Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 87
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 10218
LIGE
1. maj 2019
LIU B 87
–
svar på spørgsmål 5 fra Roger Courage Matthisen
stillet den 8. april 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Den danske pædagoguddannelse indeholder i dag krav om, at den
studerende har viden om kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og
familieformer (fra reform 2014). Den studerende skal kunne formulere
faglige mål og midler til skabelse af rum for menneskers mangfoldighed
og til understøttelse af kønnenes lige muligheder. Foreligger der
evalueringer eller andre refleksioner angående undervisningen af disse mål
og krav fra uddannelserne?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at der ikke er
udarbejdet en systematisk evaluering af, hvordan køn, seksualitet og
mangfoldighed er implementeret på pædagoguddannelsen. Følgegruppen
for pædagoguddannelsen har dog drøftet de umiddelbare erfaringer
vedrørende køn, seksualitet og mangfoldighed.
Her oplyste professionshøjskolerne, at deres umiddelbare vurdering er, at
modulet har styrket pædagoguddannelsen, og at de studerende generelt er
glade for modulet
–
særligt i de større byer. Endvidere anses det som en
fordel, at modulet er placeret tidligt i uddannelsen, så det kan bidrage til at
skabe opmærksomhed om emnet i det videre uddannelsesforløb.
Følgegruppen for pædagoguddannelsen består af repræsentanter fra
Uddannelses- og Forskningsministeriet og professionshøjskolerne.