Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 128:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for social dumping i busbranchen.

Af Rasmus Prehn (S), Claus Kvist Hansen (DF), Henning Hyllested (EL), Roger Courage Matthisen (ALT) og Karsten Hønge (SF).

(Fremsættelse 01.03.2019).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Og tak til forslagsstillerne for det fremsatte beslutningsforslag. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at sikre lovgivning og initiativer, der kan bekæmpe social dumping i busbranchen og sikre fri og fair konkurrence på busmarkedet.

Ordnede og rimelige forhold på vejtransportområdet er et emne, som regeringen er meget optaget af, og som regeringen har arbejdet intensivt med at finde gode løsninger på. Jeg hilser derfor beslutningsforslaget velkommen, da det understøtter dette arbejde. Regeringen kan derfor tilslutte sig beslutningsforslaget.

Jeg er grundlæggende af den overbevisning, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft i EU er til stor fordel for Danmark og for dansk økonomi. Virkeligheden har dog vist, at der er utilsigtede konsekvenser, som ikke er rimelige. Da vejtransportsektoren nok udgør den mest grænseoverskridende og mobile sektor, er det også her, at vi oplever de største udfordringer og det største pres på bl.a. vores arbejdsmarked.

Regeringen går ind for et princip om lige løn for samme arbejde udført på samme sted. Det sikrer bedre forhold og mere lige konkurrence. Derfor er der ikke tale om en fair konkurrence, når chauffører nærmest permanent arbejder i Danmark på udenlandske vilkår. Jeg vil også gerne slå fast, at det er uacceptabelt, når udenlandske busvognmænd snyder med moms og undlader at registrere sig i registreret for udenlandske tjenesteydere.

I forlængelse af den såkaldte Padborgsag har regeringen arbejdet seriøst på at finde løsninger og tiltag, der skal sikre ordnede forhold og fair konkurrence på vejtransportområdet og det danske arbejdsmarked. I dag vil jeg gerne præsentere Folketinget for resultaterne af det arbejde og de initiativer, som jeg som transportminister er ansvarlig for.

Som det første vil regeringen iværksætte en ny og grundigere fortolkning af EU's uklare regler for buscabotage. I den forbindelse vil der blive anlagt en så restriktiv fortolkning, som det er muligt. EU's cabotageregler for busser har været gældende i deres nuværende form siden 2009. Reglerne er mindre begrænsende, end hvad vi kender fra godskørselsområdet. Udenlandske busser kan i dag køre cabotage i en begrænset periode, men busforordningen definerer ikke præcist, hvor lang tid der er tale om. Der gælder desuden ikke et krav om en forudgående international tur, før der må udføres buscabotage.

Da reglerne er uklare, betyder det, at der er et vist fortolkningsrum for medlemslandene. Jeg mener ikke, at det kan være hensigten, at det skal være muligt for udenlandske busselskaber at udføre nærmest permanent indenrigskørsel i Danmark. Derfor vil vi nu tage et grundigere blik på, hvordan vi inden for det fortolkningsrum, som EU-retten tillader, kan anlægge en stram fortolkning, der kan bidrage til at nedbringe omfanget af systematisk buscabotage i Danmark.

Jeg kan oplyse, at Europa-Kommissionen i november 2017 fremlagde et forslag til revision af busforordningen. Beklageligvis lægges der ikke op til, at der bliver kastet mere lys over de uklare cabotageregler, eller at reglerne strammes. Det kan måske hænge sammen med, at busbranchen ikke har rejst de problematikker, som fremgår af beslutningsforslaget, over for Kommissionen i høringsfasen.

Der er ikke taget hul på forhandlingerne om forslaget i Rådet endnu, men når forhandlingerne går i gang, vil jeg tage de danske eksempler med og bruge dem i forhandlingerne over for Kommissionen og de andre EU-lande. Jeg kan sige, at Danmark internt i Vejtransportalliancen allerede har rejst problematikken omkring de uklare regler, og fornemmelsen er, at der er forståelse for det danske synspunkt om at sikre klarere og enklere regler.

Afslutningsvis om dette initiativ vil jeg sige, at det er vigtigt at være opmærksom på, at cabotagereglerne vedrører køretøjet. Cabotagereglerne regulerer ikke forhold vedrørende chaufføren, herunder hvilke lønvilkår der køres under. Sikringen af danske lønvilkår for udenlandske chauffører har derfor ikke noget med cabotagereglerne at gøre. Den detalje har det ofte med at forsvinde i debatten. Jeg hæfter mig dog ved, at denne regering allerede sidste sommer tog skridt i sagen og indførte et krav om, at buscabotage skal anmeldes i RUT-registeret.

Et andet initiativ, som regeringen tager, er at præcisere den danske fortolkning af køre-hvile-tids-reglerne om ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet. For at hjælpe politiet med at håndhæve reglerne vil vi foretage et nabotjek for at se, om der er erfaringer fra andre lande, som vi kan drage nytte af.

Da reglerne er fastsat på EU-niveau, er det klart, at vi ikke kan lave radikale ændringer via nationale fortolkninger, men vi vil undersøge, om der er nogle håndtag, der kan skrues på.

For det tredje vil regeringen forhøje bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvil i køretøjet. I dag tages der udgangspunkt i færdselslovens minimumsbøde på 1.000 kr. til chaufføren og en bøde på 2.000 kr. til virksomheden, fordi der ikke er lovgivet eksplicit om sanktionsniveauet. Det er regeringens vurdering, at det sanktionsniveau er for lavt til at kunne have en præventiv effekt. Hvad sanktionsniveauet konkret skal være, har jeg ikke lagt mig fast på endnu, men det skal være højere end det niveau, politiet anvender i dag. Hvor bødeniveauet skal lægges, kan vi tage en drøftelse af i ministeriet, når der er lagt et møde i kalenderen.

For det fjerde vil regeringen udvide Færdselsstyrelsens nuværende parkeringskontrol på motorvejsrastepladserne til også at gælde rastepladser på det øvrige statsvejnet.

Som et femte initiativ melder Danmark sig ind i Euro Contrôle Route. Det er en organisation bestående af europæiske håndhævelsesmyndigheder med p.t. 13 medlemslande. Organisationens primære fokuspunkter er at koordinere kontroller mellem myndigheder og at harmonisere metoder og udvikle best practice på kontrolområdet. Danmark vil i første omgang deltage med Færdselsstyrelsen; det kan senere overvejes, om andre kontrolmyndigheder også skal være repræsenteret.

Regeringen har desuden besluttet at afsætte 15 mio. kr. til en ekstraordinær styrkelse af vejsidekontrolen i 2019. Beløbet ligger ud over, hvad der med finanslovsaftalen allerede er afsat af ekstra midler til at styrke politiets indsats på tungtvognsområdet. Kontrolindsatsen kan bl.a. bestå i målrettede aktioner og kontroller med overholdelsen af de regelsæt, som særlig vedrører ordnede forhold på vejtransportområdet. Padborgsagen viste, at indsatsen mod uordnede og urimelige forhold i vejtransportsektoren vedrører flere ministres ansvarsområder. Regeringens øvrige initiativer vil derfor blive præsenteret af mine ministerkolleger.

I beslutningsforslaget er der lagt op til, at regeringen indkalder Folketingets partier til forhandlinger om initiativer, der kan sikre fri og fair konkurrence på busmarkedet. Regeringen er positivt indstillet over for at mødes med partierne, når forhandlingerne om den fælles myndighedsindsats er afsluttet, og når regeringen har haft lejlighed til nøjere at studere det forslag om lønvilkår til udenlandske chauffører, som FH og DA i sidste uge sendte til beskæftigelsesministeren. Det er et forslag, som også omfatter busbranchen. Som situationen er i dag, er det op til fagbevægelsen at sikre ordentlige lønvilkår for udenlandske chauffører i Danmark. Hvis problemet på busområdet er så stort, som det antydes i beslutningsforslaget, undrer det mig, at fagbevægelsen ikke er gået ind i den kamp med de kampskridt, som fagbevægelsen har til rådighed. F.eks. er det her i København ikke så svært at lokalisere de udenlandske bussers tilholdssteder ved bl.a. diverse turistseværdigheder og krydstogtskibe. Jeg kan i hvert fald konstatere, at Dansk PersonTransport ikke har haft problemer med det.

Jeg vil slutte med at pointere, at der ikke skal herske nogen tvivl om, at sikringen af ordnede og rimelige forhold på vejtransportområdet tages meget alvorligt af regeringen. Jeg ser derfor frem til en konstruktiv dialog med partierne om emnet. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Mange tak til ministeren for den her imødekommende attitude i forhold til vores beslutningsforslag. Det virker også, som om regeringen nu vil til at gøre noget ved det. Men er man ikke lidt sent ude fra regeringens side?

Altså, blandt de ting, vi kan nævne i beslutningsforslaget her, er, at der er mange udenlandske busser, der kører i Danmark – bl.a. i de københavnske gader – og at der for 21 ud af de 22 busser, man har kontrolleret, ikke bliver betalt moms. For fire ud af seks har der ikke været styr på det med RUT-registeret. Altså, er det ikke så alarmerende tal, at regeringen for længst burde have sat ind med øget kontrol?

Ministeren.

Det har regeringen sådan set også gjort. Især når der nævnes skat og moms, har der på området været en særlig indsats i 2018 over for de her virksomheder. Og det har mig bekendt også ført til, at man har konstateret et stort antal overtrædelser, som man så har sanktioneret.

Men jeg synes egentlig, det er værd at spørge en gang til: Hvad laver fagbevægelsen? Hvorfor påtager fagbevægelsen sig ikke i sin rolle med at tage faglige kampskridt i forhold til de her virksomheder? Det er jo ikke ligesom med cabotagekørsel med gods, hvor man ikke ved, hvor de er og hvor de kommer fra. De er nede ved Den lille Havfrue. Hvorfor står fagbevægelsens folk ikke dernede med faner og tager de kampskridt og benytter de blokademuligheder, som man lovligt kan gøre?

Hvis man kritiserer regeringen for ikke at gøre noget, hvad mener man så fra Socialdemokratiets side om, at fagbevægelsen ikke gør noget?

Spørgeren.

Mit bedste indtryk er, at fagbevægelsen i den grad har været på banen her. Men det er jo fint, hvis man kan gøre endnu mere.

Det, som jeg forstår, er, at man tilbage i 2017, men også i løbet af 2018, ikke alene fra fagbevægelsens side, men også fra Dansk PersonTransports side – det, der tidligere hed Danske Busvognmænd – efterspurgte, at man gjorde noget mere i forhold til at sikre kontrol. Man følte egentlig, at man slog i en dyne, når man henvendte sig til regeringen, fordi der ingenting skete.

Er det sådan, at ministeren kan løfte sløret for, hvornår man fra regeringens side blev opmærksom på, at der var et problem her? For som jeg forstår det, foretog man for bare et halvt år siden ikke tilstrækkeligt med kontrol på det her område. Og der havde man fra organisationens side det indtryk, at der ikke blev kontrolleret nok.

Ministeren.

Jamen jeg synes også, at man hos fagbevægelsen og Dansk PersonTransport har sovet i timen. Jeg kan f.eks. fortælle, at Kommissionen har arbejdet med det her og har haft gang i en høring, men at man fra de nævnte parter ikke har sendt høringsmateriale til Kommissionen, således at Kommissionen slet ikke ved, at det her er et problem i Danmark. Kommissionen skal altså alene høre det fra den danske regering, når vi mødes om det. Og i Vejtransportalliancen er det også den danske regering, der nævner den her sag.

Hvor er fagbevægelsen og branchen på det her område, når Kommissionen indkalder til høring?

Så siger jeg tak til ministeren og byder velkommen til hr. Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Til lands, til vands, i luften og i bussen – det kunne være svaret, hvis nogen skulle spørge mig, hvor i samfundet vi finder social dumping.

Som om det ikke er nok, at danske håndværkere udkonkurreres af udenlandske håndværkere, der bor bag en busk i parken og underbetales, hvis de da overhovedet får betaling, og som om det ikke er nok, at danske chauffører i transportbranchen udkonkurreres af filippinske chauffører, der bor i papkasser i Padborg, nej, så udsættes danske buschauffører minsandten også for social dumping. Kun fantasien sætter efterhånden grænsen for, hvad EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og de åbne grænser har af kostbare bivirkninger, nemlig at danske arbejdere udkonkurreres på aldeles ulige vilkår. Og det vil vi i Dansk Folkeparti naturligvis bekæmpe med næb og kløer. Vi kunne tale længe om, hvordan problemet med social dumping i busbranchen præcis manifesterer sig, men momsfusk, dårlige løn- og ansættelsesvilkår og systematisk cabotagekørsel er jo generelt de gennemgående træk ved social dumping. Og dem finder vi jo så også her.

Så for at gøre det helt kort: Ja, Dansk Folkeparti støtter naturligvis beslutningsforslaget. Lad os komme i gang i en fart. Det her har hængt alt, alt for længe i bremsen, og selv om jeg syntes, det var ganske underholdende at høre Socialdemokraternes ordfører og transportministeren tale om, hvor aben præcis var, er sandheden jo, at det er noget, som skiftende regeringer de sidste 15-20 år ikke har formået at løse ordentligt. Så lad os da bare sætte ambitionsniveauet der, hvor det bare skal ordnes.

Og hvis jeg skal komme med en lille spids kommentar, er det jo sådan, at vi fra Dansk Folkepartis side generelt er EU-kritiske, og jeg begriber ganske enkelt ikke, hvorfor de stærkt proeuropæiske partier ikke for længst har gjort noget ved lige præcis social dumping. For er der noget – det er et lille staldtip her – der for alvor underminerer befolkningens opbakning til EU-projektet, medmindre man jo selvfølgelig er skeptiker, som jeg er, så er det jo social dumping. Der er ikke en sjæl, der kan forstå, hvordan det her har kunnet lade sig gøre, og det har stået på år efter år. Så hvis det her beslutningsforslag kan være startskuddet til, at vi kommer i hvert fald en lille gren af den sociale dumping til livs, så vil det da være lykkeligt. Tak for det.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til Dansk Folkeparti for opbakningen til forslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren lige reflektere lidt over ansvaret herhjemme, for en ting er jo, at der er nogle polske mennesker, som vælger at tage en masse mænd fra Filippinerne op og dumpe dem ind i en transportbranche, hvor de lever under kummerlige forhold og bliver udsat for degraderende behandling og dårlige arbejdsforhold, noget andet er, at vi har nogle danske transportudbydere og operatører, som vælger at gøre det her, som vælger at benytte de her muligheder. Hvordan forholder Dansk Folkeparti sig til de danske borgere, som gang på gang er dem, som entrerer i den her sociale dumping, som gang på gang er dem, som tillader sig at behandle mennesker, som ikke kommer fra Europa, som slaver eller på en slavelignende måde? Hvordan forholder Dansk Folkeparti sig til disse danske borgere?

Ordføreren.

Hvis jeg har forstået ordførerens spørgsmål korrekt, altså, hvem man kan bebrejde det her i Danmark, altså de danske vognmænd, som står bag social dumping i transportbranchen og busbranchen, danske virksomheder, som står bag social dumping med almindelige ansatte i byggeriet, så er det jo dem, som organiserer det her, også danskere, ja, især danskere. Det er det jo. Det er jo dem, som siger: Jeg kan tjene penge på det her; jeg kan blæse på en masse regler, og jeg kan blæse på den model, vi nu har i Danmark, med, at man skal tjene en ordentlig løn og skal kunne forsørge sig og sine – og så skal man jo have en god løn.

Så hvis det, ordføreren er ude på, er at få mig til at sige, at der er danskere, som har skyld i det her, er svaret selvfølgelig, selvfølgelig er der det. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at den polske håndværker sådan set er den, vi har mindst at bebrejde, for det er jo rimeligt nok, at man som borger i verden gør, hvad man kan, for at skabe sig et lykkeligere liv og tjene nogle flere penge. At man så bliver snydt, er jo selvfølgelig trist, men den menige håndværker i Polen er der da ikke noget at bebrejde. Jeg ville da gøre det samme. Hvis mit land ikke var velfungerende og jeg kunne tjene måske det firedobbelte ved at tage til Portugal, så ville jeg da gøre det. Men så ville jeg jo heller ikke blive forbavset, hvis der var nogle portugisiske myndigheder, som sagde, at den går altså ikke, fordi sådan og sådan, det duer ikke.

Ansvaret er delt. Der er nogle bad guys, som organiserer det her. De skal selvfølgelig stoppes. Der er også nogle myndigheder, som har haft for lang tid til at finde en løsning.

Spørgeren.

Tak for det. Det var egentlig ikke for, at ordføreren skulle tage ordet danskere i sin mund og så være negativ, det var mere, fordi det jo er styret af kynisk kapitaltænkning, hvor man sætter økonomi før mennesker. Det er mere det fokus, jeg mener at vi mangler i debatten. Vi mangler simpelt hen at turde tage fat om det moralske forfald, der er hos griske mennesker. Det er jo ligegyldigt, om det er filippinere eller polakker, men vi kalder det filippinerfinten, som om det er filippinere, der kommer og laver en finte i vores samfund, selv om det er en dansk mand, der sidder og trykker på knappen og udnytter og slavegør en masse mennesker. Hvordan får vi ændret det? Der skal selvfølgelig mere kontrol til. Hvordan får vi lavet det mere kontrol? Og hvordan får vi gjort det på et samfundsmæssigt niveau, måske via en eller anden form for folkeoplysningsdebat, hvor vi kan stille folk mere til regnskab for de handlinger, som modarbejder et godt og solidarisk samfund?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk godt, at jeg ved, hvad spørgeren mener, men spørgsmålet ligger nok på et metapsykologisk plan, hvor jeg måske ikke sådan lige helt på stående fod kan komme med en anvisning til, hvordan vi generelt i verden ogi Europa bliver bedre mennesker, sådan at vi af os selv ikke tillader den slags. Det ligger måske lidt uden for rammerne sådan en højhellig eftermiddag her. Men ja, det er da rigtigt, at det da er et tillidsbrud, og det er da grov udnyttelse, og det er jo manglende moral, og det er dårlig etik. You name it, så er jeg med. Der er ikke noget der. Desværre har det jo så vist sig, at tillid er godt, men at kontrol er bedre, og razzia har så vist sig at være det, der skulle til for virkelig at få øjnene op for det her. Verden er et uperfekt sted, og mennesker er ikke alle sammen gode. Det er vist det bedste svar, jeg kan give ordføreren.

Hr. Rasmus Prehn.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører, og også tak, fordi I vil være med til at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en bredt funderet alliance i Folketinget, der gerne vil bekæmpe social dumping i alle dets afskygninger.

Lige specifikt på det her område er noget af det, der har været fremme, at man kunne forestille sig, at der kunne være et overenskomstmæssigt krav, sådan at hvis man kører bus i Danmark, skal man være dækket af gældende overenskomst. Er det noget, Dansk Folkeparti kan se sig selv i, når vi får lejlighed til at komme over til ministeren og forhandle, altså at vi kan få skrevet ind i lovgivningen, at kører man bus i Danmark, skal man altså køre på vilkår, der svarer til dansk overenskomst?

Ordføreren.

Jamen det er jo den sædvanlige lille drilleleg, som Socialdemokraterne kører mod Dansk Folkeparti, altså det her med, om det skal være overenskomstmæssigt eller ej. Og traditionelt har vi det jo sådan, at der er fagforeningsfrihed. Man behøver jo ikke at have overenskomster. Så det bliver ikke det, vi skal over i, altså at der skal være krav om, at der ligger fagforeningsmedlemskab osv. osv.

Men det, jeg synes der ligger i kortene, er jo, at vi sikrer, at de løn- og ansættelsesvilkår, som de her mennesker udefra lever og arbejder under i Danmark, bliver fornuftige og noget, der tåler sammenligning med andre dele af den civiliserede verden. Altså, der håber jeg at vi kan nærme os hinanden, men det er muligt, at vi på et tidspunkt når en grænse, hvor vi siger, at det ikke nødvendigvis er sådan, at en ansættelseskontrakt skal være godkendt af 3F. For det er jeg ikke sikker på.

Spørgeren.

Intentionen fra os socialdemokrater er bestemt ikke at drille, men det er at finde nogle muligheder og finde sammen om det, vi kan blive enige om. Og det at have anstændige løn- og arbejdsvilkår er jo det allervigtigste.

Det har jo bare været sådan tidligere, inden den her NORTRA-dom, at det bl.a. gjorde sig gældende i godskørselsloven – og man kunne så forestille sig, at det også kunne gøre sig gældende i forhold til buskørsel – at der skal være en gældende overenskomst. På godskørselsområdet var det jo sådan tidligere, at det kunne være en 3F-overenskomst, men det kunne også være en overenskomst med Kristelig Fagbevægelse – altså en god, gedigen, anerkendt dansk overenskomst. Det må vel være nogenlunde det, der er niveauet, hvis vi taler om danske løn- og arbejdsvilkår. Eller hvordan opfatter Dansk Folkeparti det?

Ordføreren.

Jeg tror faktisk ikke, jeg kommer det ret meget nærmere, end jeg gjorde i min forrige besvarelse. Altså, det, det handler om, er, at vi skal have ordnede forhold, vi skal have styrede forhold, og vi skal sætte ind mod de skurke, som Alternativets ordfører beskrev i detaljer lige før.

Men præcis hvor vi når frem til at grænsen går, synes jeg ikke jeg kan stå her og sige. Det, det jo handler om, synes jeg, er, at man får sat sig sammen – de rette aktører, de mennesker, der har forstand på det, de personer, der lever i den her branche og lever af den her branche – og så finder ministeren ud af, hvad en brugbar løsning kan være. Om den skal være lige præcis på den ene eller den anden side af skellet, må komme an på en prøve.

Tak til hr. Claus Kvist Hansen. Og velkommen til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for ordet. Med beslutningsforslaget, som vi behandler i dag, foreslås der nye regler og initiativer, der kan bekæmpe social dumping i busbranchen samt sikre fri og fair konkurrence på busmarkedet. Og det er Venstre tilhænger af. Så vi støtter forslaget.

Vi vil godt takke for, at man starter den her debat, og at der rent faktisk også er kommet et beslutningsforslag. Vi hilser beslutningsforslaget velkommen, da det understøtter vores arbejde med at sikre ordnede forhold og fair konkurrence på vejtransportområdet.

I Venstre er vi grundlæggende af den overbevisning, at den fri bevægelighed for tjenesteydelser og arbejdskraft er til stor fordel for Danmark og dansk økonomi, men vi må erkende, at vejtransportsektoren nok udgør den mest mobile sektor på tværs af EU's grænser, og der har vi en udfordring for arbejdsmarkedet.

Det skal ikke være muligt for udenlandske busselskaber at udføre systematisk cabotagekørsel eller permanent indenrigskørsel og derved praktisere unfair konkurrence over for danske vognmænd og chauffører. Derfor ser vi meget gerne på, hvordan vi kan være med til at ændre på det. Vi kan jo som det første tage initiativ til at præcisere den danske fortolkning af køre-hvile-tids-bestemmelserne, som i dag tolkes bredt af medlemslandene i EU.

Vi kan også hjælpe politiet med at håndhæve reglerne ved at kigge til vores nabolande for at se, om de har gjort sig erfaringer, som vi kan drage nytte af herhjemme. Derudover ser vi gerne, at vi forhøjer bødeniveauet for ulovlig afholdelse af hvile i køretøjet, for i dag er færdselslovens minimumsbøde kun på 1.000 kr. til chaufføren og 2.000 kr. til virksomheden. Det mener vi faktisk er for lavt.

For det andet ser vi gerne, at Danmark melder sig ind i Euro Contrôle Route, så vi kan koordinere kontrollen mellem myndighederne og udvikle samt dele best practice på kontrolområdet. Det vil styrke vores viden og erfaringer, så vi i fremtiden kan blive bedre til kontrol.

En måde, vi også kan imødegå det her problem på, sådan som forslagsstillerne har gjort opmærksom på i beslutningsforslaget, er at styrke vejsidekontrollen. Det har vi allerede gjort med de seneste to finanslovsaftaler, hvor vi afsatte 80 mio. kr. i perioden 2018-2022 i særskilte indsatser for ordnede forhold på vejtransportområdet. Nu tilføjer vi yderligere 15 mio. kr. til en særlig kontrolindsats mellem politiet og Færdselsstyrelsen for at styrke kontrollen yderligere. Det glæder vi os over i Venstre. I Venstre arbejder vi for, at vejsidekontrollen med tunge køretøjer overflyttes til Færdselsstyrelsen som en dansk version af det tyske BAG.

Afslutningsvis vil jeg sige, at vi i Venstre er positivt indstillet over for at mødes med partierne, når vi i regeringen har haft mulighed for at studere forslaget om lønvilkår for udenlandske chauffører. Med det sagt vil vi støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Jamen jeg vil sige mange tak til hr. Carsten Kissmeyer og Venstre for støtten til vores beslutningsforslag. Det er vi rigtig glade for. Også tak for at være med på, at vi simpelt hen er nødt til at have noget mere kontrol med overholdelsen af de vilkår, der gælder, når der kører f.eks. østeuropæiske chauffører rundt til elendige lønninger, når der ikke er styr på moms, og når der ikke er styr på RUT-registeret osv. Det er helt uacceptabelt. Så tak for det.

Det er jo positivt, at Venstre – fra for år tilbage at være fuldstændig liberalistiske og bare ønske sig markedsvilkår for alt – nu er med på, at vi er nødt til at regulere og kontrollere lidt. Så det vil jeg gerne kvittere for.

Jeg vil gerne gentage mit spørgsmål, som jeg også stillede til Dansk Folkeparti, nemlig det her med: Kan vi forestille os, at vi kommer derhen, hvor vi simpelt hen gør det til gældende lov, at når man kører bus i Danmark – ligesom hvis man kører gods – så skal man have en gældende overenskomst, simpelt hen for at sikre, at der er et vist bundniveau for, hvad man skal acceptere i løn- og arbejdsvilkår? Kan Venstre være med på det?

Ordføreren.

Jamen der er det jo sådan, at min formand faktisk har været ude med et forslag i forhold til social dumping, og det forslag vil jeg gerne henlede spørgerens opmærksomhed på. Jeg noterede mig, at det ikke fik den bedste medfart, men det er jo en af metoderne.

Om vi bevæger os ad den vej, som spørgeren nævner, tror jeg ikke umiddelbart. Jeg vil henvise til tidligere ordførere, som siger, at der jo er organisationsfrihed i Danmark, og derfor må vi lige overveje, hvordan det er, at vi håndterer netop det spørgsmål. Men der er ingen tvivl om, at vi i Venstre ikke ønsker, at folk går for en helt urimelig løn eller har helt urimelige arbejdsvilkår. Det er ikke vores tilgang.

Spørgeren.

Nu kom statsministeren lige pludselig lidt galt af sted med et mystisk forslag, som jo handler om at statsliggøre det hele i stedet for at lade det bygge på frivillige organisationer. Vi har jo en lang tradition i Danmark for, at det er arbejdsmarkedets parter, der ordner de her ting. Og derfor var vi fra Socialdemokratiets side ærgerlige over, at man kom med den bombe under den danske tradition og den danske model.

Altså, spørgsmålet her går jo på: Kunne vi ikke have som krav, at man skal have en overenskomst, sådan at man ad frivillighedens vej finder frem til en ordning, hvor der er et vist lønniveau, sådan at vi undgår den her form for social dumping?

Ordføreren.

Det er ikke umiddelbart Venstres tilgang, at vi skal have et sådant krav.

Tak til hr. Carsten Kissmeyer. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer ordentlige arbejdsvilkår og lige konkurrence i busbranchen, og det har vi bestemt ikke i dag. Vi skal ikke acceptere en situation som den, vi har set i Padborg. Jeg skal ikke gentage den lange perlerække af initiativer, som både ministeren og Venstres ordfører har nævnt. Jeg mener bestemt, det vil være gavnligt, at regeringen indkalder Folketingets partier til drøftelse af de her initiativer.

Jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de deler dette synspunkt.

Tak til hr. Villum Christensen, og velkommen til hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det, formand. Det er et vigtigt forslag, som bl.a. er blevet fremsat af undertegnede. Vi har jo allerede taget noget af debatten, og jeg vil egentlig gerne takke Dansk Folkepartis ordfører for at sætte ord på det, som jeg synes vi i høj grad mangler at tale om, når vi taler om udfordringerne i transportbranchen i forhold til social dumping, nemlig at dem, der ansætter og udnytter den fri bevægelighed, er nogle, der udhuler tilliden i vores demokratiske samfund. Der er nogle, som har en elendig moral, og som tænker mere på sig selv, end de tænker på en solidarisk adfærd i et velfærdssamfund.

Jeg ser ikke som udgangspunkt, at den fri bevægelighed er det store onde, men det er klart, at rettighederne omkring økonomi og produkter ikke skal stå over sociale rettigheder og faglige rettigheder, men i højere grad sidestilles, og hvis der skal træffes et valg, er det naturligvis de sociale og faglige rettigheder, som skal have forrang, hvis vi skal passe på vores nationalstater i det her gode EU-samarbejde.

Men når det er sagt, synes jeg ikke, at vi kun kan problematisere den fri bevægelighed, men at vi også i høj grad skal problematisere det moralsk anfægtelige i at slavegøre mennesker i det omfang, vi ser med social dumping – ikke kun, men også i transportbranchen. Det er uacceptabelt. Det er skammeligt, og det burde ikke eksistere i det 21. århundrede. Jeg ser det faktisk lidt i en forlængelse af en kolonialistisk tankegang, at vi i det globale Nord kan tillade os at udnytte folk fra det globale Syd på den her måde, uanset om det er i en au pair-ordning eller det er i en social dumping-ordning. Det burde ikke eksistere i et oplyst samfund. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Så har jeg den store fornøjelse at byde velkommen til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for de pæne ord, formand. Forslaget her vil pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger, og det er det lidt svært at være imod, for det sker der nødvendigvis ikke noget ved, og man binder sig jo ikke til nogle bestemte løsninger, men man binder sig til, at der skal være et møde, og det kunne jeg forstå på transportministerens tale at regeringen har tænkt sig at indkalde til. Så det her beslutningsforslag er jo allerede gennemført, inden vi er færdige. Det er udmærket.

Men vi kan selvfølgelig støtte, at der kommer sådan et møde, fordi det jo er åbenlyst med de afsløringer, som Danske Busvognmænd, der nu hedder Dansk PersonTransport, har fundet frem, at der altså allerede foregår noget snyd og bedrag i forhold til den lovgivning, der er i dag. Derfor er der bestemt behov for at holde sådan et møde og føre nogle forhandlinger. Det lød også på transportministeren, som om der allerede er nogle initiativer på vej, og at regeringen vil sætte sig i front i EU-systemet for, at der skal ske en mere fornuftig og mere fair regulering på hele transportområdet. Det er ikke kun omkring busser, men på hele transportområdet.

Det kan vi fuldt støtte op om, og vi kan også støtte op om, at vi især får set på, om Trafikstyrelsen, skattemyndighederne og andre myndigheder har ressourcer nok til at kunne kontrollere de regler, der allerede er. Det er i hvert fald det, jeg forstår på branchen er et af de problemer, de har været meget frustreret over, nemlig at de mener, at der er nogle, der snyder, men at de ikke bliver fanget. Så vi glæder os til de forhandlinger og vil meget gerne deltage konstruktivt i dem.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Vi er glade for Det Radikale Venstres konstruktive tilgang til det her og også, at man erkender, at der er et problem på området. Der er jo ikke nogen tvivl om, at det, at regeringen lægger op til mere kontrol på vejene, som kan sikre, at vi undgår skattesnyd, snyd med moms, snyd med RUT-registeret osv., er positivt. Det er også positivt, at man arbejder konstruktivt i EU. Det, der så måske udestår lidt, er jo så det her med, hvad vi kan gøre mere målrettet for at sikre tilstrækkelig gode løn- og arbejdsvilkår. Og der har det jo tidligere været sådan, bl.a. på godsområdet, at man har haft et overenskomstmæssigt krav, sådan at dem, der kører, skal have bestemte løn- og arbejdsmiljøvilkår, som er beskrevet i en overenskomst, som er alment gældende. Hvordan stiller Det Radikale Venstre sig til at have et krav om, at der er styr på sådan noget som overenskomstmæssige forhold?

Ordføreren.

Det vil vi gerne se positivt på, hvis det kan holdes inden for både grundloven og EU-rettens rammer. Der var jo en dom i Højesteret, som sagde, at noget af det, der har været i, jeg kan ikke huske, om det var taxa- eller godskørselsloven, var i strid med grundloven. Det går vi selvfølgelig ikke ind for, men ellers ser vi positivt på det. Uden at jeg har været helt nede i detaljen i det, der kom i sidste uge, læser jeg det, som om arbejdsmarkedets parter faktisk allerede er kommet med forslag til os, som i pressen mest handlede om lastbiler, men som jeg forstår det faktisk også kunne handle om busser. Så lad os lige få gransket det. Det kan vi jo starte med at tage på det møde, vi nu skal holde.

Spørgeren.

Jamen vi socialdemokrater er kolossalt glade over, at Det Radikale Venstre også melder sig ind i den her kamp. Det er jo sådan, vi kender De Radikale, som socialliberale, hvor man også tager hensyn til den sociale del af det og ikke vil acceptere, at der er folk, der kører rundt på løn- og arbejdsvilkår, som de ikke kan forsørge deres familier på baggrund af. Så tak for det, vi glæder os til forhandlingerne.

Ordføreren.

Selv tak.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og vi er nu kommet til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn, som har fri ret til at bruge denne fine talerstol de næste 10 minutter.

Mange tak, formand. Jeg tror også, at det kan gøres lidt kortere end de 10 minutter, selv om det er et temmelig vigtigt forslag, der ligger her.

Først og fremmest vil jeg sige tak til de deltagende i den her debat og tak for den kolossalt positive opbakning til vores beslutningsforslag. Fra Socialdemokratiets side har vi jo været glade for, at vi har kunnet sikre en alliance bredt funderet i Folketinget, nemlig med Dansk Folkeparti og det meste af rød blok, som har bakket op om at fremsætte det her forslag. Og så er det jo positivt, at nogle af de partier, som ikke har været med til at fremsætte forslaget, nu her efterfølgende har sagt, at de sådan set er med på at forhandle om det her. Så det vil vi gerne kvittere for. Og det er jo sådan set det samarbejdende folkestyre, når det er allerbedst.

Det er ikke alle, der har kunnet være til stede her i debatten, og to af mine rigtig gode venner, som også har været medforslagsstillere, nemlig Socialistisk Folkepartis hr. Karsten Hønge og Enhedslistens hr. Henning Hyllested, har været forhindret i at deltage, fordi de har andre møder og forhandlinger. Så jeg skal hilse fra dem også og tilkendegive en stor glæde over, at der nu er en bred samling omkring det konkrete forslag her.

Det har været sådan i løbet af de seneste år, at vi har set, at der har været en stigning i antallet af udenlandske busser, der kører rundt, navnlig i København, og kører turistkørsel, kører guidede ture osv., og der har ikke været styr på tingene. Og der har vi jo så også kunnet se med de kontroller, der har været, at der har været overraskende mange, som har kørt rundt, uden at der var styr på moms, uden at der var styr på registrering i RUT-registeret, og der er altså også en hel masse eksempler på, at de chauffører, der har kørt, har kørt på meget tvivlsomme løn- og arbejdsvilkår. Nogle har været tvunget til at overnatte i bussen og andet, og det er totalt uacceptabelt, at det er sådan.

Derfor er det forslagsstillernes intention, at vi skal have sikret klare regler på det her område. Og det er regler, som vi skal vedtage her i Danmark, men det er også et arbejde, vi skal udføre sammen med resten af EU, sådan at der bliver fair spilleregler på det her område. Og der er det jo positivt, at man også fra regeringens side har sat noget i værk på det her område. Der var en periode, hvor regeringen sådan set skruede lidt ned for den kontrol, der var på vejene, og der er det jo positivt, at man nu er vågnet op og så tænker: Vi må hellere skrue op igen. Det bakker vi op om, og det er positivt. Det er positivt, at regeringen har klemt på i forhold til forhandlingerne i EU og det arbejde, der er med Vejpakken. Det er noget, som vi bakker op om, og som er et skridt i den rigtige retning.

Det, der udestår, er så, at vi får et lidt mere klart regelsæt, i forhold til hvordan vi sikrer, at dem, der kører bus, og også gerne dem, der kører gods, i Danmark, har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og der har jeg lyttet mig til, at alle ordførere, der har haft ordet, inklusive ministeren, sådan set er med på, at vi skal have et eller andet til at fungere her.

Fra Socialdemokratiets side har vi syntes, at det var hensigtsmæssigt, at der var et krav om, at man har en dansk overenskomst. Jeg lyttede mig også til, at det ikke er alle, der lige er helt sikre på, at det er vejen frem. Men lad os sætte os sammen og lad os prøve at finde en løsning, hvor vi er sikre på, at der er nogle rammer for, at folk får en løn, de kan forsørge deres familie for, en løn, de kan leve af, og at der også er nogle arbejdsmiljøvilkår, som er acceptable. Det synes vi er helt afgørende, ikke alene for at få et arbejdsmarked, som vi kan være bekendt, men også for at sikre, at der er en fair og rimelig konkurrence, sådan at de mange eksempelvis danske busvognmænd, der gerne vil have deres forretning til at fungere, ikke bliver mødt af helt urimelig og ublu konkurrence fra udenlandske vognmænd, der kommer ind på tvivlsomme vilkår, hvor man ikke lever op til dansk standard.

Så lad os sætte os sammen og få det her på plads. Vi er rigtig, rigtig glade for den konstruktive ånd, der har været i salen i dag, og vi håber så også, at folk vil leve op til det, når vi først sidder og forhandler, og at man ikke begynder at stikke af fra nogle af de løfter, man har givet her i salen i dag, for det er sagen simpelt hen for vigtig til. Så tak til alle for opbakningen til det her – og fortsat god aften.

Selv tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til ordføreren for passioneret at kunne fremsætte vores ambitioner med det her forslag.

Vi i Alternativet vil meget gerne tale videre om, hvorvidt der kan komme overenskomster i spil i forhold til at bekæmpe det her problem. Der tænker jeg lidt videre og tænker på kædeansvar. Ville det være interessant at se på, om vi kan drage de her vognmænd og andre operatører til ansvar, altså kædeansvar, i forhold til den efterspørgsel, der også er for at udnytte arbejdskraft uden for EU?

Ordføreren.

Jeg synes, vi skal have en tilbundsgående drøftelse af alle de muligheder, der måtte være, og der er mange gode elementer ved at tænke kædeansvar. Det er jo oftest noget, hvor man forpligter nogle af dem, der er købere af en ydelse, til, at de også skal leve op til, at der helt ude i det yderste led er styr på tingene. Om det giver mening i den her sammenhæng, er jeg ikke helt sikker på.

Som jeg har forstået det, har der været tale om f.eks. nogle kinesiske selskaber, der har kørt noget turistkørsel inde i København, og så er der simpelt hen nogle danske kunder, der har købt en ydelse af dem. Så der har været tale om en direkte handel og ikke noget, hvor det har været ude i en kæde. Men det kan være, at jeg skal informeres mere om, hvad det er, ordføreren tænker på, for at kunne forstå perspektivet i det her, men det er ikke noget, vi afviser på forhånd.

Spørgeren.

Nu nåede ordføreren lige at sige, at de gerne ville tale videre om det. Men jo, definitionen af kædeansvar er jo netop, at man sikrer, at de ydelser, man køber, eller de mennesker, man bruger, også har nogle vilkår, som lever op til standarden, ligesom hvis man køber gulv fra en brasiliansk produktion, så ved man, at dem, der har arbejdet med de her gulve, ikke er blevet udsat for slavelignende vilkår.

Men ja, det må være op til en drøftelse med ordførerne.

Ordføreren.

I hvert fald er det god skik i Danmark, at man altid tænker ind, når det er, man køber noget, om der er så styr på tingene. Har dem, man handler med, nogle vilkår, der er acceptable? Jeg mener, det er noget, som skal virke som inspiration til alle i det danske samfund, at vi simpelt hen skal tænke på, at det ikke må være sådan, at vi bare for at få en billig pris, ser igennem fingre med, at der er tvivlsomme vilkår.

Det er jo derfor, at vi også slår så hårdt til, som vi gør med det her beslutningsforslag, og at vi lægger op til at få klare regler på området. Om det så skal involvere elementer af det, som Alternativets ordfører er inde på, må vi drøfte nærmere. Vi forstår på ministeren, at han vil indkalde til forhandlinger.

Tak til hr. Rasmus Prehn.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingerne er derfor afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.