Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPANS
Sagsnr.: 1808415
Dok. nr.: 838990
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. februar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (B 6) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen m.fl. (SF).
Spørgsmål nr. 2:
”Kan
ministeren eventuelt i samarbejde med børne- og socialministeren give en klar
definition af, hvornår en kugledyne er:
–
et hjælpemiddel til afhjælpning af søvnløshed
–
et behandlingsredskab til afhjælpning af søvnløshed til børn og unge med en
ADHD-diagnose?
”
Svar:
Hvorvidt der i en konkret situation vil være tale om, at en kugledyne skal anses som
et behandlingsredskab eller som et hjælpemiddel afhænger af den sammenhæng,
som dynen indgår i og de behov, som den skal afhjælpe.
Behandlingsredskaber defineres som redskaber, apparater mv., som patienten forsy-
nes med som en naturlig del af behandling på sygehus eller i speciallægepraksis, der
efter aftale med sygehusvæsenet varetager opgaver for dette eller som led i eller
som en fortsættelse af den iværksatte behandling med det formål enten at tilveje-
bringe yderligere forbedring af det resultat, som er opnået ved sygehusbehandling el-
ler for at forhindre forringelse af dette resultat.
Hvis en kugledyne anvendes for at opnå yderligere forbedring af behandlingsresulta-
tet eller for at forhindre forringelse af behandlingsresultatet, er dynen at
anse som et behandlingsredskab, hvortil regionen har leverings- og betalingsansva-
ret. Det gælder også, hvis kugledynen til fx et barn med ADHD skal følge barnet hjem.
I de tilfælde, hvor en kugledyne ikke er tilstrækkelig til at hjælpe barnet, er det på
samme måde en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere, om et
barn har behov for medicinsk behandling af en psykisk lidelse - og herunder særligt
søvnbesvær. Medicin er således ikke 1. valg ved behandling af børn og unge med
søvnbesvær. Vurderes det af en speciallæge, at der er behov for behandling med læ-
gemidler, fremgår det i dag af Sundhedsstyrelsens vejledning, at gode rutiner og re-
gelmæssighed omkring barnets indsovning skal være på plads inden behandling med
sovemedicin.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at behandlingsredskaber kan udleveres til
både midlertidigt og permanent brug. At en patient eventuelt har behov for et givent
redskab i en længere periode
–
eller resten af livet
–
udelukker derfor ikke, at der kan
være tale om et behandlingsredskab.