Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 56
Offentligt
1999577_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
11. januar 2019
Folketingets Forsvarsudvalg har den 17. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 12 i
forbindelse med B 56 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Eva Flyvholm (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 12
”Ministeren
bedes uddybe, hvilke opgaver den franske hangarskibsgruppe skal udføre i for-
året 2019 og hvilke opgaver det danske bidrag konkret kan komme til at udføre til støtte for
den franske hangarskibsgruppe. Hvad er sandsynligheden for, at det danske bidrag kan
komme til at indgå i kamphandlinger?”
Svar:
Den franske hangarskibsgruppes hovedformål i foråret 2019 er at støtte
Operation Inherent
Resolve
i Syrien og Irak. Støtten forventes fra fransk side at ville bestå i at levere flystøtte til
missioner, der udføres af
Operation Inherent Resolve
koalitionens styrker. Ydermere forven-
tes hangarskibsgruppen at yde indirekte støtte til henholdsvis NATO’s
Operation Sea Guar-
dian
i Middelhavet og
Combined Maritime Forces
operationer i Adenbugten, Det Arabiske
Hav og Den Persiske Golf, når og hvis flådestyrken befinder sig i de respektive operations-
områder. Opgaver relateret til indirekte støtte forventes i udgangspunktet at omfatte over-
vågning og deling af radarbillede og informationer med henblik på at skabe og opretholde et
maritimt situationsbillede.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
B 56 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 12: Spm. om, hvilke opgaver den franske hangarskibsgruppe skal udføre i foråret 2019 og hvilke opgaver det danske bidrag konkret kan komme til at udføre til støtte for den franske hangarskibsgruppe, til forsvarsministeren
Under indsættelsen i den franske hangarskibsgruppe vil opgaverne for den danske fregat
bestå i varetagelse af opgaver for at fremme den maritime sikkerhed, bidrage til det samle-
de forsvar af flådestyrken samt eventuelt luftrumskoordination og -kontrol.
Opgaver relateret til at fremme den maritime sikkerhed kan eksempelvis omfatte bidrag til
opbygning og vedligeholdelse af et maritimt situationsbillede i operationsområdet og sikring
af den frie sejlads ved eskorte af skibe i et risikoområde, herunder om nødvendigt gennem
magtanvendelse til at forsvare de eskorterede skibe.
Såfremt der konstateres en konkret trussel mod hangarskibsgruppen, vil det danske bidrag
kunne anvende magt til at forsvare den samlede flådestyrke og relevante støttende forsy-
nings- og overvågningsenheder. Samlet set vurderes risikoen for, at det danske skib involve-
res i kamphandlinger at være begrænset.
Af ”Trusselsvurderingen for danske militære operationer i Middelhavet og farvande omkring
den arabiske halvø”, som
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) offentliggjorde den 13. de-
cember 2018,
fremgår, at FE ”har
ingen oplysninger om konkrete terrortrusler mod danske
militærfartøjer i Middelhavet, Suez-kanalen, Rødehavet, Det Indiske Ocean eller Den Persi-
ske Golf. FE vurderer dog, at militante, islamistiske grupper har grundlæggende vilje til at
angribe skibe og fartøjer i Libyens, Ægyptens og Yemens kystnære farvande. Det er muligt,
at militante, islamistiske grupper i Ægypten kan angribe skibe og fartøjer, der passerer gen-
nem Suez-kanalen. Det er usandsynligt, at fremmede stater vil gennemføre fysiske angreb
mod danske militærfartøjer, der opererer i internationalt farvand i Middelhavet. Det er min-
dre sandsynligt, at fremmede stater vil gennemføre fysiske angreb mod danske militærfartø-
jer, der opererer i Den Persiske Golf. Det er muligt, at en igangværende væbnet konflikt i
Yemen kan føre til utilsigtede angreb mod danske militærfartøjer, der opererer i den sydlige
del af Rødehavet.”
I forbindelse med fremtidige bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker på baggrund af
B56 vil der i hvert tilfælde forud for indsættelserne blive indhentet trusselvurderinger for de
pågældende operationsområder via Forsvarets Efterretningstjeneste, som vil blive fremlagt i
forbindelse med inddragelsen af Det Udenrigspolitiske Nævn.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen