Det næste punkt på dagsordenen er:

10) Forespørgsel nr. F 34:

Forespørgsel til statsministeren:

Hvordan mener statsministeren at borgerforslag allerede har påvirket eller har potentiale til at påvirke borgernes demokratiske engagement, og hvilke andre initiativer mener statsministeren vi fra Christiansborg kan tage for at engagere befolkningen yderligere i Folketingets arbejde?

Af Uffe Elbæk (ALT) og Carolina Magdalene Maier (ALT).

(Anmeldelse 08.01.2019. Fremme 10.01.2019).

Forhandlingen er åbnet.

Vi mangler desværre lidt ordførere, men det kan jo være, de indfinder sig, så jeg tror bare, vi skal begynde debatten. Og det er jo forespørgsel nr. F 34.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til torsdag den 4. april 2019.

Først er det ordføreren for forespørgerne, hr. Uffe Elbæk, Alternativet. Værsgo.

Vi er cirka halvvejs inde i den forsøgsperiode, som vi har haft med www.borgerforslag.dk, og i Alternativet synes vi, det kunne være interessant at få sådan en statusdebat midtvejs om, hvordan det har fungeret. Hvad har fungeret godt, hvad har fungeret mindre godt, og hvordan har det påvirket den demokratiske debat her i salen, ude i samfundet og måske også i vores egne partigrupper? Det sidste kommer jeg tilbage til, når jeg holder min egentlige tale. Og det er derfor, vi har indkaldt til forespørgselsdebat med statsministeren.

Her for lidt siden sagde Pelle Dragsted til mig: Er der ikke en vedtagelsestekst? Og jeg sagde: Nej, det er der ikke, og det er helt bevidst, for vi synes egentlig, at det her ikke handler om, om den ene eller den anden blok får ret, men mere om at have en meget åben debat om, hvordan den her ordning rent faktisk har fungeret, og hvilke overvejelser vi gør os. Og jeg vil lige nævne nogle konkrete tal for www.borgerforslag.dk.

Der er i alt offentliggjort 311 forslag, og fem af dem har opnået mere end 50.000 underskrifter, altså fra borgere, der har støttet dem. Og de fem emner har været uddannelsesloftet, afskaffelse af ministerpension, forbud mod omskæring, organdonation og klimalov – alle sammen emner, som er væsentlige at diskutere, uagtet hvad vi hver især mener om dem.

I alt har 800.000 skrevet under, og det dækker over, at lidt over 300.000 aktivt har været involveret. Og en ting, som har slået mig som noget ret interessant i de her tal, er, at der har været cirka 3½ millioner besøgende på hjemmesiden www.borgerforslag.dk, og hvis man sammenligner med tilsvarende besøg på Folketingets hjemmeside, er der 2,6 millioner, der har besøgt Folketingets hjemmeside. Så der har altså været langt flere inde at kigge på www.borgerforslag.dk.

Så jeg håber, at vi får en oprigtig nysgerrig debat, og jeg er meget spændt på at høre, hvad de forskellige partier tænker omkring det her, og selvfølgelig ikke mindst de partier, som var skeptiske over for borgerforslag, da vi i sin tid vedtog det.

Tak for det, og vi går videre med statsministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for at rejse denne forespørgsel. Det er jeg glad for. Det er jo en vigtig og principiel dagsorden, som grundlæggende handler om, at vi skal engagere fleste mulige i demokratiet. Og det er jo ambitionen for et levende folkestyre og noget, som jeg både tror og ved kan samle os alle sammen.

Der er så den her ordning om borgerforslag, som har fungeret i lidt over 1 år, og jeg er efterladt med det indtryk, at Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har besluttet, at ordningen skal gøres permanent. Det skal jeg som sådan ikke blande mig i. Jeg repræsenterer en regering, der består af tre partier, der har haft forskellige tilgange til forslaget oprindeligt. Men jeg vil gerne sige noget om det første år.

For det er jo fuldstændig rigtigt, som hr. Uffe Elbæk siger, at der har været stor aktivitet. Der er fremsat mere end 300 forslag, omkring 35 af dem har fået støtte fra flere end 5.000, og som altså ikke bare er en enlig svale, havde jeg nær sagt, der ikke gør nogen sommer, men som dækker over et politisk emne, som mange danskere engagerer sig i. Og der er fem forslag, der har fået mere end 50.000 underskrifter, og derfor er blevet fremsat i Folketinget som beslutningsforslag. Ingen af dem er blevet vedtaget i deres endelige form, men det har jo præget debatterne herinde. Det kan man jo se, og det er meget naturligt. For borgerforslagene er jo udtryk for, hvad der rører sig i mange mennesker.

Vi kan f.eks. tage det helt aktuelle borgerforslag om en ny klimalov. Vi står med nogle udfordringer, som jo er vores generations største, også som samfund og som verden. Der er et kæmpe engagement i store dele af befolkningen, og det finder så bl.a. sit udtryk i borgerforslag, men jo også på mange andre måder. Det er rigtig positivt.

Det engagement, der er derude, er jo både et individuelt engagement i at gøre noget anderledes i ens egen hverdag, men det er også et engagement rettet mod Christiansborg, der minder os politikere om, at vi er nødt til at træffe ambitiøse og effektive beslutninger rettet mod de alvorlige klimaproblemer. Det er jo et engagement, der også er til stede i Folketinget, og selv om jeg godt ved, at der fra tid til anden er nogle, der forsøger at patentere hele den her diskussion, så er det dog et faktum, at Danmarks lederrolle i den grønne omstilling – og en af grundene til, at FN's generalsekretær har bedt os om at påtage os et direkte lederskab frem mod klimatopmødet i New York i september – er baseret på brede forlig.

I sommer indgik vi her i Folketinget danmarkshistoriens grønneste energiaftale – også med et bredt flertal – og vi har fremlagt et ambitiøst klimaudspil om mindre luftforurening, renere busser i byerne, og den historisk høje ambition om helt at udfase salget af nye benzin- og dieselbiler i 2030, altså om kun 11 år. Og det er jo også en refleksion på en debat i vores samfund. Derfor er det også min ambition, at vi fremsætter forslag til en ny klimalov i næste folketingssamling. Til den tid har der været folketingsvalg, men vores ambitioner rækker jo ud over valgdatoen. Så regeringen tilslutter sig tankegangen om, at vi skal have en ny klimalov, og der er flere elementer i lovforslaget, der flugter rigtig godt med regeringens politik.

Men borgerforslag er jo langt fra den eneste måde at engagere befolkningen på i klimaspørgsmålet. Klimaministeren har nedsat et nyt ungeklimaråd med 10 medlemmer valgt blandt 400 ansøgere, hvad der i sig selv afslører et kæmpe engagement i den danske ungdom.

For nogle uger siden mødte jeg og rimeligvis også mange her i salen de mange børn og unge, der stod nede på Slotspladsen. De stod også rundtomkring i landets øvrige byer, men jeg mødte så dem, der stod nede på Slotspladsen foran Christiansborg samlet i et fælles opråb fra deres generation til vores generationer. Det er vigtigt, og for at forberede en ny klimalov, vil regeringen afholde en folkehøring; både med et indledende forløb til afholdelse her i foråret med debatarrangementer rundt omkring i landet om klima, og så en egentlig folkeafhøring, nej, folkehøring – folkeafhøring tror jeg er noget, man har andre steder, hvis begrebet overhovedet findes – men altså en egentlig folkehøring bestående af dialogmøder fordelt over landsdelene, og den del af det skal forløbe hen over efteråret. Og det bygger jo på et andet nyligt eksempel på, at vi i et samspil mellem regering og Folketing har forsøgt at inddrage borgerne mere direkte i vores demokrati.

Jeg tænker her på de gode erfaringer, vi har haft fra borgerdialogmøderne om EU, som Folketinget afholdt i september i Sønderborg, Herning, København og Næstved. Og jeg tænker også på de debatter om EU, som fem landsdækkende organisationer stod for at bringe ud i lokalmiljøerne i Danmark på en bevilling, vi afsatte her. Tilsammen blev der afholdt mere end 100 debatarrangementer rundtomkring i landet.

Det hele kulminerede så med en folkehøring om EU, der blev holdt i Odense i november, hvor bl.a. partilederne fra alle Folketingets partier deltog, inklusive mig selv. Jeg husker det selv som en rigtig god og en konstruktiv oplevelse, hvor jeg i hvert fald tog mindst to erfaringer med hjem, nemlig for det første, at folk kom frem med deres bekymringer. Vi fik simpelt hen mere at vide om, hvad der reelt optager befolkningen, når vi som i det her tilfælde diskuterer EU.

For det andet – og måske i virkeligheden vigtigst – gav folkehøringerne også deltagerne mulighed for at opdage, at der ikke altid er lette løsninger. Det er der faktisk sjældent i livet. Livet sendes ikke sort-hvidt, det sendes i farver, der er mange nuancer, og politik er præget af dilemmaer og balancer, og tit er de lette løsninger for lette. Så den form for borgerinddragelse, hvor man altså bygger noget kollektiv viden op og med afsæt i en kollektiv viden diskuterer et dilemma, er rigtig positivt, fordi komplekse spørgsmål kræver komplekse svar. Det er en vigtig erkendelse. Det er i al almindelighed en vigtig erkendelse, som man måske også kunne ønske sig fik større udbredelse ikke bare blandt borgerne, men også blandt os politikere.

Så jeg kan sagtens se for mig, at vi, når det gælder store, centrale spørgsmål – og nu nævnte jeg klima som et eksempel på det – med større systematik afholder sådanne folkehøringer som et supplement til vores repræsentative demokrati. Den folkelige debat er en vigtig del af det danske demokrati, og det er jo ikke kun om det, der foregår her på Christiansborg. Vi kan også med fordel styrke det folkelige element ved at inddrage borgerne mere i den måde, vi tilrettelægger vores velfærd på, altså sætte mennesket før systemet.

Derfor synes jeg selv, det var interessant, at Alternativet, som jo også har rejst dagens forespørgsel – nu tillader jeg mig så at gøre det lidt bredere end bare lige borgerforslag – med inspiration fra Canada bl.a. kom med ideen om borgerråd i sundhedsvæsenet. Jeg synes, det er en god idé, som sådan set også flugtede med de tanker, vi mere løseligt havde præsenteret i regeringens eget sundhedsudspil, og som vi så har arbejdet videre med frem mod den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik for en uge siden, en ambitiøs aftale om fremtidens sundhed, hvor vi til hvert af de 21 nye sundhedsfællesskaber vil oprette et patient- og pårørenderåd. Så man kan sige, at vi rykker ansvaret for en række samarbejdsbeslutninger ned i sundhedsfællesskaberne, hvor samtlige borgmestre og udvalgsformænd deltager i den politiske overbygning. På den måde forankrer vi flere opgaver i det lokale demokrati, og så etablerer vi de her 21 nye patient- og pårørenderåd med direkte valgte medlemmer, så blandt andre patienter og pårørende i hvert enkelt sundhedsfællesskab kan præge tingene, kan formidle indtryk, kan påvirke beslutningerne, altså en mulighed for, at borgerne kan være den lokale stemme i det lokale sundhedsfællesskab.

Det nye råd består af et repræsentantskab med direkte valgte medlemmer, der kan tage emner op i sundhedsfællesskabet, og for at sikre et stærkt bindeled mellem rådene og sundhedsfællesskabets politiske overbygning vil et medlem fra rådet i sundhedsfællesskabernes politiske overbygning så at sige komme fra de her borger- og patientråd. Så det skal være med til at sikre, at vi bliver mere lydhøre, ikke bare over for, kan man sige, politiske strømninger eller holdninger, men også over for konkrete oplevelser og erfaringer, som borgere, der har brugt eller set andre bruge systemet, kan formidle. Det tror jeg vi får et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen af.

Der skal sidde patientrepræsentanter i bestyrelserne for både Sundhedsvæsen Danmark og for de fem sundhedsforvaltninger. Det er jo også noget nyt at sige, at det ikke alt sammen handler om partipolitik, men at de foreninger, der har patienterne som omdrejningspunkt, får en direkte indflydelse i styringen af vores sundhedsvæsen. Det tror jeg er ret unikt, og jeg tror ikke rigtig, man kan finde andre eksempler ude i verden, hvor patienterne altså på den her direkte måde involveres i styringen. For mig er det sund fornuft, når vi indretter vores styring af sundhedsvæsenet med en tæt inddragelse af vores patienter, pårørende og borgerne.

Grundlæggende handler det jo om, at borgerne, patienterne og de pårørende har nogle dyrebare – og nogle gange også nogle dyrt købte – erfaringer om, hvad der er godt, hvad der er mindre godt, hvad der er gået galt, og hvad der er lykkedes, og dem skal vi bringe i spil. Jeg siger det her for også at sige, at jeg ser meget positivt på at tage yderligere skridt til at inddrage og engagere befolkningen.

Vi er i gang. Ungeklimarådet er et eksempel, folkehøringen om EU og klima et andet, borgerinddragelse på sundhedsområdet et tredje, så nye initiativer og forslag skal være mere end velkomne.

Men når det er sagt, synes jeg også det skal siges, at det demokrati, vi har, er blandt de mest åbne og levende i verden. Vi har et uhyre stærkt repræsentativt demokrati, og vi lever ikke i en boble her på Christiansborg, heldigvis. Folketingets medlemmer, det er mit bestemte indtryk, har tæt kontakt med livet uden for Christiansborgs mure til møder rundtom i landet, i vores hverdag, når vi handler i Netto, lufter hundene, på sociale medier – jeg deler f.eks. hver søndag mine egne sådan lidt spontane, ukoreograferede tanker om politik på Facebook og forsøger at svare på de kommentarer, der kommer ind undervejs – og det er sådan set mit generelle indtryk, at vi politikere er bedre end vores rygte i forhold til at evne at have den her direkte kontakt, og at borgerne lettere kan sige til den enkelte politiker, hvad der rører sig, og hvad de mener.

Det er meget let at komme i kontakt med et folketingsmedlem i dag. Vi får mange henvendelser, vi deltager i mange diskussioner. Rigtig mange danskere engagerer sig i det politiske arbejde, ikke så meget i partiarbejde, som man så det historisk, men i andre former for politisk arbejde, og det er jo det, vi skal finde metoder til. Jeg tror, at mange af os, som er vokset ud af politiske ungdomsorganisationer, ville elske, hvis danskerne engagerede sig mere direkte i det partipolitiske system, altså uanset hvilket parti man så meldte sig ind i – jeg kunne nævne et frem for andre, men alligevel, vi ville elske det – men er nok også nødt til at tage ned, at et politisk engagement kan udleves på mange forskellige måder, og det skal vi vide at fange ind.

En nylig undersøgelse viste, at Danmark er det land i EU, hvor flest er tilfredse med demokratiet – hvor flest er tilfredse med demokratiet. Ni ud af ti danskere er tilfredse med den måde, demokratiet fungerer på i Danmark, og flere danskere er i dag tilfredse med demokratiet end for 20 år siden. Jeg synes, det er en vigtig ting at drage frem, for det er godt nok ikke altid lige det indtryk, man bliver efterladt med, når man sidder og ser på, hvordan dem, der kloger sig på vores ageren herinde, ser på tingene udefra, altså den mest tilfredse befolkning i Europa og mere tilfreds med tingenes tilstand end for 20 år siden. Så det er sådan set et ret godt udgangspunkt for at gøre det endnu bedre.

Så vi skal være åbne over for at tænke nyt og åbne over for at overveje nye måder at engagere borgerne på. Vi skal bevare og udvikle vores stærke og levende demokrati. Det er et ønske, som regeringen og – tror jeg – alle Folketingets partier kan støtte op om, og derfor er jeg glad for, at vi tager den her mere principielle debat i dag uden behov for sådan stærke, præcise konklusioner. Tak for ordet.

Tak for det. Hr. Uffe Elbæk, Alternativet.

Jeg vil allerførst sige tak for statsministerens gennemgang. Jeg kan jo nikke til det meste af det, vil jeg sige, og jeg skal ikke gå ind at forholde mig til det mere politiske omkring klimalov eller sundhedsreform. Jeg hører på statsministeren, at han rent faktisk synes, at borgerforslag.dk har virket efter hensigten, og det gør mig jo selvfølgelig glad. Det er bare et element af mange elementer, man kan bruge i forhold til at skabe et mere levende demokrati.

Men kan statsministeren alligevel sige lidt mere om, hvad der har gjort, at statsministeren har flyttet sig, som jeg hører det, fra det, som Venstre i sin tid var så meget bekymret for, nemlig at det her ligefrem kunne være en trussel mod det repræsentative demokrati? Altså, der var fra Venstre og Socialdemokratiets side i hvert fald politikere, der var ude at sige, at det her måske ligefrem kunne ses som en trussel. Og det, jeg hører nu fra statsministerens side, er: Nej, det er et godt supplement. Og det har i hvert fald også været intentionen fra starten.

Værsgo.

For at få det fulde og nuancerede indblik i, hvordan vi i Venstre tænker over den her sag, så tror jeg, at jeg skal henvise til Venstres ordfører. Jeg står her som statsminister for en regering, der består af tre partier, hvor de to af dem jo er med i det meget brede flertal, der indførte borgerforslagene, og hvor mit eget parti sammen med Socialdemokratiet – hvis jeg ikke husker forkert – var betydelig reserveret ud fra nogle tanker om enkeltsagsdemokrati op mod en sådan mere holistisk tilgang, som partierne jo ideelt set er et udtryk for. Jeg vil tro, at hvis man spørger mit parti, har de her principielle overvejelser ikke ændret sig afgørende.

Det sagt, så medgiver jeg jo, at det her har været en af mange veje til at vise et engagement, som jo også sætter sig. Altså, hele diskussionen om en ny klimalov tror jeg også vi havde fået uden borgerforslag – det føler jeg mig faktisk overbevist om, alene fordi der er partier her på Christiansborg, der gerne ville bære det frem. Men der er jo ingen tvivl om, at den her kanal og det her sådan meget konkrete forslag da har sat yderligere strøm til en debat, som vi, vil jeg tro, ville have fået alligevel. Og det er jo positivt.

Hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Der er kun et spørgsmål.

Tak for det, og tak for indledningen og for nogle relevante overvejelser. Jeg vil høre – hvis vi nu skal se lidt visionært ud i fremtiden – om statsministeren har læst den bog, der hedder »Tæm eliten«, som er skrevet af nogle af de her eliteforskere, som sidder på CBS. De foreslår – blandt mange forslag til, hvordan man kan engagere borgere mere direkte i demokratiet, både i ledelsen af virksomheder, men også her i vores politiske system – etableringen af en ny form for tokammersystem, hvor man altså har et andetkammer, hvis medlemmer er udtrukket ved lodtrækning blandt alle borgere, og hvor de borgere, der bliver udtrukket, og det er lidt inspireret af det athenske demokrati, så sidder i 3 år. De har så indsigelsesret, og de skal ikke nødvendigvis behandle alt det kedelige lovstof, vi har her i Folketinget, men hvis der er noget, der er meget principielt, så kan de bede om at få det behandlet der. Jeg vil bare høre, om statsministeren har læst om de her overvejelser og selv gjort sig nogle overvejelser om det.

Værsgo.

Jeg må jo med skam melde, at jeg ikke har læst den her konkrete bog. Det kniber i øvrigt ret meget med tiden til at læse så frygtelig meget. Til gengæld elsker jeg at komme ud og tale med danskere og bruge min tid på det. Jeg synes med henvisning til det, jeg sagde før, at vi har et stærkt og levedygtigt repræsentativt demokrati i Danmark. Det har jeg ikke nogen forslag om sådan strukturelt at lave store ændringer af. Men jeg synes, at de erfaringer, vi har haft med borgerhøringer, jo sådan set har en smag af det samme.

Jeg er meget tilhænger af, at vi prøver på at inddrage den brede befolkning i politiske diskussioner på et oplyst og nuanceret grundlag, og det er jo bl.a. det, borgerhøringer kan. Det ville sådan et system, som så er en lidt mere grundlæggende omkalfatring af vores folkestyre, selvfølgelig også kunne. Men vi kunne jo starte med at øve os med de her borgerhøringer. For det er jo bemærkelsesværdigt at se, at der sker noget, altså at folk flytter sig, i takt med at viden præsenteres og viden deles, og at det ikke er sådan noget facebookdemokrati, hvor man skriger til hinanden. Men man skal sådan set samtidig forholde sig til det samme objektive grundlag. Det gør rigtig meget godt for os, og det så jeg gerne meget mere af, for verden er som sagt ikke enkel. Den er kompleks, og jo flere nuancer vi får på den, jo bedre.

Hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance.

Tak for det. Mit parti gik ind for borgerforslag, men alligevel med lidt bekymringer og betænkeligheder, med hensyn til hvorfor det nu var nødvendigt i Danmark. I Foreningsdanmark – af og til kalder vi det et organisationsvælde – kan mennesker på alle mulige måder samles på tværs af samfundsskel og dermed få mulighed for at diskutere politik, samfundsforhold osv. Og vi kender jo godt til de muligheder, den række af organisationer har, for at få indflydelse på det politiske arbejde, få foretræde og øve indflydelse på lovgivningen.

Vi har som mennesker egentlig tit og ofte forbindelsesmuligheder nok i det netværk. Det er jo i det lys, vi skal se borgerforslagene, og det er så der, man kan diskutere, om det så har flyttet noget i forhold til det, eller om de der foreninger og organisationer er blevet for passive eller sig selv nok, siden behovet er opstået – det synes jeg man kunne tænke over.

Værsgo.

Det er jo også den bekymring, jeg personligt helt grundlæggende har haft, altså om det her i virkeligheden ville sætte sig i mere afmagt i forhold til at gå den repræsentative vej, altså via det repræsentative demokrati. Det skal man i hvert fald være meget opmærksom på, for vi må jo helst ikke efterlade nogen med det indtryk – det ville være forkert – at man kun kan høres i den danske politiske debat, hvis man går ad den her vej. Jeg tror, at alle partier er parate til at række ud, og jeg kommer selv fra et parti, hvor vi i hvert fald i nogle sammenhænge har brugt et medlemsrekrutteringsslogan, der er lyder, at man ikke behøver ikke være enig om alt. Det tror jeg også er vigtigt at holde i hævd, så man ikke får tegnet et billede af, at hvis man skal være medlem af Enhedslisten, Liberal Alliance, Socialdemokratiet eller Venstre, så skal man ind og stå på række, for så kommer vi til at smuldre bort som partier, og det er det her land ikke tjent med.

Det sagt, så synes jeg, at man i al fairness over for den her model må sige, at der jo er kommet nogle temaer på bordet, som også diskuteres i partierne, men som måske ikke ville nå helt frem. Jeg kan bare sige, at i mit eget parti er spørgsmålet om organtransplantation jo ikke nogen ny debat, men så længe vi ikke har en ensartet holdning til det, så vil mit parti jo ikke komme herned i salen med et forslag, og der kommer det så ind udefra og provokerer en debat frem. Det synes jeg sådan set er positivt, så længe vi ikke har som succeskriterie, at borgerforslagene kun er gode, hvis de bliver vedtaget.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger til statsministeren. Tak for det. Nu går vi over til de almindelige regler for korte bemærkninger, og det er først ordføreren for forespørgerne, hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Altså, hvis vi fra Alternativets side meget kort sådan skal vurdere, om borgerforslag har været en succes, eller om det ikke har været en succes, vil vi sige, at det har levet op til alle vores forventninger. Og det har det, fordi borgerne har løftet helt afgørende spørgsmål og samfundsdebatter herind i salen, som ikke på forhånd havde sådan et partistempel i panden.

Som det allerede er blevet sagt, har vi diskuteret alt, lige fra uddannelsesloft over omskæring af drengebørn til en egentlig klimalov som det seneste. Og selv om forslagene ikke er blevet stemt igennem, har de været med til at flytte holdninger og positioner i salen. Senest så vi det i diskussionen om behovet for en egentlig ny, ambitiøs klimalov, og som statsministeren også selv sagde, var det jo noget, der gjorde indtryk på os alle.

Alle partier gik efterfølgende ud og sagde, at der var brug for en ny klimalov. Der var selvfølgelig politiske nuancer, men folk bakkede op om det. Og sådan har det også været på nogle af de andre områder. Under uddannelsesloftdiskussionen så vi, at det ikke blev stemt igennem hernede i salen, men det fik i hvert fald et parti til at ændre holdning til uddannelsesloftet nogle måneder efter. Og sådan har debatterne været med til at påvirke os fra parti til parti.

Noget af det, som der ikke har været særlig meget fokus på, er, hvordan det har påvirket os inden for vores egne partigrupper. Statsministeren var lidt inde på det i forhold til organdonation, hvor der har været nogle emner, nogle spørgsmål, som har sådan en mere etisk dimension, som er pokkers svære at forholde sig til, og som kan splitte grupperne. Et godt eksempel var spørgsmålet om omskæring af drengebørn, hvor Alternativets folketingsgruppe blev nødt til ad tre omgange at invitere eksperter ind i gruppen, personer, som havde stået forskellige steder i debatten. Så vi fik en livlig debat internt i gruppen på grund af borgerforslaget om omskæring af drengebørn.

Det endte jo også med, at vi blev nødt til at fritstille vores medlemmer, fordi vi ikke var enige, og sådan har det også været i nogle af de andre partigrupper. Personligt kom jeg til at skifte holdning undervejs i debatten i gruppen. Altså, jeg startede et sted, og endte et helt andet sted, end jeg troede. Og det var på grund af borgerforslag.dk.

I januar tog vi selv initiativ til at invitere til en høring om borgerforslag, og der var fire af forslagsstillerne i panelet. Der var tre eksperter, og der var små hundrede deltagere, borgere, der havde lyst til at diskutere ordningen. Og noget af det, som de sagde, var, at de syntes, den var god, men at den også kunne forbedres. Der kom så nogle forskellige forslag, og jeg har bare lige lyst til at nævne dem meget kort.

Det var bl.a. borgerdrevne forespørgselsdebatter – ikke bare egentlige beslutningsforslag, men forespørgselsdebatter. Det blev også foreslået, at man kunne have åbne udvalgsmøder, når borgerforslagene blev behandlet, efter den debat, vi har hernede i salen, sådan at man kunne få en mere løbende debat, og sådan at den ikke bare døde med den diskussion, vi havde hernede i salen, men også fortsatte i udvalgsbehandlingen.

Der var forslag om, at unge under 18 år også kunne stille borgerforslag og også stemme om forslagene. Da jeg hørte det forslag, kom jeg til at tænke på de klimademonstrationer, der har været hernede foran Christiansborg for par uger siden, hvor vi så, hvordan skoleelever og unge i den grad gik op i klimadagsordenen. Måske vil de også gerne have en stemme ind i salen her.

Noget, som de i hvert fald var enige om, var, at vi skulle gøre borgerforslag uafhængige af valgperiode og samling. Det vil altså sige, at borgernes arbejde ikke gik til spilde, hvis der blev udskrevet valg. Og der har vi jo sådan givet hinanden håndslag på, at det i hvert fald ikke skal være tilfældet i forhold til forslaget om en ny klimalov. Så alt i alt synes vi, at det har været rigtig, rigtig godt, at vi har haft den her forsøgsperiode. Og nu tyder alt på, at den også bliver permanent.

Noget, der er vigtigt for Alternativet at sige, er, at det her jo kun er et ud af mange tiltag, man kan gøre for at vitalisere demokratiet, og vi ynder i Alternativet at snakke om, hvordan vi bygger en ny, demokratisk bro imellem det, der foregår her i salen, og det, der sker ude i samfundet. Og vi ser borgerforslag som bare en sten i den her bro.

Hr. Pelle Dragsted har allerede nævnt et andet eksempel – et borgerkammer – men der kunne være mange måder, man kunne gå ind og spørge: Hvordan kan vi gøre det her hus endnu mere aktivt og involverende og demokratisk uden at sætte spørgsmålstegn ved det repræsentative demokrati? Så jeg og Alternativet går af gode grunde meget, meget ind for borgerforslag.dk.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til ordførerrækken. Fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Politisk befinder vi os jo en tid, hvor alt foregår lidt hektisk. Selv for erfarne politikere kan det være svært at følge med. Sådan havde flere af os det vist også i slutningen af sidste uge, hvor formanden var så venlig at offentliggøre, at vi ville permanentgøre forsøgsordningen med borgerforslag.

Jeg kunne godt huske, at vi havde drøftet det i Udvalget vedrørende Forretningsordenen, og at vi har gennemgået den statistik, der var, og at vi også havde talt om, at vi jo nu fik en forespørgsel om det, og at der måske ville falde nogle guldkorn af i dag, som så kunne komme med i det videre arbejde. Jeg havde selv den forståelse, at vi også skulle afvente lidt af dagens debat, så jeg anbefaler derfor også, at vi genoptager debatten i Udvalget for Forretningsordenen, sådan at vi også får dagens input med i det videre arbejde.

I Socialdemokratiet stemte vi ikke for forsøgsordningen, da vi finder, at borgerne har andre, måske bedre og flere muligheder for at engagere sig i den demokratiske debat i samfundet. Der har aldrig været så mange partier som nu, som man kunne involvere sig i, men der har så faktisk heller aldrig været så få betalende medlemmer i partiforeningerne som nu, og det dilemma synes jeg egentlig er lidt vigtigt at tale op, når vi skal tale om engagement i den demokratiske udvikling og i den demokratiske debat.

For hvem er det, der engagerer sig? Er det nogle, som har en smal dagsorden, eller er det nogle, der ligesom partierne typisk har en bred dagsorden og tager ansvaret for hele samfundets udvikling og ikke alene for sin egen mærkesag? Jeg har jo en alder, hvor jeg godt kunne tillade mig at sige, at hvis alle os over 70 år gik sammen om nogle ting, normeringer eller antal bade eller hvad det nu kunne være på ældreområdet, så tror jeg bestemt vi kunne samle 50.000 underskrifter – men er det noget, der er godt for Velfærdsdanmark, hvis vi målrettet går efter noget, som alene gavner vores egen sag?

Jeg vil også sige, at det er fint, at vi fik statistikken, og den statistik kan jo bruges på rigtig mange måder. Jeg synes, at det er mange forslag, der er kommet – 311. 17 er offentliggjort med anmærkninger. 70 er ikke nået igennem, fordi der også er nogle betingelser, der skal være opfyldt; det kan f.eks. være grundloven. Så der er faktisk kun 5 forslag ud af de 311, som har opfyldt alle betingelserne, og der har vi så drøftet nogle af dem. Det er jo ikke specielt mange, men det er også første år, ordningen har kørt, så vi kan jo ikke vide, om næste års statistik ser ligesådan ud.

Jeg er enig med forespørgslens stillere om, at der er rigtig mange, der har været inde at kigge på siden, nemlig 782.721 ifølge den statistik, vi fik i Udvalget for Forretningsordenen, og det er så fordelt på 307.500 medlemmer, men vi kan jo ikke se, hvor mange gange de hver især har været inde at kigge. Det betyder også noget for, hvordan vi ser statistikken, der viser, at knap 3½ million har været inde at kigge på siden, altså noget mere i forhold til, hvor mange der har været inde at kigge på Folketingets almindelige hjemmeside.

Jeg har det i hvert fald sådan selv, at jeg nogle gange måske er ti gang inde at kigge på en hjemmeside, hvis der er en sag, der kører, og så tæller jeg måske med ti gange, men jeg er jo stadig væk kun en borger, hvorimod hvis det er lidt det kedelige Folketing, er det måske kun en gang, man er inde at kigge. Så jeg tror, vi skal passe lidt på, hvordan vi bruger eller fejltolker statistikken. Men der har været interesse – og stor ros for det. De af Socialdemokratiets ordførere, der har haft de konkrete ordførertaler i salen, har jo også rost de temaer, der har været taget op, og de har også rost debatten, som har været.

Det koster heller ikke alverden at drive borgerforslag.dk, så det synes jeg også vi skal have med ud som oplysning til befolkningen og også med i det videre forløb. Men selvfølgelig koster det lidt at administrere siden, men også at tjekke op på, om underskrifterne på forslagene reelt er gyldige.

Så vil jeg tillade mig at gentage den appel om, at vi fortsætter drøftelserne, inden der ligger et endeligt lovforslag, sådan, at det nye Folketing, der bliver sammensat inden for få måneder, vil jeg tro, også kan kigge på det og ligesom også gøre det, der skal videreføres, til deres model.

Så vil jeg, i lyset af at det er den 2. april og dermed den store digter H.C. Andersens fødselsdag, sige, at det jo så bliver spændende at se, hvilket af de mange eventyr vi skal sammenligne borgerforslagene med i fremtiden. Er det den grimme ælling, der bliver til en svane – eller den ene fjer, der bliver til fem høns?

Tak. Måske skulle jeg lige for fuldstændighedens skyld sige, at vi foretog en principbeslutning i Udvalget for Forretningsordenen, og selvfølgelig indgår alt, også det, vi drøfter nu, i det lovforslag, som skal bringe det her videre. Men det var en principbeslutning i forhold til at gøre det permanent af hensyn til administrationen, altså om de skal fortsætte det kæmpe baggrundsarbejde, som de jo udfører. Jeg kan høre, der er lidt usikkerhed om det, så det er mere for at klarlægge det.

Værsgo til hr. Uffe Elbæk.

Tak for tilbagemeldingen fra Socialdemokratiet. Jeg hører det som et meget, meget forsigtigt ja til borgerforslag.dk. Jeg vil så spørge, om det er sådan, jeg skal høre det. Jeg har været ude i mange debatter om det her, og jeg har jo også debatteret med gode socialdemokrater, og igen og igen har jeg hørt argumentet, at det nærmest skulle være en trussel imod det repræsentative demokrati, og at vi har rigelig adgang til politikerne etc. etc.

Jeg vil bare gerne endnu en gang fra Alternativets side understrege, at vi ser det som et supplement til det repræsentative demokrati. Det kan være med til at bidrage på nogle måder, som det andet ikke kan, men det betyder jo ikke, at vi er uenige i det repræsentative demokratis styrker.

Men jeg skal bare for at være helt sikker spørge, om jeg hører det som et lillebitte forsigtigt ja fra Socialdemokratiets side,

Værsgo.

Vi har ikke i detaljer sagt, hvad vi gør, når vi ser det endelige forslag. Men ordføreren hører det som en ros for de konkrete emner, der har været taget op. Vores ordfører har i hvert fald rost, at det var de temaer, der blev taget op, og det var også fru Mette Abildgaard, der i sin tid sagde, at det nok var de etiske temaer, som ville komme ind som nogle af de første, og det har hun så haft ret i.

Når jeg ikke er hundrede procent overbevist, når mit parti ikke er hundrede procent overbevist, er det, fordi vi faktisk virkelig holder rigtig meget af det repræsentative demokrati, der tager det brede ansvar for hele samfundet og ikke kun for konkrete sager eller for nichesager, og det er den model, der i hvert fald skal beskyttes i eventuelle fremtidige modeller. Vi skal også sammen tale om, hvordan vi får folk bedre engageret i vores partier, for hvis partierne bliver mindre og mindre, har man udhulet det demokratiske partisystem i Danmark, og det er til skade for hele befolkningen. Vi kan ikke nøjes med borgerforslag, uanset hvor gode de er, så vi skal have talt det repræsentative meget mere op.

Tak for det, og tak til fru Karen J. Klint. Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. I Dansk Folkeparti var vi også medforslagsstillere på det beslutningsforslag, som udmøntede sig i et lovforslag, der nu gør, at vi har borgerforslag.dk i dag, og vi er i Dansk Folkeparti glade for, at man i hvert fald har truffet en principafgørelse i Forretningsudvalget for at permanentgøre det her.

Vi kan jo konstatere, ligesom andre har gjort før, at der har været stor interesse for de her borgerforslag. Jeg synes da, at det er vigtigt, at vi hører borgerne, og at vi tager den diskussion her i Folketingssalen, fordi det, at man så tager diskussionen, jo også gør, at der bliver meget mere mediedækning på det her. Det tror jeg også at dem, som har stillet de her borgerforslag, har været rigtig godt tilfredse med, selv om det måske ikke har været udmøntet i, at de så er blevet vedtaget her i Folketinget.

Det er godt, at borgerne har muligheden for at sætte nogle lidt kontroversielle diskussioner på dagsordenen, nogle lidt etiske diskussioner, som vi måske ikke selv, som statsministeren også sagde, bringer til torvs, fordi vi internt i partierne måske kan have lidt forskellige holdninger til, hvad vi mener om det. Derfor synes jeg, at det er godt, at vi så bliver skubbet lidt til at tage de diskussioner her og også tage dem internt i partierne. Man ved jo godt, at nogle gange er det en proces, når man har nogle etiske retningslinjer eller måder, der gør, at man ender ud et eller andet sted. Så det synes jeg er rigtig godt.

Der er jo også nogle ting ved, at man har den her borgerinddragelse. I Dansk Folkeparti ønsker vi i hvert fald mere af det, og vi ønsker gerne at tage en snak om, hvordan vi kan gøre endnu mere. Jeg kan lige nævne, at Dansk Folkeparti også fik indført det her med bindende folkeafstemninger ude i byrådene, hvilket vi desværre ikke har set så meget af endnu, men det er en opfordring til, at byrødderne presser lidt på for at få lavet de her afstemninger, for jeg mener, at ved at inddrage borgerne i politik, får vi altså også en mere levende debat, også især for at holde fast i mange af de unge mennesker til at tage del i demokratiet.

Der er mange unge mennesker i dag, der ikke ser sig selv i et tilhørsforhold til et politisk parti, men ser sig selv tage del i en debat, der omhandler nogle forskellige emner, som der også var tale om før om de unge mennesker, som stod og demonstrerede herude på slotspladsen for miljø og alt muligt andet, fordi det optager dem, og så synes jeg da, at det er ret vigtigt at holde fast i de unge mennesker, selv om de kun måske har nogle enkeltsager, de brænder for, og ikke ligesom sige, at hvis man skal deltage i demokratiet, skal man købe hele pakken, som et parti er. Derfor tror jeg på, at vi fastholder de unge mennesker til at deltage i demokratiet og have de her debatter, hvis man kan få lov til, som den her borgerforslag.dk giver mulighed for, at det sådan er enkeltsager, som de unge mennesker brænder for, og hvor de får lov til at få en stemme igennem.

Så i Dansk Folkeparti er vi glade for, at vi har den her dialog i dag, og vi går gerne ind i flere debatter om at kunne gøre demokratiet endnu mere levende.

Tak til fru Susanne Eilersen. Så er det fru Karen Ellemann, Venstre.

Lad mig starte med at takke Alternativet for at planlægge den her forespørgselsdebat i dag. Det er altid godt at diskutere, hvordan vi kan sikre, at vi har et levende og et aktivt demokrati i det her skønne land, og det fordrer jo alt andet lige, at der er masser af mennesker, som engagerer sig i det på alle mulige forskellige platforme.

Nu var statsministeren inde på i sin tale, hvilke initiativer der er taget med f.eks. folkehøringerne og jo også den helt grundlæggende samtale om, hvordan vi i vores respektive partier arbejder med politikudvikling. Og jeg tror heller ikke, at det er at lyve at sige, at vi nok alle partier uanset farve kunne ønske os, at der var langt flere medlemmer. Jeg vil sige, at jeg selv mindes, at jeg, dengang jeg meldte mig ind i partiet Venstre – jeg var ikke i ungdomsorganisationen inden – faktisk syntes, at det var lidt af en mundfuld, fordi man måske ikke hundrede procent elskede hele partiprogrammet; det kunne godt være, at der lige var nogle elementer, som man syntes kunne blive bedre eller blive ændret. Det tror jeg er enormt vigtigt at være ærlig omkring, for det kunne godt få endnu flere til at sige, at de er klar til det der med at melde sig ind i et politisk parti og de er tilhængere af måske 90 pct. eller 95 pct. af pakken, og så kan man sådan set tage det skridt. For det er da i hvert fald der, hvor man er med til at lave den konkrete politikudvikling.

Og så lyder forespørgslen jo her: Hvordan mener statsministeren at borgerforslag allerede har påvirket eller har potentiale til at påvirke borgernes demokratiske engagement? Gør borgerforslagene det alene ved at være borgerforslag? Ja, det må man sige; det mener jeg at de gør. De påvirker i den grad, ved at man kan gå ind og se på, hvor mange mennesker der rent faktisk har støttet nogle givne dagsordener. Er det så ensbetydende med, at vi skal gøre borgerforslag permanent, og vil Venstre stemme for det? Vi har heller ikke set det konkrete forslag endnu, men jeg har vanskeligt ved at forestille mig, at vi her i anden runde vil stemme for at permanentgøre det. Og det er ud fra den diskussion om, at for os i Venstre er det enormt vigtigt at sige, at det ikke kræver 50.000 underskrifter at få en debat i Folketingssalen; det kræver i høj grad, at man netop er i kontakt med sin folkevalgte repræsentant, uanset hvilken partifarve den pågældende har, altså at man er i dialog og i kontakt med dem om givne vigtige emner. Derfor er det enormt vigtigt at få sagt, at det ikke er 50.000 underskrifter, der skal til for at få en debat i gang her. Og det er jo netop beslutningsforslag, som vi ser udvikle sig og blive vedtaget og blive til konkret lovgivning, som bliver implementeret i samfundet og rykker det i den retning, man måtte have ønsket sig. Det var så meget for ærligheden om, hvordan vi betragter borgerforslagsordningen.

Så er jeg glad for den undersøgelse, som statsministeren redegør for, i forhold til hvordan vores opfattelse er af demokratiet, altså at det også er i en positiv udvikling, og at politik faktisk er langt bedre end sit rygte, og at vi politikere altså også er meget bedre end vores rygte. Det vil jeg gerne slå et slag for. For det er da problematisk, at vi kan se andre undersøgelser, der siger, at tilliden til de sådan centrale institutioner og tilliden til politikere er noget, man nogle gange gerne vil debattere som noget, der for at sige det mildt er pivringe.

Der er et andet initiativ, jeg egentlig også godt kunne tænke mig at gøre lidt reklame for her, og det er Dansk Ungdoms Fællesråds demokratikommission. Hele det arbejde er jo netop også de politiske partiers rolle, men også bredt set i samfundet er det, hvordan vi sikrer en udvikling af vores demokratiske fællesskab, hvilket for mig at se i høj grad også er positivt. Og så en sidste ting: Lige om lidt mødes rigtig mange engagerede demokratisk sindede mennesker på solskinsøen Bornholm til det årligt tilbagevendende folkemøde, som i den grad også, i hvert fald i mine øjne og nok også i mange andres øjne, er en demokratisk sejr.

Så med de ord er det en anerkendelse af det, der spørges om, altså om det har påvirket det politiske engagement, og det er også en tilkendegivelse af, hvordan jeg forestiller mig at vi fremadrettet vil kigge på det.

Tak for det. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at brede debatten en anelse ud til også at handle om demokrati i lidt bredere forstand, nemlig om demokrati i den mere økonomiske sfære. Nu sidder jeg jo mest med erhvervspolitik normalt, men noget, jeg nogle gange har undret mig lidt over i mange debatter med Venstre, er, at det parti, som jo egentlig bærer rødderne til hele vores andelsbevægelse, er så lidt opmærksom på den del af vores erhvervsliv – det, man kunne kalde vores erhvervsdemokratiske virksomheder: brugsforeninger, andelsforeninger, kooperativer. Der er lige udkommet en stor rapport fra en tænketank, der hedder Demokratisk Erhverv, som kortlægger hele den demokratiske erhvervssektor og også peger på nogle veje, man kunne gå for at understøtte den erhvervssektor.

Så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordførerens holdning til, hvordan vi kan fremme – og om man fra Venstres side ønsker at fremme – mere inddragende og demokratiske ejerformer i vores erhvervsliv.

Værsgo.

Det er det, man må kalde et godt spørgsmål, og måske sådan lidt ud over, hvad vi har en forespørgselsdebat om – og dog. Men jeg kender simpelt hen ikke rapporten, og dermed er det lidt svært at stå og kommentere nogle anbefalinger.

Men generelt må jeg sige, at den måde, man arbejder med repræsentantskaber på, og man arbejder med, at man har board of trustees og forskellige repræsentanter, man gerne vil have til at komme med gode forslag til, hvordan virksomheden skal fungere, og generalforsamlinger osv., er ét demokratisk element. Og jeg kunne forestille mig, at hr. Pelle Dragsted spørger mere specifikt til andre virksomhedstyper. Kom med de konkrete forslag, for vi har jo altså lavet mange initiativer i forhold til deleøkonomi osv., så vi er ikke låst fast, sådan som vi ser det.

Hr. Uffe Elbæk, Alternativet, har en kort bemærkning. Værsgo.

Det var ellers et interessant spørgsmål, hr. Pelle Dragsted rejste her, og jeg kan i hvert fald sige, at Alternativet jo har foreslået en egentlig kooperationslov, så mon ikke vi får lov til at få den debat hernede i salen?

Men jeg har lige et spørgsmål til Venstre, lidt ligesom jeg stillede et spørgsmål til Socialdemokratiet, hvor jeg hørte sådan et lidt forsigtigt ja. Det står stadig væk lidt ude i tågerne. Jeg hører mere et klart nej fra Venstre, og det undrer mig oprigtigt, for man kunne måske godt have nogle usikkerheder, da ordningen blev sat i værk – der var mange, der var bange for, at det ville være nogle fuldstændig hat og briller-forslag, vi skulle diskutere hernede i salen. Men det, vi rent faktisk kan se, er nogle vigtige samfundsmæssige tematikker, som har fået de her 50.000 menneskers opbakning. Det er nogle vigtige debatter, vi har haft, så hvorfor lige nøjagtig sige: Dét er vi ikke enige i? Altså, jeg har fuld respekt for alt det, vi snakker om, om det repræsentative demokrati, men hvorfor sige: Nej, det vil vi ikke? Hvad er der i det, som Venstre synes er en dårlig idé?

Værsgo.

Jeg reagerede først på, at jeg forstod det, som om Uffe Elbæk hørte min tale som et forsigtigt ja. Det forstod jeg så var referencen til den socialdemokratiske tale, fordi jeg netop klart tilkendegav, at jeg umiddelbart – og nu har vi jo ikke se det konkrete forslag – forestiller mig, at vi ikke støtter det.

Jeg vil gerne prøve at eksemplificere det med nogle af de borgerforslag, der så har været behandlet i salen. Hvad angår eksemplet med en klimalov, er det jo indiskutabelt, at det var blevet en del af en folketingsdebat uanset hvad. Det står jo i regeringens program. Så det krævede ikke et borgerforslag og 50.000 underskrifter at få en klimalov og en klimadiskussion i Folketingssalen.

Et andet eksempel var eksemplet med muligheden for at kunne uddanne sig flere gange, altså tage dobbeltuddannelser. Det var præcis blevet behandlet i Folketingssalen ad helt almindelig vej, kan man sige, i form af lovforslag osv., og så var det jo en gentagelse, for vi havde haft den politiske debat. Resultatet af det borgerforslag blev en kopi af den politiske debat, der havde været. Så derfor betragter jeg sådan set i den sammenhæng, altså helt specifikt på det her område, redskabet som overflødigt.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Mange tak, formand. Lad mig starte med at dele den ros ud, der skal deles ud til Alternativet for at være det parti, som jo oprindelig fremsatte det her forslag. Det har været spændende med sådan en ny vej til deltagelse i den efterhånden gamle politiske institution, som Folketinget og i bredere forstand folkestyret jo er. Og jeg synes i virkeligheden også, at selve processen i forbindelse med dets tilblivelse siger noget godt om vores demokrati, nemlig at et lille nyt parti kan komme ind og ret hurtigt sætte nogle fingeraftryk på den gamle institution.

Sådan skal et levende folkestyre jo fungere, altså holde fast i det, der fungerer, men også være i stand til at udvikle sig. Det synes jeg er en god historie eller et godt eventyr, hvis vi nu skal blive i eventyrenes verden, og måske også et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt, at vi i Danmark har en lav spærregrænse, altså så ideer, som opstår, og nye strømninger faktisk kan få en repræsentation i vores folkestyre, sådan som Alternativet formåede at få det, og som det også ser ud til at andre partier, som jeg så i det her tilfælde måske er lidt mindre enig med, ser ud til at få næste gang.

Det er jo rigtigt, hvad der er blevet sagt, nemlig at det her kun er en af de mange måder, som borgere kan øve indflydelse på den politiske proces på. Altså, der går jo ikke en dag, tror jeg, hvor vi ikke alle sammen er i dialog med mennesker og organisationer rundtomkring i landet. Og i mange tilfælde, som det også har været fremført, havde man nok godt kunnet få fremsat et lovforslag eller et beslutningsforslag under den eksisterende lovgivning, simpelt hen ved at overbevise nogle folketingsmedlemmer om, at det var en god idé. Vi er hele tiden under påvirkning, og heldigvis for det, for det er jo det, vi er her for; det er sådan set for at forsøge efter bedste evne at repræsentere befolkningen og dens synspunkter.

Men alligevel synes jeg, at borgerforslagene har noget i sig, som gør dem særlig interessante, og det er, at der er en formel ret til at få behandlet et forslag i Folketinget. Altså, man har ikke formel ret til at få det vedtaget, men man har en formel ret til at få det behandlet. Der er jo forskel på formel indflydelse og så mindre formelle kanaler, for det er rigtigt, hvad statsministeren også siger, at der er mange veje, og at man kan holde høringer og andre ting, men den formelle ret er det særlige her. Vi ved jo godt, at man også nogle gange kan holde høringer – og det er ikke en anklage mod nogen bestemte – eller have råd, som mere har til formål at give et indtryk af, at man inddrager mennesker, end at de måske reelt i sidste ende bliver inddraget. Der kan være processer op til en vedtagelse om et eller andet, hvor man har en masse borgermøder, eller hvad det er, og så beslutter man det samme alligevel i sidste ende, så der måske mere har været tale om pynt. Og her er der i hvert fald en mulighed, hvor folk rent faktisk formelt har en indflydelse. Det er det ene.

Det andet er den lige ret. For vi har jo en udfordring i vores demokrati: at pengestærke interesser, som har råd til at købe lobbyister, og som har gode netværk, selvfølgelig også har en større evne til at påvirke politiske partier, end nogle af de mindre pengestærke grupper eller måske mere udsatte grupper har. Jeg kan godt lide ved borgerforslagene, at der er vi lige, specielt med den digitale mulighed, der er: at alle folk kan fremsætte det her, og at hvis man får opbakning fra 50.000, så skal det behandles herinde i Folketinget.

Jeg synes også, at nogle af de borgerforslag, vi har behandlet, viser betydningen af det her, for der er jo forslag, som næppe var blevet behandlet her i Folketinget, hvis ikke det havde været for borgerforslagsordningens skyld. Det er selvfølgelig først og fremmest forslaget om en aldersgrænse for omskæring af drengebørn, som jo er et enormt kontroversielt emne, som jeg tror deler vandene i alle vores partier, og som derfor nok aldrig nogen sinde var blevet behandlet i det her Folketing, i hvert fald ikke inden for en overskuelig periode, hvis ikke det havde været et borgerforslag. Det faldt ikke ud, som jeg ønskede det, men det blev behandlet, og vi blev tvunget til at forholde os; vi havde også en lang proces som den, hr. Uffe Elbæk beskrev, i vores parti med forskellige interessenter inde eller forskellige mennesker, der har stærke holdninger til det.

Men jeg synes egentlig også – nu kan jeg se, at min tid er ved at løbe ud, men jeg havde ellers meget mere, jeg gerne ville sige om alt det, vi kunne gøre for at udvikle vores demokrati, men det må blive en anden god gang – at det har haft en værdi, at de forslag, som Venstres ordfører jo rigtigt nok siger måske var blevet behandlet alligevel eller lige havde været behandlet, har været fremsat som borgerforslag, fordi det har engageret en masse mennesker. Det gælder f.eks. forslaget om en klimalov. Det kan da godt være, at Alternativet og Enhedslisten havde fremsat et forslag om en klimalov, men havde det skabt det samme engagement og fået den samme opmærksomhed? Det tror jeg ikke, og derfor synes jeg, at vi skal fejre, at vi har fået den her ordning, og jeg synes i den grad, at vi skal holde fast i den. Og så må jeg gemme alle mine guldkorn om, hvordan vi kan udvikle demokratiet på andre måder, til en anden god gang.

Hr. Uffe Elbæk, Alternativet, har bedt om en bemærkning. Værsgo.

Allerførst vil jeg sige tak for de pæne ord, og så vil jeg faktisk give hr. Pelle Dragsted mulighed for at sige noget mere om alle de gode ideer. Jeg synes, det spørgsmål, som Enhedslisten havde til Socialdemokratiet, eller også var det til Venstre, om demokratiske virksomheder, var interessant, og noget af det, som vi i Alternativet diskuterer, er, om man overhovedet kan have et politisk demokrati uden at have økonomisk demokrati. Hvordan styrker vi demokratiet ude på virksomhederne, hvordan styrker vi demokratiet i institutionerne, hvad er det for nogle modeller? Hr. Pelle Dragsted nævnte også tidligere eliteforskernes bog om, hvordan vi får et helt andet levende demokrati i Danmark. Så jeg giver bare hr. Pelle Dragsted mulighed for lige at folde sine tanker ud på det område.

Værsgo.

Det har jeg så 1 minut til, har jeg lige fået at vide af formanden. Hvis jeg skulle pege på tre ting, jeg ville gøre, skulle det sådan meget, meget hurtigt være, at jeg for det første ville få ryddet op i nogle af de problemer, vi har i vores folkestyre. Og her nævner jeg bare offentlighedslov og partistøtte, og så skal jeg nok lade være med at sige mere, for jeg har ikke lyst til at ødelægge den i øvrigt gode stemning. Så ville jeg for det andet kigge på de diskussioner med borgerting, måske ikke lige i den form, som det er fremsat, men diskutere mulighederne for en egentlig mere direkte inddragelse. Det trejde er spørgsmålet om det erhvervsdemokratiske område. Det er noget, der går på tværs af partier, for vi har et land, som har en lang tradition for, at ejerskabet i vores virksomheder faktisk er bredt ud til rigtig mange mennesker. Det er interessant, at det er lykkedes alle de her erhvervsdemokratiske virksomheder lige fra de store andelsvirksomheder, Arla og Danish Crown, og ud til de helt små medarbejderejede kooperativer, men også Coop og andre, at lave en fælles tænketank. Man er måske ved at genopdage sig selv lidt og betydningen af det, og det er måske ikke så underligt i en tid, hvor vi ser en ekstrem koncentration af ejerskab i de store tech-virksomheder og andet. Der er en nyfunden interesse – og det er ikke kun i Danmark, det er i hele verden – for, hvordan man kan brede ejerskabet og dermed også demokratiet ud til langt flere i vores erhvervsliv.

Tak for det. Så er det fru Karen Ellemann, Venstre.

Det er interessant at lytte til, og derfor vil jeg bruge muligheden for at få det foldet lidt mere ud. Jeg vil bare gerne stille et helt konkret spørgsmål, for man fik det indtryk under hr. Pelle Dragsteds ordførertale, at der foregår sådan skinmanøvrer med høringer – siger jeg i gåseøjne – altså høringer, hvor man alligevel ikke lytter til, hvad der bliver sagt. Det vil jeg da gerne bede ordføreren om at uddybe, for det er ikke den slags høringer, jeg deltager i. Jeg kan sagtens lytte – også til en masse mennesker, jeg kan være uenig med – og det kan også godt afstedkomme, at jeg ikke rykker mig, men derfor har det dog været en høring. At blive hørt er jo ikke nødvendigvis det samme som at få ret.

Så jeg vil bede ordføreren om at udfolde det billede af, at høringer skulle være en skinmanøvre – det håber jeg ikke er sådan, ordføreren ser på det.

Værsgo.

Nej, sådan tror jeg heller ikke det generelt er, men jeg synes alligevel, at der er en skelnen mellem der, hvor man bare har ret til, om jeg så må sige, at blive hørt, og der, hvor man faktisk har nogle formelle muligheder for at få sat noget på dagsordenen som i det her tilfælde – eller for den sags skyld, når noget bliver lagt ud til en folkeafstemning. Det er selvfølgelig lidt i forlængelse af statsministerens tale og den diskussion, vi lige nu har, om sundhedsreformen; altså spørgsmålet om, om det er bedre med regionerne, hvor nogle er folkevalgte, som så tager nogle beslutninger, eller om det er bedre med nogle borgerråd. Jeg synes, det er en relevant diskussion.

Vores primære modvilje mod regeringens forslag handler heller ikke om det her. Det handler om, at vi ikke tror, at det, der er brug for lige nu i sundhedsvæsenet, er en stor ny strukturreform, men tværtimod nogle flere kollegaer derude. Men det er jo en diskussion, der handler om – og det er ikke, fordi jeg vil skyde nogen i skoen, at de her mennesker ikke får indflydelse – at der er forskel på, at man har nogle borgerråd, som har noget indsigelsesret, og som der skal lyttes til, og så at vi faktisk har nogle strukturer, hvor folkevalgte tager beslutningerne. Det er jo den debat, vi har lige nu, om sundhedsreformen, men uden at jeg er ekspert på den, for det er ikke mig, der er ordfører på området, synes jeg, at det er en spændende diskussion.

Begge dele har jo styrker i sig, nemlig både der, hvor man har nogle råd, som ikke har formel indflydelse, men som der skal lyttes til, og der, hvor man har en formel indflydelse, men måske i en lidt mere struktureret form. Det er nogle af de institutioner, som Hal Koch bl.a. beskæftiger sig med. Hvad er demokrati? Er det, når vi stemmer, eller er det, når vi sætter os ned og snakker sammen? Jeg tror, at begge ting er vigtige. Ud over at vi kan have mange uenigheder om sundhedsreformen, er det jo en ret principiel diskussion, den rejser, og også en vigtig diskussion.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Så er det hr. Leif Mikkelsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Når jeg bragte Foreningsdanmark ind i billedet over for statsministeren, var det sådan set, fordi jeg er færdedes i den verden igennem ret mange år, og i den verden følte jeg faktisk, at jeg havde betydelig indflydelse, som også rakte ind i det her hus under skiftende regeringer. Jeg har somme tider tænkt på, om jeg måske egentlig havde større indflydelse end ved at være herinde, men jeg havde betydelig indflydelse og savnede ikke andre indgange. Derfor var min reaktion, da det med borgerforslag kom: Hvorfor er vi egentlig kommet dertil, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt overhovedet?

Jeg ved ikke, om vi også skal søge lidt af svaret i det engagement, der er i politiske partier, for når jeg tænker tilbage – ikke kun på det frivillige foreningsarbejde, men også på partiarbejdet – så havde man jo gode muligheder for at få indflydelse ved at komme til vælgermøde i partiforeningen og møde den minister, der var valgt, og som kunne tage bud med tilbage, og som kunne afklare spørgsmål osv. Sådan foregik det jo, og derfor tænkte man jo ikke over, om der var behov for andre ting. Det kan godt være, at medlemstallene i vores partisystem er medvirkende til, at der er opstået andre behov. Der kan man så sige, at det faktisk er både ærgerligt og trist, og at vi måske nok skulle gøre noget ved det.

Når der så alligevel er en hel del godt at sige om det med borgerforslag, er det, fordi jeg sådan set betragter det herindefra. For det har faktisk betydet, synes jeg, at vi lytter bedre til hinanden. Der er måske en indgroet evne til i det her hus, at når forslag kommer fra bestemte partier, hører man mindre efter, end hvis det kommer fra nogle, man er mere enig med.

Når det er et borgerforslag, er det mere neutralt, og systemet her gør, at alle ordførere lægger forslaget frem. Derfor er det egentlig min opfattelse, at vi har fået lidt dybere debatter; vi har fået lidt bedre debatter; vi har lyttet lidt mere til hinanden. Og det er måske noget af det, vi har haft brug for at lære som politikere, altså at lytte lidt mere til hinanden. Det har egentlig også udviklet sig så godt, at selv ordførere fra de partier, der valgte at sige nej til borgerforslag, jo har stået på denne talerstol og talt direkte op til tilhørere og rost dem ud over alle grænser for, at de er kommet med de her forslag. Så der må jo være noget godt i det.

Jeg ved ikke, om de partier, hvis ordførere har gjort det, stemmer anderledes til det næste forslag, vi nu skal behandle, når de er så begejstrede, at de vil rose deres vælgere for, at de er kommet med forslaget. Det skal man måske lige diskutere, inden vi kommer til vejs ende.

Vi har fået påvirket både debatten og politikernes evne til at lytte, og vi har fået andre spørgsmål serveret på bordet, for det har vi. Som også statsministeren var inde på, er der nogle spørgsmål, som har en meget lang vej, når der nu er uenighed i partierne, før de finder plads på vores bord herinde, for hvem skulle tage dem op? Så der er gode begrundelser for at fastholde den her mulighed for demokratisk udvikling. Jeg synes bare, at vi alle sammen egentlig skal arbejde for, at vi får flere af dem, der nu bliver engageret, til så også at bruge de politiske partier til at få indflydelse ved, at de melder sig ind og ad den vej bruger det som værktøj – og ikke kun ved en underskrift sammen med mange andre.

Så vi har ikke ændret syn på borgerforslag. Det her er et godt værktøj. Vi ærgrer os lidt over, at vi er kommet dertil, at det er så nødvendigt, som det er, men det må vi så prøve at gøre noget ved. Men vi har måske lært at lytte til hinanden, og det er hele øvelsen værd. Tak for ordet.

Tak til hr. Leif Mikkelsen.

Det ligger måske lidt i borgerforslaget, at formanden en gang imellem lige kan kommentere, hvad der bliver sagt: Man skal helst ikke henvende sig til tilhørerne på tilhørerpladserne, og det gjorde hr. Leif Mikkelsen heller ikke, men han nævnte det som eksempel; det var bare lige til en præcisering. Det er en uskik, ja. Godt! Tak for det.

Det er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til Alternativet for at have rejst den her forespørgselsdebat. Apropos det her med, at vi er et af de mest åbne parlamenter, så har jeg haft fornøjelsen af at følge med via Tv fra Folketinget, og jeg synes, at der er blevet sagt mange gode ting i den her debat i dag, som er værd at kommentere på.

Da det oprindelige forslag om at indføre den her nye mulighed for borgerforslag kom, bakkede vi det op i Det Konservative Folkeparti, og jeg tror, at det kom som en overraskelse for mange, at et af de gamle partier, som også har stået vagt om det repræsentative demokrati osv., gjorde det. Hvordan kunne vi egentlig bakke op om sådan en ordning som den her? Det spørgsmål vil der nok være nogle der stadig væk stiller sig selv. Men jeg synes ikke, at de eksempler, der har været på anvendelsen af borgerforslagsmuligheden i det forgangne år, har gjort vores stillingtagen til skamme. Tværtimod, så mener vi fortsat i Det Konservative Folkeparti, at borgerforslagene er et godt redskab, som vi også gerne ser forbliver en del af den værktøjskasse, der er i vores demokrati.

Vi er halvvejs igennem forsøgsperioden, og der har, som flere andre også har været inde på, været fem forslag, som er blevet behandlet her i salen. Når jeg skal kigge på de fem forslag og sådan gøre mig lidt tanker om, hvilke af dem jeg sådan synes lever op til ånden i borgerforslagene, så er der et par stykker, jeg gerne vil fremhæve. Man kan sige om et borgerforslag som borgerforslaget om uddannelsesloftet, at det er værdifuldt, og at det også er om et emne, der er værd at tage en debat af her i Folketingssalen, men der var også andre partier, der havde rejst lige præcis den debat her i Folketingssalen. Så man kan sige, at det ikke var en ny debat, vi blev tvunget til at tage her i salen, altså en debat, vi ellers ikke ville have haft.

Det var det derimod eksempelvis i forhold til det her med omskæring af drengebørn, som der også er flere andre før mig, der har været inde på. Både hr. Uffe Elbæk og hr. Pelle Dragsted har fortalt om, hvordan det gav anledning til nogle interne partiprocesser, hvor man var nødt til at drøfte det her spørgsmål, som var svært, og som er svært, og det gjorde det også i mit eget parti. Vi så meget forskelligt på det her spørgsmål, og vi havde ligesom andre partier, kan jeg forstå, også forskellige eksperter eller interessenter inde over det for at gøre os klogere på det. Sådan et forslag som det ville ikke finde vej til Folketingssalen her, netop fordi man er så splittet i partierne.

Det var også lidt det, fru Karen J. Klint var inde på, nemlig det her med det etiske – altså, når det er etiske spørgsmål, værdiprægede spørgsmål som religiøse spørgsmål, som det kan være svært at rumme inden for en partidisciplin, og der syntes jeg virkelig at borgerforslaget viste sin værdi. For vi blev tvunget til i partierne at tage stilling til noget, der var ubehageligt, som ikke var nemt, men som var svært, som var konfliktfyldt, der var alt muligt i det, der gjorde det besværligt, og som dybest set gjorde, at vi som partier helst ville dukke hovedet lidt, fordi det er svært for os at rumme i en virkelighed, hvor medierne gerne vil have klare svar. Går Det Konservative Folkeparti ind for det – ja eller nej? Punktum! Der var vi nødt til at give nogle mere nuancerede svar i den debat. Det var der mange partier der var nødt til, og det syntes jeg klædte vores folkestyre rigtig godt.

Så var der spørgsmålet omkring en klimalov. Der er flere, der i debatten i dag var inde på, om det ville have nået Folketingssalen uden et borgerforslag. Ja, det kan godt være, at det på et tidspunkt ville have gjort det, men det kom med en anden styrke, fordi det kom som et borgerforslag. Det kom uden en partilabel i nakken, hvor der stod Enhedslisten eller Alternativet, og det tror jeg gjorde, at vi fik en anden drøftelse af det forslag, end vi ellers ville have fået. Det kan godt give anledning til lidt refleksion: Er vi generelt for hurtige til herinde at afvise ting på baggrund af, hvem der nu engang stiller forslaget? Det synes jeg er en debat der er værd at tage. Men ikke desto mindre havde det en styrke, at der ikke var noget navneskilt i nakken på det forslag, der kom, omkring en klimalov.

Jeg synes også, og der er flere, der har nævnt det i dag, at der er en pointe i, at det aldrig må virke, som om det her er den eneste måde at nå os politikere på, den eneste måde, man kan råbe os op på, altså at man skal finde sit NemID frem, gå ind på nettet og skrive under. Og os, der sidder her i Folketingssalen i dag, ved også godt, at sådan er virkeligheden ikke. Vi får masser af henvendelser hver evig eneste dag fra folk, der har noget på hjerte, som vi tager os tid til, og som vi lytter til, vi kommer rundt i landet og diskuterer med folk. Så naturligvis må det aldrig virke sådan, at det er den eneste måde, man kan blive hørt på. Men det er endnu en måde, man kan blive hørt på.

Så vil jeg bare afslutningsvis sige, at hvor var det skønt at høre statsministeren tale vores demokrati op. Vi er det land i EU, hvor man er mest tilfreds med demokratiet, og man er mere tilfreds, end man var for 20 år siden. Det må jeg helt ærligt indrømme at jeg ikke vidste, men hvor var det en fornøjelse at høre. Tiden er løbet fra mig nu, men jeg vil blot tilkendegive, at vi i Det Konservative Folkeparti ser med stor tilfredshed på den her nye mulighed, der er kommet, og at vi forsat bakker den op.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, og så er det statsministeren. Værsgo.

Tak for det. Tak for en kort og fokuseret debat. Det er jo ikke så lang tid siden, jeg selv var med til at åbne den, så jeg håber, at mine budskaber står klart endnu, og at jeg ikke skal bruge for meget tid på at repetere dem. Men som jeg nævnte, og som det også lige blev repeteret af den konservative ordfører, så er vi det land i EU, hvor flest er tilfredse med demokratiet, nemlig ni ud af ti, og det er et stærkt udgangspunkt for at engagere befolkningen. Det er der jo også stor opbakning til. Jeg kan jo sagtens høre, at selv om der i to partier fortsat sættes spørgsmålstegn ved lige det perfekte i den her model, så nyder det bred opbakning, og selv der, hvor der gøres principielle indvendinger, er der jo en erkendelse af, at det har været med til at generere noget politisk diskussion. Så det er sådan set fint.

Jeg synes, vi har fået nogle gode eksempler på, at vi allerede er i gang, og jeg lytter mig egentlig også frem til – det er jo ikke nogen særlig konfliktfyldt diskussion, og godt for det – at der synes at være en konsensus om, at succeskriteriet bag det her ikke er, at vi får vedtaget borgerforslag. Det var egentlig lidt min egen bekymring til en start. Altså, hvad er det egentlig for et signal, vi sender, hvis vi får skabt et indtryk af, at man kan komme direkte ned i Folketingssalen, og at det så aldrig ender i noget, altså aldrig med, at man får sine ting vedtaget, og at det ligesom er blevet taget ned, som om det i virkeligheden bare er en narresut? Men jeg synes, at med de nuancer, der har været i debatten i dag, er det positivt.

Mange har fremhævet, at f.eks. borgerforslaget om en klimalov har været med til at sætte noget i proces, som nok var der alligevel, men det har sat lidt mere strøm på det. Borgerforslaget om forbud mod omskæring af drengebørn har været med til at fremme en etisk debat i partierne, som jo rimeligvis var der alligevel, men som så kom til at fylde noget mere. Det er der, der er en værdi, og det synes jeg er positivt. Det kan ikke stå alene. Det har alle også sagt, og jeg er glad for de eksempler, der i øvrigt er aktuelt med Ungeklimarådet og folkehøringer om EU. Og, ja, jeg er med på, at borgerinddragelse på sundhedsområdet ser vi lidt forskelligt på, men jeg nævner det alligevel.

Det er fortsat mit indtryk, at vi er et åbent parlament. Jeg skal ikke henvende mig til nogen andre end Folketinget, men vi er et åbent parlament. Man kan se og høre, hvad der sker her, og måske har de her borgerforslag i virkeligheden også trukket noget opmærksomhed ind i Folketingssalen, for så er der pludselig nogle mennesker derude, som har været med til at sætte dagsordenen, og så er det måske interessant at høre, hvad der sker i Folketinget den dag. Der kunne være mange andre dage, hvor man godt kunne ønske sig, at der også var et fokus på Folketingssalen. Men det er sådan set rigtig positivt.

Der er et stort engagement derude, og jeg synes, det er vigtigt at sige, at os, der er båret af det her engagement hver med vores holdningsmæssige afsæt og hver med vores livssyn, men alligevel med den, kan vi kalde det holistiske tilgang, der ligger i at være en politisk bevægelse frem for at være i en enkeltsagsorganisation, jo har et ansvar for at fastholde bredden i den politiske samtale. Der vil jeg bare gentage, hvad jeg sagde i mit første indlæg, nemlig at jeg altså også tror, at de her høringer er et godt værktøj.

Kunne jeg ikke bare lige for at understrege den pointe til sidst og måske også til almindelig opmuntring fremhæve et resultat af folkehøringen om EU, hvor deltagerne efter den her 2-dageshøring i Odense blev spurgt om, hvad høringen havde betydet for deres holdninger. Der svarede syv ud af ti, at deres holdning til EU var blevet mere nuanceret. Nuancer er godt. Til sidst skal der selvfølgelig træffes en beslutning, men det er ret positivt, at syv ud af ti giver udtryk for, at de har fået sat nogle nuancer på det grundsynspunkt, de kom med, uanset hvad det så var for et grundsynspunkt, de kom med. Så samtale fremmer forståelse, og den demokratiske samtale nytter, og det synes jeg er en god og positiv tone at slutte dagens debat i.

Tak for det. Vi skal lige have en afslutning fra ordføreren for forespørgerne, hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Jeg vil bare sige tak for en god debat. Jeg bliver i hvert fald selv oprigtig inspireret af at høre på de forskellige indlæg fra mine kollegaer. Det sætter tanker i gang, så det har på alle måder været en god debat. Derfor vil jeg egentlig foreslå – og jeg skal nok selv komme med et mere formelt forslag – at man en gang om året har en bred debat om demokratiets tilstand i Danmark. For der har jo allerede nu været nogle interessante betragtninger fra f.eks. hr. Pelle Dragsted, der pludselig åbner debatten op og diskuterer demokrati på en anden måde og inddrager andre eksempler. Jeg synes, at hver gang vi har gjort det på tværs af partiskel, har det – i hvert fald for mig – været meget berigende. Dybest set er der jo faktisk grund til at snakke det her parlament op, når man overhovedet kan have den her type debat på tværs af partiskel.

Nu er jeg lidt ked af, at vores formand er gået. Jeg håber, hun så følger med på skærmen derude, for det virker faktisk også meget godt, at vi sidder i den her lille cirkel. Jeg ved ikke, hvordan I har haft det med det. Det er en ny ordning, og det er sådan helt fysisk et eksempel på, hvordan demokratiet og processerne hele tiden er under forandring. Så hvis jeg ikke før har rost formanden, har jeg lyst til at gøre det nu. Det er ét eksempel. Høringer af embedsmænd er et andet eksempel. Der foregår hele tiden noget i det her hus, og det kan man ved gud – undskyld – kun være glad for.

Tak til hr. Uffe Elbæk.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Hermed er forespørgslen sluttet.