Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 76
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. marts 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 til B 76 efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 3 til B 76:
Mener ministeren at positiv motivation, hvor man reducerer frygt for hjemrejse
og styrker mulighederne for at etablere en tilværelse efter udrejse, kan vise sig
lige så effektiv som negativ motivation?
Svar:
Regeringens holdning er, at man skal udrejse, når man ikke længere har lovligt
ophold i Danmark. Og hvis man ikke udrejser frivilligt, vil man kunne blive udsendt
tvangsmæssigt.
Som et led i den styrkede indsats på udsendelsesområdet har regeringen øget
indsatsen for at fremme frivillig hjemrejse, idet det sparer ressourcer hos de dan-
ske myndigheder og bidrager til en værdig tilbagevenden.
Regeringen har som led heri etableret tilbud om reintegrationsstøtte til personer
uden lovligt ophold i Danmark, der vælger at rejse frivilligt hjem. På nuværende
tidspunkt kan der på den baggrund tilbydes modtage- og reintegrationsstøtte i 43
lande. Tilbuddene kan tilpasses de enkeltes behov og omfatter også familier. Ek-
sempler på aktiviteter, som støttes over reintegrationsprogrammerne, er modta-
gelse i lufthavnen, transport, midlertidig indlogering, uddannelseskurser, jobfor-
midling, hjælp til opstart af selvstændig virksomhed, samt juridisk, lægelig og so-
cial bistand. Børn i familier kan også tildeles selvstændig støtte til reintegration.
Eksempler på børnerelevante reintegrationsaktiviteter, der støttes, kan være støt-
te til ekstra undervisning, skolerelaterede udgifter eller social- og sundhedsbi-
stand.
Samtidig overvejes det løbende, om indsatsen på udsendelsesområdet kan styrkes
yderligere, herunder gennem etablering af økonomiske støtteordninger. Der har
således senest i 2018 været iværksat en midlertidig støtteordning for personer fra
Iran.
20. marts 2019
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 3634
674829
Side
1/2