Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 9:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn (borgerforslag).

Af Peter Skaarup (DF), Pernille Skipper (EL), Christina Egelund (LA), Carolina Magdalene Maier (ALT), Sofie Carsten Nielsen (RV), Karsten Hønge (SF) og Anders Johansson (KF).

(Fremsættelse 04.10.2018).

Beslutningsforslaget er som sagt udsprunget af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til sundhedsministeren.

Tak. Det er, som formanden siger, et borgerforslag. Det er et borgerforslag, som lægger op til, at Folketinget skal pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager, vel at mærke både for drenge og piger.

Vi har tidligere drøftet regeringens holdning til at begrænse mulighederne for ikkemedicinsk begrundet omskæring af drenge, bl.a. under forespørgselsdebatten F 25 og på et lukket samråd i foråret, og derfor vil jeg sådan set også gerne starte med at slå fast, at regeringens holdning er uændret i forhold til den debat, vi havde om F 25. Regeringen støtter ikke et forbud mod drengeomskæring, og vi støtter heller ikke et forbud mod pigeomskæring, og derfor kan vi heller ikke støtte beslutningsforslaget.

Forslaget lægger også op til at lovliggøre kvindelig omskæring, når kvinden fylder 18 år. Det er i mine øjne helt forkasteligt og noget, regeringen på det kraftigste tager afstand fra. Omskæring af kvinder er omfattet af straffeloven, og det ønsker vi fortsat at det skal være. Omskæring af piger, specielt de meget voldsomme omskæringer, som finder sted, men også nogle af de mindre indgribende, kan have meget alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Blandt de umiddelbare følger kan nævnes smertechok og psykisk chok på grund af indgrebets karakter, blødning, smerter ved vandladning, infektioner, blodforgiftning og stivkrampe, og senfølgerne er bl.a. smerter ved menstruation, ophobning af menstruationsblod i skede og livmoder ved infibulation, underlivssmerter, kronisk underlivsbetændelse, der kan medføre sterilitet, invaliderende vandladningsproblemer, gentagne urinvejsinfektioner, komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel på grund af uelastisk arvæv, smerter ved samleje og andre seksuelle problemer, som det også er beskrevet i straffeloven, og baggrunden for, at det i dag er forbudt at omskære kvinder og piger i Danmark. Det ønsker vi som sagt fortsat at det skal være. Det er noget af det, som borgerforslaget vil muliggøre.

Lad mig så vende tilbage til drengeomskæring og også gentage nogle af de ting, jeg sagde i forbindelse med behandlingen af F 25. Vi anerkender i regeringen, at debatten om omskæring af drenge er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, som vi skal afveje. I regeringens overvejelser indgår både barnets perspektiv, sundhedsmæssige overvejelser, konsekvenser for trossamfund i Danmark, sikkerhedsmæssige, etiske og juridiske overvejelser og også refleksioner over udenrigspolitiske implikationer samt sikkerhedsmæssige konsekvenser, bl.a. i forhold til Danmarks udsendte soldater.

Som jeg tidligere har oplyst, er diskussionen derfor efter regeringens opfattelse heller ikke en isoleret sundhedspolitisk problemstilling, og det er heller ikke en sag, der er sort-hvid, men en sag med mange facetter og hensyn. Når regeringen afvejer de forskellige hensyn, er konklusionen fra regeringens side fortsat, som vi også sagde i forbindelse med F 25 i maj måned, at vi afviser et forbud, og derfor også en mindstealder.

Jeg hæfter mig også ved, at et stort flertal af Det Etiske Råds medlemmer – 15 for, 2 imod – heller ikke mener, at der skal indføres et forbud mod at udføre rituel omskæring af drenge i Danmark. Her henviser jeg til den udtalelse, som Det Etiske Råd i øvrigt på forespørgsel efter Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg afgav i juni måned om rituel omskæring af drenge.

I forbindelse med forespørgselsdebatten F 25 i maj måned oplyste jeg, at regeringen gerne vil se på forslag til at styrke patientsikkerheden på området, og jeg oplyste også, at Styrelsen for Patientsikkerhed fra min side, fra Sundhedsministeriets side, ville blive bedt om at opdatere Sundhedsstyrelsens notat om omskæring af drenge, som er fra 2013, og at de også skulle inddrage de nyeste studier om omskæring og vurdere, om de estimerede 1.000-2.000 rituelle omskæringer om året fortsat er vurderingen i dag, også herunder vurdere eventuelle mørketal.

Under forespørgselsdebatten oplyste jeg også, at Styrelsen for Patientsikkerhed ville blive bedt om at opdatere Sundhedsstyrelsens faglige vejledning fra 2014 om omskæring af drenge, at jeg på regeringens vegne er positiv over for en drøftelse af behovet for speciallægeforbehold af omskæring uden for offentlige sygehuse til urologer, og for det tredje at jeg er åben over for at drøfte en skærpelse af indberetningspligten i forbindelse med omskæringer.

I forhold til arbejdet med at opdatere notatet fra 2013 og den faglige vejledning fra 2014 er Styrelsen for Patientsikkerhed i gang med det arbejde, og de arbejder frem mod at færdiggøre arbejdet omkring årets udgang. Styrelsen har i forbindelse med arbejdet også været i dialog med en lang række interessenter og faglige selskaber, herunder også speciallæger i urologi og anæstesi.

Ved siden af Styrelsen for Patientsikkerheds faglige arbejde ser mit ministerium, Sundheds- og Ældreministeriet, på behovet for yderligere regulering af rituel drengeomskæring. Det gælder overvejelser om personkredsen, der skal kunne foretage omskæringer, hvor omskæringen skal kunne finde sted. Det gælder spørgsmålet om smertedækning, øget registrering og kontrol.

Ministeriet har i den forbindelse også været i dialog med bl.a. repræsentanter for det jødiske samfund, repræsentanter for det muslimske samfund og en repræsentant for Dansk Urologisk Selskab. Så arbejdet er i fuld gang, også på baggrund af det fælles forslag til vedtagelse, der blev vedtaget i forbindelse med F 25. Det er også efter min overbevisning mest hensigtsmæssigt, at vi venter med at drage konklusionerne på de ting, vi drøftede under F 25, og behovet for eventuel supplerende regulering, til Styrelsen for Patientsikkerhed har færdiggjort det arbejde, som vi i fællesskab aftalte at sætte i gang i forbindelse med forespørgselsdebatten F 25.

Jeg vil som aftalt orientere udvalget og Folketinget, når arbejdet er endeligt afsluttet, og derfor vil jeg runde af med blot på ny at understrege, at regeringens holdning i dag er den samme, som den var i maj måned, hvor vi debatterede det samme emne her i Folketingssalen i forbindelse med F 25, og vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak, men der er lige en enkelt til en kort bemærkning for nuværende. Fru Stine Brix, Enhedslisten, værsgo.

Tak til ministeren for talen. Det er jo helt rigtigt, at vi diskuterede den her sag før sommerferien, og i den sammenhæng spurgte jeg også, om ministeren ville tage initiativ til, at Styrelsen for Patientsikkerhed fik opdateret det notat, som blev lavet tilbage i 2013. Baggrunden for det var jo bl.a., at ministeren havde svaret, at der var kommet over 50 nye studier til siden dengang. Og jeg kan forstå på ministeren, at det arbejde pågår, ligesom det pågår i forhold til vejledningen.

Det, jeg gerne spørge ministeren om, er, om de relevante sundhedsfaglige organisationer og de relevante kliniske selskaber, der er på de her områder, indgår i det arbejde, både med notatet og med vejledningen.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at de faglige selskaber både er blevet inddraget og vil blive inddraget. Det er mit indtryk, at de faglige selskaber, for hvem man kan sige at den her diskussion er relevant, i høj grad både ved, at de kan bidrage aktivt, men også aktivt er blevet inddraget på dialogmøder.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Tak for det. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg har og Enhedslisten har en anden holdning end den, regeringen giver udtryk for, men det vil jeg komme tilbage til senere.

Men en af de ting, som jeg synes har været stærkt bekymrende at kunne konstatere, er, når det gælder bedøvelse på det her område. For vi kan jo se i Sundhedsstyrelsens notat tilbage fra 2013, at man bl.a. skriver, at en af de bedøvelsesmetoder, der kan bruges, er sukkervand, lige såvel som man henviser til, at man kan bruge lokalbedøvende creme. Samtidig har ministeren givet et svar til Sundhedsudvalget, hvor ministeren konstaterer, at det faktisk kun er metoden fuld narkose, som er godkendt, når det handler om de helt små børn, som jo oftest er dem, der omskæres.

Så jeg vil gerne høre ministeren, om ministeren kan gå ind og sige, at den faglige vejledning, der kommer, vil sikre, at de bedøvelsesmetoder, der er, og de krav, der er til bedøvelse, også lever op til de regler, der er, i forhold til hvad der er godkendte bedøvelsesmetoder, når det gælder omskæring af drenge.

Ministeren.

Jeg kan, som jeg også sagde i mine indledende bemærkninger, oplyse, at som en del af opdateringen af det faglige arbejde indgår der også et arbejde med at vurdere, hvad tilstrækkelig smertedækning er, og det flugter også den diskussion, vi havde, både i forbindelse med samrådet, men også i forbindelse med behandlingen af F 25. Jeg kan ikke stå her og sige, hvad konklusionen vil være. Som sagt vil Styrelsen for Patientsikkerhed forvente at afslutte arbejdet omkring årets afslutning eller lige først i det nye år, og der vil smertedækning som sagt også være et emne, der vil være blevet kredset om i relation til det arbejde, der pågår.

Jeg har en mere til en kort bemærkning, fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Også tak til den forrige spørger for at stille nogle af de mere medicinske spørgsmål. Derfor vil jeg bare spørge ind til, i hvilken grad ministeren selv tænker at børn skal have indflydelse på, hvad det er for nogle indgreb, der skal foretages i forhold til kroppen, og som jo er irreversible, når det handler om omskæring. Altså, når den unge mand står foran os på et eller andet tidspunkt og siger: I har ikke taget vare på mine interesser, i forhold til at I har tilladt det her, har vi så ikke også et ansvar for at lytte til den unge mand, der siger, at vi burde have taget hensyn til, at barnet selv skal have muligheden for at træffe beslutninger om ændringer af egen krop?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde i mine indledende bemærkninger, og som vi også i høj grad drøftede både på samrådet i foråret og i forbindelse med forespørgselsdebatten om F 25, så vurderer vi fra regeringens side, at det her er et bredere emne end kun sundhedspolitisk. Og derfor har vi også afvejet både hensynet til barnets rettigheder og en række andre forhold, som går fra, hvilken situation vi har i forhold til religionsfrihed, hvilken situation vi har for trossamfund i Danmark, udenrigs- og sikkerhedspolitiske dimensioner og selvsagt også sundhedsfaglige dimensioner, og hvor jeg, som jeg også oplyste under F 25-forhandlingen, kan sige, at når det handler om sundhedsmyndighederne i Danmark, er det ikke sådan, at de fraråder det her ud fra sundhedsfaglige vurderinger.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det ændrer jo ikke ved det forhold, at det er et irreversibelt indgreb, som ikke kan gøres om igen, når barnet er voksent og måske ikke selv har lyst til, at det her indgreb skulle have været foretaget. Og med fuld respekt for, at man kan have forskellige trosretninger og forskellige opfattelser af, hvad det indebærer: Hvad vægter så mest for ministeren: retten til at foretage bestemte ritualer i forbindelse med forskellige religioner eller det forhold, at barnet har ret til sin egen krop?

Ministeren.

Jamen det sagde jeg også i min indledning, og det diskuterede vi også i høj grad i forbindelse med F 25. Og jeg vil gerne gentage det, jeg sagde i min indledning:

I regeringens overvejelser indgår som bekendt både barnets perspektiv, sundhedsmæssige overvejelser, konsekvenser for trossamfund i Danmark, sikkerhedsmæssige, etiske og juridiske overvejelser og også refleksioner over udenrigspolitiske implikationer samt sikkerhedsmæssige konsekvenser, bl.a. i forhold til Danmarks udsendte soldater.

Det var også det, jeg sagde i forbindelse med F 25 i foråret, og det er bare for at sige, at for regeringen er der flere dimensioner i den her sag end kun én dimension. Jeg ved godt, det var det, SF også diskuterede i forbindelse med forespørgselsdebatten, nemlig at for SF er der sådan set kun én dimension, der er væsentlig. Og der har vi fra regeringens side det udgangspunkt, at der er flere facetter i den her sag, og det er også det, vi lægger til grund for regeringens samlede stillingtagen til spørgsmålet, som i dag ikke er anderledes, end den var i forbindelse med behandlingen af F 25 i maj måned.

Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance, for en kort bemærkning.

Tak for det. Og det er fuldstændig rigtigt, at det er regeringens holdning. Som de fleste ved, er Liberal Alliance fritstillet i det her spørgsmål, og det betyder, at vi som medlemmer af partiet og ikke regeringen kan stemme, som vi vil. Og jeg er sådan set også lidt nysgerrig på, hvilke overvejelser ministeren har gjort sig.

Altså, jeg er med på, at der er flere dimensioner i det, og at man synes, det er mere kompliceret. Det er ikke nødvendigvis særlig kompliceret for mig personligt, men det forstår jeg at det er for nogle. Men hvis man kun tager barnets tarv og man siger, at man har overvejet barnets ret til egen krop, at det har man vægtet, hvad er det så for nogle konkrete overvejelser, man gør sig i forhold til barnets tarv, hvis man ser bort fra de andre ting, som jeg anerkender at man tillægger en værdi? Men hvis man kun tager aspekterne omkring barnets ret til egen krop, hvad er det så for nogle overvejelser, man gør sig konkret om det?

Ministeren.

Men nu tror jeg, fru Laura Lindahl også deltog i det samråd, der var, og også har fulgt den debat, der har været, og derfor kan jeg svare det samme, som jeg har svaret hele vejen igennem: Regeringen kigger ikke kun på ét punkt, regeringen kigger på det samlet. Og jeg tror sådan set, at hvis fru Laura Lindahl spurgte Venstres ordfører, som jo vil tale på Venstres vegne, så vil fru Laura Lindahl også vide, at der i et af de andre regeringspartier, mit eget regeringsparti, og i Det Konservative Folkeparti – og jeg tror sådan set, det gør sig gældende for mange af partierne – er medlemmer i Folketinget, som tillægger forskellige elementer mere vægt end andre elementer og på den baggrund træffer deres personlige beslutning.

Det, der er regeringens udgangspunkt, er, at vores forpligtelser, også som regering i det her samfund, er at afveje samlet. Og i den samlede afvejning indgår barnets perspektiv, sundhedsmæssige overvejelser, overvejelser om konsekvenserne for trossamfund i Danmark, sikkerhedsmæssige, etiske og juridiske overvejelser såvel som refleksioner over de implikationer, det kan have sikkerhedsmæssigt bl.a. for Danmarks udsendte. Og derfor er det mit svar til fru Laura Lindahl, og det vil det fortsat være, for det er regeringens udgangspunkt, nemlig at der er mange facetter i den her sag.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Ja, det har jeg godt forstået, og det har jeg også fuld respekt for. Men jeg er stadig væk nysgerrig på de konkrete overvejelser, man har haft om barnets tarv, barnets ret til egen krop. For det er fuldstændig fair, at man også tillægger andre områder en vægt, og at man også synes, at det udenrigspolitiske og det retsmæssige aspekt og alle mulige andre aspekter er vigtige. Men jeg er bare nysgerrig på, hvad det præcis er, man har gjort sig af overvejelser om barnets tarv – som ikke står alene, det ved jeg, og det har jeg forstået. Men hvad er det præcis, man har gjort sig af overvejelser om barnets ret til egen krop?

Ministeren.

Jamen det har regeringen gjort sig mange overvejelser om, både hvordan barnets perspektiv kommer til orde, og også at vi har en sundhedslovgivning i Danmark i dag, hvor vi sådan set har en 15-årsaldersgrænse i forhold til informeret samtykke. Så det er jo ikke, fordi vi ikke generelt inden for sundhedslovgivningen har regler for, hvornår vi mener at barnet selv taler på egne vegne, og hvornår det er forældremyndighedsindehaveren, der taler på barnets vegne.

Ud over det, der kan være det sundhedsfaglige, har vi selvfølgelig fra regeringens side en række overvejelser om barnets perspektiv, ligesom vi har haft en række overvejelser om de andre perspektiver. Regeringens opgave er at afveje det samlet, og det har også været vores udgangspunkt i forhold til den forespørgselsdebat, der var i maj måned, og hvor regeringens holdning i forhold til debatten i dag er uændret, nemlig at vi ikke ser det her som kun et sundhedspolitisk område eller kun et spørgsmål om barnets perspektiv. Vi ser det som et område med mange facetter, hvor vi afvejer de samlede hensyn, og på den baggrund kan vi ikke anbefale et forbud i Danmark.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger for nuværende, så jeg giver ordet til næste ordfører, som er hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Ja, vi skal debattere borgerforslaget, beslutningsforslaget om indførelse af en 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn. Det er et emne, der er blevet diskuteret rigtig meget ved mange lejligheder og gennem flere år, og det har jeg den største både politiske og personlige forståelse for. Jeg vil også gerne takke gruppen, som har stået bag borgerforslaget. Det er godt for vores demokrati, at vi får drøftelsen også med den baggrund.

Socialdemokratiet tog initiativ til i Sundhedsudvalget, at vi også fik en bred belysning af konsekvenserne af et forslag som det her, da vi tog initiativet og foreslog i Sundhedsudvalget, at vi skulle lave et meget bredt samråd med rigtig mange ministres deltagelse. Det bakkede Sundhedsudvalget op, og jeg vil sige, at det var et meget godt samråd, for der kom mange ting frem, som skulle frem for at sikre en samlet belysning af den her komplekse udfordring.

Socialdemokratiet meldte i foråret sin holdning klart ud: Vi kan ikke støtte et forslag om en 18-årsmindstealder for omskæring af raske børn. Vi er et parti, som stiller os på de svages side, og vi har altid børnenes tarv for øje. Hvordan er det, vi kan sørge for, at alle får en god start og lige muligheder i livet? Generelt set, hvordan er det, vi sikrer det bedste for børnene? Det er også årsagen til, at vi som Socialdemokrati er modstandere af omskæring af mindreårige, medmindre der er en medicinsk begrundelse. For lige meget hvordan vi vender og drejer det, så er det et indgreb over for børn, der ikke har mulighed for at sige ja eller nej.

Det er vigtigt lige at få præciseret den medicinske begrundelse, for der er mange, der får lavet en omskæring i Danmark – det er drenge, vi taler om, vi taler ikke om piger i den her sammenhæng – fordi der er en medicinsk begrundelse for det. Men når det kommer til det her med at gå international enegang i Danmark, hvis vi indfører en minimumssats på 18 år, så er det, at det bliver svært, for hvilke konsekvenser er det, at det vil have, ikke kun for børnene, men også for vores land? Et meget sandsynligt scenarie i forhold til omskæring af drenge er, at deres situation vil blive forværret, hvis vi lovgiver på den måde, som det er foreslået her, med en minimumsalder. I dag siger loven klokkeklart, at der skal være en læge til stede ved omskæring, så man sikrer, at det bliver gjort på den rigtige måde, altså den medicinsk forsvarlige måde og ud fra de kriterier, som vi har opstillet politisk.

Men hvis vores samfund forbyder omskæring af personer under 18 år, så risikerer vi, at omskæring stadig væk vil finde sted, men vil finde sted i det skjulte, uden at der er en læge til stede, og dermed med stor risiko for patientens sikkerhed, drengenes sikkerhed. Og så er der de nationale hensyn. Hvis Danmark indfører et forbud mod omskæring af personer under 18 år, vil vi være det første land i verden, der gør det, så vil vi være det land, der går international enegang, og så vil vi stå helt alene.

Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at det er en anden vej, vi skal gå. Vi mener, at dialog er et langt bedre værktøj og det rigtige værktøj. Derfor var det også med stor glæde, at vi noterede os i forbindelse med forespørgselsdebatten i foråret, at et bredt flertal i Folketinget med Socialdemokratiet opfordrede regeringen til at indlede en dialog med de berørte trossamfund om, hvordan man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen og kontrollen og reguleringen af omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed blev bedt om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge. Det er den ene form for dialog. Vi synes også i Socialdemokratiet, at det er utrolig vigtigt, at vi også løfter sagen i FN-regi, at vi her får drøftelsen om omskæring af børn.

Det skal også siges, at det her beslutningsforslag har en svaghed, og det har justitsministeren tydeliggjort i et svar på et spørgsmål om, hvilke konsekvenser det ville få for pigeomskæringer, hvis man indfører det her lovforslag. Justitsministeren har lavet en udførlig besvarelse, hvori han siger, at det ville være et tilbageskridt for pigerne, for kvinderne, hvis det her bliver loven i Danmark. Men som sagt: Socialdemokratiets holdning har vi allerede udtrykt tydeligt og klart. Vi går ikke ind for at støtte det her borgerforslag, det her beslutningsforslag.

Tak, og der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Den første er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge, hvordan Socialdemokratiet vil stille sig til et ændringsforslag til forslaget, som vil betyde, at borgerforslaget – eller beslutningsforslaget, som det jo er nu – kun vedrører en aldersgrænse for drenge. For mig at se har hele den debat, der er gået forud for det her borgerforslag, handlet om omskæring af drenge, og jeg tænker, at det vil være på sin plads at få en mulighed for at kunne stemme om, hvad man mener om en aldersgrænse specifikt for drenge. Og derfor vil vi gerne fremsætte sådan et ændringsforslag, og jeg vil gerne høre, hvordan Socialdemokraterne vil stille sig til det.

Ordføreren.

Altså, det er jo med det forbehold, at jeg ikke har set sådan et ændringsforslag og set ordlyden. Men på baggrund af min ordførertale og det, der er Socialdemokratiets overordnede holdning, så vil vi også stemme nej til et lovforslag, hvor det kun omhandler drenge. I min argumentationsrække har jeg fremhævet drengene flere gange og sagt: Hvad sker der, hvis vi laver et forbud og der er forældre, der stadig væk vil have deres drenge omskåret? Ja, så er vi bange for, at det vil foregå gedulgt ved køkkenbordet og uden en læge til stede. Og det er et af de argumenter, vi har fremhævet, altså ved at sige: Vi tror, det vil gå ud over drengenes sikkerhed i den her sammenhæng.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det er jo muligt for Socialdemokraterne at stemme ja til et ændringsforslag, som betyder, at forslaget her kun omhandler drenge. Dermed vil hele diskussionen om, hvorvidt man tillader kvindelig omskæring, være ude af billedet, og så har Socialdemokratiet stadig mulighed for at stemme nej til det samlede forslag.

Men jeg spørger, fordi jeg synes, det ville være en reel imødekommelse af den debat, der rent faktisk har været forud for det her lovforslag, som alene har fokuseret på drengeomskæring. Og jeg synes, det er lidt ærgerligt, hvis vi ikke får en mulighed for at tage stilling til det spørgsmål herinde. For jeg tror faktisk, at rigtig mange af de borgere, som følger den her debat, ønsker, at Folketinget tager stilling til det. Så det er ligesom på den måde, jeg tænker det, altså at jeg synes, vi skal lave sådan et ændringsforslag. Og derfor spørger jeg til, hvordan Socialdemokraterne vil stille sig til det.

Ordføreren.

Så tror jeg, at jeg forstod det tydeligere, og jeg undskylder. Men jeg vil da sige, at en deling af det her beslutningsforslag klart vil være en kvalificering – alene ud fra det, som var mit sidste argument i forbindelse med pigerne, nemlig at justitsministeren har svaret Folketinget så tydeligt, som han har. Men jeg kan ikke fra talerstolen i dag sige, at det ville være det, vi ville gøre, for min argumentationsrække er altså bygget meget stejlt op i forhold til det. Men hvis det er i forhold til den politiske proces her, vil jeg meget gerne være med til at tage den drøftelse i Sundhedsudvalget.

Den næste for en kort bemærkning er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil høre, om ordføreren mener, at nationale hensyn går forud for barnets ret til egen krop og barnets ret til selv at vælge, hvilken religion man vil være tilknyttet resten af sit liv. Og så vil jeg spørge ordføreren, om det for ham er et argument imod det her forslag, at så er Danmark det første land i verden, der gør det. Så vidt jeg ved, gik Danmark forrest for at sikre homoseksuelles rettigheder. Synes ordføreren, at det var en fejl?

Ordføreren.

Jeg har svært ved at svare meget konkret på det spørgsmål, for jeg synes, det havde rigtig mange vinkler i sig, men jeg vil alligevel vælge to elementer. Vedrørende barnets tarv har jeg sagt meget tydeligt i min ordførertale, at det står vi på, og her har jeg argumenteret ud fra det, at nogle forældre givetvis, selv om man fik et forbud, ville lade deres børn omskære, og det ville de lade gøre i det gedulgte, som jeg sagde, og uden den sikkerhed, der ellers er bygget ind i det, der er regelsættet i dag.

Jeg har bygget min ordførertale op ud fra det, der er vores bevæggrunde, og det er også, at det sikkerhedsmæssige perspektiv betyder noget. Alle, der havde været med til samrådet i Sundhedsudvalget – det var et lukket samråd – ville have fået en forståelse for den usikkerhed, der kan skabes i forhold til danskere og danske interesser. Så det her er ikke et enten-eller; det her er et både-og, hvor det både er barnets tarv og landets sikkerhed, der gælder.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg deler ordførerens bekymring om omskæring på køkkenborde, frem for at det foregår ved lægefaglig hjælp, men det var egentlig ikke det, jeg spurgte om. Det, jeg spurgte om, vedrørte ordførerens andre argumenter, bl.a. at man ikke skulle lave en aldersgrænse på 18 år af nationale hensyn. Der spurgte jeg, om ordføreren mente, at nationale hensyn går forud for barnets ret til selv at bestemme over egen krop og ret til selv at vælge sin egen religion. Og så spurgte jeg ind til det her med, at ordføreren siger, at vi ikke skal lave en aldersgrænse, for så vil Danmark være det første land i verden, der gør det, nemlig om ordføreren mener, at de andre gange, hvor Danmark har været førende og er gået foran, har været en fejl.

Ordføreren.

De gange, hvor Danmark er gået forrest og har været frontløbere, når det har drejet sig om rettigheder, så har jeg været rigtig stolt af det, og det er også, fordi der ikke har været nogen risici forbundet med det. Her er der en reel risiko for, at det går ud over drengenes sikkerhed.

I forhold til det med landets sikkerhed vil jeg sige: Nej, landets sikkerhed går ikke forud for barnets tarv. Det her er et samlet hele, og det var i hvert fald det, jeg havde gjort mig umage med at bygge min ordførertale op på, altså at det er begge dele, der er væsentlige for Socialdemokratiet.

Den næste til en kort bemærkning er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg lyttede mig til, at ordføreren kom med advarsler, i forhold til hvorvidt omskæring ville foregå i det skjulte, og jeg kan sagtens følge ordførerens overvejelser i forhold til det. Man kunne også godt antage, at forældre bestemt ikke har et ønske om at skade deres børn, hvilket de jo faktisk risikerer at gøre, hvis det er sådan, at der ikke længere er mulighed for at følge de almindelige medicinske vejledninger. Så kunne man i virkeligheden ikke forestille sig, at en aldersgrænse i stedet for måske ville anspore forældrene til at gøre sig nogle overvejelser om, om tingene kunne foregå på en anden måde? Og er det i virkeligheden ikke det, der er sket, efter at vi har lavet forbud mod pigeomskæring? Vi kan faktisk se, at indgrebene stort set er forsvundet, fordi man har fundet ud af og er blevet enig med sig selv om, at det var unødvendigt. En aldersgrænse for omskæring er jo ikke det samme som et forbud mod omskæring, det er blot en udsættelse af beslutningen, til man er gammel nok til selv at træffe beslutningen.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes jo, at det, der er den meget store styrke i den meget brede vedtagelsestekst, der blev lavet i foråret, er, at vi præcis slår dialogens vej an. Det er for Socialdemokratiet det rigtige at gøre både nationalt, men som jeg også sagde, også internationalt. Der er jo ingen lande, hvorom jeg ved andet, end at man har forbud mod pigeomskæringer – sådan som jeg i hvert fald lige er orienteret – og ingen lande har et forbud med en aldersgrænse for drengeomskæringer. Altså, det er situationen.

Med hensyn til forældrenes ønsker for deres børn – jeg er ikke selv forælder, jeg har ikke nogen børn, men jeg tror, at det største ansvar, et menneske kan få lagt på sine skuldre, er at tage vare på sine børn – tror jeg, at uanset om man lader sit barn omskære eller ej, gør man det ud fra et ønske om, at man vil gøre det bedste for sit barn. Men Socialdemokratiet er klar på sin holdning: Vi er modstandere af omskæring af mindreårige, når det ikke har en medicinsk begrundelse. Det har jeg sagt – tydeligt!

Spørgeren til sin anden korte bemærkning.

Den sidste bemærkning er jo vigtig, men jeg tænker blot, at hvis nu alle lande sidder og tænker, at de ikke vil være de første, så er det jo nogenlunde sikkert, at vi aldrig nogen sinde får sat det her spørgsmål på dagsordenen nogen steder. Er det i virkeligheden ikke netop sådan, at når vi beslutter os for at ville gå i en bestemt retning, lykkes vi med at flytte menneskers holdning undervejs? Og ville det ikke være det, der måske kunne være med til også at animere til løsninger? Jeg vil gerne i den sammenhæng slå fast, at for SF's vedkommende drejer det sig også om en mindstealder for omskæring af drenge, og at vi bestemt også er skeptiske over for forslaget om kriminalisering.

Ordføreren.

Jo. Det er et godt spørgsmål, for det giver mig lejlighed til endnu en gang at slå fast, at det jo er det der med at flytte holdninger, vi mener vi kan gøre ved dialog, altså, det gør vi nationalt, og det er det, vi prøver at lægge op til. Men vi har også fra socialdemokratisk side sagt, at vi også vil have den her dialog internationalt; vi vil meget gerne have den nordisk; vi vil meget gerne have den i EU, og det synes jeg skal være Folketingets stærke tale i den her sammenhæng: at den vej går vi. Det ønsker vi i hvert fald fra socialdemokratisk side.

Jeg har en mere til en kort bemærkning. Fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg synes jo, det er lidt et slag i luften, når man siger, at Socialdemokratiet er meget tydelige, og at de er imod omskæring af raske drengebørn, når der så til beslutningsforslaget er kommet et enkelt ændringsforslag, som vil præcisere, at det her kun gælder for drenge. Man kan stemme for det, vi kan vedtage det, men det vil man ikke. Så er det i hvert fald nemt at stå og sige her fra Folketingets talerstol, at man er imod det.

Men mit spørgsmål går egentlig på det her: Da Muhammedkrisen rasede, stod vi alle sammen i Danmark fast på, at vi skulle stå fast på vores grundlæggende værdier, vores ytringsfrihed. Hele verden var i opbrud, og folk rasede mod Danmark, men vi vidste, at det er afgørende, at vi står fast, også selv om det kunne have betydning for vores omdømme, en national usikkerhed. Vi stod fast. Mener ordføreren ikke, at vi skal stå fast her? Mener ordføreren ikke, at det er en grundlæggende værdi i det danske samfund, at vi anerkender børn som selvstændige individer med de dertil hørende frihedsrettigheder, herunder retten til egen krop?

Ordføreren.

Først må jeg komme med en anholdelse: Jeg synes ikke, det er rimeligt, at ordføreren siger, at da jeg svarede fru Stine Brix, sagde jeg, at vi ikke ville stemme for. Jeg sagde: Jeg har ikke set et ændringsforslag. Og jeg sagde: Det vil vi gerne kigge på frem mod tredjebehandlingen af det her beslutningsforslag. Så jeg vil gerne have mig frabedt, at der bliver lagt konklusioner frem på den måde, for det er ikke ret og rimeligt i en politisk debat.

I forhold til at stå fast: Jamen hver og en argumenterer med sine argumenter. Socialdemokratiet vægter barnets tarv. Vi står på de svages side, den svage parts side, og der vil barnet altid være. Og vi siger, og vi argumenterer for, at hvis man laver et forbud på den her måde, er vi reelt bange for, at der er nogle børn, nogle drenge, der vil få foretaget omskæring under forhold og vilkår, som udsætter deres helbred for stor risiko. Det vil vi ikke være med til. Til gengæld vil vi være med til at have dialogen med de religiøse trossamfund og alle parter frem mod en bedre situation end den, vi har i dag.

Spørgeren til sin anden korte bemærkning.

En bedre situation end den, vi har i dag, er, at vi fratager forældre retten til at skære i deres raske børn. Så kan vi gøre alt muligt andet på sundhedsområdet – mere bedøvelse, bedre initiativer på alle mulige måder, mere kontrol – men en bedre tilstand er, at forældre ikke har den ret.

I forhold til at stemme for det her sagde jeg: Socialdemokratiet har jo sagt, at de ikke vil stemme for beslutningsforslaget. Måske vil de stemme for ændringsforslaget, men med hensyn til beslutningsforslaget om at forbyde omskæring eller have en aldersgrænse på 18 år for omskæring har Socialdemokratiet meldt meget klart ud, at man ikke vil stemme for det. Derfor synes jeg, det er et slag i luften, når man siger, at man er imod omskæring, men ikke vil stemme for at forbyde det.

Ordføreren.

Jeg har blot én ting at sige, og det er, at Liberal Alliance ikke tror på dialog mellem parterne, heller ikke de politiske parter. Men det gør vi i Socialdemokratiet. Vi tror vi på, at det er den rigtige vej at gå. Derfor er vedtagelsesteksten fra foråret meget konstruktiv, meget velovervejet, både i forhold til barnets tarv og landets sikkerhed.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger for nuværende. Og den næste taler er ordfører for Dansk Folkeparti, fru Liselott Blixt. Værsgo.

Mange tak. Jeg tror ikke, der er nogen, der er i tvivl – i hvert fald ikke dem, der kender mig – om min holdning til omskæring. Derfor vil jeg også gerne takke de borgere, som har skrevet under på det her forslag om at gøre op med omskæring af raske børn. Forslaget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der indfører en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager.

I Dansk Folkeparti forstår vi til fulde den modstand, der er mod at omskære børn. Derfor vil jeg også slå fast, at vi er imod, at man skærer i raske børn. Men som forslaget er fremsat, vil det ikke blot forhindre, at man omskærer børn, men man vil derved også gøre det lovligt at omskære kvinder efter det 18. år, hvilket i dag er ulovligt.

Vi har nu i mange år debatteret omskæring, og det har vi gjort, fordi mange af os slet ikke forstår, hvorfor det er nødvendigt at skære forhuden af små drenge. De fejler jo ikke noget, og de er nu engang skabt, som de er. Debatten har bølget frem og tilbage gennem lang tid, og der er mange forskellige holdninger til at omskære drenge.

I løbet af min tid som sundhedsordfører har der været flere sager, hvor læger har foretaget omskæringer på uhygiejniske steder uden at have autorisation og til skade for barnet. Derfor har det også ofte været oppe til diskussion i ordførerkredsen, hvilke tiltag man agtede at gøre for at sætte ind over for det.

I 2013 fik vi Sundhedsstyrelsen til at lave en undersøgelse om sikkerheden, og der mente Sundhedsstyrelsen, at der ikke var nogen grund til at omskære, men man kunne heller ikke påvise nogen sundhedsrisici. Vi ønskede derfor at lave en registrering af omskæringer, men det blev stoppet af Datatilsynet.

Vi ønskede dengang, at man via registreret kunne se, hvilke risici og eventuelle gener der ville være. Så derfor tog vi det op igen, og det blev så sådan i 2016, at der kom en pligt for læger til at indberette alle omskæringer af drengebørn til Landspatientregisteret, uanset om de finder sted på en klinik eller derhjemme. I en bekendtgørelse fra Sundhedsministeriet blev lægernes indberetningspligt nemlig skærpet, og desuden blev det sådan, at læger, der forsømmer at indberette, bliver straffet med bøde. Jeg tror dog ikke på, at alle læger indberetter, og det er selvfølgelig noget, der skal strammes op på.

Der er rigtig mange undersøgelser på området, der viser mange forskellige ting. I foråret, da der var en forespørgsel, havde vi ikke mindre – tror jeg – end seks ministre i første omgang og en minister bagefter, altså syv ministre i det hele, i lukket samråd for at få vendt alle problemstillinger. Det havde vi også, fordi vi jo vidste, at vi ville komme til at diskutere det her på et tidspunkt. Og så ser det pludselig ikke så enkelt ud, som man gerne vil gøre det til. Hvor ville det være utrolig nemt, hvis virkeligheden var, at vi kunne lave et forbud, og så ville alle holde op med at skære i deres drenge. Det tror vi desværre ikke er tilfældet.

Vi kan se, at mange ting bliver flyttet fra det ene land til det andet, herunder f.eks. abort, som er ulovligt efter den 12. uge i Danmark, men så tager man bare til Sverige. Vi er, på samme måde som forrige ordfører, bange for, at vi vil skubbe nogle derhen, hvor vi skader flere børn, end godt er. Og derfor kan vi ikke – uanset om der kommer et ændringsforslag – støtte et forslag om et forbud mod omskæring. Det var ordene fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, jeg har kigget en ekstra gang. Tak for det. Den næste taler er ordføreren for Venstre, fru Jane Heitmann. Værsgo.

I dag behandler vi et borgerforslag, der handler om indførelse af en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager. Dele af talen her vil være gentagelser fra debatten om F 25 i maj 2018. Borgerforslaget har opnået 50.849 støtter, og det er flot, og det giver naturligvis anledning til eftertanke, når så mange borgere mener, at forslaget er en god idé. Jeg forstår godt, at sådan et forslag virker sympatisk på mange mennesker, for vi ønsker alle sammen at passe på vores børn. Jeg tror i bund og grund, at rigtig mange danskere har utrolig svært ved at forstå, hvorfor nogle forældre vælger rituel omskæring af drengebørn, og hvorfor den rituelle omskæring, som finder sted f.eks. blandt danske jøder, er så vigtig en markør i et trossamfund. Det er i sandhed et kulturelt clash. For mig at se er det en helt naturlig reaktion at tage afstand fra det set gennem de kristne briller, som et flertal af os danskere anskuer verden igennem, for for de allerfleste danskere er det utænkeligt, at vi skulle lade nogle skære i vores børn uden en medicinsk begrundelse. Sådan har jeg det også. Jeg er mor til tre børn. De to er drenge, og jeg ville aldrig tillade, at nogen rørte ved mine børn uden en saglig medicinsk begrundelse.

Vi har i Venstre besluttet ikke at støtte borgerforslaget, og det har vi gjort efter grundige overvejelser i Venstres folketingsgruppe. Borgerforslaget rejser spørgsmål med en række nuancer og facetter. En ting er omskæring af drengebørn, noget helt andet er omskæring af piger, som borgerforslaget jo lægger op til at legalisere med en såkaldt kønsneutral mindstealder på 18 år. Der er i gruppen enighed om, at omskæring af piger ikke bør tillades. Omskæring af piger er helt og aldeles uacceptabelt. Men der er forskellige tilgange til spørgsmålet om omskæring af drenge. Sundhedsfaglige, sikkerhedspolitiske, religiøse eller etiske argumenter taler til hver enkelt af os, men med forskellig tyngde, og når vi i Venstre har konkluderet, som vi har, er der flere grunde, og jeg vil her gerne redegøre for et par af dem.

En aldersgrænse på 18 år for drenge vil betyde, at troende jøder og muslimer kun vil kunne blive omskåret lovligt, når de er fyldt 18 år. Ifølge lægevidenskaben betyder omskæring senere i livet oftere komplikationer, og en aldersgrænse kan med andre ord risikere at føre til, at mænd, der lader sig omskære, vil få flere komplikationer, end de ellers ville have gjort, hvis de blev omskåret som børn. Og læner man sig op ad Sundhedsstyrelsens anbefalinger, er meldingen herfra, at man hverken tilråder eller fraråder rituel omskæring af drenge. Da vi i foråret behandlede F 25, var fem ministre i samråd om omskæring af drenge og konsekvenserne af et eventuelt forbud. Det var lærerigt og gav os et solidt fælles udgangspunkt for de videre drøftelser. Vi har i Venstre en bekymring for, at man med et forbud vil skubbe på en udvikling, hvor de jødiske samfund i stigende grad forlader Europa. At forbyde en jødisk tradition, som har været praktiseret i flere tusinde år, kan let tolkes som et signal om, at medlemmer af den pågældende religion er uønskede. Det ønsker vi ikke i Venstre.

Samtidig ved vi reelt ikke, om et forbud vil være virksomt. Det er let at forestille sig, at forældre, der ønsker deres drengebørn omskåret, i stedet for ville få omskæringen foretaget i skjul eller i udlandet, hvor der gælder andre regler. I Danmark skal der være en læge til stede under omskæringen, og det er vigtigt for os i Venstre, at man følger de anbefalinger, som er meldt ud af Sundhedsstyrelsen, og at barnet f.eks. er smertedækket. Så længe rituel omskæring af drenge ikke er forbudt, er der også mulighed for at rejse eventuelle klage- eller erstatningssager, og det er en tryghed for den enkelte.

I Venstre ser vi ingen grund til, at vi i Danmark skal gå forrest som det første land i verden med et forbud. Vi har en bekymring for, at et forbud mod drengeomskæring vil kunne medføre en risiko, og at et sådant vil kunne misbruges til at tegne et forkert billede af Danmark og få konsekvenser for Danmarks internationale omdømme og for danskere, der bor i udlandet. Det vil vi ikke risikere.

Derfor har en samlet folketingsgruppe på linje med regeringen besluttet, at Venstre ikke støtter et forbud. Når det så er sagt, skal vi selvfølgelig sikre, at omskæringer foregår på en sikker og ordentlig måde, og det fælles forslag til vedtagelse i forbindelse med F 25 fra maj 2018 har givet anledning til en række initiativer. I øjeblikket arbejder Styrelsen for Patientsikkerhed på en opdatering af den faglige vejledning, og målet er, at opdateringen skal være færdig omkring årsskiftet. Så snart den nye faglige vejledning er på plads, kan man arbejde videre med f.eks. smertedæknings-, registrerings- og kontrolproblematikker, ligesom en øget informationsindsats kan overvejes. Vi er i Venstre åbne for at lade f.eks. specialuddannede stå for omskæringen og se på, hvordan vi sikrer bedre registrering. Det Etiske Råd har fremlagt en udtalelse om emnet, udtalelsen støtter ikke et forbud mod rituel drengeomskæring, og vi har i Venstre taget bestik af udtalelsen og er på linje med et flertal af medlemmerne i Det Etiske Råd.

Venstre kan ikke støtte borgerforslaget som fremsat.

Tak. Der er foreløbig tre indtegnet til korte bemærkninger. Den første er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Jeg beklager, men jeg bliver simpelt hen nødt til at stille fru Jane Heitmann et spørgsmål, for hun fortæller, at hun har tre børn, og at hun aldrig vil tillade, at nogen skærer i dem, men hun vil gerne tillade, at der bliver skåret i andres børn. Jeg skal bare lige høre, hvordan det hænger sammen.

Ordføreren.

Lad mig med det samme gøre det klart, at vi fra Venstres side ikke støtter omskæring af raske drenge uden en medicinsk begrundelse, men vi støtter heller ikke et forbud. Og lad mig så tale for mit eget vedkommende, hvilket fru May-Britt Kattrup jo spørger ind til. Jeg er liberal – her banker et blåt hjerte – og jeg er så liberal, at selv om jeg aldrig selv kunne drømme om at lade nogen skære i mine børn uden en medicinsk begrundelse, kan jeg sagtens rumme, at der er trossamfund, f.eks. det jødiske eller muslimske, hvor det er en vigtig identitetsmarkør at omskære deres drengebørn. Det kan jeg som liberal sagtens rumme, selv om jeg aldrig selv kunne forestille mig, at det skulle ske i min familie.

Den næste for en kort bemærkning er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg har i virkeligheden to spørgsmål, og jeg starter bare med det første. Ordføreren nævner de faglige vejledninger, som der arbejdes med lige i øjeblikket, og vi ved jo godt, at de sundhedsfaglige organisationer er meget skeptiske over for enhver form for kirurgi, som ikke er medicinsk begrundet. Og det er der jo også ret god grund til – altså, vi ved alle sammen godt, at der er problemer forbundet med kirurgi. Så jeg tænkte, om Venstres ordfører måske kunne løfte sløret for, hvad det er for nogle overvejelser, som Venstre gør sig i forhold til de behov for tilretninger, der måtte være i vejledningen. Er det i forhold til, hvor indgrebet skal foregå, er det i forhold til bedøvelse? Hvad tænker Venstres ordfører egentlig der er behov for i forhold til de retningslinjer og vejledninger, der gælder i dag?

Ordføreren.

Jeg læner mig sådan set op ad det fælles forslag til vedtagelse, som Venstre jo stemte for under debatten om F 25 i foråret, og der står i den vedtagelsestekst:

»Sluttelig opfordrer Folketinget til at bede Styrelsen for Patientsikkerhed om at opdatere den faglige vejledning om omskæring af drenge.«

Nu er det jo sådan, at Sundhedsstyrelsen er den højeste sundhedsfaglige myndighed, vi har i Danmark. Dem lytter vi til i Venstre, og jeg vil naturligvis både følge det med interesse og også følge tæt, hvad det er for opdateringer, som man mener er nødvendige. Men lad mig da sige helt grundlæggende, at f.eks. smertedækning er helt afgørende for os i Venstre, ligesom det er afgørende, at når der bliver foretaget rituel omskæring af drenge, følger man naturligvis Sundhedsstyrelsens vejledning.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Man kunne jo sige, at det, at man beder om en opdatering, i sig selv også er en indikation af, at det er problematisk, at vi skærer i raske børn.

Men så vil jeg stille det andet spørgsmål. Venstres ordfører nævner, ligesom Socialdemokratiets ordfører gjorde det og Dansk Folkepartis ordfører gjorde det, at dialog er vejen frem. Og derfor bliver jeg lidt nysgerrig på, hvad regeringen har af initiativer i forhold til at igangsætte en dialog med de trossamfund, som tænker, at det her er vigtigt, i forhold til børn, og hvilke muligheder der eventuelt ville kunne være for, at man i trossamfundene måske kunne udsætte ritualet til et senere tidspunkt, hvor barnet var i stand til selv at tage stilling.

Ordføreren.

Altså, jeg deler faktisk ikke spørgerens udgangspunkt om, at rituel omskæring af drenge er problematisk. Vi lever i Danmark, og hvis man kigger på det ud fra f.eks. religiøse perspektiver, synes jeg, det er vigtigt, at vi også i et land som Danmark kan rumme, at der er mindretalsreligioner, som, hvad skal man sige, har rituel omskæring af drenge som en identitetsmarkør. Og det synes jeg i udgangspunktet ikke er problematisk. Så jeg deler simpelt hen ikke spørgerens udgangspunkt.

Men jeg ville synes, det var dybt, dybt problematisk, hvis man ikke fulgte Sundhedsstyrelsens anbefalinger, og derfor synes jeg sådan set også, det er helt fint i forhold til den vejledning, man har, som er fra 2013, at man opdaterer den, og at man ser på, om der er nogle ting, man kan justere, ligesom vi fra Venstres side gerne så, at det kunne være specialuddannede, som kunne foretage indgrebet.

Den sidste, jeg har indtegnet til korte bemærkninger, er fru Stine Brix, Enhedslisten. Værsgo.

Nu er jeg faktisk lige pludselig blevet meget i tvivl om, hvad det egentlig er, Venstre mener. For jeg synes, at ordføreren før sagde til fru May-Britt Kattrup, at man fra Venstres side faktisk ønsker mindre omskæring af drenge i Danmark. Men nu har fru Jane Heitmann lige sagt til fru Kirsten Normann Andersen, at man ikke synes, det er et problem, at der er rituel omskæring. Jeg har forstået, at Venstre ikke er tilhænger af et forbud, så det, jeg spørger til nu, er: Hvad er holdningen til, at man omskærer raske børn? Altså, synes man, at vi skal have mindre af det i Danmark, som vi har hørt helt klart fra Dansk Folkeparti og helt klart fra Socialdemokratiet at man mener? Hvad mener Venstre om drengeomskæring?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne gentage, hvad jeg sagde til fru May-Britt Kattrup. Jeg sagde, at i Venstre støtter vi ikke omskæring af raske drenge uden medicinsk begrundelse, men vi støtter heller ikke et forbud. Betyder det så, at det er problematisk, at vi har et jødisk mindretal i Danmark f.eks., som praktiserer omskæring af drenge som en vigtig identitetsmarkør? Nej, jeg synes i udgangspunktet ikke, at det i sig selv er problematisk. Men jeg synes, det vil være problematisk, som jeg sagde tidligere, hvis man ikke følger Sundhedsstyrelsens vejledning.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Okay, så Venstre støtter ikke, at man har omskæring af drenge, som er raske, altså hvor der ikke er en medicinsk begrundelse. Vil man så gøre noget andet fra Venstres side, for at vi har mindre omskæring af drenge uden en medicinsk begrundelse? Jeg forstår, at man ikke synes, at et forbud er en god idé. Men kan man se nogle andre former for initiativer for sig? F.eks. tror jeg, det ville gøre en forskel, at man fra myndighedernes side sagde, at vi ikke støtter, at drenge omskæres, uanset at man lovgiver eller ej, eller at man fra myndighedernes side gjorde opmærksom på, at der også er nogle hensyn til barnet, som forældre bør tage med i de overvejelser, de gør sig. Altså, kan man fra Venstres side forestille sig at tage nogle initiativer, der mindsker religiøst eller kulturelt betinget drengeomskæring?

Ordføreren.

Ja, vi havde jo debatten i foråret, og der var en fælles vedtagelse, som Venstre også stemte for, og jeg vil da godt lige tillade mig her kort at citere de to første afsnit i forhold til initiativer.

»Folketinget konstaterer, at debatten om rituel omskæring af drengebørn er kompleks, og at der er mange vigtige hensyn, der skal afvejes.

Folketinget opfordrer regeringen til at indlede dialog med de berørte trossamfund om, hvorledes man i samarbejde kan arbejde for at skærpe registreringen, kontrollere og regulere omskæring af drenge under 18 år, når indgrebet ikke er medicinsk begrundet«.

Så ja, vi kan da fra Venstres side sagtens forestille os at tage de initiativer, som jeg vil tro Enhedslistens ordfører efterspørger.

Tak til ordføreren. Jeg har ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, og jeg kan se, at det er fru Stine Brix, der er ordfører fra Enhedslisten, selv om jeg oprindelig har et andet navn på oversigten her. Men værsgo til ordfører for Enhedslisten, fru Stine Brix.

Jeg var ikke selv vidende om, at jeg muligvis var blevet erstattet, men det er i hvert fald godt, at vi har fundet ud af, at det er undertegnede, der er ordfører.

Det er i sig selv prisværdigt, at der er mere end 50.000 borgere, som har engageret sig i den her debat om omskæring af børn, og det er jo baggrunden for, at vi i dag behandler det her borgerforslag. Forslaget indebærer, at der indføres en kønsneutral aldersgrænse for omskæring af raske børn, og at aldersgrænsen skal være på 18 år.

Enhedslistens holdning til drengeomskæring er klar: Vi har en vedtagelse fra vores årsmøde i 2008, som helt klart siger, at religiøst og kulturelt betingede kirurgiske indgreb er et valg, som den enkelte selv må træffe. Bortskæring af raskt, funktionsdygtigt væv er et indgreb, som det ikke er forældre der skal træffe beslutning om på vegne af deres umyndige børn. Det må vi selv gøre, når vi bliver gamle nok til det.

Til gengæld mener Enhedslisten ikke, at reglerne vedrørende kvindelig omskæring bør lempes, hvilket vil være en konsekvens af borgerforslaget, som det er formuleret. Derfor vil vi fremsætte et ændringsforslag, som præciserer eller ændrer forslaget, således at det alene handler om en aldersgrænse for drenge, som omskæres af ikkemedicinske grunde. Vi ønsker også at fremsætte et ændringsforslag, hvor vi i stedet for at konkludere på, hvordan man nu skal udmønte det, beder Straffelovrådet om at vurdere, hvordan man bedst skruer et sådant forbud mod at omskære mindreårige sammen.

Endelig synes vi, det er vigtigt, at forslaget følges op af en informationsindsats rettet mod de forældre, som er i de miljøer, hvor drengeomskæring er enten religiøst eller kulturelt udbredt. Det er jo fint med en dialog med de respektive trossamfund, men jeg mener, at det, der for alvor skal til, hvis man faktisk ønsker en holdningsændring, er, at man også taler med de forældre, som er dem, der konkret står med de her spørgsmål på vegne af deres børn.

Der er ingen tvivl om, at den her diskussion om drengeomskæring er følsom, og det er den jo, fordi to fundamentale rettigheder støder sammen. På den ene side er der barnets ret til selv at bestemme over sin egen krop og hensynet til, at man ikke udsætter et barn, som ikke selv kan blive inddraget i den beslutning, for unødig smerte, for unødig risiko for komplikationer – og komplikationer er der jo altid en risiko for, når man foretager et kirurgisk indgreb, og når man bedøver – og på den anden side retten til at praktisere sin tro, religionsfriheden. Og det er jo relevant i den her sammenhæng, fordi rituel omskæring er en del af både jødedommen og islam.

Når vi fra Enhedslistens side vejer de to hensyn op imod hinanden, vejer hensynet til barnet imidlertid tungest. Derfor er det vores holdning, at omskæring må vente, til barnet er gammelt nok til, at barnet selv kan træffe en beslutning, og det er en holdning, som vi deler med børneorganisationerne Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet, som jo tilbage i 2014 lavede en fælles erklæring, hvor de argumenterer imod rituel drengeomskæring. Jeg synes, det bør være sådan i et sekulært samfund som det danske, at barnets kropslige selvbestemmelse går forud for tusindårige gamle religiøse dogmer.

Det centrale er, at den her beslutning om, at man bortskærer et stykke væv, som jo sådan set ikke fejler noget, og hvor der ikke er nogen grund til at operere, skal være den enkeltes egen. Jeg synes, det er et principielt synspunkt, som ligger helt i forlængelse af den såkaldte bioetikkonvention, en konvention, hvor vi altså slår fast, at man kun bør operere på mennesker, som ikke selv er i stand til at give et informeret samtykke, hvis det er til fordel for de mennesker, og jeg tror også, at det er den principielle holdning, der ligger til grund for, at Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og en lang række andre sundhedsfaglige organisationer, en lang stribe af faglige kliniske selskaber, alle er imod drengeomskæring, uden at der er en medicinsk begrundelse for at foretage den.

Vores holdning er altså, at vi støtter en aldersgrænse, og vi er overbeviste om, at hvis man skal forandre noget på det her punkt, skal der nogle håndfaste midler til mere end bare gode hensigter. Jeg synes, at vores mere end 20 år gamle erfaringer med at lovgive mod revselsesretten er et godt eksempel på, at det har meget stor betydning for at flytte holdningerne i befolkningen, og flere har også allerede i dag nævnt eksemplerne med forbuddet mod pige- og kvindeomskæring, som også har været med til at forandre en praksis.

Så på den baggrund vil jeg sige, at vi klart støtter de intentioner, der ligger i forslaget om en aldersgrænse for drengeomskæring, men at vi altså vil fremsætte et par ændringsforslag, der præciserer det derhenad.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er noget ønske om korte bemærkninger her. Så den næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, fru May-Britt Kattrup. Værsgo.

Tak. Et forbud mod omskæring af raske mindreårige drenge er et utrolig følelsesladet emne. Der findes mange forskellige holdninger til det her, både i Folketinget generelt og også i Liberal Alliance. Derfor er vi i Liberal Alliance fritstillet på området. Jeg vil meget gerne takke gruppen, som har rejst det her forslag. Det er en meget vigtig sag, og vi må sige, at der findes mange lange religiøse traditioner for at omskære drenge, og det skal man selvfølgelig have respekt for. Omskæring er for nogle en ekstremt vigtig religiøs og identitetmæssig markør. Derfor mener mange, også i min folketingsgruppe, at et forbud er alt for voldsomt.

I Liberal Alliance er folketingsmedlemmerne fritstillet. Selv mener jeg, at man bør vedtage en aldersgrænse på 18 år. Debatten vedrørende omskæring er kompleks, og mange følelser og argumenter fremføres. Jeg mener klart, at retten til egen krop og religionsfrihed står over alle andre hensyn og argumenter, og at der derfor bør være en aldersgrænse på 18 år for rituel omskæring af drenge, så de selv kan tage en beslutning om, hvorvidt de vil omskæres eller ej. En omskæring er et mærke for livet; det kan ikke ændres. Hvis man senere i livet skulle være ked af sin omskæring af en eller anden årsag, kan den mig bekendt ikke ændres. Vælger man senere i livet en anden trosretning, er man stadig omskåret og fysisk mærket med en anden religion end den, man selv vælger. Det er for mig ikke religionsfrihed. Men selv om der for mig ikke er tvivl om, at man bør indføre en 18-årsaldersgrænse for omskæring af drenge uden medicinsk grund, mener jeg, at debatten er blevet for skinger. Ingen almindelige forældre ønsker deres børn noget ondt, og ingen tvivl om, at omskæringen sker med kærlighed til barnet.

På trods af dette eller i kraft af dette, eller hvordan man nu vender det, vil jeg selv stemme for det her forslag, men bare ikke, som det ligger nu, fordi der er tvivl om, om der indebærer en lovliggørelse af omskæring af kvinder, hvilket jeg under ingen omstændigheder ønsker. Men kommer der en ændring, eller bliver det afklaret, vil jeg personligt stemme for en aldersgrænse på 18 år for drengeomskæring uden medicinsk årsag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen med korte bemærkninger. Vi går videre til ordføreren for Alternativet, fru Pernille Schnoor. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at anerkende og takke de 50.000 borgere, der har sørget for, at vi i dag står her i salen og debatterer B 9. Vi har tidligere stået her og debatteret det svære emne omskæring i forbindelse med SF's forespørgselsdebat F 25 i maj måned. Nu står vi her igen og debatterer borgerforslaget om en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, og det vil i praksis sige et forbud mod omskæring af drengebørn, fordi det i Danmark jo allerede er strafbart efter straffelovens § 245 a at omskære piger og kan medføre fængsel i op til 4 år.

Jeg vil også understrege, at hvert medlem af Alternativets folketingsgruppe er blevet sat fri til at stemme efter sin egen overbevisning, og jeg har personligt ikke taget hundrede procent stilling til det emne endnu. Jeg har også lovet at sige, at det har været en af vores mest omfattende og grundige processer i Alternativets folketingsgruppe. Vi har haft adskillige eksperter på besøg; vi har haft dem på besøg på vores gruppemøder i forbindelse med begge de her to debatter i Folketingssalen, og vi har haft repræsentanter både for dem, der er for, og dem, der er imod drengeomskæring. At det er svært, skyldes selvfølgelig de mange dilemmaer, som vi ser i forbindelse med forslaget, og jeg vil komme ind på nogle af dem her. Jeg har også været inde på de samme dilemmaer i forbindelse med forespørgslen, som vi debatterede i maj måned.

For det første mener jeg, at man kan se debatten som et led i en fortløbende fortælling, som handler om ikkevestlige medborgere og muslimer – medborgere, der har en kultur og en religiøs praksis, der er meget forskellig fra vores, og som indebærer mange flere forskellige kollektive ritualer, end jeg f.eks. er opdraget og opvokset med, som jo primært er juleaften, dåb, konfirmation og bryllup. I Danmark kan man sige at vi er individorienterede, og at religion er en personlig og privat sag. Men alle religioner indeholder ritualer, og vi kan ikke se bort fra, at omskæring er en del af en vigtig rituel praksis f.eks. i jødedommen og blandt muslimer.

I mit udgangspunkt, altså den protestantiske tradition, lærer vi, at religion er en individuel sag. Med Luther blev vi frigjort fra de mange katolske ritualer. Det har gjort, at ritualer opfattes mere sekundært hos os. Som nævnt har det gjort religion til en mere individuel sag og ikke noget, der i samme grad sker kollektivt i fællesskaber, så vi er ikke på samme måde afhængige af fællesskabet. Derfor mener jeg, det kan være svært for os at forstå og anerkende de ritualer og religiøse praksisser, som disse religioner har. Mit blik, mine normer og min kulturelle baggrund betyder nemlig rigtig meget, når jeg skal vurdere rimeligheden i f.eks. omskæring, så derfor forsøger jeg i denne tale at være meget nuanceret og forstående. Jeg tror nemlig på, at det er vigtigt at prøve at forstå det, der er anderledes, for ellers kan det skabe unødig frygt og unødigt had.

Når det er sagt, må beslutningen ske på grundlag af en afvejning af flere forskellige ting. Først og fremmest kan man spørge: Er det rimeligt, at kollektivets religiøse ritualer sættes foran, altså er vigtigere end individets rettigheder, som her drejer sig om retten til egen krop? Er det rimeligt, at religiøse følelser sættes over andres følelser? I hvor høj grad råder forældre over deres børn? Hvor meget kan vi som forældre bestemme over vores børn? Og vejer de voksne forældres rettigheder tungere end barnets egen ret til egen krop?

Som forældre har vi ret til at opdrage vores børn efter de traditioner og overbevisninger, vi lever efter. Det kan betyde, at forældre vælger at lade deres drengebørn omskære, lade deres babyer få huller i ørerne, lade deres børn gå til sportsaktiviteter, der kan være risikable og farlige, f.eks. motorsport eller dykning. Så hvor går grænsen? Hvor langt kan vi gå som forældre?

Artikel 14 i FN's børnekonvention understreger børnenes frihedsrettigheder; børn har faktisk religionsfrihed. I Danmark har vi afskaffet revselsesretten, fordi vi kulturelt mener, det er skadeligt for børnene, at vi slår dem, og i slemme tilfælde kan vi få fjernet vores barn af myndighederne. Det er derfor også et spørgsmål om, hvornår noget er et overgreb. Hvor ondt skal det gøre på et barn, før vi synes, det er uacceptabel adfærd hos en forælder, og hvad med det psykologiske? Hvornår er et overgreb et psykisk overgreb på et barn, og tæller det lige så højt som et fysisk overgreb? Så er der også en afvejning af vores rolle som majoritet i et samfund over for en minoritet. Og i den forbindelse skal vi huske på, at børn også er minoriteter.

Hvad med det sundhedsmæssige? Nu står vi jo her i dag med sundhedsministeren: Er det o.k. at foretage et indgreb på et raskt barn vel vidende, at alle kirurgiske indgreb medfører en risiko?

Afslutningsvis vil jeg sige, at foruden de principielle etiske og sundhedsmæssige dilemmaer mener jeg også at der er nogle praktiske overvejelser, vi må gøre os. For hvis vi forbyder omskæring af børn, kan jeg være nervøs for en yderligere marginalisering af en udskældt gruppe i Danmark. Jeg kan også være nervøs for, om omskæring vil komme til at finde sted under hemmelige og uhygiejniske forhold. Det kan vi som samfund ikke være tjent med.

For at runde af vil jeg sige, at I godt kan høre, at jeg er klar over, at overvejelserne og dilemmaerne er mange, og at der er meget få nemme svar. Derfor er jeg ikke afklaret endnu. Som mor til to drenge hælder jeg til at tænke barnets tarv først, men hvis jeg skal gøre et forsøg på at respektere alle, også de voksne, som har en anden kulturel baggrund end mig, så hælder jeg måske til en model, som de har i Norge, hvor omskæring skal ske på et hospital. Det var ordene. Jeg ser frem til at høre mine ordførerkolleger og ministeren folde nuancerne ud, løfte debatten og gøre mig endnu klogere. Tak.

Tak til ordføreren. Og der nåede så lige at komme en enkelt for en kort bemærkning. Fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Det er blot et opklarende spørgsmål, og det er muligt, at jeg ikke har hørt ordentligt efter. Er det fru Pernille Schnoor, som ikke er afklaret, eller er det Alternativet, som ikke er afklaret?

Ordføreren.

Vi har ladet det være op til hvert enkelt medlem af Folketinget at stemme og tage stilling, og derfor kan jeg ikke udtale mig om, om alle er afklaret. Jeg er ikke afklaret, og det, jeg gav udtryk for, er, at de refleksioner, som jeg er kommet med, er nogle af dem, vi har hørt på de møder, vi har haft med nogle forskellige parter, som både har været for og imod drengeomskæring. Så det er det, jeg har reflekteret over i min tale.

Spørgeren ønsker ikke ordet for sin anden korte bemærkning, så det er fru Stine Brix, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Det er et spørgsmål lidt i forlængelse af det: Er det alene i Alternativets folketingsgruppe, at man tager stilling til det her spørgsmål, eller har man også en debat i partiet om, hvad man mener? Man kan jo godt fritstille sin gruppe, selv om man som parti har en officiel holdning til et spørgsmål. Det kunne være en model.

Jeg spørger egentlig også, fordi Alternativet som oftest taler meget om at have et involverende partidemokrati, og det undrer mig lidt, hvis det her alene er en diskussion, der foregår i folketingsgruppen. For jeg kunne forestille mig, at der var mange i Alternativet, der havde en holdning til det her spørgsmål. Så arbejder man for at få en officiel holdning eller at inddrage partiet i den diskussion, man har, om, hvad man mener om drengeomskæring?

Ordføreren.

Vi arbejder altid på at inddrage partiet. Jeg tror ikke, vi arbejder på at få en officiel holdning på den måde, for det er et rigtig, rigtig svært spørgsmål. Og jeg tror også, det er svært at sige, at 70 pct. af Alternativets medlemmer ønsker det og det, for så vil der stadig være 30 pct., som måske er fuldstændig lodret imod. Og så er vi jo ikke fritstillet som gruppe, hvis vi går ud og hører, hvad hovedparten vil, og så skal stemme efter det i Folketingssalen.

Så vi er inddragende i forhold til vores bagland, som man kalder det, men vi er fritstillede som medlemmer af Folketinget til at stemme det, vi vil.

Der var heller ikke den anden bemærkning, så jeg går til fru Jane Heitmann. Værsgo.

Tak. Det er ikke, fordi jeg har nogen spørgsmål til Alternativets ordfører. Jeg vil sådan set bare rose ordføreren for en meget fin og nuanceret tale. Det er faktisk opløftende at høre de mange overvejelser, som der jo helt naturligt følger i kølvandet på den snak, som vi har her i Folketingssalen i dag. Så jeg vil bare rose ordføreren for at bringe de mange fine nuancer i spil – det er ikke en sort-hvid debat – så tak.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg synes, at det er så vigtig en debat, at vi skal have alle nuancer med. Så tak for det.

Også tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken, og vi er nået til De Radikales ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Radikale Venstre er imod omskæring, Radikale Venstre er også imod et forbud mod omskæring. Jeg vil i min fremstilling læne mig op ad det, vi fremførte fra radikal side, da emnet senest blev drøftet i foråret, da F 25 blev behandlet i salen. Debatten om omskæring af drengebørn er dilemmafyldt, og den er kompleks og svær. Børns ukrænkelige ret til egen krop og argumentet om, at man ikke bør lave indgreb på børn, medmindre der er en medicinsk begrundelse for det, er Radikale Venstre helt enig i. Vi så helst, at forældre lod være med at lade deres børn omskære.

Det er svært at forstå, men er et forbud mod at lade drengebørn under 18 år omskære så løsningen? Det tror vi ikke det er i den radikale folketingsgruppe, og det er der flere grunde til. Først og fremmest handler det om børnene, og så handler det om effekterne af et forbud. Der er mange afvejninger at gøre, når man indfører et forbud. En af de første er, hvordan man har tænkt sig at håndhæve loven, og hvordan en overtrædelse skal sanktioneres. Og er vi sikre på, at det vil være til børnenes bedste? Lad mig komme med et konkret eksempel.

Et forældrepar rejser til udlandet kort efter barnets fødsel for at få foretaget en omskæring, og herefter er de tilbage i deres helt almindelige dagligliv i Danmark. Men hvad så med alle de børneundersøgelser, som man går til hos egen læge i de første 4-5 år af barnets liv? Hvad skal lægen gøre, hvis hun opdager, at barnet er omskåret og det ikke står i journalen? Eller kan vi risikere, at forældrene slet ikke møder op til de her børneundersøgelser af frygt for at blive indberettet? Er det til barnets bedste? Det synes jeg helt oprigtigt er svært at svare på. Skal læger og sundhedspersonale til at indberette småbørnsforældre? Skal skolen? Vi er bekymret for, hvad det vil betyde for de vigtige relationer og for børnene. Og hvad med straffen, hvis det bliver indberettet? Skal det være bødestraf? Hvis man gør noget forbudt og loven bliver overtrådt, skal der vel være en konsekvens, og hvad skal den være? Skal man fjerne barnet fra forældrene? Vi mangler svar på, hvad sanktionen skal være.

Vi lytter selvfølgelig også til Sundhedsstyrelsen, som ikke fraråder omskæring af drenge, ligesom ingen andre sundhedsmyndigheder i sammenlignelige lande gør det. Der er endnu ingen lande i Europa, der har indført et forbud mod omskæring af drengebørn. Vi er nødt til at have et overblik over konsekvenserne af en lov og være i stand til at håndhæve loven på fornuftig vis, når vi indfører den. Ellers bliver det bare symbolpolitik. Vi har som sagt i den radikale folketingsgruppe vendt argumenterne for at komme frem til et standpunkt. Det har været svært, men alle er enige om, at vi ikke kan støtte et forbud mod omskæring af drenge under 18 år. Det konkrete borgerforslag er desuden behæftet med en passus, der ville tillade kvindeomskæring fra det 18. år. Denne sætning alene ville også få os til at stemme imod borgerforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen til korte bemærkninger, så jeg fortsætter i ordførerrækken. Og det er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Først tak til de mange borgere, der har været med til at stille det her forslag som et borgerforslag. Jeg holder rigtig meget af borgerforslag, også når borgerforslag tager fat om svære etiske dilemmaer. Det er jo i virkeligheden et udtryk for, at danskerne er optaget af debatten og optaget af, at vi skal finde løsninger, også når det er svært.

Og det her borgerforslag er svært, for på den ene side anerkender vi i SF religionsfriheden og forældrenes ret til at opdrage deres børn i deres egen tro. På den anden side er vi også optaget af, at børn har ret til selv at tage stilling, både når det gælder tro, og i særdeleshed når det gælder egen krop. Og i alle svære spørgsmål vil barnets perspektiv altid veje tungest for SF.

Det er også baggrunden for, at SF er indstillet på at lovgive om en mindstealder for omskæring af drenge. Den unge mand, som mod sin vilje er blevet omskåret som barn, kan med rette kritisere samfundet for manglende respekt for retten til selv at bestemme, særligt i forhold til at der er tale om et irreversibelt indgreb.

Borgerforslaget, som vi behandler i dag, er imidlertid også ret vidtgående. Så lad det være sagt med det samme: SF kommer ikke til at stemme for forslaget, som det er beskrevet. I SF har vi eksempelvis ingen intentioner om at ændre på lovgivningen i forhold til omskæring af piger, og i SF har vi sådan set heller ingen intentioner om decideret at kriminalisere forældre, som er stærke i en bestemt tro. Men i SF er vi indstillet på at stille det ændringsforslag, som er nødvendigt med henblik på at få indført en mindstealder for omskæring af drenge.

Det betyder hverken manglende respekt for bestemte trossamfund eller manglende respekt for religionsfrihed. Og det gør selvfølgelig stort indtryk på mig, når en jødisk kvinde udtaler, at hun hidtil har set sig selv som dansker med jødisk baggrund, men at debatten om omskæring betyder, at hun nu ser sig selv som jøde, der bor i et land, som ikke respekterer hende og hendes tro. Jeg respekterer både tro og mennesker. Men i SF vil vi altid vælge barnets perspektiv. Og selv om vi også anerkender, at en del drenge også selv ville vælge omskæring som voksne, er drengen, som ikke ønskede indgrebet, bare er en vigtig stemme.

I vores overvejelser indgår naturligvis også de medicinske forhold, som eksempelvis mange læger og sundhedsfaglige grupper også har stærke holdninger til. Jeg er grundlæggende enig med sundhedspersonalet i, at kirurgi alene skal tages i anvendelse, hvis der er medicinske begrundelser for det. Omvendt kan man ikke fortænke forældre i, at de læner sig op ad de sundhedsfaglige vejledninger, for hvis indgrebene er uden risici, hvad er der så at betænke sig på? Men der er grund til betænkelighed i forhold til medicinske vejledninger. Kirurgi er altid et risikabelt indgreb, og det er bedøvelse og smertebehandling i øvrigt også.

Men SF's tilgang til spørgsmålet om mindstealder for omskæring er og bliver barnets tarv, uagtet vores respekt for forældrene og deres tro. Vi kommer ikke til at stemme for det samlede forslag, men vi vil stille et ændringsforslag, som giver os mulighed for at tage stilling til en mindstealder for omskæring af drenge.

Jeg har en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Det er blot, fordi ordføreren nævner de sundhedsfaglige professioners holdning, og så vil jeg blot lige gøre opmærksom på, at Lægeforeningen den 1. december 2016 skriver sådan her om eliminering af omskæring af drengebørn uden medicinsk indikation:

»Processen hen imod en eliminering af omskæring af drengebørn uden medicinsk indikation er kompleks og bør varetages i dialog med de befolkningsgrupper, for hvem drengeomskæring har en særlig religiøs eller kulturel betydning. Det vigtigste hensyn i overgangen hen imod eliminering af omskæring bør være de pågældende børns helbred, herunder minimering af uautoriserede indgreb.«

Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Nu tror jeg faktisk ikke, der er nogen forældre, der ønsker at gøre skade på deres børn, og jeg er også rimelig sikker på, at hvis vejledningen ville henvise til, at kirurgiske indgreb er risikable, og at smertebehandling af nyfødte børn er risikabelt, så vil det gøre indtryk på forældrene. Så det vil i virkeligheden være et spørgsmål om hønen eller ægget. Vi har snakket rigtig længe, og jeg lytter mig til, at alle mine kolleger i Sundhedsudvalget sådan set er enige i, at omskæring af børn er et irreversibelt indgreb, at det forudsætter kirurgi, og at kirurgi aldrig nogen sinde er godt, hvis ikke der er en medicinsk grund til det. Vi skal starte et sted, og jeg tror, det er et rigtigt sted at starte.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Grunden til, at jeg rejser mig, er jo blot, at jeg synes, det her står i skærende kontrast til det, ordføreren siger er de sundhedsprofessionelles tilgang til det her. Set med socialdemokratiske øjne er Lægeforeningens udsagn her klokkeklart: Det er dialog og ikke forbud, der skal til, for forbud gør bare, at indgrebene finder sted under andre forhold, og det er det, de kalder uautoriserede indgreb med risiko for drengenes sikkerhed. Er ordføreren enig i den betragtning?

Ordføreren.

Altså, det er en betragtning, og det er jo ikke et spørgsmål, som vi kan få svar på, for det ved vi faktisk ikke. Mit udgangspunkt er, at jeg ikke tror, der er nogen forældre, der ønsker at skade deres børn, og derfor tror jeg også, at en mindstealder for omskæring af drenge vil fremme dialogen. Og så er der rigtig mange fra andre sundhedsprofessioner, som med rette gør opmærksom på, at kirurgi aldrig er et urisikabelt indgreb.

Tak til ordføreren, jeg har ikke flere til korte bemærkninger.

Den sidste taler i ordførerrækken er hr. Erik Lund, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Da jeg i løbet af ugen her skulle forberede mig på det her lovforslag, var det faktisk et af de nemmeste lovforslag, jeg nogen sinde har set, at forberede sig på. Lovforslaget var kort, og min ordførertale var lige så kort. Men i løbet af debatten her har den udviklet sig lidt. Selve ordførertalen kan jeg læse op:

Dette borgerforslag indeholder indførelse af en kønsneutral mindstealder på 18 år for omskæring, som ikke er nødvendig af helbredsmæssige årsager. Konservative tager afstand fra forslaget, fordi forslaget med en kønsneutral mindstealder også vil medføre en lovliggørelse af omskæring af kvinder over 18 år, hvilket i dag er forbudt efter straffelovens § 245 a. Det var meget kort, men derfor kan vi ikke stemme for det her lovforslag.

Men nu har det udviklet sig til, at der kommer et ændringsforslag. Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at man kan stille ændringsforslag til et borgerforslag, så debatten pludselig bliver helt anderledes end det, man har forberedt sig på. Men sådan er det åbenbart, og det må jeg så forholde mig til.

Man jeg kan sige, at helt overordnet bakker Konservative op om regeringens linje i det her. Men jeg kan også sige, at i den konservative folketingsgruppe er vi, ligesom mange andre er blevet, blevet fritstillet, når det kommer til tredje behandling og der skal stemmes om det her.

I løbet af ugen her, og da jeg tog hjem i går, var der nok nogle, der ville spørge: Hvad er din egen holdning til det her? Jeg har været meget i vildrede. Det er noget med en mavefornemmelse, det er noget med etik osv. I behøver ikke spørge mig direkte, for nu får I svaret direkte: Min holdning er her og nu, at jeg er tilhænger af en mindstealder for omskæring af drengebørn. Men igen, som jeg har sagt: Den konservative gruppe er fritstillet, og det er min holdning.

Tak til ordføreren, der er ikke nogen til korte bemærkninger. Men jeg har faktisk lige brug for at sige, at der var flere af ordførerne, der omtalte det, vi står med her – og som er et borgerforslag – som et lovforslag. Det er altså et beslutningsforslag, og derfor er det heller ikke noget, der kommer til tredje behandling. Det får proceduren for beslutningsforslag.

Men der er ikke flere, som har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.