Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 87
Offentligt
2053908_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Ligestillingsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019 - 10218
LIGE
xx. april 2019
LIU B 87
svar på spørgsmål 2 fra Roger Courage Matthisen
stillet den 8. april 2019 til ministeren for fiskeri og ligestilling
og ministeren for nordisk samarbejde.
Spørgsmål
Vil ministeren - gerne med bidrag fra andre ministre og i fortsættelse af
ministerens tale under 1. behandling - sende udvalget en oversigt over
konkrete initiativer fra regeringen, som retter sig mod undervisning i køn,
ligestilling og mangfoldighed for undervisere og studerende med
kommende
undervisningsansvar
undervisnings-
og
uddannelsesområdet?
Svar
Nedenfor fremgår konkrete initiativer, der retter sig mod undervisning i
køn, ligestilling og mangfoldighed på undervisnings- og
uddannelsesområdet. Oversigten er udarbejdet med bidrag fra
Undervisningsministeriet og Forsknings- og Uddannelsesministeriet.
Tværgående initiativer
Forebyggelse af radikalisering og social kontrol i dagtilbud, grundskole, fritidstilbud og
ungdomsuddannelser (Satspuljeinitiativ 2017-2020)
Initiativet består af udviklingsforløb, kapacitetsopbygning via
efteruddannelse af lærere og pædagogisk personale og udvikling og
formidling af materialer. Der er endvidere udarbejdet to litteraturstudier
om forskning vedrørende forebyggelse af radikalisering og forskning om
negativ social kontrol samt en afdækning af sektorens behov for materialer
og kompetenceudvikling, som bidrager med viden om, hvordan indsatser
kan tilrettelægges. Litteraturstudierne er offentliggjort på uvm.dk.
Initiativet indledes med en afdækningsfase, herunder bl.a. et
B 87 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over konkrete initiativer fra regeringen, som retter sig mod undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed for undervisere og studerende med kommende undervisningsansvar på undervisnings- og uddannelsesområdet, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2
litteraturstudie vedr. forskning om forebyggelse af negativ social kontrol i
dagtilbud, fritidstilbud, grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Konference om piger og teknologiforståelse
Styrelsen for It og Læring i Undervisningsministeriet gennemførte i
samarbejde med Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet en
konference om piger og teknologiforståelse i 2018. Konferencens formål
var at give inspiration til projekter i undervisningssektoren med henblik på
at sikre pigers interesse for teknologiforståelse.
Grundskolen
Det skal indledningsvist fremhæves, at folkeskolens formålsparagraf
rammesætter folkeskolens virke, herunder at
folkeskolen skal forberede eleverne
til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati
(folkeskoleloven § 1, stk. 3). Skolerne skal således allerede i dag sikre, at
eleverne undervises, så de kan deltage i et demokratisk samfund, hvor køn,
ligestilling og mangfoldighed naturligt indgår.
Det er på den baggrund ikke muligt at lave en udtømmende liste over
initiativer, som retter sig mod undervisning i emnerne køn, ligestilling og
mangfoldighed, da disse kan betragtes som at indgå i al undervisning, der
sigter mod at styrke elevernes demokratiske dannelse. Nedenstående er
eksempler på konkrete initiativer med fokus på et eller flere af disse emner:
Styrkelse af undervisningen i SSF
En nylig evaluering af det obligatoriske emne ’sundheds-
og
seksualundervisning
og familiekundskab’ (SSF)
viser, at der er
udfordringer med undervisningen. UVM har på baggrund af evalueringen
afsat midler i 2019 og 2020 til at igangsætte initiativer, der kan styrke
undervisningen
i
SSF.
Initiativerne
skal
drøftes
med
folkeskoleforligskredsen.
Undersøgelse af negativ social kontrol i grundskolen
En undersøgelse foretaget af Als Research for Undervisningsministeriet
offentliggjort i maj 2018 bidrager med ny viden om omfanget og
karakteren af negativ social kontrol blandt elever i grundskolen i 6.-8.
klasse.
Danmarkskanon
Ligestilling indgår som en værdi i Danmarkskanonen, hvor
Undervisningsministeriet og Kulturministeriet i foråret 2017 udskrev en
B 87 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over konkrete initiativer fra regeringen, som retter sig mod undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed for undervisere og studerende med kommende undervisningsansvar på undervisnings- og uddannelsesområdet, til ministeren for fiskeri og ligestilling
3
klassekonkurrence, hvor eleverne skal arbejde med 10 danske værdier.
Ligestilling er en af disse værdier.
eTwinning
eTwinning er et uddannelsesfællesskab for skoler i Europa, som tilbyder
en platform og pædagogisk udvikling for skoler og institutioner.
Medarbejdere kan involvere sig i faglig udvikling og samarbejde om
projekter i og på tværs af lande. I eTwinning-regi behandles emnet
ligestilling i mange projekter, og der er en dansk initieret og koordineret
’Featured gruppe’ i eTwinningportalen kaldet ’Gender Equality &
Diversity in Education’ med online-events,
webinarer etc. Derudover var
emnet en del af den nyligt afholdte eTwinning Annual Conference 2017
(eTwinning: Turning Inclusion Into Action).
Opkvalificeringstilbud i normkritiske og inkluderende LGBTI-metoder
Som led i handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder
for LGBTI-personer har Udenrigsministeriet bevilliget i alt 1,0 mio. kr. til
LGBT Danmark til udvikling af et opkvalificeringstilbud i inkluderende
LGBTI-metoder til fagpersoner i udskolingen. Som led i projektet
udvikles en læringspakke med fokus på håndtering af mobning,
stigmatisering og fordomme samt konkrete redskaber ift. at understøtte
LGBTI-personer tryghed og mentale sundhed. Der gennemføres et
undervisnings- og opkvalificeringsforløb af fagpersonerne, som bl.a. skal
give viden om unge LGBTI-personer og kendskab til normkritiske
tilgange og normkritisk pædagogik. Projektet gennemføres i 2019.
Herefter er det planen, at LGBT Danmark vil udbyde
opkvalificeringsforløbet
til
interesserede
skoler
og
uddannelsesinstitutioner.
Inspirations- og vejledningsmateriale til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner
Som led i handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder
for LGBTI-personer udarbejdes et inspirations- og vejledningsmateriale
til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om, hvilke udfordringer fx
unge homoseksuelle, transkønnede eller børn og unge af homoseksuelle
forældre kan møde, og hvordan ledelse, lærere og pædagogisk personale
kan understøtte deres trivsel og fremme åbenhed og forståelse blandt
klassekammerater. Materiale skal have særligt fokus på at understøtte
skoler og institutioner, hvor der kan være mindre accept af LGBTI-
personer fx som følge af en høj andel af elever med anden etnisk baggrund.
Initiativet gennemføres i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og
Ligestillingsafdelingen i Udenrigsministeriet, og det forventes igangsat i 2.
halvår 2019.
B 87 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over konkrete initiativer fra regeringen, som retter sig mod undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed for undervisere og studerende med kommende undervisningsansvar på undervisnings- og uddannelsesområdet, til ministeren for fiskeri og ligestilling
2053908_0004.png
4
Læreruddannelsen
Det frivillige kursus Sundheds- og seksualundervisning og familieformer
indgik som en del af den nyligt afsluttede evaluering af læreruddannelsen.
I forbindelse med opfølgningen på evalueringen af læreruddannelsen får
professionshøjskolerne til opgave at lave en handlingsplan for
uddannelsens frivillige kurser med særligt fokus på bl.a. kurset Sundheds-
og seksualundervisning og familiekundskab. Målsætningen er, at de
forbedrer de studerendes kompetencer på området ved at styrke
deltagelsen i kurset samt kvalitetsudvikle undervisningen.
Ungdomsuddannelserne
I forhold til ungdomsuddannelserne er der iværksat følgende initiativer:
Ændring af formålsparagraffen for de gymnasiale uddannelser i 2017
Der er i lov om de gymnasiale uddannelser, som dækker alle fire
gymnasiale uddannelser (stx, hhx, htx, hf), fokus på at give eleverne
kompetencer, der understøtter gensidig respekt og ligeværd. Det gælder fx
undervisning i digitale kompetencer, der understreger vigtigheden af
ordentlig adfærd på nettet og på de sociale medier. I formålsparagraffen
til lov om de gymnasiale uddannelser, fremgår det, at undervisningen og
hele institutionens dagligliv må bygge på åndsfrihed, ligeværd
og demokrati
og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Det kursiverede blev indført med gymnasiereformen af 2017 og er nyt i
forhold til tidligere ordninger. De gymnasiale institutioner sikrer, at
undervisning og øvrige aktiviteter afspejler formålsparagraffen. Alle fag er
forpligtede på at løfte formålsparagraffen.
Undersøgelse af negativ social kontrol på ungdomsuddannelserne
Undervisningsministeriet har igangsat en kvalitativ undersøgelse af negativ
social kontrol på ungdomsuddannelserne, der skal belyse karakteren af
social kontrol, selvsegregering og kulturkonflikter blandt eleverne.
Demokratisk dannelse
Undervisningsministeren har iværksat forskellige initiativer, der skal styrke
den demokratiske dannelse på ungdomsuddannelserne. Der er blevet
afholdt en konference i januar 2019, og udvikling af undervisnings- og
vejledningsmateriale vedrørende demokratisk dannelse. Derudover er der
nedsat et Råd for demokratisk dannelse, som bl.a. kan drøfte, hvordan
eleverne opnår viden om og accept af frihedsrettigheder og værdier som
ligestilling mellem kønnene.
B 87 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en oversigt over konkrete initiativer fra regeringen, som retter sig mod undervisning i køn, ligestilling og mangfoldighed for undervisere og studerende med kommende undervisningsansvar på undervisnings- og uddannelsesområdet, til ministeren for fiskeri og ligestilling
5
Inklusion og mangfoldighed på ungdoms- og erhvervsuddannelserne
Som led i handlingsplanen til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder
for LGBTI-personer har Udenrigsministeriet bevilliget i alt 2,0 mio. kr. til
Sex & Samfund til et projekt, der gennem en normkritisk tilgang har til
formål at bekæmpe fordomme samt styrke inklusion og skabe
mangfoldige fællesskaber i ungdoms- og læringsmiljøerne. Projektet
fokuserer særligt på unge på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Som
led i projektet uddannes elever og unge i udvalgte kommuner til
"forandringsagenter", som skal organisere, planlægge og gennemføre
normkritisk ung-til-ung-baserede oplysning- og dialogaktiviteter. Der vil
med inddragelse af skoleledelser, undervisere, studievejledere, elevcoaches
samt forældre og unge selv derudover blive udviklet nye normkritiske
redskaber, metoder, strategier, herunder undervisningsindsatser, som
gøres tilgængelige for alle landets ungdomsuddannelser og andre relevante
aktører.
Med venlig hilsen
Eva Kjer Hansen