Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
B 9 Bilag 2
Offentligt
København den 19. oktober 2018
Til samtlige medlemmer af sundhedsudvalget.
Jeg vil på vegne af Dansk Forening for Klinisk Sexologi (DACS) være med til at bidrage til sundhedsudvalgets
viden omkring forhudens funktion og betydning før I træffer en afgørelse vedrørende en eventuel
minimumsalder for rituel drengeomskæring.
Vi ved, at der i notat vedrørende drengeomskæring fra 2013 ikke er en beskrivelse af funktion og betydning
af forhuden, og at det notat der er ved at blive udarbejdet, tilsyneladende heller ikke vil lægge vægt på,
eller overhovedet inddrage dette. Det er for DACS helt ubegribeligt at man kan drøfte fjernelsen af en
bestemt del af kroppen, uden at overveje dens funktion, så derfor vil vi hermed forsøge at rette op på, så
udvalget kan træffe en afgørelse på det rigtige grundlag. Vi vi desuden også redegøre for vores overvejelser
og holdninger på dette område. DACS består af sundhedsfaglige personer (både læger, psykologer,
sygeplejersker, jordemødre og mange andre faggrupper), og vi har alle en klinisk uddannelse inden for
sexologi, og solid teoretisk og klinisk viden om seksualfunktion.
Forhudens funktion:
Forhuden er en fælles anatomisk struktur ved alle pattedyr med udvendige kønsorganer. Hos mennesket er
den mandlige forhud og den kvindelige forhud (klitorisforhuden) homologe, dvs. de udvikler sig fra en
fælles embryologisk struktur. På latin henviser det samme ord, præputium, til både mandlig og kvindelig
forhud. Forhuden er anatomisk sammenlignelig med øjenlågene
begge typer dækker, beskytter og renser
et bagvedliggende organ.
Mange er uvidende om, at forhuden ved fødslen er hæftet fast til glans og almindeligvis ikke kan trækkes
tilbage i barndommen. Den er hæftet til glans med epitelvæv af samme art som det, der hæfter en negl til
fingeren. På et tidspunkt mellem barndom og pubertet opløses epitelvævet, og forhuden bliver bevægelig.
Da tidspunktet, for hvornår forhuden løsner sig, varierer betydeligt, er det ikke i sig selv et problem, at
forhuden ikke kan trækkes tilbage, med mindre der optræder andre symptomer.
Forhuden har mange funktioner. Den mest umiddelbare er, at den beskytter den følsomme overflade på
glans og urinrøret. I spædbarnsalderen beskytter den glans og urinrørsåbningen for stadig kontakt med urin
og afføring, og senere forebygger den, at glans gnider direkte mod tøjet. Uden forhuden tørrer slimhinden
på glans ud, ændrer karakter og mister følsomhed.
Den bevægelige forhuds glidefunktion reducerer direkte friktion under seksuel aktivitet og stimulerer glans
og frenulum (det følsomme bånd, der fæstner forhuden til glans). Når penis er erigeret, giver forhuden
plads til dens forlængelse ved samtidig at blive trukket tilbage. Derved bliver forhudens indre slimhinde
vendt udad, så forhudens indre og ydre lag tilsammen bliver én overflade, der dækker det forlængede
penisskaft.
B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 19/10-18 fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi
Forhuden indeholder en koncentration af meget følsomme nerver, der særligt stimuleres ved let berøring.
Disse nerver bidrager i høj grad til nydelsen under seksuel aktivitet. Dertil kommer, at når forhudens indre
slimhinde kommer i kontakt med partnerens slimhinde, forøges nydelsen. Denne kontakt fungerer også
som en forsegling, der sikrer, at den naturligt producerede smørelse så som smegma, der produceres af
både mænd og kvinder, bliver vedligeholdt og fordelt. Foruden dens smørende funktion bidrager smegma
til at bevare slimhinden på glans fugtig. Mænd producerer smegma fra mikroskopiske fremspring fra
forhudens indre slimhinde.
Indersiden af spidsen af forhuden består af en elastisk ring af væv, der kaldes frenarbåndet. Det medvirker
til forhudens bevægelighed, og sikrer at forhuden slutter sig omkring glans, når den ikke er trukket tilbage.
Hos mange mænd er frenarbåndet en særlig erogen del af penis. Det samme gælder frenulum, der kan
være endda mere følsom og erogen.
Alt i alt er forhuden en kompleks og vigtig del af penis med en mængde praktiske og seksuelle funktioner,
som fratages drengen, når forhuden amputeres.
Kilde: Supplerende NGO rapport til FN´s børnekommite (2017)
Ma dlig kø sle læstelse; Kropslig i tegritet, ge ital auto o i og religio sfrihed
Uddrag af Etisk Råds overvejelser (25/6-2018):
Som nævnt i indledningen til denne udtalelse tyder intet på, at omskæring medfører en klar sundhedsfaglig
fordel for de drengebørn, der omskæres uden sundhedsfaglig indikation. Det må derfor opfattes som
ubegrundet og etisk forkert at omskære drengebørn uden sundhedsfaglig indikation.
Et helt centralt argument for at anbefale et forbud mod rituel omskæring af drengebørn er, at denne
praksis i markant grad krænker barnets ret til kropslig integritet. At krænkelsen i forbindelse med rituel
omskæring er særlig markant, skyldes flere forhold, herunder:
At der er tale om et irreversibelt indgreb, som fjerner væsentligt og erogent væv
At indgrebet ikke har en positiv sundhedsværdi for barnet
At indgrebet i mere end
én
forstand tilsidesætter barnets ret til selvbestemmelse, både fordi
det ikke kan samtykke til indgrebet og fordi det har karakter af et kulturelt mærke, som
knytter personen sammen med en bestemt religion eller kultur
At indgrebet foretages med fokus på at videreføre en bestemt kultur og dermed sætter
kulturen over individet.
Både argumentet om selvbestemmelse og argumentet om kropslig integritet kan understøttes eller
suppleres af et beslægtet argument, nemlig at det enkelte menneske har et ejerskab over sin egen krop,
som i en lang række sammenhænge gør det uacceptabelt, at andre disponerer over eller tilgår personens
B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 19/10-18 fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi
1955900_0003.png
krop uden samtykke, medmindre dette er strengt nødvendigt fx på grund af sygdom. Man kan mene, at
rituel omskæring af drengebørn i markant grad udgør en krænkelse af barnets ejendomsret over sin egen
krop, fordi der er tale om en irreversibel fjernelse af en del af kroppen, som ikke er sygdomsbegrundet og
udmærket kunne have været udført på et senere tidspunkt, hvor barnet var moden til at træffe
beslutningen selv.
Hvis rituel omskæring af drengebørn eller et lignende indgreb endnu ikke var indført som et ritual i nogen
kultur i verden, men blev foreslået indført i Danmark af en religiøs gruppe, er det svært at forestille sig, at
dette ville blive accepteret. Dette skyldes blandt andet, at sådanne indgreb krænker en række af de
individuelle rettigheder, vi opererer med i de vestlige samfund og som er skrevet ind i diverse konventioner
og lovgivninger mv. I en artikel diskuteres denne problematik ud fra et tænkt eksempel med en
sundhedsfremmende tungemodifikation. Det konkluderes, at dette indgreb ikke ville blive tilladt på børn.
Samtidig anføres det, at den kendsgerning, at drengeomskæring har traditionens tyngde bag sig, bør tælle
meget lidt. Praksisser som slaveri, æresdrab og tvunget ægteskab er også
̊
meget gamle og har fundet sted i
a ge, hvis ikke alle, kulturer . Et argu e t for
at forbyde omskæring af drengebørn er i forlængelse
heraf, at det ikke taler for at videreføre en uacceptabel praksis, at den har været praktiseret i en lang
årrække. Den må som udgangspunkt vurderes uafhængigt af sin forhistorie, dvs. som om den skulle
indføres for første gang.
Kilde:
http://www.etiskraad.dk/~/media/Etisk-Raad/Etiske-Temaer/Sundhedsvaesenet/Publikationer/2018-
Udtalelse-om-rituel-omskæring-af-drenge.pdf
Jeg vedhæfter endvidere resolutionen fra NACS (Nordic Association for Clinical Sexology), som er en fælles
organisation for de nordiske landes kliniske sexologiske foreninger.
NACS resolution af 2013, som DACS er medunderskriver af.
B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 19/10-18 fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi
1955900_0004.png
DACS forholder sig til de rettighedsmæssige aspekter, dvs retten til seksuel autonomi og
fysisk integritet (IPPF).
Desuden til det etisk problematiske i at udføre et ikke medicinsk påkrævet eller gavnligt
indgreb uden samtykke. Især da dette er irreversibelt, og potentielt kan påvirke
drengens/mandens seksualitet resten af livet, samt hans eventuelle partnere.
Forhuden er en vigtig del af mandens seksuelle anatomi, og kan i høj grad påvirke den
seksuelle funktion og nydelse. Den bør derfor ikke fjernes med mindre der er medicinske
grunde til det, eller at det er en beslutning han tager som voksen, af egen fri vilje.
B 9 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 19/10-18 fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi
Vi har en forventning om, at overvejelser omkring seksualitet indgår i den færdige rapport, og at vores
bidrag som minimum vedlægges som et bilag, og ikke blot ignoreres og forbigås i tavshed, da vi mener at
man ikke kan tage sundhedsfagligt stilling til dette indgreb uden også at vurdere betydningen for den
seksuelle funktion.
På vegne af DACS
Tonny Bønløkke Hertz
Psykosocialrådgiver
specialist i sexologisk rådgivning (NACS)
Formand DACS