Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 96 Bilag 1
Offentligt
2040251_0001.png
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Sådan fastsættes CO2-budgetter i Storbritannien
Hovedpointer
CO2-budgetter blev introduceret som centralt led i Storbritanniens klimalov i 2008
CO2-budgetterne sættes for femårige perioder, mindst 12 år ud i tid
Et CO2-budget skal forstås som en bindende maksimumgrænse for det tilladte niveau af netto-
drivhusgasudledning i Storbritannien i en given femårig periode
CO2-budgettet vedtages i Parlamentet og baseres på videnskabelige beregninger og anbefalinger fra
det britiske klimaråd,
Committee on Climate Change
Klimaloven pålægger regeringen til at lave regulering, der sikrer at drivhusgasudledningen holdes
inden for det femårige CO2-budget
men med en vis fleksibilitet ift. hvordan dette sikres
Der sættes desuden årlige indikative mål inden for de 5-årige CO2-budgetter for at sikre, at indsatsen
ikke skubbes til sidst i perioden.
Hvis et femårigt CO2-budget ikke overholdes, er regeringen forpligtet til at fremlægge forslag, der
skal sikre kompensering af den overskredne drivhusgasudledning i næste budget.
Den britiske klimalov stiller krav om 5-årige CO2-budgetter
Den britiske klimalov, Climate Change Act (CCA) fra 2008, indførte femårige CO2-budgetter som middel til at
nå Storbritanniens langsigtede 2050-mål. Disse
carbon budgets
kan tolkes som specifikke delmål frem mod
2050. Et CO2-budget gælder for en femårig periode og er en bindende maksimumgrænse for det tilladte
niveau for netto-drivhusgasudledning i den givne periode
med første periode fra 2008-2014.
Ifølge CCA skal der som minimum fastsættes CO2-budgetter for de næstkommende 12 år. I realiteten betyder
det, at der altid er vedtaget mindst tre femårige CO2-budgetter for den kommende periode. Kravet om 12 år
sikrer, at det næste CO2-budget, der skal vedtages og som reelt ligger tre budgetperioder ud i tid, bliver
udarbejdet og vedtaget midt i den aktuelle budgetperiode. Dette giver en god dynamik ift. evaluering af
tidligere CO2-budget ligesom det sikrer en tidshorisont, der politisk kan navigeres ud fra.
Ligeledes skal det budgetterede niveau for drivhusgasudledning mindskes for hvert femårige CO2-budget og
tage afsæt i det langsigtede 2050-mål. Det britiske uafhængige klimaråd,
Committee on Climate Change,
som
blev oprettet i medfør af klimaloven, skal rådgive regeringen klimapolitisk, samt afrapportere klimaindsatser
og status på området, herunder om CO2-budgetterne overholdes.
De fastlagte femårige CO2-budgetter løber pt. til og med 2032 og ser ud som følger:
B 96 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Materiale fra møder med organisationerne bag borgerforslag nr. B 96 om en dansk klimalov nu
Notat fra forslagsstillerne bag borgerforslag om klimalov
Møde i EFK-udvalget den 26. marts 2019
Udformning og vedtagelse af CO2-budgetter
Udformningen af et CO2-budget skal baseres på videnskabeligt funderede beregninger og afvejninger - dels
ift. budgettets betydning for klimaet og dels ift. dets afledte socioøkonomiske konsekvenser. Hvad angår
sidstnævnte, ses der til konkurrencemæssige og finanspolitiske aspekter, herunder budgettets betydning for
skatteindtægter, offentligt forbrug og offentlig gæld. Desuden skal der tages højde for sociale dimensioner,
heru der ’fuel poverty’, sa t europæiske og i ter atio ale o stæ digheder.
CO2-budgetterne afspejler det langsigtede 2050-mål. Det skal nævnes, at CCA og CO2-budgetterne udgør
den klimapolitiske ramme og ikke gør det ud for konkret klimapolitik på sektorniveau. CO2-budgettet
debatteres og vedtages i det britiske parlament.
Løbende monitorering og politisk ansvar
Den britiske klimalov pålægger regeringen afrapporteringsforpligtigelser for at sikre, at klimapolitikken
fastholdes på rette kurs. Tankegangen er, at regeringen skal stå til regnskab over for Parlamentet, men også
i princippet over for tredjeparter som fx domstolene, hvis regeringen ikke lever op til budgetmålene eller
afviger fra de processer, der er foreskrevet i klimaloven. Der har endnu ikke været retssager i denne
forbindelse. Konkret foretager det britiske klimaråd en årlig uafhængig statusrapport for fremdriften af
klimapolitikken, samt en omfattende evaluering ved udgangen af et femårigt budget. Begge typer af
evalueringer debatteres i parlamentet.
Den britiske klimalov pålægger regeringen til at lave regulering, der sikrer at drivhusgasudledningen holdes
inden for CO2-budgetterne. Forslag og politikker skal afspejle både de 5-årige budgetter og 2050-målet.
Inden for de enkelte budgetter sætter regeringen indikative årlige mål
(indicative annual range)
for at sikre,
at indsatsen sker løbende og ikke skubbes til sidst i 5-årsperioden - der kan dog godt justeres mellem årene.
Hvis drivhusgasudledningen overstiger de femårige budgetrammer, pålægges regeringen ingen formelle
sanktioner. Til gengæld er regeringen forpligtet til at fremlægge politiske forslag i parlamentet, der skal sikre
kompensering af den overskredne drivhusgasudledning i næste budget. I helt særlige tilfælde kan der stilles
forslag om ændring af budgetternes størrelse, hvis der er tale om
”significa t develop e ts”
i
kli avide skabe eller i EU’s eller de i ter atio ale lovgiv i g. Kli arådet skal i givet fald høres først.
Der er altså en relativt høj grad af fleksibilitet ved at regeringen ultimativt kan udskyde drivhusgasreduktioner
til næste periode. Omvendt sikrer klare mål og fast afrapporteringer, at regeringen holdes politisk ansvarlig,
hvis den ikke lever op til et CO2-budget. Politisk ansvar og herunder tab af troværdighed skal således ses om
de pri ære ”sa ktio ”, hvis e regeri g e
eller flere gange ikke leverer på de fastlagte budgetmål.
Kilder
ClientEarth (2009) The UK Climate Change Act 2008 - Lessons for national climate laws. London: ClientEarth
Committee on Climate Change (2018). Reducing UK emissions - Progress Report to Parliament. (n.d.).
https://www.theccc.org.uk/publication/reducing-uk-emissions-2018-progress-report-to-parliament/
Committee on Climate Change and Grantham Institute (2018). How does the UK Climate Change Act work?
http://www.lse.ac.uk/GranthamInstitute/wp-content/uploads/2018/03/cca_large.jpg
Fankhauser, Sam, Alina Averchenkova and Jared Finnegan (2018),
10 years of the UK Climate Change Act,
London
School of Economics and Political Science, London