Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 9
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19
B 9 Bilag 3
Offentligt
LOVSEKRETARIATET
NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF
BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM
”INDFØRELSE
AF 18 ÅRS
MINDSTEALDER FOR OMSKÆRING AF RASKE BØRN”
Indledning
Borgerforslag nr. FT-00124 om
”Indførelse
af 18 års mindstealder for
omskæring af raske børn” opnåede den 1. juni 2018 50.000 støttere.
Folketingets Administration har givet forslaget en anmærkning om forholdet til
grundlovens § 67, der har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige
orden.”
Sammenfatning og indstilling
Lovsekretariatet er enig i nedenstående vurderinger fra Justitsministeriet. Det
er således muligt for lovgivningsmagten
–
hvis der måtte være et politisk
ønske herom
–
inden for rammerne af grundlovens § 67 at indføre et forbud
mod omskæring af drenge under en bestemt alder, forudsat at dette ikke er
begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt
hensyn til at beskytte barnet.
Som det også fremgår, vil den nærmere vurdering blandt andet afhænge af,
hvilken begrænsning der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse
herfor måtte være.
Som borgerforslaget er formuleret ses det ikke at være begrundet i en
afstandtagen til bestemte trosretninger, men i varetagelsen af hensynet til
barnets tarv. Borgerforslaget foreslår indførsel af en mindstealder på 18 år for
omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
Der er efter grundlovens § 67, 2. led, overladt lovgivningsmagten et vidt skøn
til at bestemme de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den
offentlige orden.
Lovsekretariatet
indstiller
på den baggrund, at borgerforslaget kan
fremsættes.
7. september 2018
Ref. 18-000147-6
1/8