Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 9 Bilag 3
Offentligt
1956543_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT OM LOVSEKRETARIATETS INDSTILLING OM FREMSÆTTELSE AF
BORGERFORSLAG NR. FT-00124 OM
”INDFØRELSE
AF 18 ÅRS
MINDSTEALDER FOR OMSKÆRING AF RASKE BØRN”
Indledning
Borgerforslag nr. FT-00124 om
”Indførelse
af 18 års mindstealder for
omskæring af raske børn” opnåede den 1. juni 2018 50.000 støttere.
Folketingets Administration har givet forslaget en anmærkning om forholdet til
grundlovens § 67, der har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige
orden.”
Sammenfatning og indstilling
Lovsekretariatet er enig i nedenstående vurderinger fra Justitsministeriet. Det
er således muligt for lovgivningsmagten
–
hvis der måtte være et politisk
ønske herom
–
inden for rammerne af grundlovens § 67 at indføre et forbud
mod omskæring af drenge under en bestemt alder, forudsat at dette ikke er
begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning, men i et sagligt
hensyn til at beskytte barnet.
Som det også fremgår, vil den nærmere vurdering blandt andet afhænge af,
hvilken begrænsning der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse
herfor måtte være.
Som borgerforslaget er formuleret ses det ikke at være begrundet i en
afstandtagen til bestemte trosretninger, men i varetagelsen af hensynet til
barnets tarv. Borgerforslaget foreslår indførsel af en mindstealder på 18 år for
omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
Der er efter grundlovens § 67, 2. led, overladt lovgivningsmagten et vidt skøn
til at bestemme de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den
offentlige orden.
Lovsekretariatet
indstiller
på den baggrund, at borgerforslaget kan
fremsættes.
7. september 2018
Ref. 18-000147-6
1/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
Det bemærkes, at Folketinget den 25. maj 2018 behandlede forespørgsel nr.
F 25 fra SF om omskæring til sundhedsministeren. Forholdet til grundloven
blev ikke drøftet under forhandlingen.
Borgerforslaget
Forslaget blev den 1. februar 2018 offentliggjort på borgerforslag.dk.
Forslaget har følgende ordlyd:
”Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der
indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring,
som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.
Børn hører til blandt samfundets mest sårbare borgere, da de er
afhængige af voksnes omsorg og beskyttelse. Derfor har
samfundet en særlig forpligtelse til at beskytte børns
grundlæggende rettigheder, indtil de når en alder og modenhed,
hvor de kan overtage dette ansvar selv.
Lovgivningen skal derfor ligestille alle børn under 18 år uanset
køn, kulturel baggrund eller forældres religiøse overbevisninger,
så de får samme retskrav på kropslig integritet og autonomi.
Ovenstående kan opnås på flere måder:
A. Sundhedsloven
Følgende
kan tilføjes i § 17 Stk. 4.: ”Til indgreb, som ikke er til
direkte sundhedsmæssig fordel for personen, kan hverken den
mindreårige eller forældremyndighedens indehavere give
informeret samtykke.”
B. Straffeloven
Straffelovens § 245 a ændres således: ”§
245 a. Den, som ved et
legemsangreb, med eller uden samtykke, på en umyndig person
bortskærer eller på anden måde fjerner ydre kønsorganer helt
eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.”
C. Forældreansvarsloven
Forældreansvarslovens § 2 ændres til:
”Stk. 2. Barnet har ret til
omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin
person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling, herunder ikke-terapeutisk
omskæring.”
Hverken i Danmark eller i udlandet
For alle tre muligheder gælder følgende: For at sikre, at børn, der
er bosiddende i Danmark, hverken udsættes for indgrebene i
2/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
Danmark eller i udlandet, hvis ikke der foreligger relevant
medicinsk indikation, foreslås endvidere, at ”kvindelig
omskæring” i
Straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2, litra a, rettes til
”omskæring, undtagen i tilfælde hvor der under ophold i udlandet
opstår akut, uopsættelig medicinsk indikation for dette indgreb”.
Tiltagene i dette Borgerdrevne Beslutningsforslag indebærer, at
forældremyndighedens indehavere ikke længere skal kunne give
samtykke på børnenes vegne til medicinsk unødvendig
omskæring. Det vil sikre, at børns grundlæggende ret til egen
krop beskyttes i dansk lovgivning uanset deres køn, kulturelle
baggrund eller deres forældres religiøse overbevisninger.
Dermed vil Danmark leve op til Børnekonventionens
bestemmelser i artiklerne 19 og 24, stk. 3, der pålægger
deltagerstaterne at beskytte børn mod skade samt tage alle
effektive og passende forholdsregler med henblik på afskaffelse
af traditionsbundne ritualer, som er skadelige for børns sundhed.
Ud over den fysiske skade, som en bortoperation af en sund,
uerstattelig del af kroppen indebærer i sig selv, er alle operative
indgreb forbundet med risiko for komplikationer.
Ydermere
sikrer forslaget overholdelse af EU’s Charter om
grundlæggende rettigheder artikel 3 stk. 1: “Enhver har ret til
respekt for sin fysiske og mentale integritet”.
Forslaget sikrer endvidere implementering af
Bioetikkonventionens art. 6, stk. 1 i dansk lovgivning. Den
fordrer, at personer, der mangler evnen til at give eget informeret
samtykke, f.eks. børn, kun må underkastes medicinsk
intervention, hvis denne er til direkte helbredsmæssig fordel for
personen.
Indførelsen af en 18 års mindstealder for omskæring sætter
børns tarv og rettigheder i højsædet. Lovgivningen bør suppleres
med en grundig og sober oplysningsindsats, der forankrer
forståelsen for børns individuelle rettigheder i befolkningen.”
Anmærkningen fra Folketingets Administration
Folketingets Administration har givet borgerforslaget følgende anmærkning:
”Folketingets Administration har besluttet at forsyne dette forslag
med en anmærkning om forholdet til grundloven.
Borgerforslag skal kunne gennemføres inden for grundlovens
3/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
rammer, og i nogle tilfælde kan Folketingets Administration ikke
med det samme afgøre, om et borgerforslag kan det. Så får
forslaget en såkaldt anmærkning. Anmærkningen gør
offentligheden opmærksom på, at der er en mulighed for, at
forslaget efter en nærmere vurdering af, hvordan det forholder
sig til grundloven, ikke vil blive fremsat i Folketinget, selv om det
har opnået 50.000 støtteerklæringer.
Reglerne om anmærkninger fremgår af § 11, stk. 3, i
bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2018 om en ordning for
borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
På det foreliggende grundlag og inden for rammerne af den
undersøgelse, der foretages under den indledende gennemgang
af et borgerforslag, kan Folketingets Administration ikke afvise, at
omskæring af drengebørn, der er religiøst begrundet, kan have
en så nær sammenhæng med den egentlige gudsdyrkelse, at
handlingen omfattes af retten til at ”dyrke Gud på den måde, der
stemmer med deres overbevisning”, jf. grundlovens § 67, 1. led.
Samtidig kan Folketingets Administration ikke på det
foreliggende grundlag og inden for rammerne af den nævnte
undersøgelse afvise, at en restriktion af adgangen til omskæring
som den foreslåede vil kunne gennemføres i dansk ret i kraft af
den begrænsning af religionsfriheden, som følger af grundlovens
§ 67, 2. led, hvorefter intet bliver at lære eller foretage, som
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Opnår borgerforslaget 50.000 støtteerklæringer eller flere, vil
forholdet til grundloven blive vurderet nærmere med henblik på
indstilling til Folketingets medlemmer om spørgsmålet om
fremsættelse af forslaget som beslutningsforslag i Folketinget.”
Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål fra Folketinget
Den 28. februar 2018 har Folketingets Kirkeudvalg stillet følgende spørgsmål
til justitsministeren:
”Det jødiske samfund i Danmark har i flere århundrede –
og
dermed også før Grundlovens vedtagelse i 1849
–
praktiseret det
for dem helt afgørende religiøse ritual med omskæring af
4/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
drengebørn få dage efter fødsel. Ministeren bedes oplyse, i
hvilket omfang dette ritual fortsat vurderes at være beskyttet af
Grundlovens bestemmelser om religionsfrihed. Vurderes det, at
det jødiske ritual er omfattet Grundlovens bestemmelser, bedes
ministeren vurdere, hvorvidt ritualet er omfattet af ordlyden om
"sædeligheden og den offentlige orden" i Grundlovens § 67.
Endelig bedes ministeren vurdere, hvorvidt der retligt set er
grundlag for, med henvisning til Grundlovens § 67, at gøre
indgreb i det
jødiske ritual om omskæring af drengebørn.”
Den 26. marts 2018 gav justitsministeren følgende svar på Kirkeudvalgets
spørgsmål:
”Grundlovens § 67 har følgende ordlyd:
”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på
den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet
læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den
offentlige orden.”
Som det fremgår af kirkeministerens besvarelse af 22. december
2018 af spørgsmål nr. 15 (Alm. del) fra Folketingets Kirkeudvalg,
kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke afvises, at
religiøst begrundet omskæring af drengebørn er omfattet af
retten ifølge grundlovens § 67, 1. led, til at
”dyrke Gud på den
måde, der stemmer med
deres overbevisning”. Der henvises
herom til den nævnte besvarelse.
Religionsfriheden efter grundlovens § 67 er ikke ubegrænset,
idet lovgivningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte
de rammer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden
eller den offentlige orden tilsiger, jf. § 67, 2. led.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre
lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til
hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men er begrundet
i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædeligheden
eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den
forbindelse antages at være overladt et vidt skøn. Det kan dog
ikke udelukkes, at der konkret vil kunne være et sådant
misforhold mellem de forfulgte interesser og indgrebets
betydning for borgernes gudsdyrkelse, at også en sådan
lovgivning vil kunne være i strid med grundlovens § 67, om end
domstolene utvivlsomt vil overlade lovgivningsmagten et ganske
betydeligt spillerum. Der henvises til Jens Peter Christensen
5/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
m.fl., Grundloven med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408
f.
Grundlovens § 67 indebærer omvendt, at statsmagten er
afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i
tilslutning til religiøse samfund, hvis denne indgriben
–
alene
–
er
begrundet i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som
sådan.
Efter Justitsministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at
lovgivningsmagten
–
hvis der måtte være et politisk ønske herom
–
inden for rammerne af grundlovens § 67 vil kunne indføre
begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære,
forudsat at dette ikke er begrundet i en afstandstagen fra den
pågældende trosretning, men i et sagligt hensyn til at beskytte
barnet.
Den endelige vurdering vil bl.a. afhænge af, hvilken begrænsning
der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse herfor måtte
være.
Det bemærkes, at det også vil skulle vurderes, om eventuelle
begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn omskære vil
kunne gennemføres inden for rammerne af Danmarks
internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 9 om ret til
religionsfrihed.”
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. april 2018 stillet følgende
spørgsmål til justitsministeren:
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 20.
april 2018 om redegørelse for de overvejelser, begrundelser,
hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være
forbundet med at indføre et forbud i Danmark mod
drengeomskæring, hvor der ikke foreligger en medicinsk
begrundelse herfor.”
Justitsministeren har den 17. maj 2018 oversendt det efterspurgte talepapir til
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg. Ministeriet har ved oversendelsen
anmodet om, at besvarelsen behandles fortroligt. Justitsministeriet har den 8.
august 2018 telefonisk oplyst, at den del af talepapiret, der vedrører de retlige
rammer, kan gengives.
Følgende fremgår af talepapiret om de retlige rammer:
6/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
”Hvis
vi ser på de retlige rammer for at indføre et forbud, så er
det forholdet til religionsfriheden i grundloven og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, som skal overvejes.
Det skyldes, at omskæring af drengebørn indgår som en helt
central del af f.eks. den jødiske tro.
Beskyttelsen af religionsfriheden er ikke absolut. Under visse
betingelser er det altså muligt at indføre begrænsninger i den.
Vurderingen af, om religionsfriheden kan begrænses,
forudsætter en vanskelig afvejning af hensynet til at beskytte
barnet over for hensynet til religionsudøvelsen.
Det er Justitsministeriets vurdering, at det juridisk set er muligt at
indføre begrænsninger i adgangen til at lade drengebørn
omskære, hvis der er et politisk ønske om det i Folketinget.
Det kan f.eks. være i form af et forbud mod omskæring af drenge
under en bestemt alder.
Men den nærmere vurdering vil blandt andet afhænge af, hvilken
aldersgrænse der er tale om, og hvad den nærmere begrundelse
for begrænsningen er.
Samme konklusion har jeg for nyligt redegjort for i flere svar til
Kirkeudvalget.
Hvis der er et politisk ønske om at indføre en aldersgrænse for
omskæring, kan det altså efter Justitsministeriets opfattelse ikke
generelt afvises med den begrundelse, at det vil være i strid med
grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Men det vil i praksis afhænge af, hvordan forslaget konkret
udformes, og hvad formålet med det er.”
Folketingets behandling af forespørgsel nr. F 25 om omskæring
Den 25. maj 2018 behandlede Folketinget forespørgsel nr. F 25 om
omskæring til sundhedsministeren af Kirsten Normann Andersen (SF) og
Jacob Mark (SF). Forespørgslen har følgende ordlyd:
”Hvilke
initiativer påtænker regeringen at tage for at begrænse og
regulere omskæring, der ikke er medicinsk begrundet, blandt
drengebørn og unge mænd under 18 år, så man dels undgår
7/8
 B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Folketingets Lovsekretariats grundlovsvurdering af borgerforslaget
varige skader, dels sikrer, at disse borgere selv har haft
indflydelse på en beslutning om omskæring?”
Under debatten blev der fremsat to forslag til vedtagelse.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten fremsatte V 66 om omskæring med
følgende ordlyd:
”Folketinget
mener, det er vigtigt, at man respekterer børn og
unges ret til ukrænkelighed og ret til egen krop, hvorfor man er
enig om at arbejde for en aldersgrænse for ikkemedicinsk
omskæring af drenge. Folketinget opfordrer samtidigt regeringen
til at igangsætte en informationsindsats for at mindske
ikkemedicinsk drengeomskæring.”
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti fremsatte V 67 om omskæring med følgende ordlyd,
der blev vedtaget den 29. maj 2018:
”Folketinget
konstaterer, at debatten om rituel omskæring af
drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der
skal afvejes. Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog
med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde
kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere
omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er
medicinsk begrundet. Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede
Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige
vejledning om omskæring af drenge.”
Forholdet til grundloven blev ikke drøftet under forhandlingen. Debatten
drejede sig primært om hensynet til barnets tarv og de sundhedsmæssige
aspekter af ikkemedicinsk begrundet omskæring af drengebørn.
8/8