Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 96 Bilag 1
Offentligt
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Bred opbakning til Storbritanniens klimalov
Introduktion
Storbritanniens klimalov (Climate Change Act) blev vedtaget i 2008 med bred politisk og folkelig opbakning,
ligesom erhvervslivet støttede op om loven. Den brede opbakning til klimaloven gør det svært for
fremtidige regeringer at nedjustere lovens klimapolitiske ambitioner, ligesom de løbende afrapporteringer
fra det britiske klimaråd har skabt en vedblivende opmærksomhed på det klimapolitiske arbejde. I dag
e er % af de ritiske efolk i g, at ”Stor rita ie skal være e glo al leder ift. at hå dtere
kli audfordri ger e”.
Klimaloven kan ses som resultatet af markante og sammenhængende ændringer hos følgende grupper; (1)
forskere, (2) civilsamfund, (3) politikere og (4) erhvervsliv. Følgende hovedårsager til klimalovens tilblivelse
kan fremhæves:
•
•
•
•
Bred enighed blandt forskere om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og har store
konsekvenser
Bekymring i befolkningen affødte civil klimabevægelse med politisk indflydelse
Klimapolitisk konkurrence og lederskab ledte til bred politisk opbakning til klimaloven
Erhvervslivet støttede klimaloven pga. øget stabilitet/klarhed og kommercielle interesser
(1) Bred enighed blandt forskere
Over de seneste årtier er verdens klimaforskere nået til bred enighed om, at klimaforandringerne
er overvejende menneskeskabte, og at de kan have potentielt fatale konsekvenser for livet, som vi
kender det. Forskning på klimaområdet er intensiveret betydeligt i denne periode og den affødte
viden er i stigende grad kommunikeret ud til samfundet, bl.a. gennem markante ekspertrapporter.
Klimaforskernes enighed kombineret med en effektiv kommunikation af denne anses som essentiel
ift. tilblivelsen af klimaloven i Storbritannien. Særligt betydningsfuld var
the Stern Review
fra
oktober 2006
–
en britiskfokuseret rapport iværksat af regeringen og forfattet af Nicholas Stern.
Den konkluderede, at tidlig klimahandling i Storbritannien ville dels være mere sikkert, og dels
mere omkostningseffektivt. Ligeledes fik rapporten betydning ift. at ændre den gængse britiske
opfattelse af klimaforandringerne som et naturvidenskabeligt fænomen til i stedet at anskues som
en dybtliggende, samfundsøkonomisk udfordring. Ligeledes fik
the Fourth Assessment Report,
udgivet i
af FN’s kli apa el, IPCC, stadfæstet de i ter atio ale vide ska elige ko se sus
om at klimaforandringerne er menneskeskabte.
(2) Folkelig bevægelse
–
the Big Ask
Med den øgede viden om klimaforandringernes omfang steg bekymringen i befolkningen, hvilket
var grobund for politisk engagement og forskellige former for aktivisme. Der afstod således en øget
klimabevidsthed hos befolkningen, ligesom emnet i stigende grad blev anset som et vigtigt politisk
emne. I den forbindelse blev
the Big Ask campaign
iværksat af Friends of the Earth i samarbejde
med andre
grø e NGO’er. Ka pag e fik over
.
støtter og spillede so ivil
klimabevægelse en nøglerolle i tilblivelsen af klimaloven i 2008. Bevægelsen startede i 2005 og
fandt stor folkelig støtte ved offentlige møder og arrangementer, ligesom bevægelsen aktivt søgte