Det næste punkt på dagsordenen er:

34) Forespørgsel nr. F 3:

Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren:

Kan ministeren oplyse, om regeringen ønsker at forhindre udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskeer og til muslimske kulturelle, ideologiske og religiøse formål i Danmark, og i givet fald, hvordan?

Af Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF) og Christian Langballe (DF).

(Anmeldelse 03.10.2018. Fremme 09.10.2018).

Jeg tror, at vi lige skal have et halvt minut til at rokere rundt med nogle af ordførerne.

Så tror jeg, at vi er klar til at gå i gang.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 18. december 2018.

For begrundelse er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Som begrundelse for forespørgselsdebatten synes jeg, at det kunne være relevant at nævne, at der jo har været en række eksempler på, at forskellige regimer og udenlandske organisationer, Iran, Qatar, Tyrkiet, Saudi-Arabien også har været nævnt i forskellige sammenhænge, har været med til at yde bidrag til moskébyggeri i Danmark, altså religiøse aktiviteter i Danmark, og det er bestemt ikke betryggende. Der er jo tale om fundamentalistiske og islamistiske regimer og stærke pengemænd, som givetvis i mange tilfælde har en dagsorden, som vi grundlæggende ikke bryder os om her i Danmark, og der har vi jo fra Dansk Folkepartis side ad flere omgange forsøgt at få andre partier med på at forhindre de her udenlandske donationer i at komme ind i Danmark, og det er det, der er baggrunden for, at vi har bedt om en forespørgselsdebat.

Tak for det. Så er det for besvarelse udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det, og tak for spørgsmålet, som jeg kan besvare meget præcist, fordi svaret jo er, at regeringen netop har indgået en finanslovsaftale, hvor det indgår, at der skal indføres en ordning, som inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser målrettet forhindrer donationer, der specifikt har til formål at underminere og modarbejde demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder.

Jeg ser frem til, at vi nu skal drøfte mulighederne og se nærmere på rammerne sammen med Dansk Folkeparti, og jeg må samtidig sige, at der jo nok ikke er nogen let løsning på den her sag, og som jeg også har sagt før, er det min klare holdning, at udenlandsk støtte til religiøse organisationer jo ikke i sig selv er et problem. Der er også mange kristne trossamfund, der får støtte, og vi støtter jo f.eks. også den danske kirke i udlandet. Men udenlandsk støtte til religiøse bygninger og skoler er i den grad problematisk, hvis støtten går videre end det religiøse og bidrager til at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder og menneskerettigheder, og det er jo baggrunden for, at det også kom med i finanslovsaftalen.

Vi kan se i Danmark og mange andre lande, at der er en risiko for, at der opstår parallelsamfund uden tilknytning til det omgivende samfund. Vi skal ikke acceptere, at der er nogle, der modarbejder det danske demokrati og samtidig nyder godt af deres demokratiske rettigheder. Hvis man bor i Danmark, skal man tage de danske værdier til sig.

Vi har allerede taget flere initiativer, og derfor starter vi jo heller ikke på bar bund. Vi har i 2016 gjort det strafbart at modtage støtte fra terrororganisationer til brug for oprettelse eller drift af en institution eller lignende. Med den nationale sanktionsliste har vi forhindret udenlandske religiøse forkyndere med fanatiske holdninger i overhovedet at komme ind i Danmark, og det er også gjort strafbart efter straffeloven udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri, hvis det er som led i religiøs oplæring.

Derudover har vi i regeringen også taget en række initiativer til at skabe større åbenhed om udenlandske donationer, og et bredt flertal i Folketinget stemte i december måned for den nye lov om anerkendte trossamfund uden for folkekirken. Loven indebærer bl.a., at anerkendte trossamfund nu skal offentliggøre deres årsregnskaber og bl.a. oplyse, om de har modtaget en eller flere donationer fra samme donator, der eksempelvis samlet set overstiger 20.000 kr. Det ligger jo som bekendt under kirkeministerens ressort, men f.eks. det tyrkiske trossamfund, som der har været en del debat om i medierne, er jo netop et anerkendt trossamfund, der skal leve op til de regler, som Folketinget har besluttet at der skal gælde.

Der er desuden i flere omgange stillet skærpede krav til tilsyn med det frie skoleområde. Det gælder også åbenhed med donationer til skoler, og jeg ved, at undervisningsministeren forholder sig positivt over for at drøfte behovet for yderligere tiltag. Endelig har regeringen besluttet, at almenvelgørende foreninger skal oplyse om udenlandsk støtte, der går ud over 20.000 kr., for at blive anerkendt af SKAT.

Der er således allerede taget en række initiativer, og med vores aftale med Dansk Folkeparti vil vi nu se videre på, hvordan vi med udgangspunkt i en forbudsliste kan forsøge helt at få stoppet donationer, der undergraver demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, og jo på en måde, så det forbud ikke rammer de forkerte, forstået som helt legitime donationer fra udlandet. Vi skal også undgå at indføre nye krav, der helt unødvendigt generer alle vores godt 100.000 foreninger i Danmark, fordi vi er bekymret for nogle ganske få, og det vil der jo nok heller ikke rent faktisk være et juridisk proportionelt grundlag for at gøre. Og så skal vi finde en løsning, så vi samtidig overholder vores internationale forpligtigelser.

Det spørgsmål, som Dansk Folkeparti stiller her i dag, går jo specifikt på, hvorvidt regeringen vil forhindre udenlandsk støtte til moskeer og andre muslimske formål, og her skal jeg nok for en god ordens skyld sige, at vi selvfølgelig ikke kan lave regler, der kun omfatter nogle bestemte trossamfund. Det er ikke det, vi går efter. Vi går efter at stoppe den støtte, der specifikt har til formål at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Det er det, vi er blevet enige om i finanslovsaftalen, og jeg glæder mig meget til at drøfte de her ting nærmere med Dansk Folkeparti meget snart.

Tak for det til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Begrundelsen for debatten, som jeg også indledningsvis var inde på, er, at der er blevet opført en række stormoskeer i Danmark, hvortil vi ved at der er kommet økonomiske tilskud udefra. Der har været en vis uklarhed om pengestrømmen, og det har hos befolkningen og hos politiske beslutningstagere skabt bekymring og frygt for, at der i kølvandet på de økonomiske tilskud er fulgt betingelser med, i forhold til at man skal prædike nogle bestemte ting og at moskeen skal tilhøre en bestemt retning. Der har været mange spørgsmål, der har været usikkerhed, problemer og udfordringer, og det synes vi ikke er rimeligt over for det danske samfund og over for danskerne.

Derfor ønsker vi i Dansk Folkeparti, at det gøres ulovligt at modtage økonomiske midler til religiøse og kulturelle bygninger og formål i Danmark fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer, der eksempelvis har tilknytning til terrorbevægelser, eller som modarbejder demokrati og vestlige værdier og livsførelse. Det har Dansk Folkeparti tidligere fremsat beslutningsforslag om, og det minder jo en del om det, som vi fik igennem i finanslovsaftalen, så vi er i hvert fald kommet tættere på med finanslovsaftalen. Vil vi naturligvis gerne kvittere for en god aftale over for ministeren og regeringen, også på dette punkt. Nu skal det så udmøntes og omsættes til noget, som kan bruges i virkelighedens verden, og det kan næsten kun gå for langsomt. Vi har diskuteret det her i et godt stykke tid.

Når vi fra Dansk Folkepartis side har ønsket at holde fast i dagens debat her i salen, er det, fordi vi håber, at flertallet kan blive endnu bredere i forhold til at gøre noget ved de her udenlandske donationer. Nu har regeringen klart sagt, at det kan lade sig gøre, og det kan forhåbentlig få andre partier til at bakke det op. I finanslovsaftalen forpligter regeringen sig til at fremlægge en konkret model for Dansk Folkeparti inden årsskiftet, og jeg håber, at vi hurtigt kan få det omsat til lovgivning.

Så nu må vi være nået dertil, hvor de mange ord, der er blevet sagt om dette igennem flere år, endelig kan blive omsat til noget konkret handling, og det ser vi frem til fra Dansk Folkepartis side. Det skal være ordene.

Så vil jeg på vegne af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at det er stærkt utilfredsstillende, at nogle udenlandske organisationer og udenlandske regimer m.v. støtter religiøse byggerier og forskellige aktiviteter, som kan undergrave det værdigrundlag, Danmark hviler på.

Folketinget konstaterer, at regeringen i finanslovsaftalen for 2019 har aftalt med Dansk Folkeparti, at der i forlængelse af ordningen med nationale lister med navngivne udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra indrejse i Danmark under henvisning til, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark (hadprædikanter), skal indføres en ny ordning, som inden for rammerne af grundloven og Danmarks internationale forpligtelser målrettet kan forhindre udenlandske donationer til trossamfund, foreninger m.v., når disse undergraver demokrati og grundlæggende menneske- og frihedsrettigheder.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 47).

Også det indgår nu i de videre forhandlinger.

Vi siger tak til hr. Martin Henriksen. Den næste ordfører er fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg har så fundet anledning til at starte min ordførertale lidt bagfra, for det var sådan set aftalt, at jeg skulle komme med forslaget til vedtagelse her. Jeg har så en rettelse til det forslag til vedtagelse, som hr. Martin Henriksen lige har læst op, for det er jo selvfølgelig finansloven for 2019 [ årstallet i forslag til vedtagelse nr. V 47 som offentliggjort ] og ikke 2018, som det blev sagt. Jeg har afleveret teksten elektronisk.

Det er jo rigtigt, at dagens forespørgsel er en vigtig debat, og jeg ser som ordfører for Socialdemokratiet frem til den videre drøftelse af den problematik, at vi står sammen om at forsvare vores åbne samfundsmodel med udstrakte frihedsrettigheder til alle uanset religiøs eller personlig overbevisning – det er vigtige rettigheder i et demokrati. Men det er også rettigheder, der ligesom andre rettigheder skal mødes med relevante pligter; ret og pligt følges ad i vores demokrati, i al fald når man er socialdemokrat.

Ingen frihedsrettigheder er ubegrænsede. Vores rettigheder til religionsfrihed, forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og pressefrihed er indskrevet i grundloven, men de skal ikke altså ikke misbruges til at modarbejde og underminere vores samfundsmodel eller til kulturel og social kontrol af medborgere.

Socialdemokratiet er enig med regeringen og Dansk Folkeparti i punktet om udenlandske pengedonationer til trossamfund, som det fremgår af deres finanslovsforslag for 2019. Regeringen og Dansk Folkeparti har foreslået, at udenlandske pengedonationer til trossamfund, foreninger m.v., hvis formål med donationen er at modarbejde og underminere demokratiet og grundlæggende frihedsrettigheder, skal bekæmpes.

Vi bakker op om det forslag til en ordning, som er inden for grundloven og Danmarks internationale forpligtelser, som ministeren også var rigtig dejligt og konkret inde på, og for formålet med at forhindre donationer. Vi ser frem til at drøfte en model, som regeringens oplæg for en holdbar ordning vil kunne være. Og når vi giver opbakning til det, forventer vi selvfølgelig også at blive indkaldt til drøftelser af, hvordan den model så skal skrues sammen.

Jeg har også brug for at sige, at det jo er kommunerne, der via lokalplaner bestemmer, hvor der kan opføres religiøse bygninger, og det er kommunerne, der udsteder bygningstilladelser. Vi har faktisk ingen regler i dag for, hvordan donationerne skal være skruet sammen til finansiering af sådanne bygninger. Nogle af bygningerne tilhører jo nogle samfund eller foreninger, der ikke er omfattet af at den nye lov om trossamfund, og derfor har de ikke pligt til at aflægge offentligt regnskab for pengestrømmene i deres forening eller trossamfund.

Derfor vil vi gerne som stort og ansvarligt parti her i Folketinget fortsat arbejde for, at der i Danmark er plads til både kirker, moskeer, synagoger og andre religiøse bygninger. For vi finder faktisk, at sådanne mødesteder er med til at øge fællesskabsfølelsen på tværs af befolkningsgrupper. Det er noget, vi ser, når gejstlige ledere på tværs af trossamfund samarbejder til gavn for mennesker og samfund.

Men vi ser desværre også det modsatte, nemlig at det nogle steder kan bruges som samlingssted for negative gruppedannelser, hvor den gejstlige leder er med til at gennemføre en radikalisering af personer, der i værste fald så også kan føre til voldelige handlinger. Det har vi set her i landet, desværre, og vi oplever det jo, måske også aktuelt nu, i et par af vores nabolande. Derfor er vi nødt til at finde en model, hvor udenlandske donationer fra lande, som ikke understøtter demokrati og religionsfrihed, ikke kan bruges til at bygge moskeer rundtom i landet, hvorfra der kan prædikes budskaber, der undergraver vores principper for en samfundsmodel. Det er altså det, som forslaget til vedtagelse, der blev læst op for lidt siden, går ud på.

Det er naivt at tro, at sådanne donationer alene er givet for at gavne mangfoldigheden blandt trossamfundene her i Danmark. I Folketinget har vi derfor et ansvar for at sikre, at muligheden for, at trossamfund m.v. kan opnå støtte fra udlandet, ikke misbruges til, at fremmede magter aktivt kan fremme dybt problematiske politiske ideologier, der står i stærk kontrast til vores danske og åbne demokrati.

Så vil jeg slutte med at sige, at uden at foretage en urimelig generalisering er det et faktum, at vi har store udfordringer med at få integreret visse grupperinger blandt ikkevestlige indvandrere, så de naturligt indgår i vores fællesskab byggende på grundlovens kerneprincipper. Den integrationsindsats må ikke forpurres af fremmede magter. Vi skal have flere med, og vi skal passe på med generaliseringer, som er uretfærdige.

Så vi vil gerne støtte det forslag til vedtagelse, der er læst op, men vi vil også gerne indbydes til et samarbejde og en forhandling om den kommende model.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Det er blot et enkelt spørgsmål. Jeg skal bare lige høre: Omfatter det forslag også donationer fra Tyrkiet?

Ordføreren.

Vi har ikke lagt os fast på nogen geografi i det. Nu går vi til drøftelser, og så må vi se på, hvad det er, vi når frem til.

Hr. Søren Søndergaard.

Det var sådan set heller ikke så meget et geografisk spørgsmål, det var mere et holdningsmæssigt spørgsmål. Tyrkiet er jo et land, som på alle områder går i den forkerte retning, hvad angår menneskerettigheder og demokrati, som undertrykker sit mindretal, og som undertrykker sin opposition. Parlamentsmedlemmer, som er uenige med regeringen, sidder i fængsel. De laver ovenikøbet aktioner i Danmark over for herboende tyrkere. Der er danske statsborgere, der sidder fængslet i Tyrkiet. Når man snakker om udemokratiske regimer, må det vel være relativt klart, om Tyrkiet eller et land, der opfører sig som Tyrkiet, er omfattet af det her, hvis ikke det skal være det rene luft.

Ordføreren.

Jeg kan jo kun gentage, at vi ikke på forhånd har en landeliste, og det er derfor, vi siger, at vi indgår i drøftelserne. Om der skal udfærdiges en særlig, konkret landeliste, eller om vi skal se på de betingelser, der er i de enkelte donationer, må være op til de forhandlinger, der så skal være, og de vil så foregå blandt de partier, som står bag det forslag til vedtagelse, der er læst op.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og vi går videre til hr. Mads Fuglede, Venstre.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at rejse denne debat. Vi ved alle, at det danske samfund er bygget op om en række frihedsrettigheder, som danner grundlaget for vores demokrati. Det er rettigheder som ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og selvfølgelig religionsfrihed. Vi tror på, at det enkelte menneske som udgangspunkt er bedst til selv at træffe beslutninger i sit eget liv. Det gælder friheden til at tænke, tro og tale, som man har lyst til. Det er derfor værdier, som vi til enhver tid vil værne om. Det gjorde vi i 2016, da vi indførte en liste over hadprædikanter, som ikke længere har lov til at rejse ind i Danmark. Disse hadprædikanter er mennesker, som med henvisning til religiøs forkyndelse prædiker mod de frihedsrettigheder, vi har i Danmark. Det er mennesker, der nærer så stort et had til vores værdier, at de må anses for en trussel mod den offentlige orden i Danmark. Det er mennesker, som ønsker at nedbryde det fællesskab, vi har.

Men vi har også religionsfrihed i Danmark. Det betyder, at alle mennesker inden for lovens rammer må tro på og dyrke den gud, de ønsker. Det er også vigtigt at værne om. Men når det er sagt, tolererer vi ikke, at udenlandske kræfter forsøger at modarbejde de værdier, som Danmark er bygget op om. Vi ønsker ikke, at man gennem økonomiske donationer skal kunne fremdyrke modstand og had mod vores land. Vi ønsker ikke, at fremmede kræfter skal have mulighed for at ødelægge det fællesskab, vi har i Danmark.

Finansloven for 2019 indeholder også initiativer, der skal bekæmpe udenlandske pengedonationer til trossamfund, foreninger og lignende, hvis formålet med donationen er at modarbejde og underminere demokrati og grundlæggende frihedsrettigheder. Konkret har vi aftalt, at der skal etableres en ordning, som med respekt for grundloven og Danmarks internationale forpligtelser målrettet forhindrer de donationer, der underminerer vores samfund. Det siger sig selv, at vi skal gøre vores for at forhindre, at der i Danmark kan dannes grobund for den slags. Vi ønsker at værne om både friheden og fællesskabet. Uden fællesskabet er der ikke en ramme, som friheden kan leve inden for. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i rækken til hr. Søren Søndergaard, Enhedslisten.

Tak. Jeg tror egentlig, at jeg vil starte med at læse et forslag til vedtagelse op på vegne af Enhedslisten, Alternativet og Det Radikale Venstre, som lyder:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget opfordrer regeringen til at undersøge muligheden for at forhindre/forbyde pengeoverførsler fra lande med autoritære regimer, som undertrykker menneskerettighederne, og/eller som ikke selv accepterer, at penge fra udlandet overføres til landets egne politiske, religiøse eller kulturelle organisationer. Undersøgelsen skal også indeholde en oplistning af fordele og ulemper ved et sådant tiltag, primært i forhold til fremme af menneskerettighederne.«

(Forslag til vedtagelse nummer nr. V 48).

Når jeg vil starte med at læse det forslag op, er det, fordi jeg synes, at det sådan set illustrerer nogle af de paradokser eller dilemmaer, der er i den her sag. Jeg står her med en artikel fra Politiken fra den 21. juli, hvori der står: »Ny russisk lov stempler ngo'er som »fremmede agenter««. Og så står der videre, at Ruslands præsident Vladimir Putin har lørdag underskrevet en kontroversiel lov, der er vedtaget af Parlamentet. Den stempler alle ikkestatslige organisationer, der får økonomisk hjælp fra udlandet, som udenlandske agenter, oplyser Kreml. Loven har givet anledning til dyb bekymring blandt aktivister. De frygter, at den vil blive brugt til at stigmatisere kritiske ngo'er. Både EU og USA fordømmer loven, der rammer såvel ngo'er som kirker, der hyppigt får bidrag fra udenlandske menigheder. Kritikerne mener, at præsident Putin forsøger at få skovlen under oppositionen, der nu frygter det værste.

Hvorfor er det her lidt relevant? Jo, det er jo relevant, fordi vi ser, hvordan autoritære regimer bruger det, at der kommer udenlandsk støtte til ngo'er, til kirker og til demokratiske organisationer, til at begrænse ytringsfriheden. Der er ikke tvivl om, at hvis vi indfører en lignende lov i Danmark, så vil det blive brugt som argument for deres lov. Nu går jeg ikke ud fra, at der er nogen, der har ønske om at indføre en lignende lov, men det kræver så derfor bare, at den er meget, meget præcis, at det er meget, meget klart, hvad formålet er. Hvem er det, der skal rammes, og hvem er det, der ikke skal rammes. Og der synes jeg måske, at det er lidt tankevækkende, at det virker, som om spørgsmålet om, hvorvidt det skal ramme Tyrkiet, kommer helt bag på i hvert fald en af forslagsstillerne.

Nu vil jeg selvfølgelig så senere spørge hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti om, hvad hr. Martin Henriksen mener, for det er jo der, at tingene bliver konkrete. Tyrkiet er et NATO-land, der på alle parametre overtræder eller går i den forkerte retning, hvad angår menneskerettighederne, som sætter oppositionelle parlamentsmedlemmer i fængsel, anklager dem efter paragraffer, der kan give op til 142 års fængsel. Selv en af præsidentkandidaterne sad i fængsel under valgkampen. Man undertrykker mindretal, man begrænser ytringsfriheden, sætter journalister i fængsel. Tyrkiet er det land, der har flest journalister i fængsel. Der kommer store donationer og stor hjælp fra Tyrkiet til samfund, også kirkesamfund, i Danmark. Er det så omfattet?

Så kan man godt skyde det ud og sige, at okay, det kan vi ikke lige tage stilling til her, men hvem er det så, der skal tage stilling til det? Er det noget, der skal afgøres ved en domstol? Er det en domstolsafgørelse, eller er det en administrativ afgørelse? Jeg synes, at der er rigtig mange spørgsmål, som rejser sig, og det er vel at mærke noget, jeg siger ud fra en positiv indfaldsvinkel, for grundlæggende set har jeg den opfattelse, at vi selvfølgelig ikke skal finde os i, at regimer, som nægter oppositionen at fungere, som angriber kirkesamfund i egne lande osv., bare kan pumpe penge ind i reaktionære institutioner, som bruges til social kontrol og forskellige ting i vores samfund. Det er jeg da helt enig i. Jeg har også selv, dengang jeg kørte med nødhjælpskonvojer i Bosnien, oplevet, hvordan De Forenede Arabiske Emirater jo brugte lige præcis støttemidler til at fremme en islamisering af Bosnien. Det lykkedes så kun delvist, men det var jo helt klart et bestemt mål, hvor de udnyttede deres donationer gennem moskeerne, som også serverede mad til folk, der ellers ikke havde mad. Det brugte de til den slags ting.

Så kort sagt: Det er ikke, fordi jeg og vi er negative over for det at diskutere det her emne – jeg mener faktisk, at der er et reelt problem – men jeg mener, man skal være meget påpasselig, som eksemplet fra Rusland viser, og det er også derfor, at vi mener, at der er behov for en yderligere undersøgelse, hvor fordele og ulemper oplistes.

Det forslag til vedtagelse indgår nu også i den videre debat, og vi har lige fået en kopi af det. Tak for det.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre, og det er til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Mange tak. Der er et globalt fænomen, der går ud på, at typisk rige donorer fra f.eks. Saudi-Arabien eller Iran eller Qatar eller andre lande sponsorerer ekstremistiske islamiske bevægelser. Det sker også ved at finansiere moskeer. Det synes vi vi i Danmark skal være på vagt over for, for ekstremistiske bevægelser, som bevidst arbejder på at underminere demokrati, grundlæggende liberale frihedsrettigheder, mener vi skal bekæmpes. Derfor har vi med finansloven aftalt, at der skal indføres en ordning, hvor man på en eller anden måde skal bekæmpe den her type donationer, og det skal selvfølgelig ske inden for de rammer, som vi almindeligvis arbejder under i Danmark.

Det handler vel grundlæggende om at balancere rigtigt mellem hensynet til religionsfrihed, grundlæggende liberale frihedsrettigheder, på den ene side og på den anden side at undgå udbredelse af ekstremistiske bevægelser, som har til formål at undertrykke demokrati og frihed. På den baggrund kan vi fra Liberal Alliances side bakke op om den tekst, som blev oplæst af hr. Martin Henriksen.

Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort i dag. Vi er med på den vedtagelsestekst, som hr. Søren Søndergaard læste op, og vi lægger os derfor også fuldstændig på linje med det, hr. Søren Søndergaard sagde, nemlig at der er brug for, at vi får lavet en undersøgelse af, hvordan vi kan regulere det her, men samtidig ud fra nogle perspektiver, som tager højde for, hvordan de lande, som eventuelt måtte donere til Danmark, holder sig inden for de internationale konventioner, som vi har tiltrådt, og som er vigtige for os. I det perspektiv handler det jo ikke kun om donationer til moskeer, det handler i det hele taget om, at vi tør være så tilpas kritiske fra den danske stats side, så vi siger, at vi sådan set ikke har nogen interesse i at gøre forretninger på nogen måde med lande, som er diktaturer, og som arbejder, kan man sige, ikkedemokratisk, eller som ikke overholder menneskerettighederne og de internationale konventioner. Så det er en meget bredere diskussion end bare et spørgsmål om donationer til moskeer.

Jeg kan ikke huske, hvornår det var, men vi stod herinde for ikke ret lang tid siden – jeg synes, jeg er hernede hele tiden – hvor vi diskuterede fuldstændig det samme på friskoleområdet, nemlig donationer til bygninger, bygninger ejet af f.eks. internationale organisationer, som friskolerne så kunne leje sig ind i, og der er faktisk, så vidt jeg husker, et flertal uden om regeringen for at forbyde det. Men så må man bare sige, hvordan det så er, vi gør det, altså hvad det er for nogen kriterier, vi skal stille op. Jeg er helt vildt bange for, at vi med den her lidt nationalkonservative tilgang til det kommer til at lukke os om os selv i Danmark, for et eller andet sted er det faktisk positivt, at der nogle gange er nogle udenlandske donorer, som vil bidrage til f.eks. en friskole i Danmark eller for den sags skyld til at bygge en kirke eller en religiøs institution af en eller anden slags – så længe det er demokratisk, så længe det er gennemsigtigt, så længe det overholder alle de konventioner, som vi alle sammen er en del af. Så jeg synes, vi skal passe på, at vi ikke lukker os om os selv og bliver et land, der ikke kan få udenlandsk inspiration ind i Danmark.

Da vi talte om det på friskoleområdet, sagde ministeren fuldstændig rigtigt: Hvad nu, hvis man ude på landet i Jylland et eller andet sted gerne vil starte en friskole og der er et stort beløb fra USA f.eks. eller et andet sted, som kan få den friskole op at køre, og hvis ikke den donation er der, kan det faktisk ikke lade sig gøre? Skal vi så sige nej til det? Nej, det skal vi da ikke. Så vi skal være intelligente, i forhold til hvordan vi får reguleret det her område. Vi er jo selvfølgelig samtidig fuldstændig enige i, at vi ikke skal have donationer til f.eks. danske moskeer eller kirker eller noget andet, som kommer fra organisationer, som ikke er demokratiske, eller som har et virke, der strider imod vores konventioner.

Så vi skal have det reguleret, ja, men jeg synes, vi skal se på det bredere end bare i forhold til de her moskeer, og det er også derfor, vi er med på den vedtagelsestekst, som Enhedslisten læste op.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Jeg har tilbragt ganske mange timer her i salen i den her uge, både fordi jeg har mange ordførerskaber, og fordi vi i partierne er meget uenige om udlændingepolitikken, og den har der været en del diskussion om i den her uge. Men her vil jeg faktisk tillade mig sige, at det virker, som om vi her i Folketinget på det her område er enige om i hvert fald en del, for jeg hører faktisk, at de fleste ordførere, der indtil videre har været på talerstolen, er enige i, at der kan være donationer særlig fra bestemte lande og organisationer, som ingen af os er interesserede i skal komme ind og blive et bidrag til Danmark og forskellige religioners udvikling i Danmark.

Så jeg vil egentlig sende det signal til regeringen og også til Dansk Folkeparti, at når den her undersøgelse, analyse, eller hvad det bliver kaldt, som man i regi af finansloven har besluttet at lave, er færdig, vil vi i hvert fald fra Radikale Venstres side meget gerne dukke op til konstruktive forhandlinger og drøftelser om, hvordan vi kan indrette en ordning, som der også står i regeringspartierne og DF's forslag til vedtagelse, inden for både menneskerettighederne, grundloven og internationale forpligtelser, hvor det er muligt for os at forhindre eller forbyde visse typer af donationer. Så det vil jeg da opfordre til at vi på et tidspunkt på baggrund af regeringens arbejde kan tage en fornuftig drøftelse af. Så er der da kommet et lille resultat ud af en af de mange diskussioner, vi har haft i den her uge om udlændingepolitikken.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Vi har op imod 170 moskeer i Danmark. Et mindretal af dem har valgt at lade sig anerkende. Det gjorde de i forbindelse med den sidste anerkendelse, som vi fik gennemført sidste år. Jeg synes, det er fint, at vi har fået ændret på loven, sådan at der er gennemsigtighed omkring de anerkendte trossamfunds regnskaber, og at der er gennemsigtighed omkring deres medlemmer osv. Det synes jeg er rigtig, rigtig fint.

Men et flertal af moskeerne har valgt ikke at lade sig anerkende. Nogle af de største af dem har valgt ikke at lade sig anerkende, og det undrer mig. Bl.a. den største moské på Nørrebro, der er bygget for 150 mio. kr., har valgt ikke at lade sig anerkende, Grimhøjmoskeen i Aarhus har valgt ikke at lade sig anerkende, Heimdalsgademoskeen på Nørrebro, som er Hizb ut-Tahrirs moské, har valgt ikke at lade sig anerkende. Bliver de anerkendt, bliver der holdt øje med dem og deres regnskaber og deres finansiering. Derfor mener jeg, der er noget suspekt i, at der er nogle af dem, der har valgt ikke at lade sig anerkende og også blive blåstemplet, og derfor har vi en udfordring i forhold til nogle af dem, der har valgt ikke at lade sig anerkende. Jeg synes, det er enormt vigtigt, at vi får overblik over deres finansiering og deres regnskaber.

Vi er modstandere af, at man skal forbyde finansiering af trossamfund over landegrænser. Altså, den norske kirke bliver jo finansieret af Norge, og det skal de blive ved med at kunne. Vi finansierer danske kirker i udlandet, og det skal også fortsætte. Det, der er vigtigt, er, hvem det er, der finansierer. Nu bliver der talt meget om diverse lande, der finansierer. Nu er det sådan, at det ikke er landene, der finansierer nogle af de der moskeer, skoler og kulturinstitutioner. Jeg har i hvert fald fået at vide af flere ambassadører fra Golflandene, at det ikke er landene officielt, der finansierer, men det er fonde, det er rige prinser, der finansierer nogle af de der moskeer. Derfor synes jeg, at vi skal finde en eller anden løsning på, hvordan vi kan forhindre, at fonde, der er ekstremistiske, finansierer nogle af de der moskeer.

Jeg ved, der er en arbejdsgruppe, der arbejder med det for at se på det. Jeg mener, at vi skal lade os inspirere af finansministeriet i USA. Der har de lavet en liste over fonde og personer, som man ikke må modtage midler fra, fonde og personer, som er suspekte, og som har ekstreme udgangspunkter, og lad os tage udgangspunkt i den liste. Det håber jeg.

Jeg mener virkelig, det er vigtigt, at vi finder en løsning i forhold til finansieringen af ikke kun de ekstreme moskeer, men alle moskeer. Jeg synes, at der skal være åbenhed omkring regnskaberne. For dem, der finansierer, har det også med at skulle bestemme, hvilken ideologi der kommer til at skulle dominere i de forskellige moskeer. Så jeg glæder mig til det arbejde, som er sat i gang, og til at se, om vi kan finde en løsning.

Der er en kort bemærkning til hr. Søren Søndergaard.

Tak. Nu kender hr. Naser Khader jo det tyrkiske system, hvor der er et ministerium, hvor der bliver udsendt en officiel prædiken, som bliver sendt til moskeerne, og der er et stort økonomisk system, der også indbefatter begravelsestransporter osv. osv. Der er en masse ting, som hører under det, og jeg kunne godt tænke mig at få hr. Naser Khaders vurdering af, hvordan hr. Naser Khader ser Tyrkiet i det billede, som vi diskuterer her.

Ordføreren.

Altså, før vores ven Erdogan kom til, synes jeg, det fungerede rigtig godt. For der sendte man imamer til Danmark i 3 års tid, som skulle fokusere på religionen og de religiøse budskaber og ikke blande sig så meget i politik og være så politiske. Det er der blevet lavet om på under Erdogan. Der har også været historier om, at nogle af de der imamer, som bliver sendt hertil, nærmest fungerer som stikkere i forhold til tyrkiske statsborgere her. Derfor har jeg selv været ude at sige et par gange, at man måske skulle se på den ordning, som man har med Tyrkiet, og som er meget fordelagtig, og om vi skal fortsætte den ordning med tyrkerne. Det synes jeg faktisk ikke. Jeg synes altså, at man skal se på, om ikke tyrkerne skal ligestilles med alle andre lande i forhold til de imamer, de sender til Danmark. Og tyrkerne har været her i generationer efterhånden. Man må kunne finde imamer, der er født og opvokset i Danmark, til at udføre den opgave.

Hr. Søren Søndergaard.

Tak for svaret, for jeg synes jo netop, det føjede nogle aspekter til. Det her viser jo netop, hvor påpasselig og præcis man skal være. Altså, vi snakker jo trods alt om et NATO-land, ikke?, som skiftende regeringer i alle mulige andre sammenhænge ikke tør genere på nogen måde, men er meget tavse om, og man lukker øjnene for alle mulige overgreb. Derfor er det værste, der jo kan ske, at vi laver nogle retningslinjer, nogle praksisser, der medfører, at vi får dobbeltstandarder, hvor vi har én standard for nogle lande og vi så har nogle andre standarder for nogle andre lande, der gør nøjagtig det samme, men som f.eks. bare er medlem af NATO og er vores allierede, og så lukker vi øjnene for det. Men jeg forstod også, at hr. Naser Khader var opmærksom på det.

Ordføreren.

Ja. Ja, vi er nogenlunde enige. Det er sjældent, men vi er enige.

Det betragter jeg, som at spørgsmålet er sluttet. Vi siger tak til hr. Naser Khader. Så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Nu er det her jo den anden forespørgselsdebat, vi har haft i dag, og man kan sige, at hvor der i den første var en del at samle op på efter debatten, er det måske ikke så meget, der er i den her. For man må jo sige, at der er en bred erkendelse af, at vi står over for en udfordring, og der er også en bred erkendelse af, at vi står over for en række dilemmaer, når det handler om at indføre et forbud imod donationer. Men som det fremgår af finanslovsaftalen, skal regeringen jo nu sammen med Dansk Folkeparti i gang med nogle drøftelser for at se nærmere på rammerne for et forbud.

Jeg synes så, at det er rigtig godt, at vi allerede her i dag har fået taget hul på diskussionerne. For vi kommer til at bruge noget tid på det, også når der på et tidspunkt kommer et resultat af de drøftelser, vi har med Dansk Folkeparti, og jeg vil egentlig bare sige tak for inputtene her. Så synes jeg faktisk, det er positivt at kunne sige, at vi alle sammen ser udfordringerne og alle sammen også ser, at der er dilemmaer forbundet med det.

Der er en kort bemærkning til fru Karen J. Klint.

Jeg vil være meget konkret i mit spørgsmål. Jeg synes ikke, at det lød fra ministeren som en invitation til de partier, der har udtalt sig positivt om at være med til at stoppe det. Er det kun en lukket forhandling mellem regeringen og DF? Vil man holde det rigtig, rigtig smalt dér? Jeg hørte jo andre partier – både mig selv, men jo også Det Radikale Venstre og andre – række hånden frem og sige, at man gerne vil være med til at se på en model. Så hvornår kommer vi med?

Ministeren.

Det er jo altid rart med en fremstrakt hånd, men det er korrekt, at de første forhandlinger her bliver imellem Dansk Folkeparti og regeringen. Og jeg går ud fra, at vi kan nå frem til en eller anden form for løsning, som jeg så selvfølgelig håber at hele Folketinget kan bakke op om.

Fru Karen J. Klint.

Så vil jeg da bare anbefale ministeren og Dansk Folkeparti at tage os andre med, før I har lukket jer helt inde om jer selv.

Ministeren.

Jeg har i hvert fald hørt opfordringen. Om den bliver imødekommet, kan jeg ikke sådan helt stå og sige i dag. Jeg kan i hvert fald sige, at Dansk Folkeparti og regeringen agter at sætte sig sammen nu her meget, meget snart.

Så er det hr. Søren Søndergaard.

Sandheden er jo konkret, og det, vi får syn for sagn for her, er jo, at der er en klar blokpolitik. Og det skal jeg ikke være den, der beklager. Jeg skal ikke være den, der siger noget imod, at partier, som synes, at de stort set er ens, indgår i en blok, og så kører de derudad. Det har vælgerne jo sådan set givet mandat til. Det, jeg bare håber at vi så lige kan få et nik fra ministeren om, er, at det i hvert fald ikke er fra ministeren, vi hører nogen beklagelse om blokpolitik fremover.

Ministeren.

Jeg må jo sige, at mit og regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti er rigtig godt, og det er jeg fuldt tilfreds med. Så på den måde har jeg ikke noget at indvende. Men det er altid rart at få gode input, også fra Enhedslisten. Det er meget sjældent, vi sådan på den måde kan enes om noget, men spændende er det altid med input fra Enhedslisten.

Vi siger tak til ministeren. For at afslutte debatten er det ordføreren for forespørgerne, hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er jo ikke så meget at tilføje, andet end at vi fra Dansk Folkepartis side selvfølgelig er godt tilfredse med, at det, efter at vi har rejst det her ad flere omgange ved beslutningsforslag og, så vidt jeg husker, også ved andre forespørgselsdebatter, nu ser ud, som om der er – jeg ved ikke, om det er, fordi det er jul, at det er sådan, for så vil vi da overveje at fremsætte flere forslag op til jul en anden god gang – ved at være en lidt bredere forståelse for, at det er nødvendigt at gøre noget på det område.

Vi ser fra Dansk Folkepartis side frem til at finde en konkret model for det her, som skal tage udgangspunkt i den nationale liste over religiøse forkyndere, og den nationale liste har jo haft en effekt – der er trods alt efterhånden en del personer, som er kommet på den liste, og som nu er blevet afskåret fra at komme ind i Danmark, og jeg tror, at hvis man tager udgangspunkt i det, kan man også finde en fornuftig model, som vi kan udmønte. Så det ser vi frem til.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Søndergaard.

Ja, for i modsætning til den sidste forespørgsel, som Dansk Folkeparti rejste under det tidligere punkt, som var totalt fluffy i sin formulering om, hvad der var diskussionens tema, så er det her jo meget konkret. Og det synes jeg at Dansk Folkeparti skal have ros for, altså at de har rejst en konkret forespørgselsdebat, hvor man ved, hvad det handler om, og som er målrettet.

Til gengæld gør jeg mig så også tanker om, at så har Dansk Folkeparti sikkert tænkt på, hvad det vil indebære, når man mener, at udenlandske pengeoverførsler til byggeri af moskeer og til muslimske kulturelle, ideologiske og religiøse formål i Danmark skal forhindres. Og derfor vil jeg stille det spørgsmål, jeg har stillet til andre: Tænker Dansk Folkeparti også dér på Tyrkiet, eller udgør Tyrkiet sådan en særlig kategori, der er undtaget fra den formulering?

Ordføreren.

Vi tænker i Dansk Folkeparti også på Tyrkiet, det skal der ikke være nogen som helst tvivl om. Om det ender med at blive en del af modellen, kan jeg jo ikke sige, for det, der er blevet aftalt i finanslovsaftalen, er, at regeringen har forpligtet sig på at komme med et oplæg til en model og fremlægge den for Dansk Folkeparti inden årsskiftet. Og den model må regeringen jo sådan set et eller andet sted selv redegøre for, men hvis det er en model, der tager udgangspunkt i den nationale liste, vi har, over religiøse forkyndere, som man kan komme på, så bliver det jo ikke en liste, hvor der er konkrete lande på, men det bliver en liste, hvor man ud fra nogle kriterier konkret i hvert enkelt tilfælde vurderer, om formålet med den pengeoverførsel fra det ministerium eller den fond i udlandet f.eks. er at undergrave demokratiet og grundlæggende frihedsrettigheder. Og hvis det er formålet, går vi så ind og forhindrer overførslen. Det er jo sådan set det, der ligger i finanslovsaftalen, og det skal man så finde en konkret model for.

Om det så på et tidspunkt vil ende med, at der vil være overførsler fra Tyrkiet, som vil blive forhindret, vil jeg mene vil være meget oplagt. Men om det kommer til at være sådan, afhænger jo af de konkrete drøftelser.

Tak til hr. Martin Henriksen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Afstemningen om de fremsatte forslag til vedtagelse vil blive foretaget tirsdag den 18. december 2018.

Så holder vi en kort pause, da vi skal have skiftet ordførere og minister.