk Folkeparti og SF hjælpes ad med at sørge for, at der er noget mere personale, for jo mere personale der er i lige præcis de situationer, jo større chance er der for, at vi faktisk lykkes med at undgå, at det er rygning, der er årsagen til branden.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Tak til Dansk Folkeparti og fru Susanne Eilersen for at rejse den her debat. Jeg synes, det er en rigtig vigtig debat, som jo desværre kommer på en tragisk baggrund, nemlig den her dødsbrand på Farsøhthus. Men den brand gjorde jo også, at man i ministeriet satte en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvordan de generelle forhold er på landets plejeboliger. Resultaterne af den undersøgelse blev vi jo præsenteret for for et par uger siden, og vi kan vel godt sige, at det var ret rystende tal, som vi fik præsenteret.

Omkring 75 pct. af de bygninger, hvor der var krav om sprinkling, levede ikke op til kravet, og det var kun et fåtal, der havde søgt om eller fået dispensation. Men det var ikke de eneste fejl, der var. Det viste sig også, at der var spærrede flugtveje og mangelfuld brandadskillelse osv. Og det er naturligvis ikke acceptabelt, at kommunerne fraviger de krav, som vi har stillet til brandsikkerheden i vores plejeboliger. Der er jo en årsag til, at reglerne er, som de er, og det er, at man skal kunne føle sig tryg, når man er på plejehjem, og det kan man desværre ikke, viser de her tal jo tydeligt. Kommunerne skal stramme op og få styr på de bygninger, der ikke overholder kravene, for selvfølgelig skal man kunne føle sig tryg på landets plejecentre.

I Det Konservative Folkeparti hilser vi velkommen, at vi får undersøgt den her sag yderligere, så vi også får fundet ud af, hvordan det står til med alle de bygninger, hvor der ikke er blevet meldt tilbage. For det er jo faktisk også en stor udfordring, at der er rigtig mange kommuner, som ikke har oplyst, hvordan brandsikkerheden er på de enkelte plejehjem. Så det skal vi også have fundet ud af.

Men det er klart, at på baggrund af den viden, vi allerede har fået gennem de tilbagemeldinger, vi har fået, tegner der sig i hvert fald et billede af, at der er et generelt problem, og at der skal strammes op på det. Så vi bakker op om, at vi kigger på muligheden for at udvide det lovpligtige brandtilsyn i plejeboliger og også det her med at få tidsbegrænset dispensationerne fra brandkrav.

Så synes jeg også, det er positivt, at ministeren er ved at skrive rundt til kommunerne og bede om en redegørelse for, hvad man har tænkt sig at gøre for at få rettet op på de forhold og få dem bragt i orden, for det skal de naturligvis. Det skal være sådan, at man kan føle sig tryg på landets plejecentre – det er noget, vi tager meget alvorligt.

Så med de ord vil jeg bare lige slutte af med at sige, at vi selvfølgelig bakker op om det froslag til vedtagelse, som fru Susanne Eilersen læste op før.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det ministrene, værsgo.

Jeg vil blot takke for en god forespørgselsdebat, som jeg synes har været drevet af en oprigtig interesse for emnet og substansen i emnet, hvor vi har givet hinanden gode ideer og inspiration til, hvad man bør fokusere på her. Vi har også bekræftet hinanden i, at noget af det, vi allerede har besluttet sammen, er godt og vil føre til gode resultater, så vi kan få styr på det her.

For man må sige, at det, som vores undersøgelse har afdækket, er, at der ikke er styr på det i dag hos kommunerne. Nu ved vi, at det er sådan, og vi har skrevet til kommunerne, at nu skal de få styr på det, og de skal redegøre for, hvornår de får styr på det – og så får vi styr på det.

Men tak for en god og konstruktiv tilgang til det hele. Det er sådan, folkestyret fungerer bedst.

Tak for det. Tak til transport-, bygnings- og boligministeren. Der er en kort bemærkning fra fru Susanne Eilersen.

Jeg vil takke for ministerens lydhørhed over for det her og for samarbejdet, som jeg har sagt før. Jeg vil bare gerne have ministeren til også at bekræfte og love, at når man nu sætter sådan noget i værk og beder om at få en tilbagemelding på, hvordan kommunerne vil stramme op, og hvornår de regner med, at tingene så er bragt i orden, at der så bliver en opfølgningsrunde, hvor man dobbelttjekker og sikrer sig, at det så også er gjort på de datoer, som kommunerne har sagt, at de vil gøre det.

Ministeren.

Ja, det kan jeg bekræfte at vi vil gøre.

Tak. Så der er ikke flere kommentarer. Ønsker forsvarsministeren ordet? Nej.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted torsdag den 21. februar 2019.

Jeg udsætter mødet til kl. 15.00.

Mødet er udsat. (Kl. 14:04).