Tak for en god debat.
Og tak for nogle gode taler.
Det er i hvert fald helt sikkert, at der er enighed om, at de unges demokratiske deltagelse er utrolig vigtig, og at deres samfundsmæssige indsats er utrolig vigtig.
Det er også derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag, der handler om at give gymnasieelever mulighed for at deltage i samfundsmæssige aktiviteter, f.eks.
arbejde som tillidsvalgt, politisk arbejde, hjælpearbejde.
Derfor foreslår vi, at Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et lovforslag, der ændrer reglerne for fravær på uddannelserne, sådan at eleverne har op til 10 skoledage om året, hvor der ikke medregnes fravær, hvis eleverne deltager i de her samfundsmæssige aktiviteter.
Og hvad mener jeg hermed?
Jeg mener:
arbejde i civilsamfundsorganisationer, rådsarbejde, foreningsliv, herunder også idrætsforeninger, frivilligt arbejde, lovligt anmeldte demonstrationer, politisk arbejde både på nationalt og internationalt niveau.
Vi mener egentlig, at det skal være gymnasierne selv, der skal administrere det her.
Så vi lægger det ud til skolerne.
Vi kan jo se, at det fungerer; det kan sagtens lade sig gøre; det fungerer i Norge.
Det er klart, at hvis det viser sig, at der er store problemer med det, kan man jo altid tage det op igen og evaluere det.
Men vi har faktisk tillid til, at ledelserne på ungdomsuddannelserne er i stand til at administrere ordningen med respekt for forslagets intentioner om at give plads til unges samfundsengagement.
Så derfor vil vi lægge meget, meget vægt på, at vi ikke skal have et stort bureaukrati kørt i stilling her.
Jeg tror, at det her med, at unge har lejlighed til at udføre samfundsmæssige opgaver, er utrolig dannende.
Altså, jeg tror virkelig, der er mange, mange, der lærer noget ved det at være ude i virkelige samarbejdsrelationer i stedet for den teoretiske skole – som jeg intet har imod; jeg synes, det er en fantastisk skole, vi har.
Det er slet ikke det.
Men jeg er selv virksomhedsleder – jeg har en lille virksomhed med fem ansatte – og når det er sådan, at jeg ansætter mennesker, betyder det utrolig meget for mig, hvis der står i ansøgningen, at folk, uanset deres karaktermæssige baggrund – jeg vil faktisk sige, det er sjældent, jeg tjekker den karaktermæssige baggrund – har vist vilje til at samarbejde med andre, vist vilje til at tage initiativ, vist engagement i forhold til det, de politisk mener, eller udvist empati, dvs.
vilje til at hjælpe andre.
Jeg synes, det er pragtfuldt, når mennesker gennem deres liv helt fra folkeskolen og måske gymnasiet har vist evnen til at indgå i samspil med den virkelighed, de skal bruge deres uddannelse i.
Og det er i hvert fald for mig som arbejdsgiver en utrolig vigtigt del, når vi ansætter folk.
Jeg synes, det er et problem, at vi har nogle unge, der ved så meget om demokrati – de er jo verdensmestre i viden – men at den demokratiske deltagelse er aftagende.
Det er et problem for det her hus; det er et problem for vores demokrati.
Altså, vi mener jo, at hele verden skal have demokrati; Afghanistan og Irak skal også – alle steder skal man have demokrati, men vi har noget svært ved at sælge det til vores egne unge.
Altså, den måde, vi præsenterer demokratiet over for de unge på, er ikke altid så appetitlig.
Jeg vil faktisk sige, at vi nogle gange formår at skræmme de unge lidt væk.
Jeg kan huske, at min datter lavede et facebookopslag, jeg ikke turde publicere, hvor der var et skænderi mellem Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen i en debat, og så klippede hun direkte over til et skænderi i Paradise Hotel.
Og jeg må sige, at ligheden faktisk var slående.
Det er jo ikke altid, vi er sådan, men nogle gange formår vi altså at vise politik på en måde, som skræmmer unge væk i stedet for at lokke unge til.
Derfor er det så utrolig vigtigt, at der kommer nogle derud i det virkelige liv og oplever, at hvis man står sammen med nogle andre og kæmper hårdt nok for det, så kan man faktisk få ting igennem; så kan man faktisk skabe værdi; så kan man faktisk skabe noget, som ens venner og kammerater synes er rigtig, rigtig stærkt.
Det er derfor, det ligger os på sinde at forøge unges muligheder for samfundsengagement.
Og det er også derfor, jeg er så glad for, dels at selv de ordførere, som ikke støtter forslaget, har taget så godt imod det, dels at jeg har fået støtte, selv om jeg selvfølgelig er bange for at tolke den forskellige grad af støtte, jeg har fået.
Men for mit vedkommende handler det om, at vi skal have justeret det her på plads på en måde, så er det kan bruges, og uden at jeg skal lægge ord i munden på nogen, vil jeg sige tusind, tusind tak til Enhedslisten for, at der er en vilje til det.
Men også til den socialdemokratiske ordfører, som også talte på SF's vegne, vil jeg sige, at jeg i hvert fald synes, at der er noget at snakke videre om på en rigtig, rigtig konstruktiv måde.
Og den socialdemokratiske anerkendelse af unges lyst til og behov for at blande sig i det samfundsmæssige synes jeg er rigtig, rigtig fin.
Det gælder også den radikale ordførers lyst til at anerkende problemet, ganske vist via en anden ordning, gør, at vi i hvert fald sandsynligvis kan tale os tættere på hinanden.
Så jeg er rigtig glad for den her debat, og jeg er virkelig glad for de gode taler, og jeg synes, der er noget at snakke om, så jeg vil gerne takke for en god debat og ønske alle en rigtig god weekend.