Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 24:

Forespørgsel til miljø- og fødevareministeren:

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at faktiske domme for dyremishandling lever op til de politiske intentioner, der ligger bag strafferammerne, og hvad kan regeringen oplyse om udviklingen i bøde- og fængselsstraffe i sager om dyremishandling, siden strafferammen blev skærpet i 2016?

Af Karina Due (DF), Lise Bech (DF), Susanne Eilersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Marlene Harpsøe (DF), Peter Kofod (DF), Hans Kristian Skibby (DF) og Peter Skaarup (DF).

(Anmeldelse 07.12.2018. Fremme 11.12.2018. Omtryk 13.12.2018).

Vi skal lige have møbleret lidt rundt, for de, der har siddet på de fine pladser heroppe foran, skal flytte sig, så andre kan komme til. Der er hjælp at få fra folketingsbetjentene. Det tager lidt tid at få pakket sammen, når man nu har boet her i 3 timer. Så er vi vist ved at være klar.

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 29. januar.

Vi skal have ordføreren for forespørgerne, fru Karina Due, på talerstolen til at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tak, formand. Begrundelsen for den her forespørgselsdebat skal ses i lyset af den sag fra Randers, hvor danmarkshistoriens ikke største, men mest grusomme sag har udspillet sig i retten. Dommen blev 1 års betinget fængsel for indtil flere forhold. Det er ikke noget, jeg kan leve med, og derfor har jeg rejst en forespørgselsdebat. Jeg ser frem til en god diskussion.

Og inden den går i gang, vil jeg sige, at reglerne er sådan, at man kan stille et enkelt kort spørgsmål til ministeren, og når vi går over til ordførerrækken, kan man fortsat stille to spørgsmål, sådan som det plejer at være.

Så er det miljø- og fødevareministeren, der skal besvare forespørgslen. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at sige mange tak til Dansk Folkeparti for den her forespørgsel. Mishandling af dyr er en alvorlig forbrydelse, og jeg er helt enig i, det er vigtigt, at vi sikrer, at det faktiske strafniveau for dyremishandling følger de intentioner, som ligger bagved den strafskærpelse, som et enigt Folketing vedtog med ændringen af dyreværnsloven i 2016. Dengang skærpede vi straffene for dyremishandling og for grov uforsvarlig behandling af dyr. Vi skærpede også straffen for andengangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr. Baggrunden for strafskærpelsen var, at disse alvorlige forseelser mod dyr i højere grad skulle afspejles i strafudmålingen.

De vejledende bødestørrelser blev med lovændringen fordoblet for andengangstilfælde af uforsvarlig behandling af dyr både i og uden for erhvervsforhold. I samme omgang blev bødestørrelserne fordoblet, for så vidt angår grovere uforsvarlig behandling af dyr i og uden for erhvervsforhold, medmindre forholdet er af en sådan karakter, at det bør medføre fængselsstraf. For så vidt angår fængselsstraffe, besluttede vi også, at der skulle ske en fordobling. Derfor blev det med ændringen af dyreværnsloven i 2016 vedtaget at hæve strafferammen for grovere uforsvarlig behandling af dyr fra fængsel indtil 1 år til fængsel indtil 2 år. Strafferammen for uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling blev ligeledes skærpet fra fængsel indtil 1 år til fængsel indtil 2 år.

Eksempler fra retspraksis efter strafskærpelsen i 2016 viser, at der i sager om mishandling af dyr, hvor der er tale om et enkelt dyr uden for erhvervsforhold, som udgangspunkt gives en straf på 60 dages fængsel. Med andre ord idømmes der nu en straf, der svarer til det dobbelte af udgangspunktet for straffen for mishandling af dyr før lovændringen – altså en indikation af, at strafniveauet følger intentionerne bag strafskærpelsen. Det er dog svært at sige noget sådan generelt om udviklingen i det faktiske strafniveau i alle typer af sager om mishandling af dyr, herunder i sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder som f.eks. mishandling af mange dyr. Det er kun et par år siden, vi skærpede strafferammen, så retspraksis på området er derfor begrænset – heldigvis. Hvis et forhold er så groft, at der er tale om mishandling, skal der som udgangspunkt idømmes fængselsstraf.

Rigsadvokaten har i en revideret meddelelse om dyreværn, som er rettet til anklagemyndigheden og politiet, anvist, at anklagemyndigheden i sager om uforsvarlig behandling af dyr med karakter af mishandling, som udgangspunkt skal nedlægge påstand om en fængselsstraf på 60 dages fængsel. Ved anklagemyndighedens nedlæggelse af strafpåstand og ved domstolenes vurdering og udmåling af straf skal der endvidere lægges vægt på, om der foreligger skærpende omstændigheder, som bør give anledning til højere straf end udgangspunktet. Der skal bl.a. lægges vægt på overtrædelsens alvor, altså grovheden, overtrædelsens omfang, f.eks. antallet af dyr, overtrædelsens art, om overtrædelsen er sket med forsæt eller har systematisk karakter samt eventuelle andre omstændigheder.

Med hensyn til udviklingen i bødestraffene fremgår det endvidere af Rigsadvokatens meddelelse om dyreværn, at anklagemyndigheden i sager om uforsvarlig behandling af dyr og grovere uforsvarlig behandling af dyr som udgangspunkt skal nedlægge påstand om en bødestraf, der svarer til de vejledende bødestørrelser i ændringsloven fra 2016. Det fremgår endvidere, at anklagemyndigheden altid skal overveje, om der er grundlag for at nedlægge påstand om en lavere eller højere bøde, ligesom anklagemyndigheden skal overveje, om der i konkrete sager om uforsvarlig behandling eller grovere uforsvarlig behandling af dyr er grundlag for at nedlægge påstand om frihedsstraf. En påstand om en frihedsstraf skal som udgangspunkt svare til det dobbelte af den straf, der ville være udmålt før lovændringen i 2016.

Endvidere skal jeg bemærke, at der med finansloven for 2019 oprettes tre specialiserede dyreværnsenheder, hvor viden, kompetencer og ressourcer på området bliver samlet. De nye enheder skal efterforske dyreværnssager og sikre en styrket viden på området, og enhederne vil med deres særlige kendskab til dyreværnsloven kende mulighederne for at gribe hurtigt ind i sager om dyremishandling og sikre en effektiv sagsbehandling på området. Og for at sikre at det faktiske strafniveau følger intentionerne bag lovændringen fra 2016, må der foretages en undersøgelse af retspraksis, og et tilstrækkeligt antal sager bør indgå i en sådan undersøgelse. Derfor er det nødvendigt at følge udviklingen i retspraksis nogle år endnu. Jeg vil derfor med bistand fra justitsministeren, hvis plads jeg har fået lov til at låne i dag, undersøge og følge udviklingen i retspraksis de kommende år, så vi får et tilstrækkelig oplyst grundlag til at foretage en vurdering af det faktiske strafniveau i sager om dyremishandling. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er ingen, der har bedt om korte bemærkninger på nuværende tidspunkt. Ministeren kommer jo igen, så der er en mulighed igen senere, og sådan er det. Minister betyder jo tjener, så man skal altid være til rådighed.

Så tager vi fat på ordførerrækken, og det er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil gerne starte med at takke Dansk Folkepartis ordfører for at sætte dette for os meget vigtige emne på dagsordenen. Dyr i Danmark skal have det godt, uanset om de er i stuen eller i stalden, og hammeren skal falde for de personer, der mishandler dyr. Da Socialdemokratiet havde regeringsmagten, fremsatte vi et lovforslag, som vi ikke nåede at få vedtaget, men som netop skulle sikre en passende straf for dyremishandling. Det lovforslag blev jo efterfølgende fremsat af V-regeringen og vedtaget med et bredt flertal her i Folketinget. I Socialdemokratiet mener vi, at den stramning var helt på sin plads, og vi mener, at vi selvfølgelig skal holde et vågent øje med, hvordan dyremishandling sanktioneres, og hvordan retspraksis udvikler sig på det her område.

Når det er sagt, kan vi i Socialdemokratiet ikke bakke op om at bruge minimumsstraffe på det her område. For os er det her et spørgsmål om at værne om magtens tredeling. Her i Folketinget skal vi bestemme, hvad der skal være strafbart, og hvad rammerne for den straf, der skal kunne idømmes, skal være, men det er altså den dømmende magt, der fastsætter, hvilken straf der skal udmåles i konkrete sager, og den skal baseres på, hvor alvorlig forbrydelsen er og andre forhold i øvrigt. Den arbejdsdeling mener vi grundlæggende man skal være meget varsom med at ændre på, og det gælder også i denne sag.

Så på den baggrund vil jeg gerne på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager afstand fra alle former for dyremishandling og finder, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse, som skal tages seriøst og straffes i overensstemmelse med den strafskærpelse, som Folketinget vedtog med ændringen af dyreværnsloven i 2016. Folketinget er optaget af, at den med lovændringen ønskede fordobling viser sig i retspraksis. Der er behov for yderligere retspraksis for at kunne sige noget generelt om strafniveauet i alle typer af sager om dyremishandling. Folketinget noterer sig samtidig, at der med finansloven for 2019 oprettes tre specialiserede dyreværnsenheder, hvor viden, kompetencer og ressourcer på området samles, og at miljø- og fødevareministeren har tilkendegivet, at han vil følge udviklingen i retspraksis de kommende år med henblik på at vurdere, om strafniveauet i sager om dyremishandling afspejler strafskærpelsen fra 2016 og giver Folketinget en status i 2020. Såfremt det viser sig, at strafskærpelsen ikke i ønsket omfang har vist sig, vil behovet for yderligere lovgivningsinitiativer blive vurderet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 58).

Tak. Det fremsatte forslag til vedtagelse indgår i den videre forhandling.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Due, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Hr. Simon Kollerup nævner, at vi skal passe på tredelingen, og det er jeg fuldstændig enig i. Vi har den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Men som lovgivende magt har vi jo netop muligheden for at sætte rammerne, og når jeg går ind og plæderer for, at vi skal have minimumsstraffe, er det jo en del af rammerne. Hvorfor mener Socialdemokratiet, at det er at gå ind på domstolenes enemærker?

Ordføreren.

Jamen jeg er helt enig i, at vi skal sætte rammerne, og jeg synes også, vi skal sætte nogle skrappe rammer for den her form for forbrydelse, og derfor synes jeg også, det var helt rimeligt, at vi fordoblede strafferammen tilbage i 2016.

Jeg synes, at minimumsstraffe i virkeligheden er at bryde med rammerne for vores domstole, for når man indfører minimumsstraffe, fratager man også dommeren i det konkrete tilfælde nogle muligheder for at gøre nogle afvejninger af forhold, der indgår i sagen i øvrigt, og det synes jeg man skal være meget varsom med. Jeg ved godt, at vi har det på nogle særlige områder, men for at sige det, som det er, er der altså i min verden forskel på bander og bønder – det er to forskellige grupper, vi arbejder med, og vi skal være meget varsomme med at videreføre det her med minimumsstraffe til f.eks. landbrugsområdet eller til kæledyrsområdet.

Fru Karina Due.

Der måtte jeg lige synke en ekstra gang! Vi har jo minimumsstraffe et par steder – det har vi i forhold til våbenloven og knivloven, i forhold til drab. Hvad er forskellen? Ja, jeg ved godt, at der er forskel på dyr og mennesker, men drab på 16 hunde og drab på 1 menneske – hvad er forskellen i forhold til at gå ind og forlange minimumsstraffe begge steder?

Ordføreren.

Jeg synes, man skal være meget varsom med at udvide brugen af minimumsstraffe. Vi har gjort det i et par tilfælde, bl.a. i relation til banderne, og det var derfor, jeg nævnte banderne lige før, hvor man er inde på hele området, der angår personfarlig kriminalitet osv. Og selv om begge sagstyper, som spørgeren nævner, er ekstremt alvorlige og skal tages ekstremt seriøst, synes jeg, at vi altid skal tænke os om en ekstra gang, før vi introducerer minimumsstraffe. Vi kan altid diskutere, om strafferammerne skal forøges og i forarbejderne til lovene give indikationer til retsvæsenet, så de følger de nye strafferammer. Det synes jeg er det, vi skal overvåge, og derfor er forslaget til vedtagelse, som vi bakker op om, jo også rammen for sådan en overvågning, hvor vi får info fra ministeren i 2020.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Og så er det ordføreren for såvel forslagsstillerne som Dansk Folkeparti, fru Karina Due, der får ordet. Værsgo.

Det var lige før, jeg faldt i søvn. Tak. Nej, undskyld, det var ikke ment på den måde.

Jeg vil jo gerne snakke lidt om Randerssagen. Jeg overværede retssagen, og jeg synes faktisk, at alle dyrevelfærdsordførere skulle prøve at overvære sådan en retssag. En ting er at læse om en sag i avisen eller få mails om de forskellige sager, men noget andet er at være til stede i retssalen og se, at der er mennesker bag, se de her billeder af mishandlede dyr, se folk, der bryder sammen i retssalen og må ud, og se dyrlæger, som er dybt professionelle og vant til det her arbejde, sidde med en klump i halsen, og som må synke nogle gange, inden de kan gå videre, når de fortæller om en sag; det gør et indtryk, skulle jeg lige hilse at sige.

Den konkrete sag drejer sig om 61 hunde. De 16 af dem var blevet aflivet på ret bestialsk vis, de fleste af dem skudt, og dem, som ikke lige døde første gang, blev så tævet ihjel med en kølle. De overlevende hunde var smurt ind i deres egen afføring, de havde sygdomme og var generelt i en miserabel forfatning. Der var endda en enkelt, der igennem længere tid havde haft en metalfjeder til at sidde fast inde i munden, og det bevirkede, at den ikke kunne spise. Alle de overlevende hunde bar tydeligt præg af mishandling, både fysisk og mentalt. Det kræver årevis af hårdt arbejde at rette op på en så mishandlet hund og at gøre den rask og tryg igen.

Hundens ejer blev dømt for dyremishandling og efter den paragraf, der drejer sig om ulovlig slagtning og aflivning af dyr, og for ulovlig våbenbesiddelse under skærpende omstændigheder. Dommen var sølle 1 års betinget fængsel og frakendelse af retten til at have med dyr at gøre i 10 år. Jeg har set domme for alene ulovlig våbenbesiddelse, som er hårdere end det.

Retsområdet for dyreværnssager er i mine øjne den eneste butik, der har udsalg hele året rundt. Kan vi leve med det? Jeg kan ikke. Jeg er folkevalgt, og jeg lytter til, hvad folk siger. Folket vil have hårdere straffe på det her område. Domstolene har mulighed for at dømme hårdere, de har mulighed for at dømme meget hårdere i de her grufulde sager. For mere end 2 år siden fordoblede vi jo strafferammen – det var noget, vi var helt enige om – men hvad hjælper det, hvis det er sådan, at domstolene ikke udnytter de redskaber, som vi lovgivere har givet dem?

Jeg fornægter på ingen måde tredelingen af magten i Danmark. Vi er den lovgivende magt, og så er der den udøvende og den dømmende magt, og sådan skal det være, men vi er bare nødt til at sikre os, at alle tre instanser arbejder i samme retning. Og sådan synes jeg ikke det ser ud i dag. Og hånden på hjertet har jeg altså ikke nogen problemer med at hjælpe domstolene på ret kurs, hvis de ikke selv kan finde ud af det.

Jeg ved, at andre partier hælder tanken om minimumsstraffe fuldstændig ned ad brættet, og som undskyldning herfor vil I givetvis fremkomme med, at det er et udtryk for kritik af domstolene – og ja, det kan i bide jer selv i halen på, at det er; det er jeg overhovedet ikke bleg for at indrømme. I vil givetvis også sige, at man ikke kan lovgive på baggrund af en enkelt sag, og i princippet er jeg sådan set enig, men vi skal alle sammen huske på, at når der falder en dom, så kan den dom danne præcedens for fremtidige sager. Det vil sige, at man bagefter vil skele til, hvad der er faldet af dom i denne sag og så lægge niveauet ud fra det.

Det er simpelt hen for sølle, at man ikke tør reagere omgående, når en dom stikker helt af og så desværre i den forkerte retning. Den næste store dyreværnssag, labradorsagen, hvor 25 labradorer blev fundet i et sommerhus, kommer for retten i næste måned. Der sidder jeg også i retssalen. Jeg synes simpelt hen, det er min pligt at finde ud af og holde øje med, hvordan domstolene behandler dyrene.

Jeg vil oplæse følgende forslag til vedtagelse, som jeg fremsætter på vegne af Dansk Folkeparti, og som jeg godt kan fornemme at vi står rimelig alene med:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget tager afstand fra alle former for dyremishandling og finder, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse, som skal tages seriøst og straffes i overensstemmelse med den strafskærpelse, som Folketinget vedtog med ændringen af dyreværnsloven i 2016. Folketinget noterer sig, at retspraksis viser, at der i konkrete sager om dyremishandling ikke som udgangspunkt gives en straf, der svarer til den med lovændringen ønskede fordobling, men at der er behov for yderligere retspraksis for at kunne sige noget generelt om strafniveauet i alle typer af sager om dyremishandling.

Miljø- og fødevareministeren har tilkendegivet, at han vil følge udviklingen i retspraksis i de kommende år med henblik på at vurdere, om strafniveauet i sager om dyremishandling afspejler strafskærpelsen fra 2016, og giver Folketinget en status i 2020. Såfremt strafniveauet ikke står mål med den i lovændringen ønskede fordobling, vil man undersøge mulighederne for yderligere lovgivningsinitiativer, herunder indførelse af minimumsstraffe for grove tilfælde af dyremishandling.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 57).

Tak.

Tak. Og det forslag vil så indgå i de videre forhandlinger.

Der er et par korte bemærkninger, og den første kommer fra hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten. Værsgo.

I Enhedslisten bliver vi aldrig fortalere for minimumsstraffe, også fordi der ikke er noget, der tyder på, at det har en præventiv effekt. Men jeg vil godt spørge ordføreren, om ordføreren ikke anerkender, at der i en lang, lang række af de dyreværnssager, som kommer frem, de dyreværnssager, som politiet forholder sig til, er tale om mennesker, som har psykiske problemer, eller mennesker, som måske er ramt af demens, eller tale om sager, hvor dyreholdet er vokset den enkelte over hovedet.

Ordføreren.

Jeg anerkender, at der er mange sager, hvor det drejer sig om mennesker, som af den ene eller anden grund lige pludselig ikke magter livet mere og derfor heller ikke magter deres dyr længere. Det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning for, at man ikke passer sine dyr, men de mennesker har jo brug for en helt anden hjælp, og derfor skal vi også kigge på den sociale side af det. Det er jeg fuldstændig enig i. Men når jeg kommer ind med minimumsstraffe som et forslag her, er det i de tilfælde, hvor der hverken er tale om demens eller noget andet. Det skal være klokkeklare sager, og det skal have stået på i mange år, og i de tilfælde kan jeg simpelt hen ikke leve med, at domstolene dømmer, som de gør.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen, værsgo.

Men anerkender ordføreren så heller ikke, at der måske kunne være fornuft i, at vi faktisk lader det være op til domstolene at lave den konkrete vurdering med de forbehold, som der er behov for, fremfor at indføre minimumsstraffe, som jo kan betyde, at morfar på 75 år, som er blevet lidt smådement og ikke kan passe sine shetlandsponyer længere, måske skal 2 år i fængsel?

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg ikke, for vi snakker jo ikke om en hård fængselsstraf i de sager. Vi snakker om de meget grove sager, og det er ikke noget, man bare lige kommer til, fordi man er faldet af potten, eller fordi man er kommet ud for et eller andet i livet, hvor man ikke længere magter det. Det er noget, der står på i lang tid, og det er noget, der er meget groft.

Tak. Så er det hr. Simon Kollerup for en kort bemærkning.

Tak for det, og bare en gentagelse af min tak til ordføreren for at rejse den her debat, for jeg mener det, når jeg siger, at det er en vigtig debat, og jeg glæder mig også over at kunne høre med mine ører, at forslagene til vedtagelse er meget lig hinanden på nær et enkelt punkt, og det er så minimumsstraffe. Det får mig selvfølgelig til at spørge lidt ind til det, for er det Dansk Folkepartis generelle holdning, at anvendelsen af minimumsstraffe skal udbredes til flere strafforhold, og hvis ikke det er det – og i øvrigt også, hvis det er det – hvad er det så for nogle faktorer, der skal udløse, at man introducerer minimumsstraffe? For det bliver en rigtig, rigtig svær balancegang. Der er jo mange kriminalitetsforhold, som også kunne tale for, at man overvejede at gøre det der, hvis den logik, som ordføreren gør gældende, kan bredes ud på hele retsområdet.

Ordføreren.

I Dansk Folkeparti er vi ikke imod minimumsstraffe, og vi ser gerne minimumsstraffe udbredt mere. På det her område, som er det område, jeg har mest forstand på, hvor er vi så henne, når vi har en strafferamme og det er den mest grusomme sag, der overhovedet har været i danmarkshistorien, og man ikke engang kommer i fængsel?

Hr. Simon Kollerup.

Der tror jeg jo at vi må gribe lidt i egen barm. Vi har mulighed for at sætte strafferammerne, vi har mulighed for i forarbejderne til lovarbejdet at sætte retningen også for domstolenes arbejde, og hvis ikke vi mener, at det er gjort godt nok, kan vi jo med afsæt i næste år tage en drøftelse af, om det skal skærpes yderligere. Så vi holder os til at sætte rammerne, som ordføreren selv sagde i spørgsmålet til mig lige for lidt siden, og det er vores arbejde.

Jeg kan jo ikke lade være at spørge, for nu siger man, at man er åben for at introducere minimumsstraffe på andre områder, hvad det er for nogle faktorer på de andre områder, der gør, at der kunne minimumsstraffe også være relevante? Er det, når det er personfarligt? Er det, når det handler om børn, dyr? Har man gjort sig nogle tanker om, hvornår man vil introducere de her minimumsstraffe?

Ordføreren.

Jeg vil lade min kollega, ordføreren for retsområdet, udtale sig om, hvilke områder det skal være, men det er klart, at når vi snakker om personfarlig kriminalitet og noget med dyr og børn, er det jo nogle af de steder, hvor vi skal være ekstra opmærksom på, at den straf, der nu gives, også bliver effektueret.

Tak til fru Karina Due. Vi går videre i rækken, og så er det hr. Erling Bonnesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som Venstres ordfører vil jeg også sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse dette væsentlige spørgsmål. God dyrevelfærd er vigtigt. Jeg er også sikker på, at vi alle sammen er interesserede i, at der bliver sat hårdt og kontant ind over for personer – erhvervsdrivende eller andre – som ikke kan finde ud af at behandle deres dyr ordentligt. Det tror jeg vi alle sammen ser meget ens på. Det er vi også optaget af i Venstre.

Det skal ikke være omkostningsfrit at mishandle dyr, og derfor har vi også i 2016, som det er fremgået allerede tidligere i debatten, indført en skærpelse af dyreværnsloven, og den stramning har foreløbig virket efter hensigten, i hvert fald i nogle situationer, da vi kan se, at de domme, der er faldet for overtrædelse af dyreværnsloven, er markant hårdere, end de var, før vi ændrede loven sidst. Eksempelvis er det sådan, at hvis der er tale om dyremishandling af et enkelt dyr, og der ikke er tale om erhvervsmæssigt hold af dyr, så er straffen nu som udgangspunkt 60 dage, hvor den tidligere var 30 dage.

Indtil videre er der ikke så mange sager, at vi kan konkludere eller sige noget helt sikkert om strafudviklingen, men i de sager, hvor der er blevet dømt, er Folketingets intentioner blevet fulgt, ser det ud til sådan som en generel tendens, omend vi synes, at grundlaget endnu er for spinkelt at foretage konklusioner på. Det er dog vigtigt, at vi følger udviklingen i de kommende år, i takt med at der bliver afsagt flere domme, og det er også det, vi kan høre at der nu er lagt op til ministerens side, nemlig at følge det tæt, så vi senere kan få et stærkere grundlag at vurdere det på.

I Danmark har vi jo en dygtig fødevarebranche, hvor dyrevelfærden i høj grad er i fokus. Det kan vi være stolte af. Desværre kan der også være nogle enkelte brodne kar, og dem skal der selvfølgelig slås hårdt ned på. Derfor er vi i Venstre glade for, at reglerne er blevet strammet, således at man får en mærkbar fængselsstraf for ikke at behandle sine dyr ordentligt, når det er påkrævet, og det i øvrigt af domstolene vurderes at være mishandling. Det må da være sådan, at det ikke kan betale sig ikke at behandle sine dyr ordentligt.

Ud over at strafferammen for mishandling af dyr er blevet øget, har vi også sat ind på andre fronter. Med finansloven for i år er der blevet oprettet tre specialiserede dyreværnsenheder, som jeg også ved at Dansk Folkeparti har været meget fremme i skoene og foregangsparti for. Her er det meningen, at der skal indsamles viden, kompetencer og ressourcer på området, og enhederne får til opgave at efterforske dyreværnssager og at styrke den viden, der findes på området. Samtidig vil enhederne være særlig bekendt med dyreværnsloven, således at der hurtigt kan blive grebet ind i sager om mishandling af dyr.

Lad mig derfor også på vores, Venstres, vegne understrege, at dette er et område, som er vigtigt for os, og vi ser frem til at følge det, som der også er lagt op til fra ministeren side. Og vi kan selvfølgelig helt støtte det forslag til vedtagelse, som tidligere blev læst op af Socialdemokratiets ordfører. Og så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkepartis ordfører, som desværre ikke har mulighed for at være til stede, og sige, at de selvfølgelig også støtter og bakker op om det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører har læst op.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Due.

Tak for det. Tak for ordførertalen. Ordføreren taler om og roser lidt den strafudmåling, der har været, i forbindelse med de her domme for mishandling af et enkelt dyr, og siger, at man kan se, det har virket, at der nu bliver idømt fængselsstraffe på 60 dage imod 30 dage før. I en sag var der i 61 tilfælde tale om grov mishandling, 16 af dyrene var blevet aflivet på ikke spor lovlig vis, men den domfældte kunne bagefter sætte sig ud i sin bil og køre hjem. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Vurderet på det, der står på skærmen offentligt, er det jo en grim sag, som jeg ikke tror nogen af os overhovedet bryder os om, men vi skal bare være klar på, at også strafudmåling skal ses over en længere periode, og det er jo lige præcis det, vi har domstolene til. Som det også er fremgået af debatten, skal de lægge vægt på alle de forhold, der kan være i en sag. Så jeg skal ikke kunne sige, hvad der også har været af andre forhold i den sag, men som det bliver fremstillet, og som det også fremstår i debatten, er det jo en grim sag, som ikke bør være der, og i sådan nogle situationer skal der selvfølgelig straffes, og de straffe har vi domstolene til at måle ud.

Fru Karina Due.

Det vil sige, at det er helt okay, at en domfældt efter sådan en retssag kan sætte sig ud og køre hjem i sin bil til de katte, som i øvrigt ikke er fjernet fra hendes hjem endnu, fordi det er domstolenes afgørelse, og så fralægger man sig ethvert ansvar som politiker. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg synes jo heller ikke, at vi som politikere fralægger os ansvaret, for vi har jo netop reageret ved at forhøje rammerne i 2016. Så skal man anlægge en samlet vurdering på det her, skal man ikke kun kigge på enkeltsager. Jeg tror, man skal være meget varsom med alene at kigge på enkeltsager i vurderingen af, om det, vi har vedtaget, nu virker eller ej. Vi kan se, at der er nogle tendenser, i retning af at det ser ud til at virke, og derfor er jeg sådan set meget tilfreds med den linje, som ministeren også har lagt, ved at vi følger det her, og så får vi et, skal vi kalde det længerevarende tidsperspektiv og dermed også formentlig et stærkere grundlag at vurdere det på. Men der er da ikke nogen som helst tvivl om, som det også er markeret i ordførertalen, at dyremishandling skal straffes, og det skal straffes hårdt. Så jeg ser også frem til at få fulgt op på det og få konklusionen på et senere tidspunkt.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Enhedslisten, og det er hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Når dyr er i menneskers varetægt, skal de selvfølgelig behandles ordentligt, og det er sådan set ligegyldigt, om det er en hund, en kat, en kanin, eller om det er nogle af de mange millioner grise, kyllinger og kvæg, som de danske landmænd i dag har i deres varetægt. Har man dyr i sin varetægt, har man ansvaret for dem, ansvar for, at de har det godt, og at de trives. Er det at anskaffe sig en hund eller to kaniner til ungerne så noget, man bare gør? Nej, det kræver selvfølgelig overvejelser og viden. Og det skal selvfølgelig også have konsekvenser, når dyr vanrøgtes eller mishandles, og det er helt afgørende for dyrevelfærden, at man kan få frataget muligheden for at holde dyr, hvis man gentagne gange på meget grov måde overtræder dyreværnsloven. Men alt for ofte bunder sager om dyremishandling i, at mennesker er psykisk syge eller simpelt hen er blevet for gamle til at kunne tage sig af deres dyr. I de tilfælde tror jeg simpelt hen ikke på at strengere straffe løser noget.

I Enhedslisten mener vi, at vi først skal have set, om de strafskærpelser, der blev indført i 2016, har virket. Vi tror ikke på – hvilket der heller ikke er nogen forskningsmæssig evidens for – at strengere straffe skulle have nogen effekt. Samtidig er antallet af dyreværnssager jo desværre faktisk også steget siden 2016, hvor et flertal i Folketinget skærpede straffen. Det er afgørende for os at få belyst effekten af de strafskærpelser, så lad os se, hvordan dommene lander, og lad os se, om man ad andre veje kan hjælpe mennesker, så vi undgår dyreværnssager med reel dyremishandling, som bunder i psykisk sygdom eller alderdom.

Jeg synes, vi skal blive langt bedre til at være opmærksomme, når lige præcis morfar er blevet smådement og måske ikke kan passe sine shetlandsponyer, eller når nabokonen pludselig har tynde katte rendende rundt over det hele. Vi skal turde spørge ind, vi skal også turde gribe ind, før det går galt, og når opgaven vokser over hovedet på nogen, vi kender. Men det her kræver også, at politiet har ressourcer til at gribe ind, når det går galt. Desværre ser vi, at alt for mange dyreværnssager ligger hos politiet i flere år, og det er simpelt hen ikke godt nok, men det er også selvsagt en naturlig konsekvens, når politiet skal bruge enorme ressourcer på at lave grænsekontrol og samtidig er blevet kraftigt beskåret over de sidste mange år.

Det er Enhedslistens opfattelse, at det ikke kun er straffen, der er problemet, når der er tale om mishandling og grov og uforsvarlig behandling af dyr. Problemet er i lige så høj grad, at der alt for sjældent rejses tiltale i sager om dyremishandling, for problemet er bl.a., at vi i dag, hvis der skal være en sag, faktisk skal have lig på bordet. Der skal altså være døde dyr i sagen, før der rejses en sigtelse for grov og uforsvarlig behandling af dyr. Derfor mener vi i Enhedslisten, at den her debat også handler om, at de muligheder, der er i dyreværnsloven, skal udnyttes langt oftere – det gælder sigtelser, bødestraf, fængselsstraf og noget, som er helt afgørende, nemlig frakendelse af retten til at have med dyr at gøre, hvis lovovertrædelsen gentager sig eller er af særlig grov karakter.

Men den her debat bør heller ikke kun handle om straf. Mange millioner dyr opfedes hvert år under kummerlige forhold i trange stalde på landet. Deres forhold er i lovgivningsmæssig forstand ikke dyremishandling, men det er også langtfra god dyrevelfærd. Hvis vi for alvor vil sikre bedre dyrevelfærd i det her land, så lad os da hæve barren dér, hæve barren, så alle dyr kan komme ud på marken og løbe, så de kan mudderbade, så de kan bide i frisk græs eller støvbade. Her er økologien en helt klar og vigtig løftestang for bedre dyrevelfærd, og derfor vil jeg da også rigtig gerne opfordre initiativtageren til den her forespørgselsdebat til at være med til at fremme økologien endnu mere. Jeg vil også gerne takke Dansk Folkeparti for at rejse den her debat.

Til sidst vil jeg også sige meget klart, at vi ikke kommer til at stemme for minimumsstraffe eller strengere straffe for dyremishandling, før vi har fået nærmere belyst, hvor den øgede strafferamme fra 2016 lander.

Jeg skal på vegne af Enhedslisten, SF og Alternativet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget mener, at mishandling og uforsvarlig behandling af dyr er alvorlige forseelser både når det foregår i den industrielle fødevareproduktion, og når der er tale om kæledyr, og at strafniveauet i dyremishandlingssager skal afspejle grovheden i lovovertrædelsen.

Det er dog Folketingets opfattelse, at det ikke kun er straffen, der er problemet, når der er tale om mishandling og groft uforsvarlig behandling af dyr, men at problemet i lige så høj grad er, at der alt for sjældent rejses tiltale i dyreværnssager.

Derfor mener Folketinget, at det ikke er tiltrækkeligt alene at hæve strafniveauerne, men at det også er nødvendigt, at de muligheder, der er i dyreværnsloven, udnyttes langt hyppigere, både når det gælder sigtelser, bødestraf, fængselsstraf og som noget helt afgørende muligheden for at frakende personer muligheden for at holde dyr, hvis lovovertrædelsen gentager sig eller er særlig grov i førstegangstilfælde.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 59).

Tak. Forslaget til vedtagelse indgår selvfølgelig i de fortsatte forhandlinger.

Der er lige en kort bemærkning. Fru Karina Due, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen. Ordføreren taler meget om de knappe ressourcer inden for politiet. Nu har vi jo endelig fået vores dyrepoliti – nej, det må jeg ikke kalde det, det hedder dyrevelfærdsenheder, ellers bliver ministerens sådan lidt pigefornærmet, hvis det er sådan, at jeg ikke kalder det det rigtige. Så jeg vælger at kalde det dyreværnsenheder i det her forum. Nu har vi endelig fået det trumfet igennem, og det er jeg jo rigtig, rigtig glad for, men vi kan også godt tale lidt om, hvad kom først, hønen eller ægget? Hvis det er sådan, at man ikke ønsker at rejse tiltale fra dyreværnsenheder, kunne det jo være, fordi man kan se på de domme, der har været, at vi ikke har mulighed for at få en straf, så det er sådan lidt, er det det ene eller det andet? Vil ordføreren give mig ret i det?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi skal lade aftalen fra 2016 løbe lidt og se, hvor strafniveauet lander henne. Men ud over det vil jeg også gerne igen pointere, som jeg også sagde i mit eget spørgsmål til ordføreren, at jeg synes, at vi skal have alle parametre ind her, fordi vi ved, at i en lang, lang række af de her sager handler det om psykisk sygdom eller alderdom, og det må være en betragtning, som skal tages med. Det er ikke for at forklejne, at der er dyr, der bliver mishandlet. Det skal man selvfølgelig have en straf for. Og vi skal selvfølgelig også sørge for, at der er de nødvendige politiressourcer til at kunne tage de her sager, tage ud at se til dyrene, så snart det bliver anmeldt, og det er desværre en udfordring i dag.

Med det siger vi tak til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, og vi giver stafetten videre til hr. Carsten Bach, og det er Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand, og tak for ordet. Vi har jo alle sammen en interesse i som mennesker at behandle dyr og i øvrigt alle andre levende væsener ordentligt. Det er der selvfølgelig en moralsk interesse i, men der er også en økonomisk interesse, da danske landbrugsvarer er efterspurgt i hele verden, bl.a. på grund af en meget, meget høj dyrevelfærd i dansk landbrug. Derfor stemte Liberal Alliance også for den strafskærpelse for dyremishandling, der blev vedtaget her i salen i 2016, og som jo er blevet omtalt adskillige gange her i dag, og som i virkeligheden nok danner grundlag for debatten.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi også får fulgt op på det, så tak til Dansk Folkeparti for ligesom at være gatekeeper, hvad det angår. Og det, vi skal følge op på, er, om strafskærpelserne i lovgivningen så også har fået en effekt ude i retssalene. Hvorvidt det er muligt at komme med sådan en vurdering allerede nu med en så relativt begrænset retspraksis, tror jeg ikke jeg vil gøre mig klog på, men jeg er jo fuldstændig enig med ministeren og flere andre ordførere før mig i, at det er en udvikling, vi bestemt skal følge meget tæt. Det har jeg selvfølgelig fuld tillid til at regeringen og ministeren vil gøre. Jeg synes faktisk også godt, at man kan rose regeringen for allerede at have gjort utrolig meget for dyrevelfærden, og der er jo, bl.a. som lige for lidt siden omtalt af ordføreren for forespørgerne fra Dansk Folkeparti, sket en oprettelse af tre specialiserede dyreværnsenheder. Det er jo så noget, som Dansk Folkeparti som bekendt har kæmpet for i årevis.

Som afslutning vil jeg bare sige, at Liberal Alliance tilslutter sig det forslag til vedtagelse, som Socialdemokratiets ordfører læste op tidligere fra talerstolen.

Tak til hr. Carsten Bach. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Christian Poll fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Når vi har dyr i vores varetægt, har vi et særligt ansvar for at være opgaven voksen. Der er meget etik på det her område, men der er heldigvis også forholdsvis klare regler, i hvert fald mere eller mindre.

Generelt er det vigtigt for mig, at regler overholdes og håndhæves, og at overtrædelser retsforfølges. Det gælder også på dyrevelfærdsområdet. Vi holder husdyr og kæledyr på mange forskellige måder, og de forhold, dyr lever under i Danmark, er ret forskelligartet reguleret – fra det løselige for kæledyr til det meget præcise for husdyr i landbruget. Jeg kan så være uenig i mange af de gældende regler, men det er jo en lidt anden historie end det, vi taler om her i dag.

Der bør være balance i tingene. Vi bør se proportionerne i vores regler og håndhævelse, og derfor kan det være fint nok med den øgede strafferamme, som vi fik i 2016, men deciderede minimumsstraffe på det her område er i overkanten for mig. Og det vil jeg gerne lige uddybe. Sagen fra Randers er jo uhyggelig. Og jeg kan godt undre mig over dommen, ligesom jeg undrede mig over dommen over den mand, der skød en ulv i 2018. Men det er op til den dømmende magt at skulle udmåle og afsige dommen, og det er vigtigt at respektere dette. I retssagen er man jo meget grundige og kan f.eks. tage hensyn til sociale, personlige og psykologiske forhold, som kan skærpe eller formilde domsudmålingen. Disse overvejelser kan være meget komplekse og svære for menigmand at forstå og balancere detaljerne i – det har vi jo netop domstolene til at håndtere.

Både ministeren og Folketinget skal selvfølgelig overvåge området og se, hvordan det udvikler sig, når nu strafferammen er øget. Derfor tilslutter Alternativet sig forslaget til vedtagelse, som ordføreren for Enhedslisten læste op lige før.

Tak til hr. Christian Poll. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovændringen om en strafskærpelse ved overtrædelse af dyreværnsloven i sager om mishandling af dyr trådte jo i kraft den 1. juli 2016 og havde hele Folketinget bag sig. Det var et positivt skridt for dyrevelfærden. I den her forespørgselsdebat følger Dansk Folkeparti op på, om de positive intentioner bag udvidelsen af strafferammen har vist sig i praksis. Der er jo desværre fortsat horrible eksempler på dyremishandling og omfattende vanrøgt, så tak for at sætte fokus på dyrevelfærd her i Folketingssalen.

SF støtter, at vi får et strafniveau, som reelt står mål med grovheden i dyremishandlingen, men problemerne løses, som det også er sagt før, ikke alene ved en højere strafferamme. Mulighederne i dyreværnsloven bør udnyttes både i forhold til at rejse sigtelse og tiltale, give bøde og fængselsstraf og frakende muligheden for at holde dyr.

Så synes jeg også, vi skal huske, at når vi diskuterer dyrevelfærd, bør det gælde alle dyr, uanset om det handler om landbrugsdyr eller kæledyr. Det bør også gælde de tusindvis af dyr, som transporteres over kortere eller længere afstande, hvoraf nogle dør undervejs eller må aflives undervejs, og hvor kontrollen og sanktionerne er mangelfulde. Når vi mennesker holder dyr i fangenskab, har vi en helt særlig forpligtelse til at sikre dem ordentlige vilkår, og det er altså, uanset om det er hunde, katte, grise, høns eller køer.

Så jeg er med på at følge op på det her, men jeg tænker, at det ikke må være sådan, at det alene er på grund af enkeltsager; det må også være den brede dyrevelfærdsdagsorden, som vi må stå sammen om, for jeg er meget enig i det, som flere af ordførerne har sagt, om det at forholde sig til en enkelt dom. Jeg bliver også forarget over det, jeg bliver også chokeret over, at det overhovedet kan lade sig gøre, og jeg bliver faktisk også utrolig forstemt over, at der ikke er nogen, der opdager sådan noget. Altså, hvordan kan det være, at det samfund, der er, ikke har reageret? Altså, hvordan kan mennesker gå så meget i hundene – undskyld udtrykket – at de kan komme til at mishandle dyr på sådan en måde? Altså, de mennesker har formentlig også nogle andre problemer. Det kan undre mig, at det kan lade sig gøre, og at det, som Dansk Folkepartis ordfører også sagde, har stået på i årevis. Altså, hvorfor sker der ikke noget? Det er på samme måde, som jeg ikke kan forstå det, når der sker overgreb på børn i årevis, uden at der er nogen, der opdager det; så forstår jeg det heller ikke her.

Så der har vi altså en særlig forpligtelse, og det synes jeg egentlig også man skulle bruge noget energi på, altså hvordan vi egentlig sørger for at opdage de her sager og gribe ind i tide – både for at hjælpe de mennesker, som står i den situation, men selvfølgelig også for at beskytte de dyr, som bliver udsat for mishandling og vanrøgt.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Karina Due.

Tak for det. Og tak for ordførertalen. Jeg er sådan set i princippet enig i, at man skal lade være med at lovgive ud fra enkeltsager. Men den her sag er den voldsomste og den mest grufulde i danmarkshistorien, og så er spørgsmålet, om ikke man kunne risikere, at den danner præcedens for efterfølgende domme. Er ordføreren ikke bange for det?

Ordføreren.

Jo, men jeg er jo ikke gået helt ned i detaljerne og har set på, hvad det er for nogle forhold, man har lagt til grund. Og som det også er blevet sagt flere gange, er det domstolenes opgave at veje forskellige hensyn op mod hinanden, når de udmåler straffen. Så når vi læser om sådan nogle domme og ikke kan forstå dem, kræver det også, at man virkelig er grundigt nede i, hvad det er for nogle, hvad kan man sige, formildende omstændigheder, der ligger, eller hensyn, der bliver taget i øvrigt. For det er jo det, der er domstolenes opgave. Det er jo det, der er så vanskeligt for os at lovgive om. Det er en helt grundlæggende del af magtens tredeling, at herinde sætter vi rammerne for domstolenes arbejde, men det er domstolene, der har friheden til at afgøre det.

Tak til ordføreren. Så er vi faktisk nået dertil, at vi skal have miljø- og fødevareministeren på podiet igen. Værsgo.

Mange tak for det, formand, og tak til alle gode kolleger for en rigtig god debat og en nødvendig debat. Der er ikke nogen tvivl om, for mig i hvert fald, at alle Folketingets partier er enige om, at dyremishandling er en alvorlig forbrydelse, som skal tages seriøst, og at det selvfølgelig skal sikres, at den strafskærpelse, som Folketinget i 2016 var enige om at vedtage, også skal komme til udtryk i retspraksis.

Jeg synes, det er godt at have sådan en debat her, for dels får vi jo slået det indlysende fast, nemlig at det her er noget, vi alle sammen synes er frygteligt – og der kan man måske tænke, om det er nødvendigt at slå det indlysende fast, men det er egentlig meget godt lige at få sat en streg under, hvorfor vi har lavet en sådan strafskærpelse – dels får vi sat en streg under, at det faktisk er noget, vi mener alvorligt. Så jeg vil egentlig gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at rejse den her debat. Det signalerer også, at vi fra Folketingets side, fra lovgiveres side, følger det her med en vis opmærksomhed.

Så har vi været inde på forskellige emner som magtens tredeling, om præcedens, om minimumsstraffe og hele formålet med straf, og det, som Enhedslisten også var inde på, nemlig det her med, om det egentlig har en forebyggende effekt, hvis de bagvedliggende årsager i virkeligheden er nogle andre. Fru Trine Torp var også inde på det her med, at det kan være andre ulykkelige omstændigheder, som ligger bag det, at mennesker kommer i uføre, og at det fører den her slags med sig. Der deler jeg egentlig opfattelse og tænker: Gad vide, om det for at forhindre mennesker i nå ud i sådan et morads ville gøre en forskel, om straffen er hård eller mild, eller hvor lang den er eller er minimum noget. Det tror jeg egentlig ikke.

Jeg synes også, det har været fint at have sådan en lille drøftelse om det her med vores ansvar for at holde øje med hinanden, og om, at det ikke kun er lovgiveres og samfundets ansvar, men at det også er det nære samfunds ansvar, at vi lige sørger for at se på, hvordan det egentlig går. Vi har fra fru Karina Due fået en, synes jeg, uhyggelig beskrivelse af en konkret sag. Jeg havde fået den beskrevet før, og det var ikke rarere anden gang.

Der synes at være en bred opbakning i Folketinget til at undersøge og følge udviklingen i retspraksis, sådan at vi får et, skal vi sige oplyst grundlag til at vurdere, om det faktiske strafniveau i alle typer af sager om dyremishandling afspejler den strafskærpelse, som vi vedtog i 2016. Jeg er enig med det flertal, som ikke mener, at vi på nuværende tidspunkt har et tilstrækkelig oplyst grundlag til at foreslå konkrete yderligere skærpelser af straffene i lovgivningen.

Derfor vil jeg, som jeg nævnte i min første tale, med bistand fra justitsministeren undersøge og følge udviklingen i retspraksis de kommende år. Og et stille håb fra min side er, at der vil være rigtig, rigtig langt imellem den retspraksis, for det vil jo betyde, at vi ikke skal se sådan nogle sager her. Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet allerede har bedt anklagemyndigheden om at følge udviklingen i retspraksis. Tak for ordet.

Med det siger vi tak til fødevareministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg minder om, at afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse først vil finde sted tirsdag den 29. januar 2019.