Det første punkt på dagsordenen er:

1) Forespørgsel nr. F 10:

Forespørgsel til ældreministeren:

Hvilke tiltag vil regeringen igangsætte inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde?

Af Jeppe Jakobsen (DF), Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Susanne Eilersen (DF) og Karin Nødgaard (DF).

(Anmeldelse 09.10.2018. Fremme 11.10.2018).

Jeg gør opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 18. december 2018.

Det er først en begrundelse for forespørgslen, og det er ordføreren for forespørgerne, hr. Jeppe Jakobsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ældreomsorgen er en hjørnesten i vores velfærdssamfund og er noget af det, som skal fungere, for at man med rette kan sige, at vi har et velfærdssamfund i Danmark. Selv om det formelt set er kommunerne, der har opgaven med at drive vores ældreomsorg, føler vi i Dansk Folkeparti et ansvar for at sikre, at vi også her på Christiansborg tager ældreomsorgen alvorligt, og at vi er med til at udstikke rammer og retning for ældreomsorgen, så den leveres med værdighed og tryghed for de ældre. Nu, hvor regeringen har udpeget en særlig minister til at varetage området, en ældreminister, synes vi, at det er relevant at indkalde til en forespørgselsdebat, hvor vi kan få regeringens syn på ældreomsorgen, og hvordan man agter at sikre, at danskerne med tryghed kan gå deres alderdom i møde, og derfor har vi indkaldt til denne forespørgselsdebat.

Tak for det. Og så er det ældreministeren. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til denne forespørgselsdebat. Jeg har set frem til debatten i dag, for som ældreminister er det centralt for mig, at vi løbende drøfter, hvordan vi gør en god ældrepleje endnu bedre. Derfor vil jeg også gerne kvittere for, at vi nu får mulighed for at drøfte dette vigtige emne bredt her i Folketinget. For vi skal kunne være sikre på, at vi alle kan gå vores alderdom trygt i møde. Og forespørgslen i dag er også en god anledning til at samle op på, hvilke nye initiativer der på vej på ældreområdet. For der er jo sket ganske meget på ældreområdet her hen over efteråret, og det vil jeg gerne vende tilbage til.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen ønsker, at Danmark fortsat skal være et stærkt velfærdssamfund, som bl.a. skal kendes på, at vi drager en værdig omsorg for de ældre borgere, der har brug for hjælp til at klare sig selv i hverdagen – et velfærdssamfund, som det er trygt at blive gammel i. Det afspejler sig tydeligt i vores regeringsgrundlag, at vi vægter ældreområdet højt, og det afspejler sig også meget tydeligt i de initiativer, vi har igangsat. Med den netop indgåede finanslovsaftale for 2019 har vi nu for fjerde år i træk indgået en aftale om finansloven sammen med Dansk Folkeparti, som prioriterer ældreområdet højt. Og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at kvittere Dansk Folkeparti for. Sammen har vi givet ældreområdet markante løft gennem de senere år, og det er lykkedes igen i år, så tak for det.

Det har vi bl.a. gjort med den årlige værdighedsmilliard og indførelsen af værdighedspolitikker i alle landets kommuner, men også, da vi ved sidste års finanslovsaftale blev enige om at prioritere 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen, på plejehjem, plejecentre og friplejehjem. Oven i det kommer de særskilte satspuljeaftaler på ældreområdet, hvor vi sammen med Dansk Folkeparti og de øvrige satspuljepartier for andet år i træk har fået en selvstændig satspuljeaftale på ældreområdet med mange ambitiøse og målrettede initiativer. Og her vil jeg også gerne kvittere over for satspuljeordførerne her i salen for et godt forhandlingsforløb og ikke mindst en rigtig god satspuljeaftale igen i år.

Det fører mig frem til det spørgsmål, som ligger til grund for, at vi er samlet her i salen i dag, nemlig spørgsmålet fra Dansk Folkeparti om, hvilke tiltag regeringen vil igangsætte inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. Jeg vil meget gerne fremhæve de mange og vigtige initiativer på ældreområdet, som vi bl.a. sammen med Dansk Folkeparti i løbet af dette efterår er blevet enige om at igangsætte på ældreområdet. Lad mig starte med satspuljeaftalen for ældreområdet for 2019-2022, som regeringen indgik den 30. oktober sammen med de øvrige satspuljepartier.

Det er en aftale, hvor vi har afsat 320 mio. kr. over de næste 4 år målrettet konkrete initiativer, der skal understøtte en tryg og værdig alderdom. En del af satspuljeaftalen er, at den nu igangsætter en handlingsplan for det gode ældreliv, som skal lægge sporene for en målrettet indsats over de kommende år, og som skal sikre, at færre ældre rammes af svækkelse, ensomhed og tab af livsmod. Handlingsplanen skal bl.a. have fokus på følgende temaer: en god overgang til ældrelivet, forebyggelse og rehabilitering i det gode ældreliv, pårørende, fællesskab og aktiviteter og omgivelsernes betydning for det gode ældreliv, en målrettet indsats over for de svageste ældre samt en værdig død.

Derudover igangsættes der med satspuljeaftalen flere konkrete initiativer inden for handlingsplanens temaer med start i 2019. Det drejer sig bl.a. om et partnerskab om den gode overgang til livet uden for arbejdsmarkedet, et idékatalog om ældrevenlige byer, inspirationsmateriale om pårørendestøtte og en kortlægning af viden om grupper af udsatte ældre med særlige behov.

Vi sætter også ind med markante initiativer til bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel hos ældre. Vi ved, at især mænd er særlig udsatte for at blive ensomme og ramt af dårlig trivsel. Samtidig ved vi, at ældre hjemmehjælpsmodtagere er blandt de grupper i samfundet, som er mest ensomme, og det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte, både fysisk og psykisk. Derfor må og skal vi som samfund hjælpe folk med at bryde ensomheden. Jeg er derfor også rigtig glad for, at vi med satspuljeaftalen sætter ind på flere fronter for at hjælpe ældre ud af ensomheden og ind i fællesskabet.

Det er også vigtigt for mennesker med en demenssygdom fortsat at kunne være en del af fællesskabet. En af forudsætningerne for det er, at man trygt kan færdes i det offentlige rum og være sikker på at blive mødt med forståelse og hjælp. Og det kan være svært med en sygdom som demens, der jo ikke kan ses. Jeg vil derfor gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at sætte et særligt fokus på den problemstilling, så vi med satspuljeaftalen får en frivillig ordning med demensbadges, som skal være med til at skabe synlighed i lokalsamfundet omkring borgere med demens. Så kan f.eks. buschaufføren eller ekspedienten bedre spotte, at en borger måske har brug for en hjælpende hånd, eller at der skal tages et særligt hensyn. Og borgere med en demenssygdom kan være tryggere ved at færdes uden for deres hjem.

Vi sætter også ind med hjælp til demensramte, som har ophold på sygehus. Her skal frivillige tryghedspersoner tilbyde at skabe trygge rammer og nærhed for patienter med demens, som ikke har noget netværk, eller hvor de pårørende bor langt væk.

Med satspuljeaftalen for 2019 har vi også sat fokus på den belastning, det kan være at være pårørende til en nærtstående, der ligger for døden, og som plejes uden for hjemmet, f.eks. på et plejehjem. Samtidig tager vi fat på de komplicerede sorgreaktioner, der kan opstå, når vi mister en af vore kære. Blandt de ældre, der mister en ægtefælle eller samlever, udvikler mindst hver tiende en kompliceret sorgreaktion, som kan være stærkt invaliderende. Med satspuljeaftalen afsættes der nu midler til, at Det Nationale Sorgcenter udvikler et gruppeterapeutisk behandlingstilbud til ældre med komplicerede sorgreaktioner.

Med satspuljeaftalen på ældreområdet har vi også afsat midler til at understøtte kommunernes indsats med at få opbygget et initiativ i forhold til inkontinens med særligt fokus på ældre kvinder.

Ud over de mange initiativer i satspuljeaftalen på ældreområdet har vi sammen med Dansk Folkeparti endnu en gang indgået en god og solid finanslovsaftale, hvor ældreområdet har fået høj prioritet. Med finanslovsaftalen for 2019 har regeringen og Dansk Folkeparti været enige om at afsætte yderligere 650 mio. kr. over de næste 4 år til at understøtte en tryg og værdig alderdom for svækkede ældre. Jeg er meget tilfreds med, at regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at støtte kommunerne i deres arbejde med at bekæmpe ensomhed, tab af livsmod, sorg og selvmord blandt vore ældre medborgere. Det har vi afsat 100 mio. kr. til årligt fremover. Som led i initiativet indfører vi en forpligtelse for kommunerne til at beskrive i deres værdighedspolitikker, hvordan man lokalt vil bekæmpe ensomhed blandt kommunens ældre borgere. Jeg tror på, at der kan komme et større fokus på bekæmpelse af ensomhed udeomkring i kommunerne, når temaet indgår i de lovpligtige værdighedspolitikker.

Regeringen og Dansk Folkeparti er også enige om at afsætte 15 mio. kr. årligt over de næste 4 år til en handlingsplan til bekæmpelse af udadreagerende adfærd i ældreplejen. Vi ved, at f.eks. vold eller trusler om vold i ældreplejen påvirker trivsel og arbejdsmiljø på plejehjemmene, ligesom det også kan have negative konsekvenser for de øvrige beboere og pårørende. Derfor skal vi have lavet en handlingsplan med initiativer, der kan understøtte en målrettet og sammenhængende indsats for at reducere den udadreagerende adfærd, som typisk forekommer hos borgere med en demenssygdom. Handlingsplanen ligger i forlængelse af de øvrige initiativer som f.eks. kompetenceløftet og flere demensegnede boliger, som vi har igangsat på demensområdet.

Så har regeringen sammen med Dansk Folkeparti besluttet at iværksætte en række initiativer, der skal imødegå rekrutteringsudfordringerne på sundheds- og ældreområdet. Hvis vi skal vedblive med at kunne yde en ældrepleje af høj kvalitet, er det helt afgørende, at der er tilstrækkeligt personale til at løfte opgaverne. Regeringen og Dansk Folkeparti afsatte i alt ca. 150 mio. kr. til at imødegå rekrutteringsudfordringerne. Vi sætter bl.a. ind med et målrettet fokus på at få flere til at vælge og ikke mindst gennemføre en social- og sundhedsuddannelse, ligesom der arbejdes på at styrke karrierevejene for sosu-assistenter med etablering af to nye videreuddannelser inden for psykiatri og demens.

Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti også afsat midler til en opfølgning på arbejdet med udvikling af kvalitetsindikatorer i ældreplejen, ligesom vi har afsat midler til en styrket indsats mod uplanlagt vægttab og underernæring blandt ældre. Og selv om det ligger uden for mit ministerområde, vil jeg gerne fremhæve, at vi med finanslovsaftalen også har forbedret pensionisternes økonomi. Jeg vil igen her rette en stor tak til Dansk Folkeparti for at tage pænt imod regeringens finanslovsudspil og for at bringe endnu flere emner til forhandlingsbordet.

Det samlede resultat af dette efterårs forhandlinger på ældreområdet viser endnu en gang, at det er lykkedes at få prioriteret nogle både ambitiøse og målrettede initiativer på ældreområdet – initiativer, som på forskellig vis bidrager til at sikre en tryg og værdig ældrepleje og dermed en tryg og værdig alderdom. Samlet set synes jeg, at vi bliver ved med at sætte barren højt. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at prioritere ældreområdet højt.

Jeg er blevet ældreminister for at være med til at sikre en værdig ældrepleje og for at skabe et grundlag for, at vi både nu og fremover kan være trygge ved den pleje og omsorg, som vi kan forvente at modtage. Men når vi står her i dag og taler om en tryg og værdig ældrepleje, er det også meget vigtigt for mig at understrege, at tryghed omkring det at blive gammel og være sikret en værdig pleje og omsorg jo ikke kun handler om, hvilke initiativer der sættes i gang, eller hvor mange penge vi vælger at prioritere til ældreområdet. Det handler i høj grad også om, hvordan der tales om ældreplejen, og om de mange engagerede ledere og medarbejdere, der dagligt arbejder for, at vores ældre borgere får en tryg og god hverdag.

Når både pressen, men også vi herinde på Christiansborg, vælger at fokusere på de steder, hvor det fungerer mindre godt, eller på konkrete enkeltsager, tegnes der efter min mening et skævt billede af, hvordan det samlet set ser ud med ældreplejen i Danmark. Det er ikke det samme som, at vi her på Christiansborg ikke skal have fokus på, hvor der er problemer og udfordringer – det skal vi selvfølgelig have, for vi har også et ansvar for at medvirke til løsningerne. Det har vores forhandlinger om rekrutteringsudfordringer på ældreområdet jo været et godt eksempel på. Men der er også brug for at få fortalt de gode historier, for dem er der heldigvis flest af. Det har jeg bl.a. selv kunnet se rundtomkring i samtlige 98 kommuner, som jeg har besøgt. Her fik jeg i den grad set og mærket, hvordan dygtige og engagerede ledere og medarbejdere er med til at skabe værdige rammer med indhold og mening for beboere på plejehjem.

Ønsket om at få fortalt de mange gode historier og fortællinger fra en både velfungerende og værdig ældrepleje var også et gennemgående tema ved åbningskonferencen i Middelfart den 29. november 2018 for det nationale Videnscenter for værdig ældrepleje. Der fornemmede jeg også, at vi sammen har en stor opgave i forhold til at få løftet vores del af ansvaret for, at ældreområdet bliver talt op – at vi også får fortalt de mange gode historier fra hverdagen i ældreplejen, for det er også med til, at vi bliver trygge ved at gå alderdommen i møde. Det håber jeg på at der er en bred opbakning til blandt alle Folketingets partier.

Jeg vil som ældreminister gøre mit til at få talt ældreområdet op, og i regeringen har vi sammen med Dansk Folkeparti nu også afsat midler på finansloven til en kampagneindsats, som skal forbedre ældreplejens image.

Lad mig derfor her til slut gentage, at vi i regeringen ser omsorgen og plejen for vore ældre som en af hjørnestenene i vores velfærdssamfund. Vi stræber hver dag efter at skabe en ældrepleje, der er styret af de værdier, som vi sammen med et flertal her i Folketinget synes definerer en værdig pleje og omsorg allerbedst. Vi skal blive ved med at tale om, hvordan vi gør vores ældrepleje endnu bedre, og jeg glæder mig derfor også til debatten i dag om dette meget vigtige emne. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er nogle korte bemærkninger. Hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og også herfra en tak til regeringen for samarbejdet igennem valgperioden. Det er jo en valgperiode, der nu er ved at gå på hæld, og jeg kan forstå på statsministeren, at regeringen agter at gå til valg sammen på at fortsætte regeringssamarbejdet.

I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge ældreministeren: Hvad er regeringens fremadrettede ambitioner på ældreområdet? Hvad vil man gå til valg på? Hvad er det, man vil bede danskerne om mandat til at fortsætte i forhold til ældreområdet?

Værsgo.

Jeg synes, at vi i regeringen, netop sammen med Dansk Folkeparti, i de sidste 4 år har vist, at vi prioriterer ældreområdet. Og der er ingen tvivl om, at det vil vi følge fremover. Og nu vil jeg glæde mig til, at vi i det nye år skal til at få sat alle de her fine initiativer i gang. Og det ser jeg meget frem til.

Så er det fru Astrid Krag, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Jamen det betyder så, at regeringen går til valg på, at Dansk Folkeparti også i fremtiden vil løfte ældreområdet i finanslovsforhandlingerne. Og det er da alligevel et lidt pudsigt valgløfte at give de ældre. Men det var ikke det, jeg ville spørge om.

Jeg vil sige til ministeren: Ministeren lægger i sine indledende ord vægt på, at det er vigtigt, at Danmark også fremover er et stærkt velfærdssamfund. Der kan jeg jo kun råbe: Hørt! Det er vældig vigtigt. Og særlig ældreplejen betyder jo utrolig meget for danskernes tryghed, ikke kun når man selv er ældre, men jo også hele livet igennem. Altså, det er vigtigt, at man ved, at man trygt kan se frem til den tid, hvor man måske ikke kan klare det hele selv, for så tager fællesskabet over, og alle kan være trygge i alderdommen. Men det er jo noget af det, der er i skred nu.

Det fremgår af regeringens 2025-plan, at man jo vælger at underfinansiere vores velfærd, fordi man vil have råd til skattelettelser. Og det kommer til at betyde, at der bliver besparelser, i takt med at der kommer flere ældre. Det vil gå ud over værdigheden i ældreplejen. Det er jeg dybt bekymret over. Det kunne jeg også forestille mig at landets ældreminister var bekymret over. Og derfor vil jeg bare spørge ældreministeren, om ældreministeren ville synes, det var mere rigtigt at bruge de milliarder, vi faktisk har råd til at bruge på ældreplejen, på ældreplejen, i stedet for at reservere dem til skattelettelser.

Værsgo.

Jeg synes, det er utrolig vigtigt, at vi holder fast i, at det ene ikke udelukker det andet. Vi har brug for en vækst, for at vi kan have råd til den gode ældrepleje, og det er en af de ting, som vi vil fortsætte med. Vi prioriterer ældreområdet højt, og det vil vi fortsætte med fremover.

Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten.

Dagens forespørgsel handler jo om, hvordan vi kan blive bedre til at sikre, at flere danskere kan gå deres alderdom trygt i møde. Det er klart, at den kvalitet, der er i ældreplejen, er en vigtig forudsætning for det. Men en anden vigtig forudsætning for det handler om, hvad man kan leve af, eller hvornår man kan trække sig tilbage, når man ikke kan arbejde mere, og det er det tema, jeg gerne vil spørge ministeren til. I går vedtog 3F, som jo er fagforening for mange, der har en kort uddannelse, eller som er ufaglærte, at de går ind for en ny pensionsmodel, som giver mulighed for, at man kan trække sig tilbage tidligere, gå på folkepension tidligere, hvis man har været på arbejdsmarkedet i mange år. Det er altså kort fortalt en model, hvor man, hvis man er brolægger, der er kommet på arbejdsmarkedet efter 9. klasse, har ret til folkepension tidligere, end hvis man er en konsulent, som kom på arbejdsmarkedet som 28-årig.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministerens holdning er til, at vi også diskuterer det emne, og at vi f.eks. går ind og ser på, hvordan man kunne lave en differentieret tilbagetrækning, så man kunne tage højde for den del af dagens tema, der handler om tryghed i forhold til alderdom.

Værsgo.

Nu ligger det omkring tilbagetrækning ikke på mit område. Men jeg vil gerne sige, at jeg synes, det er en spændende tanke, og jeg synes, at det kunne være vigtigt at få talt om det.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ministerens besvarelse. Lidt i forlængelse af fru Astrid Krags spørgsmål, i forhold til hvordan finansloven prioriterer ældreområdet, vil jeg prøve at spørge ind til spørgsmålet om rekruttering af faglært personale, som jo er et vigtigt tema og noget, vi sådan set også har arbejdet med, og noget, der også skal arbejdes med i årene fremadrettet. Jeg undrer mig over, om finansloven i virkeligheden har prioriteret det store behov, der er, for at rekruttere mere personale, også på den lange bane, eller har regeringen i virkeligheden kun valgt en meget kortsigtet løsning, hvor vi måske lige klarer skraldet i 2019, mens 2020, 2021 og 2022 stadig væk hænger, når det handler om at lave de langsigtede dimensioneringsplaner?

Værsgo til ministeren.

De bliver forhandlet på nuværende tidspunkt et andet sted, så hvordan de ender, kan jeg af gode grunde ikke sige. Jeg ved, at vi har ønsket en kortlægning med henblik på at få en rekruttering, der rækker længere ud end 2019. Og det synes jeg faktisk også det viser med de svar og de ting, vi er kommet med, som vi jo også fortalte om i går til det brede ordførermøde.

Så er det fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Jeg vil gerne spørge, om jeg forstod svaret til hr. Jeppe Jakobsen korrekt, nemlig at ældreministeren gerne vil bruge tiden efter næste valg, hvis hun får lov til at fortsætte, til at gøre de ting, der er aftalt, til virkelighed, eller om der også kommer noget nyt?

Værsgo.

Jamen der er ingen tvivl om, at vi følger det her område, og hvis der viser sig nogle behov, går vi ind, præcis som vi har gjort inden for de sidste 4 år. Vi skal selvfølgelig følge det tæt, og vi skal selvfølgelig sørge for, at vi kan hjælpe de mennesker, der har brug for hjælp.

Tak til ministeren. Så er det ordføreren for forespørgerne. Værsgo.

Tak. Tak til ministeren for besvarelsen. Forespørgslen er jo, kan man sige, i nogen grad blevet overhalet af virkeligheden, bl.a. med indgåelse af en satspuljeaftale og ikke mindst finanslovsaftalen for næste år. Jeg skal da sige med det samme, at vi i Dansk Folkeparti er rigtig glade for de initiativer, som i de sammenhænge er blevet taget. Først og fremmest er vi jo rigtig glade for, at der med finansloven bliver gjort noget ved folkepensionen. Det er en stor del af det at gå sin alderdom i møde med tryghed, at man også økonomisk er tryg ved at skulle nyde sit otium. Og det gør vi noget ved med finansloven.

Vi hæver folkepensionen generelt, og vi sikrer en bedre regulering, og vi sikrer mindre modregning, så det bedre kan svare sig at spare op. Der bliver taget nogle initiativer i retning af rekruttering, og det ser jeg i forhold til ældreplejen som værende den absolut største udfordring, vi står over for lige nu. Hvis ikke vi har noget personale i ældreplejen, har vi ganske enkelt ikke nogen ældrepleje, og derfor er det vigtigt, at vi nu begynder at adressere den udfordring, der har været med rekruttering. Det var en debat, som vi i Dansk Folkeparti startede op allerede sidste år, og vi er derfor glade for nu at være nået til et sted, hvor vi tager konkrete initiativer.

Derudover har vi lavet aftaler, som imødegår ensomhed. Vi styrker det nationale Videncenter for værdig ældrepleje, som vi fik på satspuljen sidste år, og vi bidrager til synliggørelse og aftabuisering af demens, så samfundet bedre kan tale om det og bedre kan hjælpe mennesker, som bliver ramt af den her forfærdelige sygdom.

Men vi er ikke i mål med de aftaler, som er indgået, og som nævnt i begrundelsen har kommunerne opgaven med at levere ældreomsorgen ude i virkeligheden. For Dansk Folkeparti er der ingen tvivl om, at der er en svingende interesse ude i kommunerne for at få prioriteret ældreområdet. Der er nogle kommuner, som gør det rigtig godt, og jeg vil her gerne fremhæve Aarhus Kommune som et pragteksempel på en kommune, som virkelig prioriterer det her område. Man kan se det, ved at satspuljeaftalerne ret ofte har initiativer fra Aarhus, som gøres nationale, og man kan se det helt konkret, ved at tilfredshedsundersøgelserne i Aarhus Kommune peger i én retning – borgerne bliver mere og mere tilfredse med ældreomsorgen i Aarhus Kommune. Jeg skal lige i den forbindelse nævne, at det kan have noget at gøre med, at rådmanden for ældreområdet i Aarhus er DF'er, Jette Skive, og hun gør det rigtig godt og er et af mine store idoler.

Dansk Folkeparti har i den her forbindelse ikke nogen fine fornemmelser over for det kommunale selvstyre, for så vidt angår de kommuner, der ikke ligesom Aarhus er gode til at få prioriteret ældreomsorgen. Derfor vil vi fortsat, også på den anden side af et valg, bidrage til at øremærke flere midler, så kommunerne tvinges til at bruge de penge, som der skal til for at sikre en værdig ældrepleje. Vi vil også følge skarpt op på kommunerne og sikre, at de her initiativer, som bliver vedtaget i Folketinget, også bliver udmøntet i virkeligheden. Som nævnt har vi ikke nogen fine fornemmelser over for det kommunale selvstyre, og derfor er vi sådan set ret villige til at gå ret langt for at sikre, at kommunerne husker, at det her er en kerneopgave og noget af det, der skal prioriteres, inden man sætter gang i alle mulige andre initiativer i ens kommune. Det vil være det, som vi vil gå til valg på, altså fortsat at øremærke midler og en fortsat tæt kontrol med kommunerne for at sikre, at det her velfærdsområde ikke forsvinder mellem hænderne på os.

Jeg skal til sidst på vegne af Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget finder det væsentligt, at der er en tryg og værdig ældreomsorg. Folketinget noterer, at ældreområdet og værdighed i ældreplejen er prioriteret højt ved de seneste finanslovs- og satspuljeaftaler samt kommuneøkonomiaftaler. Med finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti for 2019 er der sikret ca. 650 mio. kr. til bl.a. bekæmpelse af ensomhed og mistrivsel blandt ældre samt styrkelse af den faglige kvalitet i ældreplejen samt til initiativer målrettet rekrutteringsudfordringer på ældreområdet, en udfordring som Folketinget vil følge til dørs. Indsatserne supplerer de seneste års prioriteringer på ældreområdet, bl.a. bedre bemanding og mere værdighed i ældreplejen. Folketinget indskærper overfor landets kommuner, at tidligere øremærkede midlers overførsel til bloktilskuddet ikke bør være grund til at stoppe gode initiativer. Folketinget forventer, at regeringen løbende følger udviklingen på ældreområdet og holder kommunerne op på deres forpligtigelse til at levere en værdig ældrepleje.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Tak for det. Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger.

Så er der nogle korte bemærkninger. Fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre.

Jeg tror på, at man skal måle politikere på, ikke hvad vi siger, men hvad vi rent faktisk gør. Der kan jo være situationer, hvor et parti ikke har 90 mandater bag sit forslag, og så kan man ligesom ikke rigtig klandres for, at det ikke blev til noget. Men situationen er jo en anden for Dansk Folkeparti, som nu igen har lavet finanslov med regeringen, og hvor man jo derfor kan spørge: Hvad var det så, der kom ud af det? For her havde Dansk Folkeparti jo alle muligheder for at få det igennem, man syntes var vigtigt. Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvorfor valgte Dansk Folkeparti at bruge 750 mio. kr. på en øde ø i stedet for at give mere tid til de ældre?

Værsgo.

Det er sådan, at den danske stat hvert år bruger over 36 mia. kr. på ikkevestlig indvandring, og det er penge, som vi hvert år kunne bruge på bl.a. en bedre ældreomsorg, og derfor ser vi det som en ret stor og vigtig opgave at få det tal nedbragt, og det nye udrejsecenter på Lindholm bidrager til, at vi kan få nedbragt det tal, således at vi kan bruge flere penge, flere af danskernes skattekroner på ældrepleje i stedet for på ikkevestlig indvandring, og jeg ved godt, at man har andre ambitioner i Det Radikale Venstre.

Fru Lotte Rod.

Men det er jo ikke rigtigt. Det er spild af penge, af vores danske skattekroner, at man nu poster dem i en ø. Man kunne have valgt i stedet for at få flere pædagoger i vores daginstitutioner, få flere elbiler eller gøre en forskel i ældreplejen. Jeg har bare hørt Dansk Folkeparti snakke utrolig meget om, at man gerne vil gøre noget for de ældre, men når man så kommer ind til det bord, hvor man rent faktisk fordeler pengene, hvorfor vælger man så ikke at prioritere de ældre? Hvorfor valgte man at bruge pengene på en ø?

Værsgo.

Det passer sådan set heller ikke, at vi ikke har prioriteret de ældre. Når man regner sammen, hvad vi har brugt på initiativer i ældreplejen, plus hvad vi har brugt på en bedre folkepension, overstiger beløbet langt, hvad vi bruger på Lindholm. Så det er et falsum, hvor man tager én del ud og sammenligner med en mindre del af noget andet. Det passer simpelt hen ikke. Og lige for at gentage det: 36 mia. kr. bliver hvert evig eneste år brugt på ikkevestlig indvandring – det tal skal ned i Dansk Folkepartis optik, og det bidrager Lindholm til.

Fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Jeg har også lyst til at spørge om, hvordan Dansk Folkeparti så prioriterer ældreområdet. Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder erklæret sig fuldstændig enig med SF i, at det giver rigtig god mening at sikre, at de kommunale ældrebudgetter skal følge den demografiske udvikling lidt ud fra devisen, at flere og flere ældre ikke skal deles om de samme og alt for få ressourcer. Derfor var jeg utrolig skuffet, da jeg så finansloven og kunne konstatere, at der igen er prioriteret alt for få ressourcer til kommunerne, hvis det er sådan, at man skal følge den demografiske udvikling. Arbejdernes Erhvervsråd vurderer simpelt hen, at der mangler 2 mia. kr., eller det, der er forskellen fra 0,4 pct., som regeringen har prioriteret, og så op til 0,65 pct., hvis man blot skal følge med den demografiske udvikling. Hvordan går det til, at Dansk Folkeparti, som har så stor indflydelse på netop finansloven, svigter lige præcis, når de har muligheden for at trykke på knappen?

Værsgo.

Jeg vil simpelt hen ikke være med til at sige, at det er et svigt af de ældre at tilføre flere midler. Jeg vil godt være med til at sige, at det, der foregik i sidste folketingsperiode, hvor der kom færre midler til kommunerne, var et svigt – det vil jeg gerne være med til at sige. Jeg synes ikke, at det er at svigte de ældre at tilføre flere midler. Jeg anerkender ikke præmissen.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Den helt store forskel er jo, at nu har vi pengene. Den helt store forskel er, at vi har haft mulighed for at prioritere pengene til ældreområdet, og i stedet for har Dansk Folkeparti medvirket til at prioritere meget, meget store skattelettelser frem for de ældre, som Dansk Folkeparti ellers ved andre lejligheder har erklæret sig enig med SF i at vi skal prioritere, bl.a. ved at sikre, at de kommunale budgetter kan følge med den demografiske udvikling.

Værsgo.

Jamen Dansk Folkeparti har været med til at prioritere ældreområdet. Efter at vi var med til at få flertallet her i Folketinget, er der nu hvert år mere end 2 mia. kr. mere til ældreomsorg ude i kommunerne. Det er altså 2 mia. kr. mere, end der var, dengang det var fru Kirsten Normann Andersens parti, der havde de afgørende mandater og dermed kunne presse den daværende regering. Det er en meget markant forskel ude i kommunerne, som kan mærkes hos de ældre.

Tak. Fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Nu vil jeg ikke fortabe mig i fortiden, men faktum er nu alligevel, at der blev brugt 3 mia. kr. mere på velfærd i kommunerne, da vi trådte ud af regeringslokalerne, end da vi trådte ind i dem, og det er jo godt, at man også kan se, at der bliver brugt flere penge, i takt med at der bliver flere ældre, men det ændrer ikke ved, at der er et efterslæb. Men det var overhovedet ikke det, jeg ville spørge ordføreren om.

Jeg vil følge op på det spørgsmål, ordføreren stillede til ældreministeren tidligere, for vi kan jo høre, at ældreministeren sådan set synes, det er fint at prioritere pengene til skattelettelser, men jeg hørte ikke ældreministeren sådan ridse noget program op eller nogen ambitioner, der peger ud i fremtiden i forhold til ældreområdet. Jeg hørte ældreministeren sige, at det da ville være dejligt, hvis det kan fortsætte med at være, som det har været indtil nu, nemlig at Dansk Folkeparti sørger for at få løftet ældreområdet, og det er selvfølgelig en kvittering til Dansk Folkeparti.

Det er vi også glade for at Dansk Folkeparti har gjort, og derfor vil jeg bare høre Dansk Folkepartis ordfører, om det er et tilstrækkeligt ambitionsniveau, Dansk Folkeparti oplever fra den nuværende regerings side, som jo også ønsker at være regering i den næste regeringsperiode.

Værsgo.

Det er nok ikke uden grund, at Dansk Folkeparti ønsker sig en ny regering efter næste folketingsvalg.

Værsgo, fru Astrid Krag.

Kan Dansk Folkepartis ordfører måske uddybe det lidt? Vi står jo og kigger ind i en fremtid, hvor der frem mod 2025 kommer knap 90.000 flere borgere, der vil være over 80 år, og det er jo rigtig godt nyt, for det betyder, at vi lever længere, men det betyder også, at der vil være flere borgere, der har brug for pleje og omsorg og hjælp. Samtidig har regeringen en 2025-plan, og med den økonomiske politik, man lægger op til dér, vil der komme 10.000 færre offentligt ansatte.

Dansk Folkeparti vil gerne have en ny regering, som bl.a. ældreministerens parti ikke er en del af, sådan som jeg forstår det, men hvad er kravene til det politiske for en kommende regering? Hvordan ser Dansk Folkeparti at den økonomiske politik, i takt med at vi har så mange flere ældre, skal være, for at man kan støtte en regering eller måske ligefrem være en del af den?

Værsgo.

Dansk Folkepartis indgangsvinkel til regeringsforhandlinger – skulle vi komme i den situation, at det vil være aktuelt – vil være, at der er midler til, at demografien udvikler sig, som den gør, og jeg tror, at det er alment kendt, at det er Dansk Folkepartis politik, og det er selvfølgelig den, vi gerne ser afspejlet i et kommende regeringsgrundlag.

Tak for det. Fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil også gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører om den her udmelding fra 3F, der kom i går, i forhold til at 3F nu mener, at vi skal lave et nyt pensionssystem, som sikrer, at der er forskel på, hvornår man kan gå på folkepension, alt efter hvor langt et arbejdsliv man har haft. Dansk Folkeparti er jo en del af den såkaldte velfærdsaftale, som betyder, at hvis man i dag er 30 år og arbejder som f.eks. brolægger eller slagteriarbejder, kan man se frem til at kunne gå på pension, når man er 73 år.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Dansk Folkepartis ordfører, om man synes, at det giver en slagteriarbejder eller en brolægger en udsigt til at få en tryg alderdom, eller om vi bør følge den her idé, som 3F nu bakker op om, med at indføre en ny pensionsmodel, hvor man altså differentierer pensionsalderen, alt efter hvor langt et arbejdsliv man har.

Værsgo.

Jeg anerkender fuldstændig den problemstilling, som 3F rejser. Problemet tror jeg er mere af praktisk karakter, for jeg kan godt se det her med, at man siger, at hvis man er brolægger, har man et meget hårdt arbejdsliv, hvorimod man, hvis man er akademiker, ikke nødvendigvis har det samme arbejdspres, men hvordan skal man regne det ud, hvis man som – hvad skal jeg sige – matematiker ernærer sig undervejs i sin uddannelse ved at arbejde som murerarbejdsmand? Hvordan skal det tælle ind i det samme regnestykke? Og derfor er jeg ikke sikker på, at det her med at differentiere det ud på erhvervsgrupper er sådan en særlig gennemførlig udgave, om end jeg synes, at ideen er god.

Jeg synes sådan set, at de grundvilkår, der ligger i ideen omkring seniorførtidspension, er bedre, så man kan sige, at de, der faktisk er nedslidte, skal hjælpes til at kunne komme på seniorførtidspension, så de kan trække sig tilbage før de andre, fordi de er nedslidte.

Fru Stine Brix.

En forholdsvis enkel måde, man kunne lave en differentieret pensionsalder på, var jo ved at knytte det til det antal år, man har været på arbejdsmarkedet. Det er jo velkendt, at hvis man har en kort uddannelse eller er ufaglært, kommer man som regel på arbejdsmarkedet langt tidligere, end hvis man først skal igennem en længere akademisk uddannelse. Fra Enhedslistens side har vi lagt et forslag frem, som siger, at hvis man har været 40 år på arbejdsmarkedet, skal man have ret til at kunne trække sig tilbage. Det er jo en enkel måde at administrere en sådan ordning på, og hermed ville man også målrette ordningen med tidlig tilbagetrækning til dem, der som regel har et hårdt arbejdsliv.

Tak. Værsgo.

Ja, men problemet bliver så bare, hvordan man skal definere »år på arbejdsmarkedet«, for der er jo mange studerende, som har et arbejde ved siden af deres studier. Ville de så stadig væk kunne trække sig tilbage samtidig med murerarbejdsmanden, fordi de har haft et eller andet deltidsarbejde? Hvis det skal gøres op, på grundlag af at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse, vil rigtig mange af dem, som vi normalt taler om, nemlig sosu-assistenterne, jo ikke kunne trække sig tilbage, til trods for at de i kommunerne har det absolut værste arbejdsmiljø. Så jeg kan stadig væk godt se en masse problemer i det her med den differentierede tilbagetrækningsalder, men vi skal finde en løsning på det.

Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Tak. Nu står jeg og kigger på ordføreren, og på tavlen bag ved ordføreren står formuleringen af, hvad det er for en forespørgselsdebat – jeg er rigtig glad for, at ordføreren har indkaldt til den – vi har i dag, og der står: Hvilke tiltag vil regeringen igangsætte inden årsskiftet for at sikre danskerne tryghed osv.? Og jeg bemærkede, at ordføreren stillede spørgsmål til ministeren om, hvad ministeren vil gøre i den kommende periode, altså efter valget, hvis vi ikke får et regeringsskifte. Men det er jo egentlig ikke det, forespørgselsdebatten handler om. Men jeg vil da alligevel gerne spørge, for jeg vil ikke gå ind i de her drillespørgsmål om, hvorfor man vil bruge alle de penge på en ø: Hvad er det så for nogle tiltag, Dansk Folkeparti ville have igangsat inden årsskiftet, hvis Dansk Folkeparti havde fået det igennem i finanslovsaftalen?

Værsgo.

Det, som Dansk Folkeparti rigtig gerne vil arbejde med, er, at der er mere tid til den sociale omsorg i ældreplejen. Derfor har vi også i nogen grad fået drejet de midler, som regeringen havde lagt op til skulle gå til bekæmpelse af ensomhed, så de i høj grad skal bruges i civilsamfundet, så vi altså i højere grad lader dem gå til ældreplejen, sådan at man i en kommune f.eks. kan prioritere, at en hjemmehjælper kan sætte sig ned og drikke en kop kaffe med et menneske, som måske ikke har så mange mennesker at tale med i hverdagen. Det er i den retning, vi gerne ser at ældreplejen nu skal gå, for der er rigtig meget godt, for så vidt angår sundhedsplejen, ude i ældreomsorgen.

Vi vil gerne have mere tid til det menneskelige og det sociale i ældreplejen. Vi tror også, at det vil være en god vej at gå, for så vidt angår problemet med rekruttering, at man har mere tid til at engagere sig i de mennesker, man arbejder med. Så det er jo sådan en situation, hvor alle vinder, hvis vi kan komme videre ad den vej.

Fru Pernille Schnoor.

Men realistisk set er det, som det handler om i dag, jo ikke noget, der kan igangsættes inden årsskiftet. Det synes jeg bare at jeg ville påpege, i forbindelse med at ordføreren gik meget op i, hvad ministeren ligesom kunne tilbyde skulle på banen. Jeg vil i den forbindelse også sige, at jeg vil give mine ordførerkollegaer ret i, at det er relativt få mennesker, man har valgt at bruge rigtig mange millioner kroner på – jeg mener, at det er 70 mennesker, som det drejer sig om – men det er på et helt andet område. Så kunne man ikke godt i finanslovsforhandlingerne have fået noget mere igennem på ældreområdet, når nu det virker, som om Dansk Folkeparti har rigtig stort fokus på det, når de indkalder os til den her forespørgselsdebat?

Værsgo, ordføreren.

Nu vil jeg ikke gøre det til en diskussion om semantik, men der står »igangsætte« og ikke »færdiggøre« inden årsskiftet, og vi har jo igangsat noget i forbindelse med finanslovsaftalen. Den plan vil vi, som jeg har forstået det, vedtage, inden året løber ud. Så er det rigtigt, at man kunne have gjort mere på ældreområdet. Teoretisk set kan man jo gøre hvad som helst i en finanslovsaftale, og havde det stået til Dansk Folkeparti alene, var der også blev gjort mere, men vi har desværre ikke 90 mandater endnu, og så må vi jo acceptere, at vi skal forhandle med andre.

Tak til ordføreren. Så går vi videre i den egentlige ordførerrække. Fru Astrid Krag, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det var udtryk for en dejlig form for optimisme at sige inden et kommende valgår: Vi har ikke 90 mandater endnu. Så er der ligesom varmet op til valgkamp. Tak til Dansk Folkeparti for anledningen til, at vi her i salen kan diskutere den hjælp, som vi giver til vores ældre medborgere. Med under et halvt år til valget er det jo et fint tidspunkt at gøre status over, hvordan det er i Danmark at være ældre med behov for en hånd fra fællesskabet. Tak til ældreministeren for hendes gennemgang. Det lyder jo vældigt alt sammen, som man vil sige derovre i Jylland, hvor jeg kommer fra. Hvad ministeren ikke gør så meget ud af at nævne, er, at vi har en regering og en ældreminister, der ikke handler på problemerne i ældreplejen, før de bliver presset til det.

For præcis 1 år siden – det tror jeg faktisk det er i dag – lykkedes det at afværge de store besparelser på de ældres boligstøtte, som regeringen ellers havde planlagt. Siden har vi haft problemer med konkurser i hjemmeplejen, mangel på uddannet personale, vold mod medarbejdere og manglende køretid for bare at nævne et par eksempler, hvor regeringen forholdt sig passivt, indtil vi sammen med gode kræfter – og tak for det – her i Folketinget fik presset handling igennem. Det tegner et billede af en regering, hvor vi nok har en ældreminister, men ikke de store selvstændige ambitioner på ældreplejens vegne.

Så til status: Der er rigtig mange dygtige medarbejdere derude, der gør en kæmpeindsats hver eneste dag, gode ledere og masser af stunder med livskvalitet og værdighed for de svageste ældre, der har behov for hjælp, støtte og omsorg. Men de gode historier udgør jo desværre langtfra hele billedet, når vi skal gøre status over vores ældrepleje. Tværtimod tegner den seneste tryghedsmåling fra TrygFonden et klart billede af et velfærdsområde, hvor befolkningens tillid er ved at smuldre. 54 pct. af danskerne er bange for, at de ikke får en tilstrækkelig pleje, når de bliver gamle, og danskerne bekymrer sig altså ikke sådan helt uden grund, selv om ældreministeren forsøger at tegne et billede af, at alt er fryd og gammen.

For virkeligheden og hverdagen i ældreplejen er også en virkelighed, hvor der løbes stærkt – også alt for stærkt. På mine ture rundt i landets kommuner møder jeg ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som kan fortælle, at normeringerne er blevet dårligere, at der er færre kolleger i vagt, og at hverdagen kun kan hænge sammen på plejehjemmet, fordi lederne lykkes med at få fleksjobbere, virksomhedspraktikanter og frivillige til at indgå som en del af setuppet omkring de ældres hverdag. Det er ikke uden grund, at de pointer går igen, når jeg kommer rundt i landet, for bare siden folketingsvalget i 2015, hvor Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, er antallet af offentlige fuldtidsstillinger i ældreplejen faldet med 3.700. I samme periode er antallet af +80-årige steget med over 17.000.

Vi står altså i en situation, hvor markant flere ældre har brug for pleje og omsorg, og hvor der er færre ansatte til at levere den. Det giver pres på den pleje, der kan ydes, og det er jo det, vi ser afspejle sig i danskernes frygt for ikke at kunne få en ordentlig pleje, når de selv bliver ældre og ikke kan klare hverdagen – skulle den dag komme. Statistikkerne fortæller sådan set også den samme historie. Hver femte ansatte i ældreplejen er i høj grad stresset, og knap halvdelen af sosu'erne oplever stort set hver dag, at bemandingen er utilstrækkelig. Fortsætter regeringen, ja, så fortsætter den udvikling også. 10.000 færre offentligt ansatte vil der være i 2025 med regeringens politik, og det vel at mærke i en årrække, hvor der kommer stadigt flere ældre – 259.000 flere danskere over 80 år frem mod 2040, og de knap 90.000 har vi allerede, når vi rammer 2025.

Ældreministeren redegjorde i sin tale for de penge, som regeringen med temmelig god hjælp fra Dansk Folkeparti har sendt af sted til de ældre. Men sandheden er, at siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, er velfærden blevet underfinansieret med 4,4 mia. kr., og det kan mærkes i kommunerne, hvor man igen og igen må på jagt efter besparelser. Vi hører om forringelser af natbemandingen på plejecentre, et farvel til klippekortsordningen for de ældre, aktiviteter, der må spares væk på plejehjem, og sågar diskussioner om at erstatte de ældres bad med vådservietter. Det er besparelser, som er til at tage og føle på for den enkelte borger.

Vi kan ikke sikre de ældre en bedre pleje og omsorg, hvis kommunerne skal starte hvert år med at skære ned. Derfor skal de offentlige budgetter i de kommende år følge med det stigende antal ældre. Og så skal vi have mere tillid til medarbejderne og give det enkelte plejehjem og distrikt mere selvbestemmelse og mulighed for at beholde nogle af de gevinster, man kan opnå ved f.eks. at nedbringe sygefraværet. I dag betyder et lavere sygefravær også et lavere budget året efter, og det er jo et meget godt eksempel på nogle af de helt skæve incitamenter, vi har i den offentlige del af vores ældrepleje.

Alt det og mere endnu har Socialdemokratiet foldet ud i den selvstyrereform for den offentlige sektor, som vi lancerede før sommerferien. Jeg er glad for at se, hvordan den store demenshandlingsplan løfter indsatsen for mennesker med demens med mere viden, stærkere faglighed for medarbejderne og en bredere forståelse for sygdommen blandt danskerne bredt. Vi er glade for, at vi nu har fået et Videnscenter for værdig ældrepleje, og vi ser meget frem til, at vi kan komme i gang med at få en mere ensartet kvalitet for de ældre på tværs af kommunegrænserne, når de nye kvalitetsindikatorer kommer til at virke, ikke bare på papiret, men også i hverdagen. Så der sker mange gode ting, men meget sker på trods og på ryggen af besparelser og færre kolleger til et stigende antal ældre. Sådan burde det ikke være.

Så har jeg et forslag til vedtagelse, som jeg vil læse højt. Det er stillet af Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget er bekymret over udviklingen i ældreplejen med fald i visiterede hjemmehjælpstimer, færre ansatte til et voksende antal ældre, store forskelle i serviceniveau kommunerne imellem samt udfordringerne med at sikre kvalificeret arbejdskraft. Resultatet er en ældrepleje, hvor der mangler tid til en ordentlig og værdig pleje og omsorg for vores ældre. Og hvor arbejdsmiljøet er presset i bund.

Folketinget konstaterer med bekymring, at der på næste års finanslov mangler op mod 2 mia. kr., hvis velfærden skal følge med det voksende antal ældre og børn. Det betyder yderligere velfærdsforringelser.

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre en vækst i den offentlige sektor, hvor pengene følger med udviklingen i demografien, så kommunerne ikke skal starte hvert år med at skære ned på velfærden, herunder plejen og omsorgen for de ældre.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 52).

Så er der en række spørgsmål og kommentarer. Fru Jane Heitmann, Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til Socialdemokratiets ordfører for talen. Jeg forstår, at Socialdemokratiet er optaget af skat. Tilbage i 2011 gik Socialdemokratiet til valg på at indføre en millionærskat, men man endte med at sænke topskatten. Man lavede en skatteaftale i 2012, som jo gav direktørfamilien 21.000 kr. mere i hånden og samtidig gav kontanthjælpsfamilierne 5.000 kr. mindre og førtidspensionisterne 13.000 kr. mindre om året. Tillige med det sænkede man kommunernes serviceramme med 3,5 mia. kr. i perioden fra 2011 til 2015, altså under den socialdemokratisk ledede regering, som ordføreren jo støttede dengang.

Jeg kan forstå, at man ikke alene er optaget af skat; man er også optaget af velfærd. Hvad er det for argumenter, som ordføreren har, som skal overbevise ikke bare os her i salen, men måske også vælgerne derude om, at man rent faktisk, måske efter et valg, har tænkt sig at gøre noget ved det og ikke igen løber fra alle løfter? Jeg nævner bare, som jeg startede med, at man ville indføre en millionærskat, og så endte man med at sænke topskatten.

Tak. Værsgo.

Venstres ordfører kom godt nok vidt omkring dér, det må man sige. Jamen hvis vi skal starte med to af de bagudskuende ting, sagde jeg det faktisk også tidligere her i salen, nemlig at da vi gik ud af regeringskontorerne, blev der brugt omkring 3 mia. kr. mere på velfærd i kommunerne, end da vi gik ind. Det synes jeg sådan set er dumt af Venstre at kritisere, al den stund at det var et løft, der skete i en periode, hvor Danmark stod i den dybeste økonomiske krise siden 1930'erne. Det er jo ikke her, vi er i dag, og det er en væsentlig stor forskel, i forhold til hvad det er for nogle muligheder, man har som regering, og det bruger den nuværende regering ikke rigtigt, det mener jeg ikke. Jeg mener, det er håbløst, at man har en finanslov, hvor det bliver billigere at have et privatfly og en lystyacht – lige nu. Det er nu, vi faktisk har råd til at investere i det, vi er fælles om, og det er jo bl.a. vores ældrepleje, det er vores sygehuse, det er vores børnepasning. Det er et politisk valg, hvad vej man vil gå, og det politiske valg har danskerne jo heldigvis lige om lidt, og så får vi se, om de har mest tiltro til Venstres ordførers statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, eller det socialdemokratiske bud på samme, Mette Frederiksen.

Fru Jane Heitmann.

Ordføreren svarer jo sådan set ikke på det, jeg spørger om, nemlig hvad det er, der skal få os alle sammen til at tro, at Socialdemokratiet ikke igen løber fra alle de løfter, som man slynger om sig med her. Jeg kan jo bare konstatere, at i perioden fra 2011 til 2015 skar den socialdemokratisk ledede regering 3,5 mia. kr. i kommunernes serviceramme. Og servicerammen er jo den, der skal sikre netop den borgernære velfærd, som er til debat her i dag. Det er jo den, der skal sikre en værdig ældrepleje, gode skoler, at både unge og ældre trives ude i det ganske danske land. Hvad er det, der skal få os til at tro, at Socialdemokratiet ikke igen løber fra alle de løfter? Vi har jo set det før.

Værsgo.

Jeg er lidt ked af det på Venstres vegne, hvis Venstre regner med at genvinde regeringsmagten på at tale om, hvad der skete under en dyb økonomisk krise sidst, og så endda ikke har styr på tallene. Altså, da vi forlod regeringskontorerne, blev der brugt 3 mia. kr. mere på velfærden i kommunerne, end da vi satte os ind i dem. Så kan Venstre hoppe og danse alt det, de vil, og synge løftebrudssange, som de plejer. Hvis vi så kigger fremad, står vi med en sund dansk økonomi, hvor vi faktisk har mulighed for at lade pengene følge med det stigende antal ældre, hvor vi faktisk har mulighed for at sørge for, at der ikke bliver løbet så hurtigt derude, at man ikke er så presset, at der er en værdig pleje og omsorg til de ældre, både i ældreplejen og på vores sygehuse. Det bør vi da investere i. Men hvad vil den nuværende regering? De vil føre en økonomisk politik, hvor der kommer til at mangle 10.000 medarbejdere i den offentlige sektor i 2025. Det er da fuldstændig håbløst.

Hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Tak. Det her med, hvor mange penge der er til rådighed for velfærden i Danmark, er sådan et lidt sjovt begreb. Det kommer jo an på, hvordan man definerer midlerne. De her 36 mia. kr., vi bruger på konsekvenserne af ikkevestlig indvandring, er noget, man i Socialdemokratiet ville regne med som midler til velfærd. Men hvis vi nu holder os til det område, som vi debatterer i dag, nemlig ældreområdet, så er der jo i dag flere penge til rådighed, end der var for 4 år siden på samme område. Det er der jo i allerhøjeste grad, fordi det nuværende flertal har prioriteret midlerne, øremærket dem, så kommunerne ikke kan bruge dem på alt muligt andet. Kan vi af en socialdemokratisk ledet regering forvente den samme øremærkning, eller vil man i højere grad lade kommunerne selv definere, hvad de synes de vil bruge deres skattekroner på?

Værsgo.

Jamen det er jo en velkendt diskussion, som vi løbende har, altså om, hvordan vi bedst giver pengene ud. Da vi lavede ældremilliarden, som jo blev afsat, da Helle Thorning-Schmidt var statsminister, var den øremærket, og så røg den på blokken, da den her regering trådte til. Så jeg vil sige, at det kan give god mening at øremærke midler. Det kan også give god mening at lave udviklingspuljer, men det skal vi nok gøre markant mindre, end vi har gjort hidtil. Og så er det rigtig vigtigt, at man husker, hvordan man udmønter penge. Vi har set nogle rigtig dårlige eksempler. Jeg tror, at det var den første klippekortsordning under den her regering, hvor man fik udmøntet midlerne efter den almindelige bloktilskudsnøgle. Det betød jo, at man i Gentofte Kommune fik 16.000 kr., tror jeg, til at løse det, man fik 4.000 kr. til at løse pr. ældre på Læsø. Der var i hvert fald en meget stor geografisk spredning. Så man skal være opmærksom på, at det kan være nødvendigt at øremærke nogle gange. Man skal også være opmærksom på, at det ret ofte giver mening at sørge for at fordele pengene efter den demografiske fordelingsnøgle og ikke bloktilskudsnøglen. Men det vil jo være en diskussion fra sag til sag, så jeg kan ikke på forhånd stå her og sige, at alle midler i fremtiden skal øremærkes, men jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er sådan, at vi vil afvise at øremærke midler. Det kan der være rigtig god brug for.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Det er vist det, man kan kalde definitionen på et politikersvar, altså hvor man ikke rigtig siger, hvad man regner med. Jeg sagde det ret klart: Dansk Folkeparti vil i hver en sag gå efter at øremærke midlerne. Men skal jeg forstå det sådan, at de penge, som Socialdemokratiet gerne vil bruge på velfærd, lige så vel kan blive brugt på at bygge fodboldstadioner, som de kan gå til at bygge lækre plejehjem?

Værsgo.

Nej. Vi har en klar forventning, når vi indgår aftaler med kommunerne, om, at pengene også bliver brugt til det, de skal. Det var jo derfor, at vi øremærkede vores ældremilliard, da vi havde regeringsmagten, altså fordi vi året forinden havde lavet en finanslovsaftale, der afsatte ½ mia. kr. til bedre normeringer i daginstitutionerne, og de penge var ikke at finde på kommunernes budgetter på daginstitutionsområdet. Så på den måde kan ordføreren da se, at klog af skade øremærkede vi også penge. Der kan være nogle tilfælde, hvor øremærkningen er for ufleksibel, eller hvor det betyder, at der er for meget bureaukrati. På den måde kan man jo blive nødt til at kigge på det fra sag til sag, men i det store og hele giver det jo ofte god mening.

Fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Og tak til ordføreren. Nu synes jeg, vi netop får sporet debatten ind på det, det egentlig drejer sig om, i stedet for sådan noget rent ud sagt lidt mudderkastning, drillespørgsmål og alt muligt andet. Hvordan forholder Socialdemokratiet sig til alt det her med øremærkning? For ordføreren siger jo i talen, at man ønsker ensartet kvalitet i alle kommuner, ikke kun på papiret, men i virkeligheden. Og virkeligheden er jo den, vi skal forholde os til – det er jeg helt enig med ordføreren i – men udfordringen er tit, at vi ser, at kommunerne agerer utrolig forskelligt.

Nu har jeg sådan en tendens til at sidde og kigge i nyhederne og så se, hvad der egentlig sker løbende på ældreområdet. Og meget ofte er det jo indikationer om, at der bliver sparet, og at forholdene for ældre rundtomkring i flere kommuner bliver forringet. Der er også mange kommuner, der gør det rigtig godt, men hvad angår den der ensartethed, også i forhold til f.eks. øremærkning, har jeg nu behov for, at ordføreren er lidt mere konkret i stedet for at sige det her med, at der kan være behov, at der er nogle muligheder for det, men det kan også være osv. Vi ved, at mange kommuner i Danmark er ledet af socialdemokratiske borgmestre, så hvordan har S på Christiansborg tænkt sig at gøre det her i forhold til kommunerne ude i landet?

Værsgo.

Ja, bl.a. er der jo en ganske udmærket socialdemokratisk borgmester i Aarhus Kommune, som blev fremhævet af Dansk Folkepartis ordfører tidligere.

Jamen en del af det at få en mere ensartet kvalitet, som er noget af det, vi efterlyser, handler jo om det arbejde med de kvalitetsindikatorer, som det vel er 3 år siden vi afsatte penge til, og hvor man så har løftet arbejdet videre. Og jeg håber, vi er meget tæt på at få det arbejde ud at virke, altså at vi får nogle ensartede og ikke særlig mange, men gennemgående indikatorer, vi kan måle på, så man kan måle, hvad det er for en kvalitet, de forskellige kommuner kan levere.

For det her med at sikre, at de ældre får den samme hjælp i kommune A som i kommune B, altså at det ikke er postnummeret, der afgør, om man får den hjælp, man har brug for, løses jo ikke alene med de midler, der øremærkes på toppen af de omkring 45 mia. kr., der i forvejen bruges på ældreplejen, vel? Hvis vi skal løse det, skal vi sørge for at få ensartet kvalitet ud af alle de penge, vi bruger, og ikke kun de nye penge, der bliver lagt på toppen af det. Derfor har vi brug for mere systematisk at kunne sammenligne og kunne se, hvad det er for en kvalitet, man får som borger; hvad det er for nogle kvalitetsstandarder; hvad det er, vi kan levere; hvor der er færre ældre borgere, der f.eks. bliver indlagt på sygehuset; hvor man er bedst til forebyggelige indlæggelser osv.

Så vi bliver nødt til ikke kun at snakke øremærkning af nye midler, men jo af alle de penge, der bliver brugt på ældreområdet.

Så er det fru Karin Nødgaard.

Det vil sådan set sige, at S på Christiansborg er optaget af faktisk at tage en lidt skarpere og tættere dialog med kommunerne efter et valg – hvis det er, man har regeringsmagten – i forhold til at sikre, at der bliver den her større ensartethed. Det kunne jeg godt tænke mig at få et kort svar på.

En anden ting er, at som jeg hørte det, blev det sagt i forslaget til vedtagelse, at der mangler 2 mia. kr. Nu har jeg det ikke lige her på skrift, jeg har kun lyttet mig til det. Kan ordføreren ikke lige fortælle, hvor det så er, de der 2 mia. kr. kommer fra?

Værsgo.

Det første først. Jamen hvad angår den evaluering, vi f.eks. fik af det her med, at vi har skrevet rehabilitering ind i hjemmehjælpsparagraffen i den sociale servicelov, så viste den, at der er en stor variation i, hvordan man har udmøntet det i kommunerne, altså hvor mange ressourcer man faktisk bruger på at rehabilitere de ældre, og i hvor høj grad det er blevet noget, der kan lugte lidt af en spareøvelse. Så stor en variation skal der da ikke være.

Hvis det var mig, der havde været den ansvarlige minister, der havde fået den evaluering, så kan jeg da love for, at jeg ville have banket i bordet og indkaldt til et møde. Nu fik vi en snak om, at der vist var noget med datagrundlaget, og for mig står det stadig og blinker som noget, vi mangler politisk at følge op på. Det er ikke noget, der rigtig sker af egen drift fra regeringens side. Nu har vi ikke så lang tid før et valg, men det er i hvert fald noget af det, vi skal have fulgt op på. Så ja, jeg mener, at man skal følge det her tættere.

Fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak til ordføreren for ordførertalen. Nu står ordføreren jo meget og snakker om budgetter og om, hvilke midler der er sat af, og at kommunerne ikke har penge til at kunne bruge på de ældre. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren om den her fantastiske budgetlov om udgiftslofter, der blev lavet af den tidligere regerings Bjarne Corydon, hvor ordføreren også var minister. Den blev vedtaget i maj 2012. Den er jo med til i dag at gøre, at kommunerne, som ministeren selv siger, har en sund økonomi og har utrolig mange penge liggende i kassen derude, men ikke må bruge dem.

Vil ordføreren og ordførerens parti, hvis de kom til regeringsmagten efter næste valg, gøre noget ved de her lofter, sådan at kommunerne faktisk også kunne bruge de penge, de har derude, til velfærd?

Tak. Værsgo.

Hele baggrunden for budgetloven var jo de voldsomme skred i budgetterne, som man så op igennem 00'erne, altså hvor kommunerne indgik økonomiaftaler med en regering for derefter at bruge markant mere, end man havde aftalt. Og det advarede alle økonomer i øvrigt imod. Det ville betyde, at vi ville blive ramt meget hårdt af en eventuel økonomisk krise, som jo kom. Og det er også forklaringen på, at Danmark faktisk blev ramt hårdere af den økonomiske krise end mange andre lande, og det tog os længere tid at komme ud af den. Og det er jo noget af det, vi stadig kæmper med den dag i dag. Altså, vi var alle sammen med til at holde for og betale for, at vi kom ud af krisen. Og derfor er budgetloven jo vigtig for at sørge for, at vi ikke kommer i sådan en situation igen. Så i udgangspunktet er der jo en meget god forklaring på, at vi har den budgetlov.

Så er der noget med de udgiftslofter, der ligger der, og de penge, man vil lade kommunerne bruge på f.eks. ældreområdet, hvor vi jo mener, at den nuværende regering har et alt for lavt niveau, i forhold til hvor meget de offentlige udgifter skal stige; vi mener jo, at de skal stige det dobbelte.

Så selvfølgelig er der inden for den budgetlov og de regler, der gælder, muligheder for at prioritere forskelligt, og der vil vi prioritere velfærden før skattelettelser i forhold til den nuværende regering. Og jeg tænker også, at Dansk Folkeparti gør sig nogle selvstændige tanker inden for rammerne af budgetloven.

Så er det fru Susanne Eilersen.

Tak for det. Jeg hører så, at ordføreren og ordførerens parti ikke har tænkt sig at gøre det nemmere for kommunerne at bruge de penge, de har derude, fremadrettet. Det er jo så lidt ærgerligt.

Men så kunne jeg også godt tænke mig at spørge ordføreren om den her ensartethed, man gerne vil have i forhold til velfærden til de ældre. Hvis nu kommunerne ikke lever op til de standarder, som ordføreren taler om, er ordføreren og ordførerens parti så villige til at gå ind og kigge på det kommunale selvstyre og sætte nogle flere restriktioner i forhold til kommuner, der ikke vil leve op til den standard og ensartethed, man finder ud af at lave her fra Folketingets side?

Værsgo.

Jeg tror faktisk, at en væsentlig del af det her vil komme af sig selv. For jeg tror sådan set, at den enkelte plejehjemsleder og de enkelte medarbejdere på hvert enkelt plejehjem og hver eneste hjemmeplejeenhed er drevet af at gøre det så godt som overhovedet muligt. Det er der også mange engagerede kommunalbestyrelsesmedlemmer rundtomkring der er. Så alene det, at vi får adgang til nogle kvalitetsindikatorer, der gør, at man kan se sort på hvidt, at man godt nok klarer det dårligt i forhold til nabokommunen i forhold til ældre, der bliver indlagt, tror jeg jo vil løfte kvaliteten.

Men det er klart, at det jo også er noget, der vil give os mulighed for at kigge på de områder, hvor der er for stor og for uacceptabel en forskel, og det vil jo være noget, der vil være oplagt for en regering at tage op i forhandlinger med kommunerne.

Tak. Fru Stine Brix, Enhedslisten.

Tak for det. Socialdemokratiet er jo en del af velfærdsaftalen, som den hedder, sammen med regeringspartierne og Dansk Folkeparti, hvor det er aftalt, at danskernes pensionsalder løbende skal stige, så hvis man i dag er 30 år, kan man se frem til en pensionsalder på 73 år. Jeg har allerede flere gange i den her debat spurgt til det her tema om en differentieret pensionsalder, som 3F i går meldte ud at de støtter. Jeg har også set, at der er et stort flertal i befolkningen, som synes, det vil være en god idé, at man kunne få mulighed for at trække sig tilbage tidligere, hvis man har haft et langt arbejdsliv, f.eks. startet tidligt efter folkeskolen.

Så har jeg bemærket, at Socialdemokratiet også er begyndt at rykke sig i den debat og være mere positiv over for at gå den vej. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Socialdemokratiets ordfører, om der kommer et mere konkret forslag inden valget om, hvordan man forestiller sig det. Vi har jo lagt et forslag frem fra Enhedslistens side, men sidder man og bakser med noget konkret, eller er det mere bare sådan en positiv tilkendegivelse, ligesom ministeren da også synes, at det er en spændende tanke?

Værsgo.

Det er altid så godt, når man får at vide, at noget er en spændende tanke, og man kan høre, at det faktisk betyder det stik modsatte. Det vil jeg ikke kaste mig ud i her. Jamen Enhedslisten har vel også bemærket, at en af de kampe, som Socialdemokratiet i den seneste periode har kastet sig allermest ind i i dansk politik, har været at få bremset regeringens drømme om at hæve danskernes pensionsalder yderligere. Det fik vi heldigvis afværget sammen med Dansk Folkeparti, og man kan jo ikke lade være med at have en frygt i maven for, at regeringen gennemfører det, så snart de får mulighed for det – hvis de får mulighed for det. Så det er jo en væsentlig diskussion at holde i live.

Jeg er også meget enig med ordføreren og vel i øvrigt også de andre ordførere, som ordføreren har spurgt om det her, i, at vi har et problem med mennesker, som har et hårdt fysisk arbejde eller sådan set også i nogle tilfælde et hårdt psykisk arbejdsmiljø, som er slidt helt ned, og som i slutningen af deres arbejdsliv må være på medicin dagligt for at klare arbejdspresset og for overhovedet at kunne stå op og gå på arbejde. Her skal der gøres noget, men det ligger nok over min lønramme at stå på talerstolen i dag og lancere noget fra Socialdemokratiets side.

Tak. Værsgo, fru Stine Brix.

Det er helt rigtigt, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og i øvrigt også Enhedslisten og SF – det er jo det, der gør, at der er et flertal – sammen har blokeret for, at man kunne komme igennem med at hæve pensionsalderen yderligere med ½ år ud over det, der allerede er planlagt. Og det er rigtig godt. Men det ændrer jo ikke ved, at næste gang Folketinget skal tage stilling til pensionsalderen, og det bliver allerede i 2020, skal man tage stilling til, om man vil hæve pensionsalderen til 69 år. Det er Socialdemokratiet jo i dag bundet af i det forlig. Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge, om man går med planer om at opsige det velfærdsforlig, så vi f.eks. kunne diskutere, hvordan en differentieret pensionsalder kunne indrettes, eller om man vil stemme imod, næste gang Folketinget helt konkret skal tage stilling til, om pensionsalderen skal hæves til 69 år.

Værsgo.

Lad mig bare gøre det helt klart, at der er en alt for stor ulighed, når det kommer til, hvor mange gode år vi har med konen eller manden og børnebørnene efter pensioneringen. Der er en alt for stor ulighed. Det er både, når det kommer til antallet af år og kvaliteten af de år; hvor mange dage man kan stå ud af sengen uden at skulle spise smertestillende piller, også efter at arbejdslivet er slut. Derfor skal vi kigge på det. Det tror jeg også at Socialdemokratiet har forpligtet sig til, men det tilkommer altså ikke mig som ældreordfører i en debat om initiativer inden for ældreområdet inden årsskiftet at begynde at rulle de planer yderligere ud. Men jeg har noteret mig både en opbakning til det og en tilkendegivelse af, at andre også synes, det er et vigtigt spørgsmål, og så ser jeg frem til de diskussioner, vi kommer til at have om det.

Tak. Fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil bare gerne spørge fru Astrid Krag, hvordan det kan være, at hun skælder så meget ud på regeringen og på ældreministeren for ikke at have prioriteret ældreområdet, når nu vi kan konstatere, at den her regering har prioriteret ældreområdet væsentlig højere end den tidligere regering, som fru Astrid Krag selv var en del af. Så jeg forstår ikke den skælden ud på den her regering. Hvorfor gjorde man ikke mere, da man selv sad i regering? Og hvordan kan vi fremover være sikre på, at vi kan stole på Socialdemokratiets løfter om at gøre mere i forhold til de indsatser?

Værsgo.

Det var jo da i hvert fald sådan opbygningsmæssigt fuldstændig det samme spørgsmål, som jeg fik fra Venstres ordfører, men jeg skal gerne prøve at svare igen.

Lige nu står vi i en situation, hvor dansk økonomi har det godt. Vi er for længst igennem krisen; der er overskud; økonomien er holdbar; vi har faktisk mulighed for at investere der, hvor det halter. Og et af de steder, hvor det halter, hvor arbejdsmiljøet er presset i bund, og hvor danskernes tillid begynder at smuldre, er på vores ældreområde. Og derfor ligger det da, synes jeg, lige på den flade, at vi skal bruge den sunde og stærke økonomi til at investere her og også investere i vores sygehuse, i nærhospitaler, i flere sygeplejersker, i at sikre alle danskere en praktiserende læge. Det kan vi nu. Men vi kan kun bruge pengene én gang. Så når man ligesom regeringen synes, det er vigtigt at reservere penge til skattelettelser – om de så igen skal gå til privatfly og lystyachter, som i den her finanslov, eller hvad de nu skal gå til – så kan man ikke bruge de penge på velfærden. Og det er jo her, vi er grundlæggende uenige.

Vi har lagt et sundhedsudspil frem, der bl.a. indeholder en lang række forbedringer for de ældre patienter, hvor vi kan investere 53 mia. kr. mere frem mod 2025. Det er jo mere, end den her regering har i alt til velfærden, fordi man insisterer på at reservere en meget stor sum frem mod 2025, som man ikke vil bruge på vores velfærd, fordi man vil have råd til skattelettelser. Det er en grundlæggende politisk uenighed, i forhold til hvordan vi kigger fremad nu. Da vi havde magten, var vi i en økonomisk krise. Der blev i øvrigt brugt 3 mia. kr. mere på velfærd, da vi gik ud af regeringskontorerne, end da vi gik ind i dem. Men det er altså en væsensforskel. Og det bliver regeringen også nødt til at stå på mål for. Jeg tror ikke, I klarer jer igennem en valgkamp, hvor I snakker om krisetid i Danmark og handler, som om vi stadig står i den, for det gør vi ikke. Vi har faktisk råd til at investere i vores velfærd nu. Det kan danskerne også godt se. Lad dem nu få et ærligt politisk valg omkring det.

Vær venlig at huske, at man skal trykke sig ind.

Men værsgo til fru May-Britt Kattrup.

Tak for det. Det lyder meget som det, Socialdemokratiet sagde, inden de gik til valg sidste gang, hvor de så i valgperioden gjorde det stik modsatte. Og der er det bare, jeg siger: Hvordan skal vi stole på Socialdemokratiets løfter den her gang? Allerede inden valget mangler vi en finansiering for alle de mange milliarder. Man siger bare, at det kan man tage fra råderummet, men råderummet er skabt på grund af reformer, som Socialdemokratiet jo selv har været med til at lave, og hvordan skal der skabes råderum fremover, hvis man bare bruger af råderummet uden at komme med initiativer til, hvordan der skal være et råderum fremover? Hvordan skal det her finansieres fremover? Det hører vi jo intet om fra Socialdemokratiets side. Og den her regering (Formanden (Pia Kjærsgaard): Ja tak! ) har allerede brugt 5,5 mia. kr. ...

Når jeg siger ja tak, er det, fordi man skal stoppe.

Værsgo.

Tak, formand. Det der hænger jo simpelt hen ikke sammen. Altså, hvordan kan man både sige, at der mangler finansiering, og så sige, at vi – hvilket jo er ganske rigtigt – peger på, at en del af det her finansieres af råderummet, som er skabt af reformer, vi har lavet? Der er et råderum, ja, fordi vi har gennemført reformer og lavet svære politiske prioriteringer, som fik Danmark ud af krisen. Og derfor står vi i en helt anden situation, end vi gjorde, da vi overtog regeringskontorerne. Det hul, der var i kassen, var jo langt dybere, end hvad den daværende regering havde givet udtryk for. Det var langt dybere. Og man kan ikke trylle; man kan ikke bruge penge, der ikke er der.

Men nu er vi jo alle sammen enige om, også regeringen, at der er skabt et råderum frem mod 2025 på grund af de reformer, vi har lavet, og der peger vi bare helt stilfærdigt på, at vi mener, det råderum skal bruges på at investere i det, vi er fælles om: vores ældrepleje, vores sygehuse, vores børnehaver, vores folkeskole – det, vi er fælles om, og det, som alle danskere er afhængige af for at have en tryg hverdag. Det vil den nuværende regering ikke – fred være med det – men gå da frem med det projekt til danskerne i stedet for at gå frem og snakke om tiden, da Danmark stod i en dyb økonomisk krise. Det holder simpelt hen ikke.

Tak. Så er der ikke flere spørgsmål eller kommentarer til ordføreren. Så er det Venstres ordfører, fru Jane Heitmann, værsgo.

Tak, formand. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten om danskernes alderdom her i Folketingssalen. Jeg vil også gerne kvittere for det gode samarbejde med Dansk Folkepartis ældreordfører. Vi har let ved at finde hinanden på ældreområdet, for vi deler en fælles ambition om, at vores ældre skal tilbydes en værdig pleje og omsorg, og for os i Venstre er det og har det siden regeringsskiftet i 2015 været et kardinalpunkt at sikre en værdig ældrepleje, for det var trist under den tidligere socialdemokratisk ledede regering at følge med på sidelinjen, hvor man jo skar 3,5 mia. kr. i kommunernes serviceramme for 2011-2015. Og heldigvis pegede vælgerne på en borgerlig regering i 2015, og med den fik Danmark en ældreminister. Det siger noget om, hvor fokus og tyngde lægges, også efter at den ny trekløverregering så dagens lys for et par år siden. For med trekløverregeringen er ældreområdet en af topprioriteterne.

Jeg vil også gerne kvittere for det gode samarbejde med ældreministeren og den lydhørhed, som jeg altid bliver mødt med, når jeg på vegne af Venstre kommer med forslag og ideer til, hvordan vi sammen kan sikre en værdig alderdom for vores ældre. De fleste har arbejdet gennem et langt liv og bidraget til fællesskabet og den fælles kasse. Vores ældregeneration kan vi i høj grad takke for den velfærd, som vi både selv, men også vores børn nyder godt af i dag, og den indsats fortjener respekt. Og med til at vise respekt hører også, at vi sikrer, at vores ældre både nu og i fremtiden kan gå alderdommen trygt i møde. Jeg bliver umådelig trist, når jeg kan læse om ældre medicinske patienter, der ligger til offentligt skue på hospitalsgange, ældre mennesker, der ligger i timevis med fyldt ble eller ikke kan komme på toilettet, eller ældre mennesker, som spiser ussel mad, ikke kommer i bad eller blot lever i et hjem, hvor nullermændene flyver om ørerne. Det kan vi ikke være bekendt.

Vi har et fælles ansvar, både os på Christiansborg, i regionerne og alle jer ude i kommunalbestyrelserne, for at sikre, at ingen ældre oplever at blive hverken glemt eller klemt. Meget ældrepleje og omsorg bliver prioriteret, planlagt og udført i kommunerne tættest på borgerne, og kommunerne har jo høj frihed til selv at indrette deres tilbud lokalt. Og det giver god mening. Men hånden på hjertet så bliver jeg hamrende ærgerlig, når vi fra Christiansborg stiller økonomi til rådighed, f.eks. til en klippekortordning, som sikrer, at ældre kan komme en tur i skoven eller opleve et gensyn med barndommens gade, og så kan vi høre f.eks. fra Odense Kommune, at når pengene overgår til blokken, så forventer kommunen at nedlægge den ordning, som skulle sikre vores ældre mere selvbestemmelse. Det er altså en ommer, Odense.

Nu har vi igen med satspuljeaftalen og den nye finanslovsaftale sammen med Dansk Folkeparti prioriteret midler til ældreområdet, fordi vi har en ambition om at få gjort op med bl.a. ensomhed, mistrivsel, tab af livsmod og de rekrutteringsudfordringer, som vi åbenlyst har, for nu blot at nævne et par områder. Og en værdig alderdom handler i høj grad om det gode ældreliv, men hvad er det gode ældreliv? Det skal vi sammen finde ud af. For det handler om overgangen fra et aktivt arbejdsliv til et aktivt pensionistliv, det handler om ens familie og pårørende, det handler om stærke fællesskaber med givende aktiviteter og om en værdig død. Jeg kunne fylde en hel tale med initiativer fra både finanslov og satspulje, som allerede er taget, for at vi kan gå vores alderdom trygt i møde. Værdighedsmilliarden, en pulje til at sikre flere varme hænder i ældreplejen, en pulje til nye køkkener på landets plejehjem, så flere kan mærke duften af veltilberedt mad, en ny demenshandlingsplan og et helt nyt nationalt Videnscenter for en værdig ældrepleje, som skal hjælpe ældreområdets aktører med hele tiden at være skarpe på, hvordan vi bedst sikrer en værdig ældrepleje og omsorg.

Jeg fyldte 50 år i sidste måned og tænker, at det kan vare længe, før jeg får brev fra Ældre Sagen. Og jeg glæder mig over at være midt i livet med udsigten til en alderdom, godt nok om flere år, men hvor vi allerede nu har taget vigtige skridt, så både nutidens og fremtidens ældre trygt kan gå deres alderdom i møde, særlig hvis danskerne peger på en blå regering efter valget. For med økonomiaftalen med KL alene er servicerammen jo løftet med 1,7 mia. kr., og med finansloven for 2018 var ældreområdet det velfærdsområde, som fik tilført flest penge. Og lad mig så afslutningsvis understrege, at vi fra Venstres side fuldt ud er klar over det demografiske træk, som kan være en udfordring, men hånden på hjertet så skal vi ikke alene lade vores økonomi styre af djøf'ernes excelregneark, men vi skal også huske på, at parametre som bedre ledelse, styring og tilrettelæggelse samt ny velfærdsteknologi ikke kan omsættes direkte i aktuelle regneark, men vi vil høste gevinsterne på sigt.

Endnu en gang tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten og tak til ældreministeren for det gode samarbejde. Jeg skal hilse fra Det Konservative Folkeparti, som desværre ikke har mulighed for at være til stede i salen i dag.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig blot erklære mig enig med ordføreren, for jeg bliver også forstemt, når det er sådan, at jeg hører om overbelægning på medicinske afdelinger og fyldte bleer og nullermænd, der flyver om ørerne. Jeg bliver også ked af det, når det er sådan, at jeg konstaterer, at der ikke er tid til en tur i skoven. Men man kan jo kun bruge pengene én gang.

Så jeg vil blot høre ordføreren, om ordføreren ikke er enig i, at finansministerens egne tal viser, at den demografiske udvikling forudsætter, at der afsættes flere penge til ældreområdet end det, som regeringen selv har prioriteret i finansloven, og at det altså betyder, at flere og flere ældre skal deles om de samme for få penge.

Værsgo.

Nu ved jeg ikke konkret, hvad det er for et spørgsmål eller svar, som SF's ordfører hentyder til eller refererer til. Jeg kan blot konstatere, at med den her regering er velfærden løftet betragteligt. Alene på sundhedsområdet har vi tilført mere end 5,5 mia. kr. Den kommunale serviceramme er løftet med 2,5 mia. kr. Så der er slet ingen tvivl om, at den her regering har prioriteret vores fælles velfærd, også for de ældre.

Værsgo til fru Kirsten Normann Andersen.

Men jeg underkender sådan set ikke det, regeringen har prioriteret, men jeg tænker, at hvis vi også i fremtiden skal sikre, at borgerne får den nødvendige hjælp, bliver vi jo nødt til at tage højde for, at flere og flere ældre også kræver flere og flere penge. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at regeringen har underfinansieret velfærden med 2 mia. kr. Hvad tænker ordføreren om det?

Værsgo.

Nu siger ordføreren, at flere ældre kræver flere penge. Jeg tror ikke, at man sådan bare fuldstændig ud i det blå kan lave sådan en en til en-sammenligning. Jeg tror, der er rigtig mange ting, man skal tage højde for. Jeg nævnte faktisk et par af dem i min ordførertale. Det handler om bedre ledelse, det handler om styring, det handler om tilrettelæggelse, men det handler også om, hvordan man f.eks. ibrugtager ny velfærdsteknologi. Og så skal man ikke glemme, at ja, der bliver flere ældre, men flere ældre er sundere gennem længere tid af livet. Det betyder, at plejebehovet, plejetyngden ikke nødvendigvis er den samme som den, vi kendte for bare måske 5 eller 10 år siden. For heldigvis lever vi længere, men vi er også sundere i længere tid af livet. Det er jo den gode historie.

Så er det fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Og den gode historie er jo netop med i det, ordføreren nu kalder regneark og noget værre djøferi, selv om det kommer fra Finansministeriets regnemaskiner, som regeringen også selv baserer sin politik på. Altså, vil ordføreren ikke bare bekræfte, at når Finansministeriet regner ud, hvad der er behov for i forhold til demografien, så kigger man på sund aldring, og man kigger på effektiviseringer i den offentlige sektor? De her ting er regnet med, og derfor er det opfundet til lejligheden, når ordføreren begynder at bruge tiden på at sætte spørgsmålstegn ved det. Det må ordføreren meget gerne bekræfte. Og så vil jeg bare sige til ordføreren sådan helt fredsommeligt: Altså, ja, selvfølgelig bliver der brugt flere penge på velfærd.

I den tid, I har været i regering, er der kommet 50.000 flere patienter på vores sygehuse. Der er kommet lige så mange flere ældre, som jeg tror svarer til hele Herning – sådan synes jeg der var nogen der stillede det op. Men det, vi ser lokalt, er jo, at kommunerne hvert eneste år, når de skal lave budgetter, må spare. Og derfor vil jeg bare sige, at med den her nyfundne tro, som Venstres ordfører har fået, på, at man bare kan gøre tingene smartere, kan vi så få nogle eksempler, som kommer til at bone ud? Altså, jeg mener eksempler på, hvad man kan gøre smartere i morgen, end man kan i dag.

Værsgo.

Det, jeg sagde, i min ordførertale, var, at man ikke alene skal lade økonomien styre af djøf'ernes excelregneark. Det var det, jeg sagde. Jeg kan godt sige til den socialdemokratiske ordfører, at jeg også bliver umådelig trist, når jeg ser eksempler på, at der er kommuner, der føler sig kaldet til at spare på ældreplejen – særlig set i lyset af at regeringen jo har løftet området, som jeg nævnte i min ordførertale. Med finansloven for 2018 var ældreområdet det område, som fik tilført flest velfærdskroner, om man så må sige. Jeg har også nævnt, at vi har løftet sundhedsområdet – det er løftet – med 5,5 mia. kr. eller mere end 5,5 mia. kr., siden Venstreregeringen trådte til i 2015. Så jeg bliver da ærgerlig, når man ude i kommunerne prioriterer på den måde. Og det er jo vigtigt at holde fast i, at det er en kommunal prioritering, hvordan man bruger midlerne derude. Men vi har i høj grad understøttet den kommunale økonomi med midler fra Christiansborg til klippekortordninger, værdighedsmilliarder, og jeg kunne nævne mange andre initiativer.

Tak. Fru Astrid Krag, værsgo.

Det er da en regeringsordfører, der skyder ansvaret fuldstændig fra sig. Altså, kommunerne træffer jo ikke deres beslutninger og deres prioriteringer i et tomrum. Senest er det kommet frem, at under den nuværende regering har man underfinansieret velfærden med 4,4 mia. kr., og det er altså mange penge både først og sidst på måneden, og også når det kommer til ansvaret for vores ældre borgere.

Så jeg vil bare spørge Venstres ordfører: Anerkender Venstres ordfører slet ikke, at kommunerne selvfølgelig er afhængige af, om vi har en regering, der vil lade tilstrækkeligt med penge følge med det stigende antal ældre, det demografiske pres, og det, at der kommer flere børn? Det er jo ikke nok, at der kommer lidt flere penge, hvis der kommer markant flere ældre, og det er jo det, vi kigger ind i. Så skal den her nye anti-djøf-snak forstås sådan, at Venstre ikke længere anerkender det demografiske træk, som Finansministeriet udregner det?

Ordføreren.

Vi i Venstre fraskriver os på ingen måde ansvaret for danskernes velfærd. Tværtimod er vi jo gået til opgaven med krum hals for at rette op på noget af, hvad skal man sige, den triste udvikling, som vi så under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, hvor man jo skar i kommunernes serviceramme med 3,5 mia. kr. Vi har omvendt løftet kommuners serviceramme med 2,5 mia. kr. Vi har med den seneste finanslov for 2019 løftet ældreområdet med 650 mia. kr. Vi har år efter år prioriteret danskernes velfærd. Vi har løftet ældreområdet med ... Jeg ved ikke, om jeg fik sagt 650 mia. kr. Jeg mente 650 mio. kr. Undskyld, det var en fortalelse – det går vildt for sig, man kan godt lade sig rive med af debatten. Men bottom line er, at vi fraskriver os intet ansvar.

Tak. Man kan lade sig rive så meget med, at man overskrider taletiden, og det har der været en tendens til på det sidste. Jeg anerkender også, at det er et emne, der kalder på følelser, men vi skal alligevel passe på.

Fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes jo, at det billede, som Venstres ordfører tegner af, hvordan dagligdagen er for mange ældre, var troværdigt; det her med, at mange af de ældre, som er for svækkede til selv at klare rengøringen, lever med, at der er mange nullermænd og krummer og for nogles vedkommende også decideret beskidt i deres hjem. Vi har også set en udvikling, hvor det faktisk på ganske få år er blevet normen. I mere end halvdelen af landets kommuner får man tilbud om kun at komme i bad én gang om ugen, hvis man ikke selv kan klare det, og det siger jo noget om, at til trods for at der er tilført midler – det anerkender jeg der er – så er det beløb bare slet, slet ikke fulgt med det behov, som der er derude. Det skyldes jo det forhold, at der bliver flere og flere ældre i det her land, også flere og flere ældre, som har brug for hjælp til at kunne klare at komme i bad, få gjort rent, få købt ind, komme ud osv.

Derfor kunne jeg egentlig godt tænke mig at spørge, om Venstres ordfører ikke anerkender, at vi slet ikke kan følge med det behov, der er derude i dag, og at det er derfor, virkeligheden ser ud, som Venstres ordfører beskriver det, når man besøger nogle af de ældre, som ikke selv kan klare rengøring, bad osv.

Tak. Værsgo.

Der foregår rigtig meget godt ude i ældreplejen, og vi har rigtig mange dygtige mennesker ansat, som hver evig eneste dag går på arbejde og yder en på alle måder prisværdig indsats. Men vi har også set eksempler på ældre, som har ligget for længe i sengen med en våd ble, eller ældre, der ikke får gjort ordentligt rent. Jeg nævnte nogle eksempler i min ordførertale. Ja, det har vi set eksempler på, og det er jo derfor, at bl.a. vi fra Venstres side sammen med de øvrige partier i regeringen og sammen med Dansk Folkeparti har sat det som mål at løfte barren, og det har vi jo gjort med finansloven, vi har gjort det ved at prioritere en ældreminister, som jo ene og alene kerer sig om hele ældreområdet. Vi har løftet den kommunale serviceramme med økonomiaftalen med KL for 2019, og alene med den aftale løftede vi servicerammen med 1,7 mia. kr. Så vi anerkender da i høj grad, at der også er brug for økonomi, og at der er brug for et økonomisk fokus. Det er jo derfor, vi år efter år sammen har prioriteret ældreplejen økonomisk.

Tak. Så er det den sidste korte bemærkning fra fru Stine Brix.

Venstres ordfører forsøger nu at gøre det til et spørgsmål om, at der findes få eksempler. Det er normen! Det er normen, når Ældre Sagen har undersøgt, hvad servicestandarderne er rundtomkring i kommunerne i dag. I forhold til hvor ofte man kommer i bad, er det mest almindelige, at det kun er én gang om ugen. Der er ikke bare tale om en enkelt kommune her eller en enkelt kommune der. Og det handler ikke om, at jeg underkender det arbejde, som medarbejderne i ældreplejen laver, for det er ikke dem, der bestemmer, hvad servicestandarden er, for det er givet af kommunen, og det er givet af, hvor mange penge man har til opgaven. Det er fint, at der kommer flere penge, men der kommer massivt flere ældre, og det er derfor, det bliver normen derude i dag.

Tak. Værsgo.

Det var jo lige præcis det, jeg sagde i min ordførertale, nemlig at vi har et fælles ansvar for at sikre en værdig ældrepleje. Vi politikere på Christiansborg har et ansvar for at sikre en god økonomisk ramme, og kommunerne har da et enormt stort ansvar for at fylde den ramme ud og prioritere ældreområdet.

Tak. Og så er der ikke flere korte bemærkninger til fru Jane Heitmann. Fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak til Dansk Folkeparti for at tage initiativ til dagens debat om, hvilke tiltag regeringen vil igangsætte inden årsskiftet for at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde. Det er et både relevant og aktuelt spørgsmål, og jeg tænker, at det er helt okay, at vi ser bort fra det der med inden årsskiftet. Jeg ved godt, at det kan tage lang tid at få en sag fremmet i Folketingssalen, så jeg tror, intentionerne har været, at vi fik debatten lidt tidligere på året.

Det er jo en overskrift, der kan rumme rigtig mange temaer. De to temaer, som jeg har valgt at trække frem, er dels spørgsmålet om tilbagetrækning – det ved vi har rigtig stor betydning for mange danskere, når de tænker på deres fremtidige alderdom – dels spørgsmålet om den ældrepleje, der er til dem af os, der får brug for det.

For et par dage siden læste jeg på Avisen.dk en overskrift, hvor 30-årige Chris Jakobsen, der arbejder som slagteriarbejder, sagde, at han ikke kan holde til det tempo, han arbejder i, til han fylder 73 år. Og han sagde, at han drømmer om en alderdom, hvor han kan spille bold med børnebørnene, men det tvivler han på er muligt, når han har udsigt til at skulle arbejde, til han bliver 73 år.

Danmark ser ud til at få Europas højeste pensionsalder, og det skyldes det forlig, som regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har indgået, om, at pensionsalderen løbende vil stige. Det vil især ramme dem, som har hårde, fysisk nedslidende job – det siger sig selv – nemlig slagteriarbejdere som f.eks. Chris, der var i avisen forleden dag, rengøringsassistenter, jord- og betonarbejdere og også social- og sundhedshjælpere, som jo også er nogle af dem, der arbejder inden for ældreområdet.

Når LO spørger ud i befolkningen, viser det sig, at der faktisk kun er en ud af fem danskere – altså lige omkring 20 pct. – som er trygge ved, at der er en ordning, som tager hånd om dem, i tilfælde af at de bliver nedslidt. Det er altså et af de steder, hvor vi virkelig oplever en utryghed, når vi ser ind i vores egen personlige fremtid.

Som jeg har nævnt i debatten allerede her i dag, besluttede 3F i går, at de nu mener, at vi skal indføre differentieret pensionsalder. Det har vi længe ment i Enhedslisten, og vi har også foreslået, at vi laver en ordning, hvor man efter 40 år på arbejdsmarkedet har mulighed for at trække sig tilbage.

Jeg må jo bare konstatere, at her kommer regeringen på ingen måde de danskere, som frygter for deres alderdom, i møde. Tværtimod har man tidligere meldt ud, at man ønskede at hæve pensionsalderen endnu mere end det, der ellers er aftalt. Heldigvis er det blevet forpurret af Enhedslisten, SF, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Men Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står jo stadig bag det forlig, som betyder, at Chris har udsigt til en pensionsalder på 73 år.

Et andet punkt, der er afgørende for, om vi kan gå vores alderdom trygt i møde, er ældreplejen, som jo også har været genstand for en del af debatten i dag. Også her må jeg desværre konstatere, at det halter alvorligt. Mere end halvdelen af de danskere, som er over 40 år, er utrygge ved, om ældreplejen vil være tilstrækkelig, når de får brug for den engang. Det viste tryghedsmålingen fra 2017. Og det er jo forståeligt, for ældres velfærd er under et kraftigt pres.

Siden 2008 er der forsvundet mere end 6 millioner hjemmehjælpstimer, på trods af at der i samme periode er kommet 23 pct. flere ældre over 65 år. Altså, kurven for antallet af ældre går opad, og kurven for antallet af hjemmehjælpstimer går nedad. Det betyder ganske enkelt, at der er svækkede ældre, som ikke får den hjælp, de har brug for. Og for de ældre, som modtager hjemmehjælp, bliver der længere og længere mellem besøgene. I dag er det blevet almindeligt, at ældre, som har brug for hjælp til at komme i bad, kun får et bad en gang om ugen. Og det er jo en udvikling, som er accelereret bare inden for de sidste 3 år.

På plejehjem er kvaliteten også under et voldsomt pres. I nogle kommuner er bemandingen så ringe, at det går ud over medarbejdernes mulighed for at yde en værdig pleje og omsorg. Og vi ved, det er almindeligt, at man som nattevagt på et plejehjem har ansvar for omkring 24 beboere. Og der er også eksempler på, at man alene har ansvar for op til 42 beboere.

Det er i høj grad de ældre, som har betalt for den økonomiske krise, både med senere tilbagetrækningsalder og ringere velfærd, og den seneste finanslov er desværre ikke til megen hjælp. Den vil betyde yderligere nedskæring af ældreplejen, fordi kommunernes økonomi slet ikke kommer til at modsvare de mange flere ældre, som får brug for hjælp i de kommende år.

Jeg må sige – hvis jeg skal sige noget positivt – at det dog var en ærlig udmelding fra Dansk Folkeparti til Altinget, da man sagde, at velfærd ved de her finanslovsforhandlinger ikke var førsteprioriteten. Det vil i høj grad blive de svageste ældre, som betaler prisen for den prioritering.

Tak til fru Stine Brix. Så skal vi videre i ordførerrækken, og det er fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance, og det foregår endda her fra talerstolen.

Med den her forespørgsel synes jeg måske, at forespørgerne stiller lidt for store krav til regeringen. Jeg er jo enig i, at regeringen skal sikre, at der er en tryg og værdig ældreomsorg, men at sikre, at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde, virker som en lidt svær opgave at løse, især her inden årsskiftet. Det er svært, fordi alderdommen har det med at føre diverse uundgåelige fysiske og mentale udfordringer med sig. Eksempelvis sker der en helt naturlig ældning af kroppen, som er umulig at undgå, og så har jeg slet ikke nævnt livsstilssygdomme og aldersbetingede sygdomme. De senere år har forekomsten af livsstilssygdomme været stigende, men det skyldes bl.a. et positivt fænomen, nemlig at vi lever længere. Med alderen følger der nu engang sygdomme og diverse lidelser, hvorfor det bogstavelig talt er umuligt at sikre alle danskere en tryg alderdom. Når alt kommer til alt, har alderdommen også en ende, og den skal så gerne være så værdig som muligt.

Men det, vi kan gøre, og det, Liberal Alliance mener at vi bl.a. bør gøre i forhold til alderdommens udfordringer, er at sikre, at vores nuværende og kommende ældre får en hjælp, som afspejler deres forskellige behov. Vi skal sikre, at der er en tryg og værdig ældreomsorg. Vi skal sikre, at de ældre har en stor valgfrihed, når det kommer til serviceydelser, der kan opfylde den enkeltes behov. Ældre skal have mulighed for at leve det liv, de selv ønsker, og vi har et ansvar for, at de fysiske og praktiske begrænsninger, vores ældre medborgere måtte have, minimeres mest muligt.

Jeg synes faktisk, at vores regering, bl.a. sammen med Dansk Folkeparti, har leveret på ovenstående og givet ældreområdet et tiltrængt løft, bl.a. med en handlingsplan for det gode ældreliv, hvor der er afsat 167,6 mio. kr. til bl.a. en god overgang til ældrelivet og en målrettet indsats for de svageste ældre samt en lang række sammenhængende indsatser for 36 mio. kr. imod mistrivsel og ensomhed hos vores ældre medborgere. Og med den seneste finanslov er der afsat yderligere 650 mio. kr. til at afhjælpe ensomhed og mistrivsel hos ældre. De ældre har også fået en større valgfrihed under denne regering, bl.a. med plejehjemsoversigten og klippekortet til plejehjemsbeboere, som i den grad forbedrer ældres valgfrihed. Klippekortet kan give vores ældre mulighed for at disponere over klip, som kan gå til ekstra hjælp og støtte i løbet af ugen eller til aktiviteter, som ligger ud over den eksisterende plejeindsats.

I Liberal Alliance er vi derfor af den overbevisning, at ældreområdet de seneste år har fået et markant, men også tiltrængt løft, bl.a. med føromtalte initiativer samt mange andre, som jeg overhovedet ikke kan nå at berøre her i min tale. Liberal Alliance støtter derfor det forslag til vedtagelse, som blev læst op af hr. Jeppe Jakobsen.

Tak. Der er korte bemærkninger, og først er det fra hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg er da sådan lidt ærgerlig over, at Liberal Alliances ordfører mener, at det er for meget at bede om, for det er et citat af ældreministeren. Det var ældreministerens ambition med sit virke som ældreminister, at danskerne med tryghed kan gå deres alderdom i møde.

Værsgo til ordføreren.

Jamen jeg tror også, at ordføreren opfattede ironien i det, altså at det var lidt meget at bede om, at danskere trygt kan gå deres alderdom i møde, men at vi kan sørge for en tryg ældreomsorg.

Tak. Så er det fru Astrid Krag, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil spørge Liberal Alliances ordfører, for i Liberal Alliance taler man jo meget om, at det offentlige skal køre længere på literen. Det er ikke i sig selv noget ønskværdigt, og jeg ved ikke, om Liberal Alliance ønsker nulvækst eller decideret minusvækst i den offentlige sektor, men det kan ordføreren måske lige opklare. Men jeg vil spørge helt konkret til de her 3.700 færre fuldtidsansatte i ældreplejen: Er det set med Liberal Alliance-briller en god udvikling, at vi, siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, har fået 3.700 færre fuldtidsansatte i ældreplejen?

Ordføreren.

Vi erkender klart, at der mangler bl.a. sosu-assistenter, og at vi har en udfordring dér, er der ingen tvivl om, men der er heller ingen tvivl om, at man altså ikke kan sætte det her op en til en. Når de her opgørelser bliver lavet over, hvor mange der mangler, både af personer og af investeringer og indsatser, medregner man hele tiden kun den ene side i fremskrivningen. Man medregner kun, hvor mange ældre der kommer, men man medregner ikke udviklingen i teknologisk innovation, i smartere arbejdsgange, i sund aldring. De ting medregner man ikke, og det er man nødt til at gøre, når man skal fremskrive.

Så er det fru Astrid Krag.

Det her er jo et tilbageblik på, hvad er sket i antallet af fuldtidsansatte, fra Lars Løkke Rasmussen blev statsminister og til i dag. Så der er sådan set ikke så meget fremskrivningsusikkerhed. Der kan man se, at der er 3.700 færre fuldtidsansatte i vores ældrepleje, og det vil jeg bare gerne spørge om, altså om Liberal Alliance gerne vil have en lavere vækst i den offentlige økonomi end den, vi har. Som det ene spørgsmål: Mener Liberal Alliance, at vi skal have nulvækst eller decideret minusvækst? Som det andet: Mener Liberal Alliances ældreordfører, at det er positivt, at der er kommet 3.700 færre fuldtidsansatte i vores ældrepleje, siden Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, bl.a. med Liberal Alliances støtte?

Ordføreren.

Jeg har ikke set den opgørelse, og jeg ved ikke, om den kun omfatter sundhedspersonale, eller om den også omfatter administrativt personale på området og gartnere, og hvad der ellers kunne medregnes. Så det ved jeg ikke. Det, som er vigtigt, er, at der på fagområdet er det personale, der skal være. Og selv om Liberal Alliance gerne ser, at vi laver en effektivisering af hele den offentlige sektor, går den effektivisering på det administrative og ikke på de varme hænder. Så det er det, vi ønsker. Der skal være de varme hænder, som der skal være.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg blev også lidt bekymret over, at ordføreren sådan lød, som om hun var ved at aflyse den politiske ambition om, at vi også kan arbejde med tryghed og bør gøre det – ja, det var lige før, jeg var ved at tage på juleferie – ikke mindst set i lyset af, at ordføreren jo selv peger på, at når vi bliver ældre, bliver vi også sygere. Det følger bare med alderdommen, at der kommer noget til os, og det betyder også, at flere mennesker får brug for sygehuset, og at flere mennesker ender med at få brug for pleje og omsorg, specielt når vi også bliver flere og flere ældre. Det ved vi jo. Demografien siger, at lige foran os venter der rigtig, rigtig mange ældre over 80 år, og vi skal kunne tage hånd om dem.

Så derfor vil jeg selvfølgelig også bare spørge ordføreren, om ordføreren ikke tænker, at ambitionen i forhold til at sikre, at økonomien følger med den demografiske udvikling, burde være et udtryk for, at man bliver nødt til at gøre det for at følge med den demografiske udvikling.

Ordføreren.

Det er da helt klart, at vi tager højde for den demografiske udvikling. Da vi gik til valg sidste gang, var Liberal Alliance faktisk det parti, som havde afsat flest penge til demografisk udvikling, 26 mia. kr., og de var vel at mærke finansieret, hver en øre. Så vi har i høj grad øje for den demografiske udvikling, og det er også derfor, vi har medvirket til, at den her regering har prioriteret ældreområdet så højt, som vi har.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Jeg tror, der er langt til 26 mia. kr. til ældreområdet i den her regeringsperiode. Er det ikke nogenlunde det beløb, som Liberal Alliances formand praler med at man har givet til skattelettelser i den her regeringsperiode? For det er netop rigtigt, som ordføreren siger, at det jo er en prioritering. Man kan vælge at bruge pengene til skattelettelser, eller man kan vælge at bruge dem til velfærd, og velfærd handler også om at imødese, at den demografiske udvikling altså forudsætter, så vi også kan afsætte flere penge.

Ordføreren.

Det er helt rigtigt, at vi er meget stolte over at have lettet skatterne for over 20 mia. kr., og det var nok ikke sket, hvis Liberal Alliance ikke havde været en del af regeringen. Det er vi rigtig, rigtig glade for. Med hensyn til de 26 mia. kr. til demografisk udvikling vil jeg sige, at var hele vores plan blevet gennemført, havde de 26 mia. kr. også været der. Men desværre har vi heller ikke 90 mandater alene. Og med hensyn til det her med at sætte skatten ned eller sørge for bedre velfærd er det jo igen igen den fuldstændig forkerte præmis, for det er ikke enten-eller; det er både-og. Faktisk er det hinandens modsætninger, for hvis ikke vi får sænket verdens højeste skatteniveau, vil der ikke være vækst og velstand og råd til velfærd fremover.

Fru Stine Brix, værsgo.

Jeg får bare lyst til at spørge Liberal Alliances ordfører: Synes fru May-Britt Kattrup helt ærligt, at det er en bedre prioritering at bruge penge på f.eks. at lette skatten på privatfly og lystyachter end på ældreområdet? Altså, jeg forstår ganske enkelt ikke den prioritering, som jeg kan forstå har været en af Liberal Alliances mærkesager i forbindelse med den her finanslov. Men det må jo være et udtryk for, at det synes man faktisk er en bedre måde at bruge pengene på.

Ordføreren.

Som jeg lige har forklaret én gang, er lavere skatter og bedre velfærd ikke hinandens modsætninger overhovedet. Hvis der skal være råd til velfærd fremover, kræver det vækst i det private erhvervsliv. Det eneste sted, der kan komme penge fra til velfærd, er fra det private erhvervsliv. Og hvis ikke vi får sat verdens højeste skattetryk længere ned, kommer der ikke nok vækst i det private erhvervsliv til at skabe den velstand, der skal give råd til velfærd fremover.

Så er det fru Stine Brix.

Så vil ordføreren måske også være så venlig at forklare mig, hvordan det så er, at vi får mere velfærd, f.eks. til de ældre, ved at skatten nu er blevet sænket på lystyachter og privatfly.

Ordføreren.

Lige præcis de to skattelettelser giver måske ikke isoleret set flere penge til de ældre, og sådan vil der være mange ting. Hvis man piller en enkelt ting ud af konteksten, vil lige præcis den lille ting måske ikke have direkte indvirkning på noget andet. Men kigger man på den samlede pakke, hænger det sammen.

Men der er også en anden ting med skattelettelser: Det handler om ren og skær retfærdighed og misundelse. Vi vil gerne komme det her til livs. Fordi nogle måske har løbet en stor økonomisk risiko, har arbejdet en vis legemsdel ud af bukserne og dermed har fået råd til at købe en båd, så skal man ikke særbeskattes af det, fordi nogle andre er misundelige over det.

Så kan vi sige tak til fru May-Britt Kattrup og byde velkommen til fru Pernille Schnoor, Alternativet. Værsgo.

Tak. Det er hjerteskærende, at der er ældre i Danmark, som lever ensomme liv med en følelse af meningsløshed og hjælpeløshed. Det er trist, at der er ældre medicinske patienter i Danmark, der sendes frem og tilbage mellem kommuner og hospitaler, f.eks. uden at få en ordentlig genoptræningsplan og uden at blive set som de mennesker, de er, med de individuelle behov, de har.

Først og fremmest vil jeg sige tak for at indkalde til denne forespørgselsdebat i dag om, at ældre skal kunne gå deres alderdom trygt i møde. Den er vigtig, og der er mange ting at tage fat på, hvilket vi også hørt fra de andre ordførere her i dag.

Jeg kunne godt tænke mig at starte med at tage udgangspunkt i ordet trygt. TrygFondens undersøgelse fra sidste år, som er blevet nævnt tidligere i dag, viste, at 54 pct. af borgerne over 40 år ikke føler sig trygge, men føler sig betænkelige ved den ældrepleje, de har udsigt til. Tryghed er et ord, som er populært, og som ofte høres i medierne. Tryghed er noget, langt de fleste af os kender til, men hvad betyder det? Der findes ikke en entydig definition af ordet tryghed. Det, der defineres som trygt for den ene, i den enes situation, kan være noget helt andet for den anden.

Men når det er sagt, skal det være trygt f.eks. at være indlagt på et hospital i Danmark, og det er det heldigvis også i de fleste tilfælde – undtagen hvis man f.eks. ligger på gangen. Det vil langt de fleste mennesker nok opleve som utrygt og uværdigt, fordi man ikke har nogen form for privatliv. Dansk forskning viser faktisk også, at relativt set dør 9 pct. flere patienter, når der er overbelægning på et hospital.

Der skal være økonomi til, at man som ældre patient ikke skal tilbringe sin tid i en seng på en gang, og der skal være mulighed for, at så få som muligt ender deres tid i en seng på hospitalet. I 2016 døde 43 pct. af danskerne under en indlæggelse. Professor Frede Olesen fra Institut for Folkesundhed sagde for nylig nogle ting om tryghed og sygdom til Politiken. Han sagde, at angst og utryghed kan være symptomforværrende, og han sagde også:

»Vi har haft et sundhedsvæsen, som gennem mange år har været fokuseret på en biomedicinsk optimering af behandlingen. Den prioritering er sket på bekostning af tryghed, tillid og kontakt til patienten. Gennem de senere år er der dog sket en ændring: Det professionelle samfund har fået et skarpere blik for, at der er brug for en bedre balance ...«.

Det håber jeg virkelig at han har ret i, men der er stadig udfordringer. Det nytter nemlig ikke noget, at ældre patienter tilbringer al deres tid hjælpeløse og inaktive i en seng, når de f.eks. er på et plejehjem eller på et hospital. En dansk undersøgelse viser, at ældre patienter, der kunne gå ind uden assistance, da de blev indlagt, tilbringer 17 ud af døgnets 24 timer i sengen under en indlæggelse – 17 ud af 24 timer! Ud over hvad det må betyde for deres trivsel, betyder det helt konkret, at de mister muskelstyrke og funktionsevne under indlæggelsen, hvilket igen betyder, at når de kommer hjem fra hospitalet, har de en dårligere balance, en dårligere mobilitet; at de har en dårligere evne til at klare helt almindelige daglige gøremål, og det kan betyde en risiko for faldulykker og for social isolation og ensomhed. Og det skal vi gøre noget ved. Vi skal hjælpe ældre med at være så aktive som muligt, også under en indlæggelse.

Det er utrolig vigtigt, at vi finder ud af, hvad vi gør ved den trivselsudfordring, vi har, i forhold til vores ældre medborgere. Det kan ikke være rigtigt, at man skal ende sine dage med ikke at trives, med at føle sig ensom og utryg og ikke have et godt liv.

Jeg vil dog også glæde mig over i dag, at vi har gjort nogle gode ting, og at vi har fået gennemført nogle gode ting sammen. Jeg glæder mig f.eks. over, at vi har sat fokus på at få nedbragt brugen af antipsykotisk medicin; at vi har fokuseret på ældre med sorg, sådan at de kan få gode tilbud om f.eks. psykologhjælp; at vi har sat et arbejde i gang med at få demensvenlige stuer på hospitalerne, hvilket gør, at vi også får patientvenlige stuer på hospitalerne, og det er rigtig, rigtig godt.

I Alternativet mener vi, der er brug for en helhedsorienteret indsats: at man skal lytte til hver enkelt ældre, at vi tilpasser indsatserne til den enkelte ældre, at vi inddrager sociale komponenter i indsatserne, at vi fokuserer på forebyggende indsatser, og at vi i langt højere grad inddrager pårørende og civilsamfundet. Alle har fortjent en tryg og god alderdom, og det skal vi, der er her i dag, gøre alt for at vores ældre får. Der er stadig problemer, der skal løses. Tak for debatten, og tak for ordet.

Tak for det. Så er der en kort bemærkning fra Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Vi er i Dansk Folkeparti jo ligesom ordføreren selv meget bekymret over nogle af de ting, der sker, også på sundhedsområdet. Det var ligesom det, som ordføreren var mest inde på her, og det her er jo måske mest rettet mod, hvad der sker hjemme i kommunerne og ældreplejen. Så kunne jeg ud fra det forslag til vedtagelse, som ordføreren er med i, hvor der står, at man er bekymret for de store forskelle i serviceniveauerne kommunerne imellem, godt tænke mig at spørge ordføreren, hvad ordføreren har tænkt sig at gøre ved det.

Ordføreren.

Jeg hørte i går, tror jeg det var, en forsker fra VIVE, der fortalte om, hvad det egentlig er, der sker, når vi taler om alt det her med nærhed og lægger mere og mere ud til kommunerne. Vi går jo i Alternativet ind for kommunalt selvstyre, men det, der er problemet, hvis man lægger mere og mere ud til kommunerne, er, at det faktisk ikke bliver undersøgt, hvad det er, der bliver gjort i kommunerne. Og det var en fra VIVE, der sagde det. Hun sagde, at der faktisk ikke ligger noget forskning på, hvad det så er, man gør, når nogen f.eks. bliver udskrevet fra et sygehus. Hvad er det for et serviceniveau? Hvad er det for en behandling, man får? Det, hun sagde, var, at der f.eks. ikke er læger. Der er mange sygeplejersker og sosu-assistenter, men der er f.eks. ikke læger, og det er jo en af de problemstillinger, man er nødt til at gribe fat i, hvis man gerne vil have mere ud til kommunerne, nemlig at man så også må sikre sig, at man ved, hvad det er, der bliver gjort i de 98 kommuner. Og det mener jeg at vi skal sikre os.

Tak. Fru Susanne Eilersen.

Jeg synes ikke rigtig, jeg hørte et svar på mit spørgsmål. For det er jo sådan, at vi ser, at der er stor forskel på serviceniveauet rundtomkring i kommunerne, som ordføreren også er med til at rejse en bekymring om i det her forslag til vedtagelse. Men jeg hørte ikke rigtig, hvad det er, ordføreren vil gøre ved den her forskel i kommunerne. Altså, kommunerne får jo penge, som de så kan prioritere til ældre. Nogle vælger så at prioritere flere penge til andre ting, f.eks. stadioner eller integration, end man gør til ældre. Det er jo op til kommunerne, fordi kommunerne påberåber sig retten til at have kommunalt selvstyre. Vil ordføreren lave sanktioner, hvis kommunerne ikke lever op til en eller anden ensartet kvalitetsstandard?

Ordføreren.

Jeg svarede sådan set på spørgsmålet, og svaret var, at vi ikke kender til, om der er en ensartet behandling af de mennesker, der bliver udskrevet, f.eks. fra et sygehus, og min dokumentation for det var, at VIVE, som forsker i det her, sagde, at det har vi ikke dokumentation for. For vi ved faktisk ikke, hvordan man behandler mennesker, når de kommer hjem fra sygehuset. Det kan være på 98 forskellige måder. Så det synes jeg da virkelig vi skal starte med at finde ud af, før vi begynder at angribe nogle kommuner for ikke at gøre det ordentligt.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen, Dansk Folkeparti.

Så jeg skal bare forstå det korrekt: Ordføreren anerkender ikke den problemstilling, som ordføreren selv foreslår at Folketinget skal vedtage er for dårlig?

Ordføreren.

Det er igen sådan lidt et drillespørgsmål. Jo, jeg anerkender også, at vi får at vide, f.eks. i pressen, at der er store forskelle på, hvordan ældre bliver behandlet i de forskellige kommuner. Jeg anerkender, at der ikke er samme styr på behandlingen af de ældre, jo tættere man kommer ud på kommunerne, og som jeg lige sagde før: Der er formentlig, som vi kan se i medierne, kæmpestor forskel på, om man bor i en stor kommune, som har en stor økonomi, eller en lillebitte kommune, der har en lille økonomi, og måske har mange, der er plejekrævende. Så siger jeg bare: Skal vi ikke prøve at få styr på det, få overblik over, hvordan det egentlig er, vores ældre medborgere behandles? Og er der en ensartethed? Det tror vi ikke der er, men det synes jeg da vi skal prøve at få styr på og finde ud af.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Jeg synes ikke, det er et drillespørgsmål at spørge folk ind til det, de selv siger. Men det er jo fint nok. Ordføreren anerkender, at der er forskelle i serviceniveauet. Hvad vil Alternativet så konkret gøre ved det, sådan at man kan få et ensartet serviceniveau?

Ordføreren.

Det er, som om de to ordførere ikke hører, hvad det er, jeg siger. Jeg siger, at vi ved fra medierne, at der ikke er et ensartet serviceniveau. Det, jeg startede med at sige, var, at det, vi i hvert fald vil gøre ved det, da er, at der skal forskes i det. Vi skal da have dokumentation for, hvordan standarden er derude. Hvis vi tror ud fra mediernes fortællinger og ud fra vores egne møder derude med folk, at der ikke er en ensartet behandling af de ældre, så skal vi da gå ud og finde ud af, hvad der er de bedste eksempler, og så skal vi finde ud af, hvordan vi får det bredt ud til alle kommuner.

Tak. Så er det fru Karin Nødgaard, DF.

Altså, der er ikke nogen drillespørgsmål i det her. Det er helt konkret, for det jo ret vigtigt for os at vide, hvor Alternativet står i den her debat. Ordføreren siger i sin tale, at man har stor respekt for det kommunale selvstyre, og det har vi sådan set også i Dansk Folkeparti, men vi er også klar over, at der er nogle udfordringer i forhold til, at man ikke f.eks. efterlever lovgivningen, og at man måske heller ikke tænker så meget over, hvis der er øremærkede midler fra Christiansborgs side, at man så også lever op til det.

Det er rigtigt, at det i forslaget til vedtagelse bliver konstateret, at der er store forskelle i serviceniveauet. Nu hører jeg ordføreren sige, at det er man ikke helt sikker på er virkeligheden. Det er fair nok. Men hvis nu det viser sig, at der ikke er den her ensartethed, hvad vil Alternativet så gøre for at sikre, at der kommer den her ensartethed, også sådan at vi kan sikre, at der stadig væk vil være et kommunalt selvstyre fremover?

Ordføreren.

Nu svarer jeg på det igen. Det, jeg synes er drillespørgsmål, er, når man siger, at jeg ikke er helt enig med det forslag til vedtagelse, jeg er med i, for selvfølgelig er jeg det. Men derfor kan jeg godt have et ønske om, at vi kommer nærmere på at få dokumentation for det. Når nu vi kan se igennem medierne, igennem vores egne møder med virkeligheden derude, med medarbejdere, at det virker, som om der er store forskelle, så synes jeg da altid, man skal starte med at sikre sig, at vi har en viden om det. Særlig når vi alle sammen oplever, at det bliver skubbet mere og mere ud i kommunerne – ansvaret bliver skubbet mere og mere over til kommuner, som faktisk ikke umiddelbart har kompetencerne til det.

Der er noget, vi er gået væk fra, hvor vi har lukket nogle små sygehuse og lagt det ind på nogle store centralsygehuse, men nu skubber vi det tilbage i kommunerne. Og så skal vi da hjælpe kommunerne med at kunne påtage sig det, eller også skal vi finde ud af at lave små sundhedshuse, som kan påtage sig ansvaret. Så vi skal da lave tiltag, så vi sikrer os, at man får den ensartede behandling, og at man er tryg ved at komme tilbage til sin kommune, når man f.eks. bliver udskrevet fra et hospital.

Så er det Karin Nødgaard.

Jamen jeg er helt enig i, at det skal være trygt, når man kommer tilbage. Og der er garanteret også noget, som skal sættes i værk, for der er også for store forskelle på, hvordan den enkelte borger ved udskrivning føler at man ligesom bliver taget imod, når man f.eks. kommer hjem i eget hjem.

Helt konkret: Hvad vil Alternativet gøre for at få den her viden, som man efterlyser, og som man har hørt om i medierne, men hvor man måske ikke er helt sikker? Hvad vil man gøre? Og når man så har den viden, hvad kan vi så forvente fra Alternativets side? For jeg fornemmer, at Alternativet egentlig er interesseret i, at der skal ske noget.

Ordføreren.

Altså, vi synes, det er betænkeligt, at man skubber mere og mere ud i kommunerne uden at være sikker på, at kommunerne har den ekspertise, der skal til, eller det økonomiske grundlag, der skal til for at påtage sig behandlingen af nogle mennesker, som ofte har nogle meget specialiserede behov. Det ser vi jo problemstillinger med rundtomkring i kommunerne. Og som jeg sagde før, er der kæmpe forskel på, om man er en stor kommune eller ej. Københavns Kommune er på størrelse med 30 af de mindste kommuner, hørte jeg for nylig en, der sagde. Og det vil sige, at der har man jo mulighed for at opbygge noget ekspertise, som man ikke har i en lille kommune, hvor man har 24.500 indbyggere – ligesom der, hvor jeg var i kommunalbestyrelsen.

Så vi skal da sikre os, at vi hjælper de kommuner med at få de ekspertiser, og det skal vi sikre os herindefra, og at vi også hjælper dem økonomisk.

Så siger vi tak til fru Pernille Schnoor. Den næste i ordførerrækken er fru Lotte Rod, og det er fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Når jeg bliver gammel, drømmer jeg om at bo et sted, hvor der er søde mennesker, hvor der er hyggeligt, hvor der dufter af mad, hvor der er musik og dans, hvor der er dyr, hvor der er natur og en have, og hvor der er besøg af børn fra den lokale børnehave eller skole – og hvor der i det hele taget bare er tid. Sådan er det jo ikke alle steder, og der er kommet færre penge pr. ældre over årene.

Da jeg tænkte på, hvad jeg skulle sige ved den her forespørgselsdebat, som Dansk Folkeparti har rejst, tænkte jeg: Måske er det her, at vi skal prøve at afsløre Dansk Folkeparti, for I taler meget om de ældre, og I laver også ting på finansloven for ældre, men samtidig er der bare en konkret nedskæring, fordi pengene ikke følger med. Der er kommet færre penge pr. ældre, siden Dansk Folkeparti er begyndt at lave finanslove. Siden jeres kommunalreform er det faldet med 25 pct. Det er faldet fra, at der før i tiden var 55.000 kr., til at der nu er 41.000 kr. pr. ældre. Det er virkeligheden.

Det kan jo godt være rimelig frustrerende som politiker, når man nogle gange lidt har den oplevelse, at vi bruger utrolig meget tid på at snakke om nogle ting herinde, og nogle gange piller vi altså rundt i noget, som er små ting i forhold til det, som er det fuldstændig grundlæggende. Derfor vil jeg gerne sige, hvad Det Radikale Venstre kunne tænke sig at gøre.

Jeg er meget optaget af, at vi begynder at tænke velfærd på en ny måde. Hvad er det egentlig, velfærd betyder? Velfærd er at fare vel, altså at have det godt. Og for mig handler det om at være noget for nogen, og det kan ikke bare gøres op i tid. Og det er heller ikke det samme for alle mennesker. Derfor har vi en vigtig opgave i, at vi i virkeligheden ligestiller det, som det offentlige gør, med alt det andet, som er vigtigt for en, sådan at der tages udgangspunkt i, hvad man selv har brug for, og at man får hjælpen til det. Men det handler også om tid og om, at man får den helt grundlæggende hjælp, som man har brug for. Det kræver penge, men det kræver også, at der er medarbejdere nok, og derfor spiller det ind i hele vores diskussion om, at vi lige nu bare er for få mennesker i Danmark til at tage det arbejde, der er, og at vi derfor har brug for at rekruttere fra udlandet.

Så er vi tilbage ved finansloven, for Dansk Folkepartis ordfører sagde: Vi skal jo forhandle med andre. Ja, det skal alle partier i Folketinget, men Dansk Folkeparti har jo den helt særlige rolle, at de med den her regering får det, de gerne vil have, når de går ind til finanslovsforhandlingerne. Vi kan jo se år efter år, at det, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, får man også. Derfor undrer jeg mig faktisk lidt over, at man i det forslag til vedtagelse, som man fremsætter, stolt skriver, at man har fundet 650 mio. kr. på finansloven til de ældre – samtidig med at man i finansloven har valgt at bruge 750 mio. kr. på en ø.

Så hørte jeg godt, at Alternativet sagde: Du skal ikke stille sådan nogle drillespørgsmål. Altså, for mig er det faktisk ikke er et drillespørgsmål, for mig er det faktisk helt alvorligt, for jeg bliver vred over, at jeg, der med glæde betaler min skat, skal kigge på, at I vælger at ødsle vores penge væk til en øde ø, samtidig med at der kommer til at stå tomme bygninger. I stedet for kunne man bruge pengene på det, der er vigtigt. Altså, jeg er først og fremmest i politik, fordi jeg drømmer om, at alle børn skal have et godt liv, og det kræver, at vi får flere dygtige voksne til vores børn. Man kunne have fået rigtig mange pædagoger for de her penge; man kunne også have fået rigtig mange elbiler – eller man kunne have fået markant mere tid til de ældre, hvis det var det, Dansk Folkeparti havde prioriteret. Derfor står der for mig bare tilbage, at jeg håber, at vi snart får en ny retning og en ny regering, som kan prioritere at løse de virkelige problemer.

Foreløbig tak. Der er korte bemærkninger. Det er Jane Heitmann, Venstre, der lægger for.

Tak. Det Radikale Venstres ordfører siger, at politik, ofte i hvert fald, er et udtryk for en forhandling, og det er jeg helt enig i; at man jo ofte skal have enderne til at nå sammen. Under den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som Det Radikale Venstre jo var en del af, altså i perioden fra 2011 til 2015, skar man den kommunale serviceramme med 3,5 mia. kr. Det må vi også antage på en eller anden måde er et udtryk for en forhandling, der var jo flere partier i regeringen. Jeg vil bare gerne spørge Det Radikale Venstre, om det er en prioritering, man er stolt af.

Så er det ordføreren.

Vi havde et oprydningsarbejde efter den tidligere regering, som jo i årevis havde forsømt at lave reformer, og derfor var der nødt til at blive rettet op på økonomien. Og ja, det vil være kendetegnet for Radikale Venstre til enhver tid, at vi vil have styr på økonomien. Det er jo også meget tankevækkende, at de penge, som regeringen og Dansk Folkeparti uddeler nu, har vi i høj grad på grund af de reformer, som Radikale Venstre har været med til at lave. Så det kan godt være, at Venstre ikke kan lide, at man nogle gange er nødt til at lave nogle upopulære økonomiske reformer, men det er jo det, der skal til, for at vi har penge til det, vi gerne vil.

Så er det fru Jane Heitmann.

Det lyder næsten som en vits, når man hører De Radikales ordfører sige, at vi fra Venstres side skulle have forsømt at lave reformer, men lad nu det ligge. Jeg spurgte jo sådan set bare, om man var stolt af den prioritering, nemlig at man skar 3,5 mia. kr. i den kommunale serviceramme. Det kunne vi så ikke få noget svar på. Derfor vil jeg prøve at spørge lidt videre i samme spor, som ordføreren selv indledte med, nemlig at politik ofte er et udtryk for en forhandling. Den tidligere socialdemokratisk ledede regering, som De Radikale var en del af, valgte også at sænke topskatten. Nu prøver jeg bare at spørge igen: Er det en prioritering, man er stolt af?

Ordføreren.

I Radikale Venstre går vi ind for at ændre vores skattesystem. Vi synes, der skal være mindre skat på arbejde og til gengæld mere skat på det, som vi vil have mindre af, nemlig forurening, men jo også det, man ikke bare kan flytte, nemlig bolig. Vi vil fortsat arbejde for, at skatten på arbejde kommer ned, både i bunden, men vi har også været med til at lette den i toppen, men det skal være socialt balanceret.

Så bare lige for at minde Venstre lidt om historien: Hvor mange år var det nu, der gik, fra advarselslamperne begyndte at blinke, til Venstre gik i gang med at kigge på reformer? Der gik utrolig lang tid, og det var jo derfor, at nogle af de store reformer først blev til noget, da vi så trådte til og fik lov til at stemme det igennem, altså fordi Venstre havde forsømt at lave reformerne, mens der var gode tider. Og det er det ansvar, vi i Radikale Venstre også gerne vil være med til at tage nu. Nu, hvor der er gode tider, skal man ikke bare vente på, det går dårligt igen, men man skal forberede sig på, at der også er penge til det, vi gerne vil i fremtiden.

Tak. Der er en hel stribe spørgere, så det ville være meget fint, hvis vi var opmærksomme på taletider osv. Det er hr. Jeppe Jakobsen, værsgo.

Tak for det. Jeg ville ønske, at det var sådan, at det var Dansk Folkeparti, der bestemte alt i finansloven. Det er det desværre ikke, sådan som jeg kender det forløb. Men det er rigtigt: Politik er et spørgsmål om at mødes om tingene. Dengang der blev lavet en S-R-SF-regering, var der to partier, der gik til de forhandlinger med ønsket om en årlig offentlig vækst på 1,4 pct. Det endte på 0,8 pct. med vedtagelsen af budgetloven.

De to partier var Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti, og man kunne forstå, at kompromiset allerhøjst var, at man bare åd, hvad De Radikale mente, så den altså endte på 0,8 pct. Men man ønsker altså lavere vækst i Det Radikale Venstre, og derfor er det lidt flot at stå her og anklage os andre, som faktisk løfter budgetterne for de ældre, for at være onde ved den offentlige sektor. Det har ikke noget hold i virkeligheden.

Sådan helt konkret: Det, som Det Radikale Venstre jo er rigtig glade for, er, at man bruger 36 mia. kr. – eller næsten lige så meget, som vi bruger på ældrepleje i det hele taget – på konsekvenserne af ikkevestlig indvandring. Synes Det Radikale Venstre, at 36 mia. kr. får alt, i forhold til privatfly og alt muligt andet, til at blegne, i forhold til hvad vi bruger på det her? Synes Det Radikale Venstre, at det er en god måde at bruge danskernes skattekroner på?

Ordføreren.

Nej, jeg synes, det er for mange penge. Jeg synes, der er flere, der skal i arbejde og forsørge sig selv og betale skat, og derfor er det jo også Dansk Folkeparti, som ikke bare har det dummeste, men også det dyreste synspunkt i den her sammenhæng, fordi Dansk Folkeparti synes, at folk ikke skal tage en uddannelse, ikke skal tage et arbejde og betale skat, men at man skal blive forsørget hele sit liv, mens man er her i Danmark, inden man kan vende hjem. Det er det dyreste synspunkt af alle, så hvis Dansk Folkeparti reelt var optaget af, at vi skulle have flere penge til andre ting, så er det da bare med at komme i gang og sikre en god integration, der gør, at folk kommer i arbejde.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Man kan godt leve i sådan en eller anden verden, hvor man bare siger, at folk bare skal arbejde, og så kan vi godt benægte det faktum, at i de sidste 30 år har det bare vist sig, at det ikke kommer til at ske. Uanset hvad man gør, så sker det ikke. Integrationsplan efter integrationsplan har vist, at det ikke kommer til at ske. Så jeg bliver bare nødt til at sige, når det siges, at det her er en dyr plan, at den plan, som Det Radikale Venstre har bragt til torvs, sikrer, at vi lige nu bruger 36 mia. kr. hvert evig eneste år – milliarder, vi kunne have brugt på en mere værdig ældrepleje. Synes Det Radikale Venstre, at det går rigtig godt med prioriteringen på det her område?

Ordføreren.

Det går faktisk godt. Der er flere, der kommer i arbejde, og dem, der er ved at ødelægge det, er Dansk Folkeparti, som nu siger, at folk slet ikke skal i arbejde. Dansk Folkeparti insisterer på, at folk skal forsørges af det offentlige, og det er menneskeligt en katastrofe, at man ikke kan få lov til at lave noget, men det er altså også den dyreste løsning for samfundet. Og derfor er vi bare tilbage ved finansloven: Hvorfor er det, at Dansk Folkeparti igen har valgt at bruge vores penge på en øde ø i stedet for at prioritere pengene til de ældre, som kunne have gavn af dem?

Tak. Så er det fru Karin Nødgaard, Dansk Folkeparti.

Tak. Jeg noterer, at ordføreren i sin indledende tale siger, at man ønsker at afsløre Dansk Folkeparti. Det udtryk forstår jeg ikke helt rigtigt, og jeg synes ikke, der kom så meget afsløring som sådan. Og hvis der er nogen, der kunne afsløre noget om, hvad vi står for, så er det jo egentlig netop det, vi gør i dag, ved at vi siger: Det er faktisk os, der sætter ældreområdet på dagsordenen. Og det skal vi lige huske: Det er dét, der er på dagsordenen i dag.

Jeg beklager også, at ordføreren begyndte at tale om, at vi har de dummeste synspunkter. Sådan tror jeg ikke vi normalt plejer at tale om Det Radikale Venstre, når de kommer med deres ytringer i forhold til politiske holdninger.

Men når jeg sidder og kigger finanslovsforslaget for 2019 igennem, synes jeg faktisk, at DF har fået adskillige ting med i den aftale, der er kommet. Der er fokus på ensomhed, sorg, selvmord, underernæring, noget omkring sosu-assistenter, noget om arbejdsmiljøet, noget om udadreagerende adfærd over for ansatte i ældreplejen, og så har vi selvfølgelig også sat fokus på det omkring handicapområdet, hvor der er ledsagelse til blinde over 67 år.

Så jeg synes godt nok, vi har gjort rigtig meget igennem alle årene, og det her var bare finansloven for 2019. Det vil jeg egentlig gerne høre om ordføreren ikke kan anerkende og i samme ombæring også komme med en redegørelse for, hvad det er, Radikale i de omgange, man har siddet i regering, egentlig har gjort for at forbedre ældreområdet.

Ordføreren.

Jeg vil gerne anerkende, at Dansk Folkeparti laver ting i finansloven for de ældre. Det sagde jeg også i min tale. Det, der er problemet, er, at man, samtidig med at man laver nogle initiativer, jo skærer væk i det, som er det fuldstændig grundlæggende. Når man ikke fører en økonomisk politik, der betyder, at økonomien følger med, når der bliver flere børn og flere ældre, så er virkeligheden ude i kommunerne jo, at de starter hver evig eneste budgetlægning med at skære ned.

Det er derfor, at vi, hvis man kigger i Radikale Venstres finanslovsudspil, lægger op til, at man skal finansiere, at der bliver flere børn og ældre. For vi lever i en tid, hvor vi har pengene til det, og så synes jeg, det er mærkeligt, at Dansk Folkeparti ikke prioriterer at gøre det.

Så er det fru Karin Nødgaard.

Det var så noget af et svar på den ene del af det, jeg spurgte ind til før. Men jeg mangler helt klart at få en tilkendegivelse fra Radikale Venstres side om, hvad det er, Radikale Venstre egentlig har gjort. Jeg ved, at ordføreren brænder meget for børneområdet, og jeg synes jo, det er fint, at ordføreren nævner nogle ting i forhold til det, og der er en hel masse omkring udlændingeområdet. Respekt for, at man har de holdninger, man har – dem antyder jeg overhovedet ikke at der er noget problematisk i at man som Radikale kommer og fremfører. Men jeg har som ordfører for Dansk Folkeparti altså også et behov for at få at vide, hvad det er, man fra Radikale Venstres side har gjort for at højne standarderne, højne hele ældreområdet. Det vil jeg gerne have et klart svar på.

Ordføreren.

Vi ønsker at prioritere, at pengene følger med den demografiske udvikling. For det, som vi grundlæggende tror på, er, at det ikke er et spørgsmål om at komme ud fra finanslovsforhandlingerne og stå foran glasdøren og nødvendigvis kunne præsentere noget, der er nyt, hvis man så samtidig har skåret ned i kernen. Og jeg oplever, at der lige nu er et pres på det, som er kernevelfærden. Derfor synes jeg, der er en opgave i at få flyttet fokus tilbage på det, som er den reelle velfærd, og som bare kræver det kedelige, nemlig at der er mere tid i kommunerne. Det var den ene del.

Den anden del handler om, at vi ønsker at se velfærd på en ny måde, hvor det mindre er gjort op i minutter og mere tager udgangspunkt i den enkeltes egne ønsker.

Tak. Så er det fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det. At ødsle penge væk, at lave dumme forslag og at afsløre folk – det er godt nok lidt af en ordførertale, vi har her, og pengene kan jo som sagt kun bruges én gang. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti synes, at der er blevet ødslet utrolig mange penge væk i rigtig, rigtig mange år på integrations- og udlændingeområdet. Og vi frygter jo, at hvis De Radikale får lov til at have indflydelse på en regering igen, som de havde for 4 år siden, så ødsler vi pengene endnu mere væk. Så er det ikke 36 mia. kr., vi skal bruge om året på flygtninge og immigration, men så er det langt flere penge, og hvor skal de penge komme fra?

De kan jo kun tages fra alle de andre velfærdsområder, fra ældreområdet, fra børneområdet, som ordføreren jo også selv brænder så meget for. Så jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om ordføreren ville være med til at ødsle lidt flere penge væk til vores ældre og så lidt færre på integrationsområdet.

Ordføreren.

Ja, det ligger i vores finanslovsudspil. Vi synes, at man skal prioritere flere penge nu, hvor der bliver flere børn og flere ældre. Men hvis vi gerne vil bruge færre penge på udlændinge, kræver det jo, at vi gør det, der virker, og det er at sørge for, at folk tager en uddannelse og kommer i job. For når folk er i job, bliver de jo dels ikke forsørget af det offentlige, dels betaler de skat til vores statskasse. Derfor gentager jeg bare: Dansk Folkeparti har det dyreste synspunkt på det her område, fordi det er Dansk Folkepartis politik, at folk ikke må arbejde og dermed ikke må betale skat, men at man skal forsørges af det offentlige. Så jeg ville i virkeligheden meget gerne række hånden ud til fru Susanne Eilersen og sige: Ja, lad os da arbejde sammen om at få beløbet ned. Og det gør vi, ved at folk kommer i arbejde.

Fru Susanne Eilersen, værsgo.

Har udlændinge ikke kunnet tage uddannelse i de sidste 30 år i Danmark? Har udlændinge ikke kunnet tage job de sidste 30 år i Danmark? Har udlændinge ikke haft alle muligheder for at kunne vise, at de kunne forsørge sig selv de sidste 30 år i Danmark? Hvis man vil mere af det samme, får man mere af det samme, og i Dansk Folkeparti ønsker vi ikke, at udlændinge skal blive varigt i Danmark. Vi ønsker at hjælpe, så længe det er, og så skal de sendes hjem. Hvordan kan det være, at ordføreren tror, at når man tilbyder mere af det samme, får man lige pludselig noget andet?

Ordføreren.

Det er jo ikke mere af det samme. Vi har jo ændret tilgangen. Vi kan jo se, at vi ikke havde stillet krav nok, og derfor har vi vendt integrationsindsatsen på hovedet og sagt, at det er vigtigt, at folk kommer i arbejde med det samme, i stedet for at man som tidligere brugte mange år på at lære dansk og først på et meget sent tidspunkt måske kom til det der med job. Og vi kan se, at det virker. De nye tal viser jo, at der er flere, der kommer i arbejde, og derfor synes jeg i virkeligheden også, det er en meget mærkelig timing fra Dansk Folkepartis side, at det er nu, man begynder at sige, at folk ikke skal arbejde. For det er faktisk nu, vi er ved at lykkes med det, og hvis vi får flere til at arbejde, vil der også blive flere penge, både til flere pædagoger til vores børn, men jo også til mere tid til vores ældre.

Så er det fru Pernille Schnoor, Alternativet.

Nu blev jeg jo nævnt i ordførerens tale, så derfor syntes jeg lige, jeg måtte tage ordet. Jeg har ikke på noget som helst tidspunkt udtalt mig om, hvad ordføreren skal stille spørgsmål om. Jeg har udtalt mig om, at jeg ikke selv ville stille drillespørgsmål. Så det vil jeg bare understrege.

Grunden til, at jeg sagde det, er, at jeg synes, der er gået rigtig meget valgkamp – sådan oplever jeg det – i den her debat, og jeg synes måske, det er lidt ærgerligt for de ældre, der sidder og kigger på det, at vi skal tale så meget integration. Jeg er udmærket klar over, at tingene hænger sammen, at pengene kun kan bruges én gang, men vi har talt rigtig meget integration her i dag i stedet for at tale om, at vi faktisk ofte laver nogle gode ting sammen, og i stedet for at prøve at finde hinanden og sige: Hvad er det, der skal til, for at danskerne trygt kan gå deres alderdom i møde? Og så kan jeg jo slutte af med at spørge: Hvad er det, Radikale vil have vi skal gøre, for at danskerne skal kunne gå deres alderdom trygt i møde?

Ordføreren.

Radikale Venstre ønsker dels, at pengene følger med, når der bliver flere børn og ældre, dels at vi tænker velfærd på en ny måde. Derfor må jeg bare sige til Alternativets ordfører: Der er jo et valg at træffe, der er forskellige retninger at gå for Danmark. Og derfor er det for mig ikke et drillespørgsmål, men et helt reelt spørgsmål, i forhold til at jeg faktisk bliver vred over, at jeg har betalt skat – det gør jeg gerne – og vi så har Dansk Folkeparti og regeringen, som vælger at bruge 750 mio. kr. på en øde ø, samtidig med at der så er bygninger, der kommer til at stå tomme. Man kunne have brugt de penge på de ældre. Og når vi så har en diskussion om, om vi synes, man gør det godt nok, og vi herinde er enige om, at vi gerne vil gøre mere for de ældre, og når Dansk Folkeparti kommer og siger, at de jo også har prioriteret det på finansloven, så må jeg bare sige: Hvis man havde truffet et andet valg, hvis Dansk Folkeparti havde valgt at prioritere de ældre, så kunne man have gjort det i et meget større omfang end det, der er sket. Det er virkeligheden.

Fru Pernille Schnoor.

Jamen det er jeg da fuldstændig enig i. Jeg synes bare, det er ærgerligt, i forhold til at vi står og skal diskutere noget, hvor der konkret står, hvilke tiltag det er, der skal til. Og så er jeg fuldstændig enig i, at det er en pointe, at man sagtens kunne have prioriteret mange flere penge fra Dansk Folkepartis side, og at det er en pointe, når det er Dansk Folkeparti, der har indkaldt til diskussionen. Men vi har bare brugt rigtig, rigtig meget tid på at diskutere nogle ting, som er i udkanten af, hvad det egentlig er for en forespørgselsdebat. Det er en pointe, men det kunne være rart, at vi også havde diskuteret rigtig meget mere, hvad det er for nogle tiltag, vi i fællesskab kan sætte i værk, som vi har gjort før, for at vi kan sikre en god alderdom for alle. Så det var bare det, der var min pointe.

Ordføreren.

Men det er jo bare en helt reel prioritering. Altså, politik er jo grundlæggende en prioritering af, hvad vi gerne vil bruge pengene på, og hvor vi så tager pengene fra. Og når man fra Dansk Folkepartis side vælger ikke at bruge pengene på de ældre, men at bruge dem på en øde ø, så er det jo den virkelighed, vi har at forholde os til. Mange af de i øvrigt rigtig gode intentioner, som jeg hører alle ordførerne har, kunne jo blive til noget, hvis man satte handling bag ordene. Og derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi ikke bare står her og snakker, men også viser i konkret handling, at vi er villige til rent faktisk at gøre det i virkeligheden.

Tak. Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil da gerne anerkende, at Det Radikale Venstre på det økonomiske område førte en god politik i den tidligere regering, og ordføreren svarede fru Jane Heitmann, at ordføreren gerne ville lave flere reformer, så jeg vil bare høre, hvad det er for nogle reformer, som ordføreren tænker på.

Ordføreren.

Vi synes, at den reform, som vi oplagt står over for at fremrykke, er reformen om, at pensionsalderen skal hæves, og det mener vi, fordi vi på den måde så både ville få råd til at få flere pædagoger, at få afskaffet besparelserne på uddannelse, at få gjort mere for vores ældre, samtidig med at vi ville kunne lave en meget mere målrettet indsats for de ældre, som har brug for at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. For i dag oplever jeg, at vi på den ene side ikke har penge nok til det, vi gerne vil, og på den ene side faktisk heller ikke hjælper de ældre, som har brug for at gå tidligere på pension, end de kan i dag.

Fru May-Britt Kattrup ønsker en bemærkning mere. Værsgo.

Jeg fik bare det indtryk, at fru Lotte Rod havde nogle reformer i tankerne, som ville skabe økonomi fremover. Men det har jeg måske misforstået?

Ordføreren.

Det giver også rigtig mange penge, hvis vi sætter pensionsalderen op, som vi har aftalt, men gør det, før vi har aftalt.

Så er der en kort bemærkning fra fru Kirsten Normann Andersen.

Tak for det. Vi har brugt rigtig meget tid sammen på at tale om nedslidte ældre medarbejdere. Og specielt inden for sundhedsfaget, inden for slagterifaget og inden for de ufaglærte områder oplever vi, at flere og flere har rigtig svært ved at få den seniorførtidspension, som jo skulle have modvirket ulemperne ved at hæve pensionsalderen.

Er det ikke bare kommet for langt ud? Er der ikke bare en grænse for, hvad De Radikale tænker, når vi snakker pensionsalder og hvor længe vi kan blive ved med at arbejde? Og hvad er De Radikales eget bud på, at så mange arbejdere står derude og siger: Vi kan ikke holde til arbejdet, og vi frygter faktisk fremtiden og alderdommen, fordi pensionsalderen er blevet for høj?

Ordføreren.

Jeg er enig i det sidste, som SF's ordfører siger. Og derfor har jeg to svar til det. Det ene er, at vi i Radikale Venstre foreslår, at alle mennesker skal have en uddannelseskonto, som gør, at alle har meget bedre muligheder end i dag for at efteruddanne sig i løbet af deres liv, fordi der er job, som man ikke kan blive ved med at have i mange år, fordi de er for hårde.

Det andet svar er, at vi ønsker en væsentlig lempelse af vores pensionsmuligheder, sådan at alle, der er nedslidte, kan gå tidligere på pension. Vores oplevelse er faktisk, at det i dag er alt for svært, og at vi lader folk i stikken, fordi vi lige nu sætter os mellem to stole, nemlig ved at dem, der godt kunne arbejde noget mere, ikke gør det, og at dem, som er nedslidte, tvinges til at arbejde, længere tid end de kan.

Derfor skulle hele ideen med at lave en pensionsreform være, at vi kan skabe bedre forhold for dem, der har brug for det. Men SF's ordfører må ikke sige det til nogen, for det ødelægger bare vores image som dem, der er de hårde i pensionsdebatten.

Fru Kirsten Normann Andersen.

Jeg er sådan set med på, at vi skal forebygge nedslidning i fremtiden. Men det ændrer ikke ved, at rigtig mange af mine kolleger derude, som også er på min egen alder, allerede er slidte og faktisk har svært ved at se, hvordan de skal holde til arbejdet frem til den allerede høje pensionsalder.

Så hvad gør vi i forhold til lige præcis den gruppe? Og hvis ordførerens svar er, at de skal på en seniorførtidspension, så siger vi jo i virkeligheden til dem, at de skal finde sig i en fattigere alderdom end andre. Vi må kunne finde på et bedre svar til de mange nedslidte.

Ordføreren.

Vi har sagt, at vi godt kunne se en model, hvor alle, som er nedslidte i en grad, der gør, at de ikke kan arbejde på fuld tid, skal have lov til at gå på pension før. Det er den mest vidtgående model, jeg har hørt i Folketinget. Og det synes jeg også er nødvendigt, fordi det jo er sådan, at der bare er meget, meget store forskelle på os. Og derfor er der behov for, at der er nogle, som sagtens kan arbejde længere, fordi de lever længere, hvorimod der er en anden gruppe, som har brug for at gå tidligere på pension end i dag.

Tak. Vi har vist været alle tilstedeværende partier igennem i forhold til den radikale ældrepolitik, og dermed kan vi sige, at det er en meget grundig belysning, vi foretager her. Nu er det så SF, det drejer sig om. Fru Kirsten Normann Andersen, værsgo.

Tak for det. Vi bliver flere og flere ældre i fremtiden, og udfordringerne står i kø. Det gør de først og fremmest, fordi regeringen ikke har prioriteret budgetter, som kunne følge med det stigende antal ældre, som også i stigende grad får brug for pleje og behandling. Arbejdernes Erhvervsråd har beregnet, at regeringens sidste finanslov er underfinansieret med 2 mia. kr., hvis man alene skal følge med den demografiske udvikling.

Det kan mærkes, især i ældreplejen, og da man som bekendt ikke kan plukke håret af en skaldet, kan kommunerne heller ikke løse problemet uden de nødvendige midler. Politik er også prioriteringer, og mens ældreministeren har hyldet princippet om at holde fingrene væk og overlade problemerne til kommunerne, er jeg omvendt af den opfattelse, at vi skulle have prioriteret velfærd før enorme skattelettelser til de rigeste. At lade flere og flere ældre deles om de samme for få penge går både ud over kvaliteten og arbejdsmiljøet for de ansatte.

Den manglende prioritering af ressourcer til ældreplejen smitter naturligvis også af på vores evne til at rekruttere unge til sundhedsuddannelserne. Advarselslamperne har blinket alt for længe, og vi venter stadig på den langsigtede dimensioneringsstrategi, som skal dæmme op for manglen på faglært personale både nu og i fremtiden. Heller ikke her levner finansloven håb om varige og holdbare løsninger. Manglen på faglært personale kunne i en vis udstrækning afhjælpes, hvis flere sundhedsfaglige medarbejdere ville være indstillet på at arbejde på fuld tid i stedet for på deltid, men for det første skal kommunerne have råd til at prioritere fuldtidsansættelse, og for det andet skal medarbejderne kunne se for sig et job, hvor de faktisk kan holde til fuldtidsansættelse.

Jeg har stor respekt for medarbejdernes indsats i ældreplejen, men de har for travlt. For ringe normeringer resulterer ofte i mange vikarer og mange ændringer i de daglige arbejdsplaner, og det går ud over kontinuiteten, og det går ud over kvaliteten. Det mærker de ældre. Undersøgelse på undersøgelse dokumenterer, at ældre brugere af hjemmehjælp ønsker sig faste hjælpere, som ved, hvad der skal gøres hos den enkelte, og som reelt har mulighed for at observere forandringer, der skal handles på.

Det er på den baggrund, at vi i SF har fremsat forslag om, at ældreplejen skal organiseres med faste teams, så borgerne i ældreplejen møder så få forskellige medarbejdere som muligt. Vi fremsætter gerne forslaget igen, for det ville give mening for den ældre: Det kan styrke kvaliteten, og det kan styrke kontinuiteten, og det kan skabe ro på hverdagen.

Det er rigtigt at satse på det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen, men vi må også konstatere, at vi ikke er kommet et skridt nærmere konkrete resultater. Der er brug for en tydelig ansvarsfordeling mellem kommuner og regioner, for der er alt for mange uenigheder i Ankestyrelsen til skade for patienterne. Vi skal også gøre op med tendensen til at snige brugerbetaling ind ad bagdøren i ældreplejen. Det er skævt, og det skaber ulighed i sundhed. Det er godt, at det er slået fast, at indlæggelse på kommunale akutstuer som erstatning for længere indlæggelsestid naturligvis skal være gratis for borgeren. Jeg ser frem til en tydelig afklaring i den sag. I mellemtiden bør ministeren se på, hvordan flere og flere borgere også må betale for at få vasket tøj, få pudset vinduet m.v.

Endelig er der brug for at prioritere hjælp til pårørende. De færreste har altså tid til netværk og kurser, og pårørende har brug for håndgribelige redskaber, som gør det muligt at navigere i systemet. SF's forslag om pårørende-guide giver stadig væk vældig god mening, ikke mindst set i lyset af at forslaget faktisk er udarbejdet af en pårørende, som selv har erfaret fejl og mangler i støtten til travle pårørende, som ofte skal passe et job ved siden af.

På samme måde er der fortsat brug for rettigheder, som kan sikre, at pårørende har frihed til at være til stede i de sidste timer eller dage, så vi i videst muligt omfang kan sikre borgerne en værdig afsked med livet. Det er blot et udpluk af nogle af de dagsordener, som vi i SF har forsøgt at bidrage med i den her folketingsperiode, og forslagene er fortsat til fri afbenyttelse. Vi har råd – eller vi havde i hvert fald råd.

Jeg vil gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til en vigtig debat om et vigtigt tema, for der er brug for at prioritere ældreplejen.

Med det siger vi tak til fru Kirsten Normann Andersen. Der var ikke ønske om at bore mere i SF's ældrepolitik denne gang, og så er det ældreministeren, der nu får ordet. Værsgo.

Mange tak, hr. formand. Tak for debatten i dag. Som jeg nævnte indledningsvis, synes jeg, det er rigtig godt, at vi nu har haft lejlighed til bredt her i Folketinget at drøfte, hvordan vi løbende kan gøre en god ældrepleje endnu bedre. Samtidig er jeg også glad for muligheden for her i dag at kunne samle op på de mange nye initiativer, som er på vej på ældreområdet. Så igen: Tak til Dansk Folkeparti for at rejse debatten her i dag.

Vi har haft en god debat om ældreområdet, og man må jo sige, at vi er kommet langt omkring. Som jeg sagde i min indledende tale, prioriterer regeringen ældreområdet meget højt, og vi sætter handling bag ordene. Ved den netop indgåede finanslovsaftale for 2019 har vi sammen med Dansk Folkeparti for fjerde år i træk indgået en aftale om finansloven, hvor ældreområdet har fået meget høj prioritet. Lad mig blot gentage, at regeringspartierne sammen med Dansk Folkeparti de seneste år bl.a. har sikret den årlige værdighedsmilliard til mere værdig ældrepleje i kommunerne, indførelse af værdighedspolitikker i alle landets kommuner og 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen, på plejehjem, plejecentre og friplejehjem. Og med den seneste finanslovsaftale for 2019 har regeringen sammen med Dansk Folkeparti prioriteret yderligere 650 mio. kr. til at understøtte en tryg og værdig alderdom for svækkede ældre. Oven i det kommer så som nævnt i min indledende tale de mange ambitiøse og målrettede initiativer på ældreområdet, som vi har fået igennem ved de seneste satspuljeaftaler sammen med alle satspuljepartierne.

Jeg vil gerne fastholde, at regeringen med sin vedholdende prioritering af ældreområdet gang på gang har vist, at vi er bevidst om udfordringerne på ældreområdet, og at vi er parat til at sikre nogle gode rammer for området. Vi tager også ansvaret for løbende at udvikle området både fagligt kvalitetsmæssigt og økonomisk. Det er min holdning, at regeringens politik på ældreområdet viser, at vi tager fat på de udfordringer, der kan være i ældreplejen; vi lukker ikke øjnene, vi handler faktisk.

Vi vil også fremadrettet følge udviklingen på ældreområdet, så vi holder det rette fokus, nemlig at sikre tryghed og værdighed i plejen og omsorgen for vore ældre borgere, så de ældre trygt kan gå deres alderdom i møde. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Jeppe Jakobsen.

Tak for det. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti står jo sammen om en vedtagelse her i dag, som bl.a. lægger op til at gå til kommunerne, hvis de svigter deres forpligtigelse. Og den følger jo op på vedtagelsen af 7. december 2017, hvor de samme partier siger:

»Folketinget påtaler over for kommunerne, at ældreplejen er en kerneopgave for kommunerne, og at fortsat nedprioritering af ældreplejen vil blive mødt med yderligere øremærkning af de midler, kommunerne har til rådighed, ...«.

Jeg har her til morgen stillet et udvalgsspørgsmål, hvor jeg beder om at få oplysning om udviklingen i udgifter til service til ældrepleje. Og jeg vil bare høre: Hvis det svar kommer tilbage, at der til næste år er budgetteret med færre midler, end der vil blive brugt i indeværende år, føler regeringen sig så forpligtet af dels den vedtagelse, man har lagt stemmer til, dels den vedtagelse, man planlægger at lægge stemmer til, i forhold til at gå til kommunerne og bede dem om at opprioritere ældreområdet?

Ministeren.

Tak. Jamen jeg følger selvfølgelig Folketingets indstilling, og jeg synes, at øremærkning kan være en god ting. Jeg følger det herefter.

Så er det fru Karin Nødgaard.

For lige at følge op på det om øremærkning: Det er egentlig noget, som ministeren siger man gerne vil have – sådan hører jeg det i hvert fald. Jeg tænker sådan lidt: Er det sådan en almindelig tankegang i Liberal Alliance, at man gerne vil have den der øremærkning? Det er den ene del af det.

Den anden del er, at ministeren sagde i sin indledende tale, at ministeren har besøgt alle 98 kommuner. Det synes jeg er rigtig fint, for så får man et godt billede af, hvad det egentlig er, der foregår, og det er også i forhold til, at vi kan se, at der er stor forskel på kommunerne.

I den forbindelse vil jeg gerne høre: Når ministeren er ude at besøge kommunerne, har man så sagt, at det er meget vigtigt at overholde lovgivningen i forhold til de ting, der skal implementeres, og ellers vil der komme en øget øremærkning af midlerne?

Ministeren.

Med hensyn til om jeg har talt om det, når jeg var ude, har jeg, hvis det har været aktuelt, lige nævnt, at det er meget vigtigt. Jeg har jo nævnt, hver eneste gang jeg har været ude, hvor vigtigt det er med vores ældrepolitik, og hvad det er, vi gør for de ældre. Jeg har selvfølgelig også nævnt, at det er vigtigt at overholde serviceloven. Man skal se på den enkelte ældre og se på, hvilke behov den enkelte har, og handle ud fra det.

Med hensyn til øremærkning: Jeg vil jo sige, at man selvfølgelig også altid skal se på, hvor det giver mening. Det kan måske også medføre noget ekstra bureaukrati. Men som sagt følger jeg i allerhøjeste grad Folketingets indstilling og mener jo også, at det er afgørende, at kommunerne i deres prioritering styrker ældreområdet ud fra de lokale behov, der måtte være. Det ansvar forventer jeg selvfølgelig også at kommunerne tager.

Fru Karin Nødgaard.

Tak for svaret. Så vil jeg egentlig bare ganske kort høre: Hvad er ministeren mest stolt af at have fået gennemført i sin ministertid?

Ministeren.

Jeg vil sige det sådan, at der har været mange ting, der har været vigtige. Det er jo svært at nævne én ting. For mig har det været vigtigt, at vi tager os af de pårørende, og jeg synes, det er vigtigt, at vi støtter kommunerne i, at de ældre kan få en værdig død. Og så er der nu her sidst det, som vi forhåbentlig får vedtaget næste onsdag, nemlig at vi ser på indsatsen mod ensomhed og sorg og det øgede antal selvmord, og at vi nu sammen med Dansk Folkeparti hjælper kommunerne til at holde en hånd under de mennesker, som har det svært.

Tak. Så er det fru Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og også tak til ministeren for at sætte fokus på det her vigtige emne sammen med Dansk Folkeparti. Jeg kunne også godt tænke mig at følge op på det, som ministeren siger, nemlig at ministeren har været ude at besøge alle 98 kommuner. Efter ministeren er kommet hjem, hvad er det så – f.eks. i form af tre fokusområder – ministeren kan se at vi skal arbejde videre med i 2019? Hvad er det for nogle ting, som medarbejdere og ledere osv. ligesom har sat fokus på derude? Er der sådan et billede af, at der er nogle områder, hvor man som medarbejder eller leder på plejehjemmene gerne vil have at vi gør mere herinde fra Christiansborg?

Ministeren.

Det er meget forskelligt, hvad der viser sig derude. Men jeg vil gerne sige, at der selvfølgelig har været en bekymring om rekrutteringsproblemer. Der er mange kommuner, som har et problem med at kunne få de ansatte, de gerne vil. Der er jeg jo så glad for, at vi selvfølgelig har taget det op her og har imødekommet det med den her kortlægning. Hvad angår klippekortet, har der været mange, der har givet udtryk for, at de har været glade for, at man har kunnet få fokus på den enkelte beboers og borgers behov for nogle ting, der betyder noget for dem selv. Så det har været nogle af de ting, som har været væsentlige.

Susanne Eilersen igen.

Tak for det. På den rundtur, ministeren har været på, har ministeren da også oplevet nogle uhensigtsmæssigheder, altså nogle kommuner, som ikke levede op til noget af den lovgivning, vi har lavet herinde? Og har det så givet anledning til, at vi i det kommende år bliver nødt til at stramme op på noget lovgivning eller sende hyrdebreve til kommunerne eller gøre noget andet, eller har kommunerne efter ministerens mening levet op til den lovgivning, der er vedtaget, og de serviceniveauer, vi har vedtaget?

Ministeren.

Jeg håber, at kommunerne lever op til det. Det både håber og forventer jeg. Vi har sendt et brev ud til kommunerne sidste år før jul, hvor vi gik ind på klippekortet, for der var nogle misforståelser om, hvor meget de skulle melde ind. Så der var nogle kommuner, som syntes, det havde været vældig bureaukratisk. Der fik de ligesom at vide, hvad der var behov for, hvad det er, vi beder om herindefra. Så kunne det jo måske vise sig, at det i virkeligheden var kommunerne, der havde bedt om mere end det, vi herindefra havde bedt om.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. I forlængelse af det er et af kommunernes store problemer jo, at det er svært at få pengene til at række, når det er sådan, at vi får flere og flere ældre, der skal deles om de samme for få midler. Det er en udfordring, at pengene ikke følger med den demografiske udvikling. Altså, 650 mio. kr. forslår jo kun til mindre end det halve af, hvad der rent faktisk er brug for, hvis man skal følge med den demografiske udvikling. Tænker ældreministeren, at vi kan blive ved med at opretholde det serviceniveau, som vi har haft hidtil, når vi hele tiden beder kommunerne om at løse flere opgaver for de samme eller for færre midler?

Ministeren.

Der er ikke færre midler, uanset hvor meget I siger det. Altså, det er sådan, at der kommer flere midler til, og vi har set i de her sidste tre, ja, snart fire finanslove, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har styrket budgetterne derude. Og der har vi prioriteret ældre meget højt. Bare på finansloven for 2018 var ældreområdet det velfærdsområde, som fik tilført flest penge: 2,7 mia. kr. Så der er ingen tvivl om, at pengene er prioriteret, og at de har fået dem.

Så er det fru Kirsten Normann Andersen.

Det sætter jeg heller ikke spørgsmålstegn ved. Mit spørgsmål handler om, at pengene ikke følger med, i forhold til at der kommer flere og flere ældre. Det nytter jo ikke noget, at man sender flere penge med, hvis det er sådan, at man ikke sørger for, at det også passer til det antal ældre, der faktisk skal have hjælpen. Finansministerens egne beregninger siger, at vi får forholdsvis flere ældre, og derfor skal der bruges mere end det dobbelte af det, som der er afsat på det her års finanslov, for bare at imødekomme det demografiske træk. Og det vil da betyde, at der er nogle, der kommer til at skulle deles om færre penge.

Ministeren.

Vi følger området, og vi prioriterer ældreområdet. Der er flere forskellige ting. Man kan jo ikke bare sige, at det er en til en, at hvis der nu er en ældre mere, så stiger prisen så og så meget. Nu står jeg jo her og er selv 66 år. Det betyder jo ikke, at der er blevet flere udgifter vedrørende mig. Og sådan er der mange andre end mig. Så vi har rehabilitering, som har betydet utrolig meget, vi har velfærdsteknologien, som vi ser blive mere og mere udbredt, og vi har også nogle ældreårgange, som bliver sundere og sundere.

Så er det fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

For mig er der ingen tvivl om, at der mangler ressourcer. Når vi kan se, at det på bare 3 år er gået fra at være et mindretal af landets kommuner til i dag at være et flertal af landets kommuner, hvor man kun får tilbudt bad en gang om ugen, hvis man ikke selv kan klare det, så er det jo et udtryk for, at serviceniveauet falder. På samme måde ser vi, at det er almindeligt, at man som nattevagt kan have ansvaret for op til 24 beboere. For mig at se er der ingen tvivl om, at der mangler ressourcer i ældreplejen.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge ministeren – som jo tilhører et parti, Liberal Alliance, som prioriterede i finansloven, at man skulle sænke skatten på privatfly og på lystyachter – om ministeren selv synes, det er en klog prioritering, i lyset af at vi i så høj grad mangler ressourcer på ældreområdet.

Ministeren.

Men nu har jeg været på ældreområdet i 43 år, og til lige præcis de to eksempler, som ordføreren kommer med, altså det, at man er én person til 24 beboere: Det er ikke noget, der for mig er nyt. Det med et bad om ugen er det, jeg kan huske, da jeg kom ind. Det var ligesom sådan, det var: Man havde et bad om ugen. Men det er selvfølgelig ud fra, hvad behovet er. For der er også nogle, der får to bade om dagen, fordi det er det, der er behov for.

Så altså, jeg synes, det er nogle andre ting. Og jeg synes i og for sig, at jeg oplever – jeg har stadig væk min gang der – at det ikke er sådan generelt, at folk synes, at det er blevet voldsomt dårligere.

Fru Stine Brix.

Så ved jeg simpelt hen ikke, om vi møder de samme mennesker. For det, jeg hører bredt set, når jeg taler med ældre mennesker, men sådan set også med de mennesker, der arbejder i ældreplejen, er, at arbejdspresset er steget massivt, og at serviceniveauet falder markant. Det er også det, vi hører fra Ældre Sagen. De beskriver en udvikling, hvor det bliver ringere. Helt konkret kan man jo se det ved, at der i dag leveres over 6 millioner færre hjemmehjælpstimer, end der gjorde for 10 år siden. Og det tror jeg også er en del af årsagen til, at der er længere tid mellem, at man kan komme i bad, og længere tid mellem, at man får gjort rent.

Jeg vil sige, at det overrasker mig meget, hvis ministeren vil stå og påstå her, at standarden bare er god; der er ikke nogen problemer med mangel på ressourcer. Det svarer på ingen måde til det billede, jeg har af den ældrepleje, der er rundtomkring i kommunerne.

Ministeren.

Jeg siger ikke, at der ikke er nogen områder, hvor man kan gøre det bedre, og jeg siger ikke, at der ikke er noget – det er jo derfor, vi konstant prioriterer det her område og giver flere penge – for selvfølgelig er der det. Der er også nogle steder, hvor det fungerer. Man ser ovenikøbet inden for den samme kommune, at på nogle plejehjem virker det og på et andet plejehjem virker det ikke. Og så må man spørge, hvad det så handler om. Jeg tror, det er meget, meget forskelligt, hvad det her handler om. Men jeg vil til enhver tid sige, at vi selvfølgelig skal have det personale, der er behov for, og selvfølgelig skal folk i bad, når der er behov for det. Det synes jeg er meget væsentligt.

Tak. Så er det fru Astrid Krag.

Tak for det. Ministeren repræsenterer jo et parti, Liberal Alliance, som gerne ser, at der er en endnu lavere vækst i de offentlige udgifter end det, vi oplever i de her år, hvor velfærden er underfinansieret med omkring 4,5 mia. kr. med statsministeren ved roret.

Det er ikke, fordi jeg vil begive mig ud i en eller anden lang taldiskussion, det bliver sjældent sådan rigtig interessant. Men jeg vil gerne spørge ældreministeren – ligesom jeg spurgte ældreministerens partikollega – om det faktum, at der er blevet 3.700 færre fuldtidsansatte i vores ældrepleje, siden den her regering trådte til, altså siden hr. Lars Løkke Rasmussen blev statsminister, i en årrække, hvor der altså er kommet markant flere ældre.

Spørgsmålet er helt enkelt. Det lykkes mig ikke at få et svar fra ordføreren for Liberal Alliance, men det kan være, at ældreministeren nu vil svare mig på det den her gang: Er det fuldstændig uproblematisk set gennem ældreministerens briller, at der er blevet 3.700 færre fuldtidsansatte i vores ældrepleje, siden hr. Lars Løkke Rasmussen blev statsminister?

Så er det ministeren.

Der er mange opgørelsesmetoder, og der er mange måder at regne tingene ud på. Nu sad jeg selv sammen med ordføreren for Socialdemokratiet med henblik på kortlægningen, og den viste faktisk en stigning i antallet af sygeplejersker og social- og sundhedspersonale fra januar 2015 til 2018. Så det er meget forskelligt, hvad man lægger til, og hvordan man laver den her kortlægning, og hvordan man regner tingene ud.

Tak. Så er det fru Astrid Krag.

Okay, ministeren vil ikke forholde sig til de tal, jeg kommer med. Så må jeg jo prøve at spørge på en anden måde. Ministeren kommer fra et parti, der mener, at vi skal bruge markant mindre på vores offentlige sektor, end vi gør i dag. Regeringen har en politik, der betyder, at vi vil komme til at mangle 10.000 offentligt ansatte, når vi når 2025. Og hvis det stod til ministerens eget parti, ville det tal jo være endnu større. Så lad os lade være med at hænge os i de her 3.700 færre fuldtidsansatte på ældreområdet, hvis ministeren ikke vil forholde sig til det tal.

Men så vil jeg bare bede ministeren svare på følgende: Er det i sig selv for ministeren uproblematisk, hvis vi fortsætter med at se færre medarbejdere inden for ældreområdet i en tid, hvor der kommer stadig flere ældre?

Ministeren.

Men det er ikke sådan. Regeringens kortlægning viser en stigning i antallet af sygeplejersker og social- og sundhedspersonale. Så det er svært at forholde sig til noget, som den kortlægning, jeg står med, ikke viser.

Tak for det. Med det kan vi sige tak til ældreministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 18. december 2018.