Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 20
Offentligt
1991486_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19
UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127
Offentligt
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 16. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 127 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 127:
Ministeren skriver i sit debatindlæg »Man skal ikke efterlade sit barn i hjemlandet
i årevis« i BT den 4. november 2018; »kommer mor og barn sammen, og er
formålet at fortsætte et familieliv, så bliver der normalt slet ikke foretaget en
integrationsvurdering. Men efterlades barnet hjemme i lang tid, så bliver der som
udgangspunkt foretaget en integrationsvurdering«. Vil ministeren redegøre for,
hvordan dette hænger sammen med, at det af lovbemærkningerne til L 191 af 31.
maj 2016 fremgår af afsnit 2.3, at »Den foreslåede ændring betyder, at det
fremover ikke vil være afgørende for familiesammenføring er indgivet inden for 2
år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for
familiesammenføring. I sager om familiesammenføring med børn, hvor barnet og
den anden forælder bor i hjemlandet, og barnet er over 6 år, vil udgangspunktet
være, at opholdstilladelse er betinget af, at barnet har eller har mulighed for at
opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket
integration. Kravet vil således gælde, uanset hvornår ansøgning om
familiesammenføring er indgivet. Dette indebærer en skærpelse i forhold til den
nuværende ordning.«?
Svar:
Familiesammenføring med et barn, hvis barnet og den anden forælder bor i
hjemlandet, og barnet er over 8 år, er som udgangspunkt betinget af, at barnet
har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er
grundlag for en vellykket integration her i landet (herefter integrationskravet).
Forud for en ændring af udlændingeloven i 2016 (lov nr. 664 af 8. juni 2016) skulle
integrationskravet ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, talte derimod,
eller
hvis ansøgningen var indgivet senest 2 år
efter, at den herboende forælder opfyldte betingelserne for at få
familiesammenføring med barnet (herefter 2-årsfristen).
14. december 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 19949
580511
Side
1/2
 B 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om at uddybe, hvilken betydning tidspunktet for barnets ansøgning har for, om der skal foretages en integrationsvurdering, til udlændinge- og integrationsministeren
Lovændringen i 2016, der bl.a. havde til formål at følge op på EU-Domstolens dom
i sagen C-561/14, Genc, betød, at det ikke er afgørende for, om der skal foretages
en integrationsvurdering, hvornår ansøgningen om familiesammenføring er
indgivet.
Integrationskravet gælder således, uanset hvornår ansøgningen om
familiesammenføring er indgivet, dvs. uanset om ansøgningen indgives før eller
efter 2 år efter, at den herboende forælder opfylder betingelserne for
familiesammenføring.
Lovændringen i 2016, der ophævede 2-årsfristen, ændrede derimod ikke ved, at
integrationskravet (fortsat) ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis barnet ansøger om
opholdstilladelse i tilknytning til, at den herboende forælder har ansøgt om eller
fået opholdstilladelse her i landet, og barnet i det væsentlige har boet sammen
med denne forælder.
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
2/2