Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 77
Offentligt
2035203_0001.png
Folketinget
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. marts 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0038-0011
1045195
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straf-
feloven i forbindelse med hadforbrydelser, som Folketingets Ligestillings-
udvalg har stillet til justitsministeren den 11. marts 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 77 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om status for en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til formål at koordinere og yderligere styrke indsatsen for at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel orientering og kønsidentitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 4 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til fol-
ketingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsud-
tryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser:
”Ministeren oplyste under 1. behandling, at ministeren vil af-
vente resultatet af en tværministeriel arbejdsgruppe, som har til
formål at koordinere og yderligere styrke indsatsen for at
fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel
orientering og kønsidentitet, jf. også ligestillingsministerens re-
degørelse af 28/2-19 (R 10).
a. Hvad er status for arbejdsgruppens arbejde, og hvornår for-
ventes arbejdsgruppens rapport og anbefalinger at foreligge?
b. Indgår det forslag og den problematik, som B 77 omhandler,
i arbejdsgruppens arbejde og i givet fald, i hvilket omfang og på
hvilken måde?”
Svar:
Regeringen nedsatte i 2017 en tværministeriel arbejdsgruppe på LGBTI-
området, som er forankret i Udenrigsministeriets Ligestillingsafdeling, un-
der ministeren for fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde.
Arbejdsgruppen består af Udenrigsministeriet, Sundheds- og Ældreministe-
riet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministe-
riet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Udlændige- og Integrationsministe-
riet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Børne- og
Socialministeriet og Erhvervsministeriet.
Det overordnede formål med arbejdsgruppen er at sikre vidensdeling, koor-
dinere og yderligere styrke indsatsen på tværs af ministerier for at fremme
lige muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel orientering og køn-
sidentitet samt modvirke diskrimination og homofobi.
Arbejdsgruppen har som led i regeringens handlingsplan til fremme af tryg-
hed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer fra juni 2018 bl.a. fået
til opgave at gennemgå relevant lovgivning på tværs af ministerområder
med henblik på at klarlægge, om der eventuelt er behov for justeringer af
eksisterende lovgivning eller ny lovgivning, der styrker indsatsen på områ-
det. I den forbindelse ser arbejdsgruppen bl.a. på straffelovens § 81, nr. 6,
om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer.
Det er min forventning, at den tværministerielle arbejdsgruppe vil frem-
lægge en rapport for regeringen om gennemgangen af lovgivningen på om-
rådet medio 2019.
2