B 9 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvorvidt påstanden om, at en aldersgrænse for omskæring af raske drenge skulle være grundlovsstridigt, vil blive korrigeret i det kommende notat om omskæring af raske drenge, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 9
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

B 9 Bilag 3

Offentligt

LOVSEKRETARIATET

NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF

BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM

”INDFØRELSE

AF 18 ÅRS

MINDSTEALDER FOR OMSKÆRING AF RASKE BØRN”

Indledning

Borgerforslag nr. FT-00124 om

”Indførelse

af 18 års mindstealder for

omskæring af raske børn” opnåede den 1. juni 2018 50.000 støttere.

Folketingets Administration har givet forslaget en anmærkning om forholdet til

grundlovens § 67, der har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige

orden.”

Sammenfatning og indstilling

Lovsekretariatet er enig i nedenstående vurderinger fra Justitsministeriet. Det

er således muligt for lovgivningsmagten

–

hvis der måtte være et politisk

ønske herom

–

inden for rammerne af grundlovens § 67 at indføre et forbud

mod omskæring af drenge under en bestemt alder, forudsat at dette ikke er

begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt

hensyn til at beskytte barnet.

Som det også fremgår, vil den nærmere vurdering blandt andet afhænge af,

hvilken begrænsning der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse

herfor måtte være.

Som borgerforslaget er formuleret ses det ikke at være begrundet i en

afstandtagen til bestemte trosretninger, men i varetagelsen af hensynet til

barnets tarv. Borgerforslaget foreslår indførsel af en mindstealder på 18 år for

omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Der er efter grundlovens § 67, 2. led, overladt lovgivningsmagten et vidt skøn

til at bestemme de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den

offentlige orden.

Lovsekretariatet

indstiller

på den baggrund, at borgerforslaget kan

fremsættes.

7. september 2018

Ref. 18-000147-6

1/8

B 9 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvorvidt påstanden om, at en aldersgrænse for omskæring af raske drenge skulle være grundlovsstridigt, vil blive korrigeret i det kommende notat om omskæring af raske drenge, til sundhedsministeren

Det bemærkes, at Folketinget den 25. maj 2018 behandlede forespørgsel nr.

F 25 fra SF om omskæring til sundhedsministeren. Forholdet til grundloven

blev ikke drøftet under forhandlingen.

Borgerforslaget

Forslaget blev den 1. februar 2018 offentliggjort på borgerforslag.dk.

Forslaget har følgende ordlyd:

”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der

indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring,

som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er

afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har

samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns

grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed,

hvor de kan overtage dette ansvar selv.

Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset

køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger,

så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.

Ovenstående kan opnås på flere måder:

A. Sundhedsloven

Følgende

kan tilføjes i § 17 Stk. 4.: ”Til indgreb, som ikke er til

direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den

mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give

informeret samtykke.”

B. Straffeloven

Straffelovens § 245 a ændres således: ”§

245 a. Den, som ved et

legemsangreb, med eller uden samtykke, på en umyndig person

bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt

eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.”

C. Forældreansvarsloven

Forældreansvarslovens § 2 ændres til:

”Stk. 2. Barnet har ret til

omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin

person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden

krænkende behandling, herunder ikke-terapeutisk

omskæring.”

Hverken i Danmark eller i udlandet

For alle tre muligheder gælder følgende: For at sikre, at børn, der

er bosiddende i Danmark, hverken udsættes for indgrebene i

2/8

Danmark eller i udlandet, hvis ikke der foreligger relevant

medicinsk indikation, foreslås endvidere, at ”kvindelig

omskæring” i

Straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, rettes til

”omskæring, undtagen i tilfælde hvor der under ophold i udlandet

opstår akut, uopsættelig medicinsk indikation for dette indgreb”.

Tiltagene i dette Borgerdrevne Beslutningsforslag indebærer, at

forældremyndighedens indehavere ikke længere skal kunne give

samtykke på børnenes vegne til medicinsk unødvendig

omskæring. Det vil sikre, at børns grundlæggende ret til egen

krop beskyttes i dansk lovgivning uanset deres køn, kulturelle

baggrund eller deres forældres religiøse overbevisninger.

Dermed vil Danmark leve op til Børnekonventionens

bestemmelser i artiklerne 19 og 24, stk. 3, der pålægger

deltagerstaterne at beskytte børn mod skade samt tage alle

effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse

af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.

Ud over den fysiske skade, som en bortoperation af en sund,

uerstattelig del af kroppen indebærer i sig selv, er alle operative

indgreb forbundet med risiko for komplikationer.

Ydermere

sikrer forslaget overholdelse af EU’s Charter om

grundlæggende rettigheder artikel 3 stk. 1: “Enhver har ret til

respekt for sin fysiske og mentale integritet”.

Forslaget sikrer endvidere implementering af

Bioetikkonventionens art. 6, stk. 1 i dansk lovgivning. Den

fordrer, at personer, der mangler evnen til at give eget informeret

samtykke, f.eks. børn, kun må underkastes medicinsk

intervention, hvis denne er til direkte helbredsmæssig fordel for

personen.

Indførelsen af en 18 års mindstealder for omskæring sætter

børns tarv og rettigheder i højsædet. Lovgivningen bør suppleres

med en grundig og sober oplysningsindsats, der forankrer

forståelsen for børns individuelle rettigheder i befolkningen.”

Anmærkningen fra Folketingets Administration

Folketingets Administration har givet borgerforslaget følgende anmærkning:

”Folketingets Administration har besluttet at forsyne dette forslag

med en anmærkning om forholdet til grundloven.

Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens

3/8

rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke

med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får

forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør

offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at

forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder

sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det

har opnået 50.000 støtteerklæringer.

Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i

bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for

borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.

Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

På det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den

undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang

af et borgerforslag, kan Folketingets Administration ikke afvise, at

omskæring af drengebørn, der er religiøst begrundet, kan have

en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at

handlingen omfattes af retten til at ”dyrke Gud på den måde, der

stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1. led.

Samtidig kan Folketingets Administration ikke på det

foreliggende grundlag og inden for rammerne af den nævnte

undersøgelse afvise, at en restriktion af adgangen til omskæring

som den foreslåede vil kunne gennemføres i dansk ret i kraft af

den begrænsning af religionsfriheden, som følger af grundlovens

§ 67, 2. led, hvorefter intet bliver at lære eller foretage, som

strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil

forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på

indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om

fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.”

Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål fra Folketinget

Den 28. februar 2018 har Folketingets Kirkeudvalg stillet følgende spørgsmål

til justitsministeren:

”Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede –

dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849

–

praktiseret det

for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af

4/8

drengebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i

hvilket omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af

Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at

det jødiske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes

ministeren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om

"sædeligheden og den offentlige orden" i Grundlovens § 67.

Endelig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er

grundlag for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre

indgreb i det

jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”

Den 26. marts 2018 gav justitsministeren følgende svar på Kirkeudvalgets

spørgsmål:

”Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december

2018 af spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg,

kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at

religiøst begrundet omskæring af drengebørn er omfattet af

retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at

”dyrke Gud på den

måde, der stemmer med

deres overbevisning”. Der henvises

herom til den nævnte besvarelse.

Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset,

idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte

de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden

eller den offentlige orden tilsiger, jf. § 67, 2. led.

Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre

lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til

hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet

i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden

eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den

forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan dog

ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant

misforhold mellem de forfulgte interesser og indgrebets

betydning for borgernes gudsdyrkelse, at også en sådan

lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens § 67, om end

domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et ganske

betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen

5/8

m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408

Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er

afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i

tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben

–

alene

–

begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som

sådan.

Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at

lovgivningsmagten

–

hvis der måtte være et politisk ønske herom

–

inden for rammerne af grundlovens § 67 vil kunne indføre

begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære,

forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen fra den

pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte

barnet.

Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning

der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte

være.

Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle

begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære vil

kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks

internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til

religionsfrihed.”

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. april 2018 stillet følgende

spørgsmål til justitsministeren:

”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20.

april 2018 om redegørelse for de overvejelser, begrundelser,

hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være

forbundet med at indføre et forbud i Danmark mod

drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk

begrundelse herfor.”

Justitsministeren har den 17. maj 2018 oversendt det efterspurgte talepapir til

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Ministeriet har ved oversendelsen

anmodet om, at besvarelsen behandles fortroligt. Justitsministeriet har den 8.

august 2018 telefonisk oplyst, at den del af talepapiret, der vedrører de retlige

rammer, kan gengives.

Følgende fremgår af talepapiret om de retlige rammer:

6/8

”Hvis

vi ser på de retlige rammer for at indføre et forbud, så er

det forholdet til religionsfriheden i grundloven og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skal overvejes.

Det skyldes, at omskæring af drengebørn indgår som en helt

central del af f.eks. den jødiske tro.

Beskyttelsen af religionsfriheden er ikke absolut. Under visse

betingelser er det altså muligt at indføre begrænsninger i den.

Vurderingen af, om religionsfriheden kan begrænses,

forudsætter en vanskelig afvejning af hensynet til at beskytte

barnet over for hensynet til religionsudøvelsen.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det juridisk set er muligt at

indføre begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn

omskære, hvis der er et politisk ønske om det i Folketinget.

Det kan f.eks. være i form af et forbud mod omskæring af drenge

under en bestemt alder.

Men den nærmere vurdering vil blandt andet afhænge af, hvilken

aldersgrænse der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse

for begrænsningen er.

Samme konklusion har jeg for nyligt redegjort for i flere svar til

Kirkeudvalget.

Hvis der er et politisk ønske om at indføre en aldersgrænse for

omskæring, kan det altså efter Justitsministeriets opfattelse ikke

generelt afvises med den begrundelse, at det vil være i strid med

grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men det vil i praksis afhænge af, hvordan forslaget konkret

udformes, og hvad formålet med det er.”

Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 25 om omskæring

Den 25. maj 2018 behandlede Folketinget forespørgsel nr. F 25 om

omskæring til sundhedsministeren af Kirsten Normann Andersen (SF) og

Jacob Mark (SF). Forespørgslen har følgende ordlyd:

”Hvilke

initiativer påtænker regeringen at tage for at begrænse og

regulere omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, blandt

drengebørn og unge mænd under 18 år, så man dels undgår

7/8

varige skader, dels sikrer, at disse borgere selv har haft

indflydelse på en beslutning om omskæring?”

Under debatten blev der fremsat to forslag til vedtagelse.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte V 66 om omskæring med

følgende ordlyd:

”Folketinget

mener, det er vigtigt, at man respekterer børn og

unges ret til ukrænkelighed og ret til egen krop, hvorfor man er

enig om at arbejde for en aldersgrænse for ikkemedicinsk

omskæring af drenge. Folketinget opfordrer samtidigt regeringen

til at igangsætte en informationsindsats for at mindske

ikkemedicinsk drengeomskæring.”

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Det

Konservative Folkeparti fremsatte V 67 om omskæring med følgende ordlyd,

der blev vedtaget den 29. maj 2018:

”Folketinget

konstaterer, at debatten om rituel omskæring af

drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der

skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog

med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde

kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere

omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er

medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede

Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige

vejledning om omskæring af drenge.”

Forholdet til grundloven blev ikke drøftet under forhandlingen. Debatten

drejede sig primært om hensynet til barnets tarv og de sundhedsmæssige

aspekter af ikkemedicinsk begrundet omskæring af drengebørn.

8/8