Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 84:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvikle risikovurderinger af scenarier for global opvarmning.

Af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.

(Fremsættelse 29.01.2019).

Forhandlingen er åbnet.

Det er energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det, formand, og tak til Alternativet for forslaget. Konsekvenserne af klimaforandringerne skal selvfølgelig tages meget alvorligt. Det gør regeringen, og vi handler konkret på de advarsler, klimavidenskaben giver os. Derfor støtter regeringen også intentionen bag forslaget om, at man skal sikre viden om konsekvenserne af mulige temperaturstigninger.

Regeringen arbejder hårdt for, at Danmark yder sit bidrag til Parisaftalen. Her er målet at holde den globale temperaturstigning under 2 grader og helst under 1,5 grader. Konkret har vi sat målet om, at Danmark skal være klimaneutralt senest i 2050, og med energiaftalen og klimaudspillet har vi sat kursen for, hvordan vi når derhen. Med energiaftalen fra 2018 investerer vi massivt i den grønne omstilling frem mod 2030. Med aftalen opnår Danmark en VE-andel i elforbruget på over 100 pct. i 2030. Derudover lancerede regeringen i efteråret et klima- og luftudspil, der sikrer, at vi allerede nu er rigtig godt på vej mod at opfylde vores klimamål i EU for 2030.

Med klimaudspillet har vi taget fat på de svære sektorer: landbruget og transporten. For transportsektoren har vi sat det ambitiøse mål, at der fra 2030 ikke sælges flere nye traditionelle benzin- og dieselbiler, og fra 2035 skal der ikke sælges nye plug in-hybridbiler. Vi er allerede godt i gang med at gennemføre vores politik her. Vi har nedsat en kommission, der skal se på, hvorledes udbredelsen af grønne biler i stor skala skal lykkes. Kommissionen har netop haft sit første møde, og vi presser løbende på, for at EU får en plan for udfasning af benzin- og dieselbiler.

Vi tager også fat på udledningerne fra landbruget. Danmark har et af de mest effektive landbrug i Europa, men vi mangler de klimaløsninger, der kan være med til at sikre en fuld omstilling af landbruget. Landbruget har jo selv meldt ud, at de vil være klimaneutrale i 2050. Der skal findes løsninger, der virker i marken, og som understøtter en sund økonomi i bedrifterne. Derfor skal vi investere i forskning og udvikling af nye klimaløsninger til landbruget. Det har regeringen sat 90 mio. kr. af til. Det er ambitiøst på klimaets vegne. Vi har indgået et klimapartnerskab med Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening. Det skal vise, hvordan landbruget konkret kan bidrage til at opfylde Danmarks reduktionsmål for 2030 og målet om klimaneutralitet senest i 2050. Det glæder mig, at regeringens signaler til landbruget og fødevaresektoren allerede har virket, og at landbruget nu melder sig under fanerne og vil gøre endnu mere ved deres klimabelastning.

Vores indsatser rækker også ud over Danmarks grænser. Vi arbejder aktivt på at sikre en ambitiøs implementering af Parisaftalens målsætninger. Det gør vi bl.a. gennem bilateralt samarbejde med andre lande og gennem aktiv deltagelse i internationale organisationer og fora. Danmark er en grøn supermagt og en drivende kraft i den globale klimaindsats. Og vi skal blive ved med at gå foran. Det gør vi bl.a., når vi står i spidsen for energisporet til klimatopmødet i New York til september. Og i EU arbejder vi fortsat for, at EU snarest muligt sætter et ambitiøst mål for nettonuludledning i 2050. EU skal udvise globalt lederskab for klimaet, og Danmark skal gå forrest og trække i den retning.

Men uanset hvor hårdt vi sætter ind for at bremse temperaturstigningerne, er det vigtigt, at vi er rustet til klimaforandringer. Det gælder bl.a. i forhold til tørke, men også ved ekstrem nedbør og ændringer i havniveau. Her er jeg også helt på linje med forslagsstillerne om det, at der er behov for solid viden og data. Derved kan vi bedre planlægge i forhold til konsekvenserne af temperaturstigningerne. Derfor har regeringen bl.a. igangsat klimaatlasset, som DMI har ansvaret for. Det skal ruste kommunerne til at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Med klimaatlasset har vi i Danmark et rigtig godt fundament for at vurdere konsekvenserne af klimaforandringerne. Klimaatlasset giver kommunerne adgang til klimatiske informationer om bl.a. forventet tørke, havniveau, stormfloder og nedbør under forskellige scenarier for temperaturstigninger. Det kan f.eks. bruges til at planlægge infrastrukturen og klimatilpasningsindsatsen i de enkelte kommuner.

Derudover har regeringen sammen med KL og Danske Regioner forbedret grundlaget for at træffe beslutninger om klimatilpasningsindsatsen. Det har vi gjort med initiativet »Fælles data om terræn, klima og vand«. Det sikrer bedre viden om konsekvenserne af ændrede klimaforhold som skybrud og grundvandsstigninger. Vi har jo lyttet til kommunerne og giver kommunerne det, de har behov for, så de kan planlægge langsigtet efter et ændret klima. Det er en fornuftig og virkelighedsnær tilgang. Tiltagene er netop i overensstemmelse med forslagsstillernes ønsker om at imødegå omkostningerne ved klimaforandringerne og sikre, at vi er bedst muligt rustet.

Vi tilrettelægger selvfølgelig altid vores indsats mod klimaforandringer ud fra den nyeste forskning. Så i den forstand er vi helt på linje med forslagsstillerne, hvad angår vigtigheden af denne viden. Konkret forholder regeringen sig også til scenarierne for global opvarmning, som FN's klimapanel har udarbejdet. Det er det eneste fornuftige at forholde sig til den viden, som 831 forskere fra hele verden står bag og mere end 3.500 forskere har været med til at kvalitetssikre.

Nogle af temperaturstigningerne, som forslagsstillerne mener der skal regnes på, flugter nemlig ikke med scenarierne, som FN's klimapanel opstiller. Det er uhensigtsmæssigt. Vi er nødt til at forholde os til, hvad FN's klimapanel vurderer. Vi holder naturligvis øje med udviklingen i klimavidenskabens resultater, og hvis FN's klimapanel senere skulle vurdere, at der er videnskabeligt belæg for planlægning efter andre scenarier, så vil regeringen naturligvis tage det til efterretning. Men nu og her vurderer regeringen, at den igangværende indsats er tilstrækkelig. Derfor kan regeringen ikke stemme for beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak for det. Så går vi i gang med ordførerrækken. Nej, det gør vi ikke, for der er korte bemærkninger. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg var lige ved at prøve at løbe op og hviske ministeren i øret, at det er B 84, vi behandler, da jeg hørte talen, fordi jeg forstod ikke helt, hvad den tale havde med det her forslag at gøre. Det her handler om, hvad det har for samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis vi har 1½ grad, 2 grader, 4 grader eller 6 grader i temperaturforandringer. Det, vi egentlige er nysgerrige efter at finde ud af, er nemlig, hvad det her vil koste samfundet, for rigtig ofte når vi kommer og foreslår noget, får vi at vide, at det er rigtig dyrt, eller at det kan gå ud over velfærden eller fødevareproduktionen, og vi skal også tjene penge. Men hvad koster det ikke at gøre noget? Hvad koster det lige nu, hvor vi ikke gør nok? Hvad bliver regningen for det i fremtiden? Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvordan ministeren forholder sig til selve forslaget om risikoscenarier for de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Værsgo.

Tak for spørgsmålet. Som jeg læser beslutningsforslaget handler det jo om at udvikle risikovurderinger og scenarier for global opvarmning. Det var også det, jeg forholdt mig til i min tale. Jeg er faktisk meget enig med forslagsstillerne i, at det er ganske fornuftigt løbende at vurdere også på de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaforandringerne, og skal man gøre det, er det jo vigtigt, at man har et så godt grundlag som overhovedet muligt at kunne gøre det ud fra. Det er jo derfor, at regeringen har investeret 27,2 mio. kr. i at udvikle klimaatlasset, at vi har indgået det meget tætte samarbejde med kommunerne omkring data og datainformation. Det er jo, fordi man skal være så godt forberedt som overhovedet muligt og man skal have mulighed for ud fra det at kunne vurdere, hvad konsekvensen er, hvis temperaturen stiger med 2 grader eller med andre grader.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Så har jeg nok misforstået ministeren tilbage den 27. november sidste år, da han udtalte: Hvis vi blot sidder med hænderne i skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt her. Mig bekendt ligger der netop ikke i klimaatlasset de fulde samfundsøkonomiske konsekvenser ved klimaforandringerne. Altså, hvad koster det samfundet som helhed, hvis det sker, hvad koster det for vores fødevareproduktion, hvad koster det hele vejen rundt, så vi kan begynde at holde det op imod de nødvendige investeringer? Mener ministeren virkelig, at der er fuldt samfundsøkonomisk overblik over økonomien i det danske samfund ved de her temperaturforandringer?

Værsgo.

Nej, selvfølgelig giver klimaatlasset ikke de fulde konsekvenser af de samfundsøkonomiske konsekvenser af klimaforandringerne. Klimaatlasset er et rigtig godt redskab. Det er første step, i forhold til at kommunerne og andre aktører har et så godt redskab som overhovedet muligt i forhold til at vurdere, hvor der skal investeres for at imødegå klimaforandringerne, og derfor er klimaatlasset i forhold til at vurdere risikovurderinger og også scenarier for global opvarmning et rigtig godt redskab.

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Det, det handler om for os, er rettidig omhu, og det er jo omkring 15 år siden, at Nicholas Stern kom med sin rapport, hvor han netop viste, at jo længere vi venter, desto større bliver konsekvenserne af den her klimakrise. Og det vil sige, at det, vi mener, der er brug for, er, at når vi får de her store runde tal fra store internationale organisationer om, at så og så mange milliarder vil det koste verden, var det måske interessant at få et billede af, hvad det så betyder for Danmark, også fordi vi så vil få den her opmærksomhed på, at det faktisk kan betale sig at gøre noget langt mere drastisk i forhold til klimakrisen, for så bliver det billigere i sidste ende. Så kan ministeren ikke se, at det vil være rettidig omhu at sørge for at få det præcise overblik over Danmarks forhold?

Værsgo.

Tak til hr. Christian Poll. Jeg mener faktisk, at klimaatlasset er et udmærket udgangspunkt, i forhold til at se hvad konsekvenserne er. Klimaatlasset giver jo vurderinger i forhold til havvandstigninger, kraftige regnskyl osv., og hvad konsekvenserne er af det, og hvor det vil være fornuftigt at investere, også ude i kommunerne. Men jeg vil da ikke afvise, at der også kan gøres overvejelser om, hvorvidt man på længere sigt også skal se på, om man er nødt til at udbygge det yderligere, om der er behov for yderligere konsekvensberegninger af klimaforandringerne, hvad de betyder for det danske samfund, og hvor det vil være fornuftigt at investere i forhold til at imødegå konsekvenserne.

Hr. Christian Poll.

Jo, men så vidt jeg forstår det værktøj, ministeren fremhæver, er det sådan ret snævert, dvs. et værktøj, der ser lidt på sådan noget klimatilpasning classic, altså hvad betyder det for kysterne, for oversvømmelse osv.? Vi tænker det jo langt bredere med det her forslag. Vi tænker, at man skal ind og se på finansielle risici, man skal ind og se på, hvad der kan være af konsekvenser i forhold til immigration til Danmark, hvad det betyder for infrastruktur, sundhedsomkostninger og en række andre ting. Ville det ikke være relevant at få de ting med?

Værsgo.

Som jeg sagde før, er jeg ikke afvisende over for, at det vil være fornuftigt, at man løbende gør sig overvejelser af den karakter, som spørgeren spørger ind til. Klimaatlasset, som bliver færdigt i løbet af de kommende år, er jo det første konkrete redskab, vi rent faktisk har fået etableret i forhold til at vurdere, hvad der sker ved forskellige scenarier for temperaturstigninger. Det synes jeg er en rigtig god begyndelse.

Tak for det. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Man kan godt sige, at det er en begyndelse, at man ligesom får kortlagt, hvor det, hvis vi fortsat har nogle heftige regnskyl, så er, at der er f.eks. bysamfund, der har det problem, at de bliver oversvømmet – men hvad så med at få handlet? Det er der, jeg i ministerens tale savner lidt om, hvad man så vil gøre, især i forhold til landbruget. Der siger man, at der er afsat 90 mio. kr. til forskning, men vi står over for, at der er nogle muligheder for at modellere om i EU's landbrugsstøtte, sådan at vi i højere grad får bragt vores landbrug i en mere robust tilstand, hvor vi kan håndtere foranderligt vejr år for år. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ministeren om, hvordan regeringen ser på mulighederne for at modellere om i landbrugsstøtten fra EU, som jo løber op i 10-11 mia. kr. Der er jo faktisk mulighed for at modellere om inden for søjle 1. Det er noget, der ikke har været diskuteret så meget, men jeg har dog hørt en enkelt minister være lidt imødekommende over for det. Kan ministeren se, at der ligger nogle muligheder for at modellere om i vores landbrugsstøtte, som kunne gøre, at vi kom frem til at have et mere klimarobust landbrug?

Værsgo.

Det kunne man godt forestille sig. Jeg synes også, at når vi kigger på hele landbrugs- og fødevareerhvervet, så burde det rent faktisk i langt højere grad reguleres på tværs af landegrænserne, frem for at det er hvert enkelt land, der selv står for reguleringen på landbrugs- og fødevareområdet. Derfor er det heller ikke en skræmmende overvejelse, at man også i forbindelse med den økonomiske regulering af fødevare- og landbrugsområdet i EU tænker klima ind i den sammenhæng og ser på, hvordan man kan understøtte den grønne omstilling, hvordan man kan understøtte målet om klimaneutralitet i 2050. Der er det vores opfattelse, at der først og fremmest er brug for både i dansk sammenhæng, men jo også i europæisk sammenhæng, at der afsættes ressourcer til forskning og udvikling af nye løsninger til at begrænse og helt reducere landbrugets klimabelastning.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak. Det vælger jeg høre som et positivt tilsagn om, at man godt vil se på mulighederne. Et er, at man har nogle mindre beløb til noget forskning, men der ligger jo sådan set nogle milliardbeløb fra EU, som kunne bruges til, at man valgte at dyrke på en anden måde. Så kan det godt være, at vi skal frem til, at der er arealer langs vores vandløb, som i perioder kan blive overrislet med vand, når vi har de her heftige regnskyl, og at vi derfor skal have flere græsarealer og skal fremme det via et EU-tilskud. Så jeg tolker egentlig ministerens svar, som at man er positiv over for at modellere meget om i EU-støtten.

Tak, og værsgo.

Tak for den kommentar. Det er i hvert fald en overvejelse, man bør gøre sig. Også det at udtage lavbundsjord er sådan set et redskab, vi meget, meget gerne vil gøre mere brug af, for det er en måde, hvorpå man rent faktisk i landbrugserhvervet er i stand til at reducere udledningerne på en omkostningseffektiv måde.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Tak til ministeren. Så er det hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak til Alternativet for at rejse den her debat. Jeg tror, det er en diskussion, vi har brug for at tage langt oftere med hinanden. Jeg tror også, det er en diskussion, som rigtig mange borgere derude jo paradoksalt nok fik et meget, meget konkret eksempel på sidste sommer. Alternativet nævner selv i beslutningsforslaget de her store omkostninger for bønderne, som havde et mindre udbytte på deres jorder. Men også for en mængde borgere har det haft omkostninger. De har skrevet til os og spurgt: Hvad gør vi egentlig, for nu revner vores huse, fordi jorden under husene er udtørret? Det var en ny konsekvens, kan man sige, af en meget ekstrem og varm sommer, som jo selvfølgelig ikke er et bevis på klimaforandringerne, men en effekt af klimaforandringerne og de ekstreme vejrsituationer med oversvømmelser, som vi har set, ikke mindst i nogle af vores fjorde omkring Roskilde og andre steder. Og de tørkeperioder vil der kun blive flere og flere af.

Jeg må sige, at jeg faktisk ikke i så høj grad synes vi mangler viden om, at det er dyrt at gøre ingenting. Jeg synes mere, vi mangler noget politisk vilje til rent faktisk så at gøre noget. Jeg er en lille smule usikker på, hvad det er, Alternativet her helt sigter til, for selv om jeg er fuldstændig enig i diskussionen og den politiske pointe, kan man sige, nemlig at det er ekstremt dyrt at gøre ingenting, så vil jeg egentlig sige, at det her er en del af den revision af de grønne regnemodeller, de grønne projektioner, vi diskuterede for et par uger siden. Altså, hvad sker der egentlig med vores natur, hvad sker der egentlig med vores ressourceforbrug og sådan noget, når vi ser frem i lyset af 2025-planer og 2030-planer og sådan noget, og når vi skal til at udvikle et redskab for, hvad den politik, vi diskuterer og vedtager herinde, betyder for udviklingen?

Det er klart, at det her jo godt kan ses som en gennemgang af, hvad den globale temperaturstigning betyder, og hvad konsekvenserne er for Danmark, men det er lidt svært at oversætte til, hvad vi så skal gøre i Danmark; vi påvirker jo ikke den globale temperaturstigning direkte, fordi vi simpelt hen har et relativt lavt CO 2 -udslip. Så jeg vil egentlig gerne diskutere med Alternativet i udvalget, hvor det er vi skal sætte de her, kan man sige, scenarier ind. Er det i klimaloven, er det i regnemodelsrevisionen? For jeg tror, at der er brug for at tydeliggøre, at det ikke er gratis at gøre ingenting.

Det vil Socialdemokratiet meget gerne bakke op om. Jeg er i tvivl om, om det her er den helt rigtige model, eller hvad det er præcist, vi skal opnå, altså om vi skal have præcis de her gradsscenarier. For når regeringen siger, at man har lavet et klimaatlas, så er jeg sådan set enig med Alternativet i, at det jo ikke er dækkende for de samfundsøkonomiske konsekvenser af det her; men det er et redskab, som gør det ret håndgribeligt, hvad det er for nogle udgifter, kommunerne får, hvis vandstandene stiger. Og så kan man jo spørge forsyningsselskaberne, hvad de egentlig skal stille op, hvis grundvandsspejlet hæver sig, eller hvis oversvømmelserne bliver sådan og sådan.

Så jeg tror sådan set, at vi er på vej ned ad den vej alle sammen, og mit afsæt vil være, at vi prøver at diskutere det konkret i udvalget. Altså, skal vi bare lave de scenarier og så stille dem over i hjørnet? Der vil jeg sige, at vi måske bare burde have nogle politikere, som sagde ærligt, at det koster penge at lade være med at gøre noget, for det ved vi godt allerede i dag. Det vil være mit udgangspunkt. Hvis vi skal have de her risikoscenarier ind, er de jo nødt til at være en del af, hvad det er, vi gør, og hvad det betyder for den udvikling, vi ser. Det er jeg usikker på hvordan man har forestillet sig.

Men altså, det er min opfordring, at vi tager den diskussion i udvalget, for jeg synes sådan set – hvis jeg forstår forslaget her – at det jo handler om at få tydeliggjort, at det er dyrt at gøre ingenting. Det kunne jeg godt tænke mig at få diskuteret, altså hvordan vi så får det ind i vores beslutningsgrundlag. For om temperaturen stiger – forhåbentlig kun – 1½ grad eller 2 grader, så ved vi jo godt, at der kommer til at være regninger på det, men vi ved også godt, at det ikke alene er den danske indsats, som afgør, om vi lander på 1½ eller 2 grader, og vi skal jo både forholde os til det ene og det andet, fordi vi ikke ved, hvor hurtigt vi kan få resten af verden med. Men det er indiskutabelt, at vi selvfølgelig skal gøre vores.

Jeg har lovet at hilse fra Det Radikale Venstre o sige, at man meget gerne også vil have det her frem i lyset, og at man er meget interesseret i at få regnet på konsekvenserne af inaktivitet ...

Må jeg lige sige, at man godt kan sige, hvad Det Radikale Venstre mener, men at man ikke kan holde en ordførertale for et andet parti. Men hvis man dækker Det Radikale Venstre, er det fint. Sådan er det.

Jeg har ikke tænkt mig at holde ordførertale for Det Radikale Venstre. Jeg har tænkt mig at opfordre til, at vi tager en diskussion i udvalget om det her, og i øvrigt sige, at de gerne vil have de her konsekvenser frem i lyset.

Det er bedst selv at fremlægge sine synspunkter.

Der er et par kommentarer. Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet, værsgo.

Tak, og tak for en god ordførertale. Jeg er altid glad for netop at diskutere og behandle forslag dybere i udvalgene. Det er jo det, vi har dem for, netop for at blive klogere, og det her er en førstebehandling.

Men for at forklare noget af intentionen handler det jo om, at man, når man foreslår noget, tit får at vide, at det er rigtig dyrt. Er 20 mia. kr., som ordførerens parti vil lægge i en klimafond, mange penge? Er 80 mia. kr. over 4 år, som vi foreslår at bruge, meget? Det skal jo holdes meget op imod i forhold til hvad. Vi har ansvaret for, hvad der sker her i landet. Vi kan arbejde igennem EU for, hvad der sker der, men vi kan handle på det, der sker her, og derfor synes vi jo, det er nødvendigt at vide: Hvad er det egentlig det vil koste Danmark, hvis det her sker?

Så vi må jo gå foran, presse på, lave alle de tiltag, vi kan, men det er ligesom for at begynde at bedømme: Hvad er det at gøre noget? Hvad er det at gøre nok? Hvad er meget? Hvad er lidt? Det billede synes jeg ikke vi har. For jeg kan godt diskutere og argumentere for, at 80 mia. kr. over 4 år er rigtig mange penge, men jeg kan også argumentere for, at det overhovedet ikke er nok i forhold til den opgave, vi står over for.

Værsgo.

Det forstår jeg godt, og jeg er jo sådan set helt enig i den præmis. Mit problem er, at de omkostninger, der kommer til at være for det danske samfund af klimaforandringerne, bliver ret store, faktisk også uanset hvad vi gør herhjemme, og derfor er det jo helt og fuldstændig legitimt og rigtigt, når Alternativet siger, at det koster ekstremt meget, hvis verden ikke får styr på det her. Det er også helt legitimt at sige: Hvad kan Danmark gøre for at bidrage med sin del? Hvad skal vi gøre for at have orden i eget hus, feje for egen dør, altså alle de her ting? Men uanset hvor mange milliarder vi investerer i vores klimaindsats, kommer vi også til at skulle bruge milliarder på at tilpasse os klimaet, fordi den forandring kommer uanset hvad.

Der er det da bare, jeg siger, at hvis Alternativet gerne vil have, om man så må sige, fokus på, at det er ret store tal, at det er ret store milliardomkostninger, det her vedrører, så er jeg sådan set enig. Men det synes jeg godt vi ved, og det er det, der er min pointe her, hvorimod det andet mere er: Trækker vi i den rigtige retning? Trækker vi i den forkerte retning? Hvad vi gør herhjemme? Hvordan fejer vi for egen dør? Der kan man jo regne med nogle lidt mere præcise konsekvenser.

Værsgo.

Men jeg mener jo, at vi, hvis vi handler, er med til at forandre noget. Jeg tror stadig væk på, at vi kan forandre noget, også globalt. Jeg tror faktisk på, at vi kan handle på den her klimakrise. Så jeg tror på, at det nytter noget at investere i Danmark, fordi det er med til at forandre noget andre steder. Vi kan vise vejen, vi kan skubbe på osv. osv. Hvis ikke vi har den tro, altså at vi siger, at vi kan gøre noget, men at det alligevel går galt, fordi de andre ikke gør noget, så melder vi jo fallit med det samme.

Så jeg synes, det handler om, at vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan. Det vil også sige, at vi skal kende prisen på ikke at gøre noget og holde det op imod den regning, som der vil være i forhold til at gøre noget. Men jeg glæder mig til at diskutere det videre i udvalget, så vi finder den rigtige ordning, og jeg hører det, som om man ikke er afvisende over for at begynde at finde ud af: Hvad er den her økonomi?

Tak. Værsgo.

Man skal bestemt heller ikke høre det, som om Socialdemokratiet og jeg som ordfører ikke er håbefulde og ikke mener, at Danmark kan påvirke resten af verden ved at gå foran. Det mener jeg vi skal , det mener jeg vi har en forpligtelse til, og der er ingen tvivl om, at jeg også mener, at det, vi har gjort de sidste 4 år, er alt for lidt. Jeg siger bare, at noget af den regning, som Alternativet jo her peger på at der er ved klimaforandringerne, kommer vi også til at betale alligevel, selv om vi gør så meget, som vi kan, i Danmark, og selv om vi faktisk viser vejen. For de klimaforandringer, vi ikke kan undgå, er allerede dyre, og vi må imødese, at det også bliver svært at få resten af verden med. Men det, vi skal beslutte i Folketinget her, er jo selvfølgelig: Skal Danmark være et foregangsland? Og ja, det skal vi.

Tak. Så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak. Det er lidt i samme spor, så jeg skal gøre det kort. Jeg var bare bekymret, fordi ordføreren i sin tale jo sagde det her med, at vi bliver nødt til at kunne etablere en kobling imellem indsats og hvilken konsekvens det så har. Der er det jo sådan med den her verdensomspændende klimakrise, at den sammenhæng kan man ikke sætte direkte op. Så er ordføreren enig i, at ja, det er vigtigt at kigge på det her og få skabt et eller andet system, så vi kan vurdere det, men at vi aldrig kommer til at kunne sige, at én vindmølle her giver så og så mange centimeter mindre vand dér?

Tak. Værsgo.

Tak for det spørgsmål. Det er jo faktisk min kritik af forslaget, på den måde forstået, hvis pointen med forslaget er at vise, at det har ekstremt store konsekvenser, hvis ikke vi får håndteret klimakrisen. Det er jeg sådan set enig i, og det synes jeg allerede vi ved. En del af de udgifter kommer i Danmark, og det kan man godt blive mere præcis på hvad er. Det var noget af det, som borgerne oplevede sidste år, som landmændene oplevede sidste år, og som rigtig mange rundtomkring fjordene har oplevet undervejs, når deres kældre er blevet oversvømmet.

Så det er rigtigt, at det kan vi godt gøre op. Jeg siger bare, at det, der skal guide vores handling, jo mere er et spørgsmål om, hvad vores beslutninger herinde har af konsekvenser, og så det faktum, at vi gerne vil være et foregangsland for at prøve at mindske de globale klimaforandringer, som er ekstremt dyre. Så det er faktisk, fordi vi skal håndtere begge ting, at jeg synes det. Ja, det er et rigtig fint bagtæppe politisk, men jeg synes godt, vi ved, at det er rigtig dyrt at lade være, og kan vi gøre noget sammen for at illustrere det endnu tydeligere, er jeg gerne med på det.

Tak for det. Hr. Christian Poll.

Det er godt, at jeg så har forstået det korrekt. Det er jo derfor, vi i forslaget siger: Lad os få lavet de her opgørelser for 1½ grad, 2 grader, 4 grader og 6 grader. For så kan vi ligesom se, at det, hvis vi giver den fuld skrue nu og går efter 1½ grad, ikke bliver så slemt, at det, hvis vi går efter 2 grader, bliver en del værre, og at det, hvis det er 4 grader, virkelig er slemt, osv. Så det er jo bare for ligesom at være sikker på, at vi får det hele op på bordet og kan se forskellen på konsekvenserne imellem de forskellige scenarier.

Tak for det. Værsgo.

Det er jeg jo stadig væk enig i er vigtigt. Men de konsekvenser af inaktivitet og økonomiske konsekvenser af 2 eller 3 graders temperaturstigning vil jo ramme meget massivt og koste mange milliarder. Det ved vi sådan set allerede godt. Vi ved også – desværre – at den regning, man får herhjemme, er en lille regning set i sammenligning med den regning, man får nogle andre steder på jorden, hvor der jo vil være lande, der bliver ubeboelige, nogle af dem, fordi de forsvinder – de små østater – og der vil være rigtig mange steder, hvor man overhovedet ikke kan dyrke sin jord.

Så jeg er enig i, at det er væsentligt at vide, at det her også er et problem, en omkostning, en stor udfordring for Danmark – det synes jeg selvfølgelig godt man kan gøre tydeligere – men at vi skal handle på det, handler jo ikke kun om, hvad det koster herhjemme,

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Så er det hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Beslutningsforslaget her fra Alternativet går ud på at udvikle risikovurderinger af scenarier for global opvarmning ved forskellige temperaturscenarier, dvs. 1½ grad, 2, 4 og 6 grader i 2050.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set enige i, at det er godt at forberede sig på den fremtid, man står over for, og derfor er det også fornuftigt, at vi forbereder os på, at der kommer klimaforandringer, og at der kommer højere temperaturer i Danmark i de kommende årtier. Ifølge FN's klimapanel er det temperaturstigninger på op til omkring 3 grader, vi kan se i øjnene i 2050, og altså ikke 4 og heller ikke 6 grader, som Alternativet forestiller sig at vi skal forberede os på. Vi er heller ikke helt enige i, at de temperaturstigninger, vi nok kommer til at opleve i Danmark, vil have så alvorlige konsekvenser for eksempelvis fødevareforsyningen eller mulighederne for at drive landbrug her i Danmark eller for, at der skulle komme øget luftforurening herhjemme, eller at finansielle risici skulle blive specielt meget større med de realistiske temperaturscenarier, som FN's klimapanel oplister.

Men det er en helt reel risiko, at klimaforandringer vil føre til, at vi får flere og kraftigere regnskyl, at vi får en højere vandstand i havene og også en øget frekvens for stormflod. Det er selvfølgelig ting, som vi skal indrette os på, og det er også derfor, at DMI har lavet det her klimaatlas, som allerede har været omtalt tidligere i debatten, hvor den enkelte kommune netop kan gå ind og se, præcis hvor i deres kommune der er en forøget risiko for oversvømmelse i tilfælde af monsterregn eller en forøget risiko for oversvømmelse som følge af stormflod. Det er selvfølgelig et rigtig godt redskab, som kommunerne kan og skal benytte sig af for at forberede sig på den fremtid, som vi står over for. Det er en nøgtern måde at gribe klimaforandringerne an på, og det er selvfølgelig noget, som vi bakker op om fra Dansk Folkepartis side.

Forslaget fra Alternativet her synes vi ikke bare går et eller to skridt videre, men mange skridt videre, og man vil jo have, at vi skal regne på temperaturscenarier, som er med dobbelt så høje stigninger, som FN's klimapanel forventer. Hvis man så også begynder at tale om, at det ikke er muligt eller svært at drive landbrug her i landet, og at der sker mange andre slemme ting, så synes vi, at man er med til at puste til de dommedagsscenarier og dommedagsprofetier, som der desværre er folk i Danmark som tror på, men som måske ikke har den store realisme indbygget, men som sikkert kan bruges til at opskræmme og skræmme folk. Der findes jo mennesker i Danmark, som seriøst går og siger, at Danmark vil være ubeboelig eller at Jorden vil være ubeboelig om få årtier. Det er der jo ikke noget grundlag for at hævde, men hvis man begynder at regne på scenarier på 6 graders temperaturstigning eller mere for den sags skyld, så risikerer vi jo, at man netop giver næring til de her frygtscenarier og dommedagsprofetier. Det er der ikke nogen grund til, for FN's klimapanel siger, at temperaturstigningerne i Danmark eller på verdensplan højst bliver op til omkring 3 grader de næste 30 år.

Så fra Dansk Folkepartis side vil vi gerne have, at vi forholder os til den konkrete virkelighed, som vi står over for. Og det gør vi allerede i form af den klimapolitik, vi fører i fællesskab mellem alle partier her i Folketinget, men også ved, at vi indretter vores samfund på, at der kommer et andet klima de kommende årtier. Men vi kan altså ikke være med på at gennemføre beslutningsforslaget her fra Alternativet, så det afviser vi.

Tak. Der er nogle kommentarer. Hr. Christian Poll, Alternativet, værsgo.

Tak for det. Der er åbenbart lidt forskellige opfattelser af, hvad FN tror, mener og har skrevet. Jeg har forstået det sådan, at FN har udarbejdet forskellige scenarier for forskellige niveauer af temperaturstigninger, og dem vil vi gerne læne os op af og gøre dem konkrete for Danmark. Det vil sige, at vi vil prøve at forstå, hvad det vil betyde for Danmark, hvis temperaturen ender på 1½ grad eller 2, 4 eller 6 grader. Det er jo det, der er ideen med forslaget. Vi vil gå langt videre end bare at kigge på, hvad det kan betyde med hensyn til vand ved kysterne og den slags; vi vil også gå ned i, hvad det f.eks. betyder for migration til Danmark, eller hvad det vil betyde for vores infrastruktur, så der altså kan dannes et langt bredere indtryk af det.

Jeg vil sige, at det godt kan være, at nogle går og tror, at vi kan lande på 3 grader – det håber jeg, men allerede der er det ret voldsomt – men nu har USA jo meldt sig ud af Parisaftalen, og det er en ustabil situation, verden står i, så vi kan jo ikke vide, hvor vi ender. Og derfor er det jo relevant. Synes ordføreren ikke også, det ville være relevant at vide langt mere om de detaljer?

Værsgo.

Altså, i min ordførertale lige før redegjorde jeg faktisk for, at Dansk Folkeparti synes, at det er relevant, at vi forbereder os på den konkrete virkelighed, som vi står over for, og det er en konkret virkelighed, hvor der sker nogle klimaforandringer. Vi skal selvfølgelig gøre, hvad vi kan for at undgå, at det overhovedet kommer til at finde sted, og det er jo det, vi gør ved at føre klimapolitik. Men vi skal også se i øjnene, at der kommer nogle klimaforandringer, og dem skal vi forberede os på. Men altså, vi kan godt forberede os til den konkrete virkelighed, vi står over for, og det er altså, at der kommer mere regn, højere vandstand og flere tilfælde af stormflod. Det skal vi forberede os på, men vi skal ikke forberede os på temperaturscenarier, som videnskaben heller ikke mener er realistiske.

Hr. Christian Poll, værsgo.

Fint, så lad os blive ved scenariet med de 3 grader, som ordføreren interesserer sig mest for. Det, ordføreren fremhæver, er, at vi f.eks. med klimaatlasset og andre virkemidler skal se på de direkte effekter af klimakrisen, men det, som vi siger i vores forslag, er: Lad os nu gå videre og prøve at regne på, hvad det kan betyde for vores sundhedsomkostninger, for migrationen til Danmark, for infrastruktur, der bliver ødelagt, for fødevareforsyningen osv. Er det ikke også relevante ting at få med?

Værsgo.

Jamen vi kan jo godt hver især stå og hævde, hvad der er vigtigt og relevant, men jeg tror simpelt hen ikke på, at temperaturstigninger i Danmark på 1½ grad eller for den sags skyld 3 grader vil give voldsomt ændrede forudsætninger for at kunne drive landbrug. Jeg tror ikke på, at vi får en fødevarekrise på grund af højere temperaturer. Der er jo mange lande, som har et væsentligt varmere klima end Danmark, og som stadig væk godt kan drive landbrug, så det ser jeg ikke nogen fare for.

Hvad angår migration, så ved hr. Christian Poll vel godt, at det er noget, Dansk Folkeparti prøver at modarbejde på alle måder, så hvis der er nogen, der vil migrere på grund af klimaet, så vil vi også godt forsøge at undgå, at de kommer hertil, og i stedet hjælpe dem i deres nærområder.

Hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Det er bare lige for at forstå ordføreren. Ordføreren tror altså ikke, at det har nogen særlig betydning eller samfundsøkonomiske konsekvenser, om vi har 1½-gradsscenariet, 2-gradersscenariet eller det 3-gradersscenario, som ordføreren taler om. Tror ordføreren ikke, det egentlig vil være godt at have vidensgrundlag og ikke trosgrundlag, når vi taler om det her? Og hvis vi så bare får skrevet 3-gradersscenariet ind, vil ordføreren så støtte det, hvis det er det, man fra Dansk Folkepartis side mener er det realistiske? Vi taler jo om ikke at stå og tro noget eller synes noget, men om at få viden.

Ordføreren, værsgo.

Jo, viden er rigtig god at have, men det, som Alternativet vil, er jo, at vi skal til at spå om, hvordan verden ser ud om 30 år. Det mener vi ikke er realistisk. Hvordan den økonomiske virkelighed ser ud om 30 år, kan vi umuligt vide i dag. Og hvor meget den påvirkes af, hvordan vejret er til den tid, kan vi heller ikke på nogen måde vide i dag. Det er noget, man må indrette sig på, som tiden skrider frem. De ting, som vi ved vil ske, skal vi selvfølgelig indrette os på. Og det er vi allerede godt i gang med med klimaatlasset.

Værsgo til hr. Rasmus Nordqvist.

Vil det sige, at Dansk Folkeparti mener, at vi sådan skal tage det år for år og se, hvad det lige koster, hvis der kommer ekstrem tørke – hvad det koster landbruget – og så må vi lige finde pengene sådan år for år? Mener man ikke, at det vil være fornuftigt at prøve at lave nogle fremskrivninger og se på, hvordan det her ser ud konsekvensmæssigt, hvis vi når til det her, det her eller det her, så vi har nogle styringsværktøjer? Eller skal vi helt droppe den slags ting og så bare tage det sådan lidt ad hoc?

Værsgo.

Man skal altid forberede sig så godt som muligt på fremtiden, men jeg mener bestemt ikke, at man kan lave så langsigtede fremskrivninger af, hvordan samfundsøkonomien vil være, og så hæfte det op på, hvordan vejret vil være til den tid. Det mener jeg er komplet urealistisk.

Hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Jeg studsede lidt over noget af det, ordføreren sagde i sin tale, om skræmmebilleder. Og jeg vil egentlig bare spørge sådan helt kort, om ordføreren er af den opfattelse, at det eksempelvis at sætte pris på, hvad det koster ikke at gøre noget, er at bidrage til et skræmmebillede af klimaforandringerne?

Værsgo.

Jeg mener, det er at lave skræmmebilleder, hvis man vil begynde at regne på klimascenarier, som videnskaben ikke mener er realistiske. Hvis man går i gang med at regne på 6-gradersscenariet, er vi jo langt ude over, hvad videnskaben mener er realistisk. Så er man derude, hvor man kun er med til at sætte en frygt i folk for, hvad der potentielt kan ske. Det skal vi ikke deltage i.

Hr. Jens Joel.

Okay, så ordføreren ville sådan set sige, at det at regne på 1½ grad, 2 grader eller måske 3 grader, altså det, som jeg tror ordføreren betragter som mere realistisk, vil sådan set være fair nok. Det vil være fair nok at prøve at sætte en pris på, hvad det er, det koster for vores samfund eller for den sags skyld for verden, og det er der jo så andre der har gjort. Det er ikke et skræmmebillede, så det vil sådan set være fornuftigt nok.

Værsgo.

Så er vi inde på det felt, hvor vi taler om, hvad der er en realistisk fremtid. Men som jeg også svarede hr. Rasmus Nordqvist lige før, mener jeg ikke, man kan lave forudsigelser om, hvordan samfundsøkonomien ser ud om 30 år.

Så er det vist ved at være slut med korte bemærkninger. Nej, undskyld, fru Pia Olsen Dyhr blev lige hurtigt slettet. Værsgo.

Det er helt okay. Jeg noterede mig bare, at ordføreren netop talte om de her skræmmescenarier. Jeg tænker på, at dansk landbrug jo tabte rigtig mange milliarder kroner her i sommer – næsten det, der svarer til 6,5 mia. kr. – på en meget voldsom tørke. De 2 år tidligere fik de ufattelig meget vand. Og det er ikke, fordi vi kan forudse, hvad der kommer til at ske næste år, men ved at have en vis vurdering af de risici, der følger med klimaforandringer, kan vi jo bl.a. hjælpe et erhverv som landbruget, som i den grad har brug for at tænke længere frem, også i forhold til afgrøder. Derfor bliver jeg lidt overrasket over, at ordføreren begynder at tale om det som skræmmescenarier; jeg ville mene, det var rettidig omhu. Mener ordføreren ikke, at man skal tage erhvervenes udfordringer alvorligt?

Værsgo til ordføreren.

Jo, man skal bestemt tage de udfordringer, som vi kan se kommer, alvorligt. Når jeg taler om skræmmescenarier, er det, fordi der er nogle, der har foreslået her i beslutningsforslaget, at vi skal regne på scenarier på 4 og 6 grader – hvilket videnskaben siger ikke kommer til at ske inden for den tidshorisont, som beslutningsforslaget opererer med.

Men når vi taler om de realistiske temperaturscenarier, skal vi selvfølgelig forberede os på dem, og der er det jo åbenlyst, at der kan komme kraftigere nedbørsmængder fremover. Det har vi jo oplevet, ikke sidste sommer, men forrige sommer. Men det kan så også blive afløst af varmere vejr. Så selvfølgelig skal vi se ind i den fremtid, som er realistisk foran os. Og det kan vi sagtens se nærmere på, men at se 30 år frem i tiden synes jeg ikke giver noget realistisk billede. Det handler alene om at spå, og det mener jeg i den grad er uvidenskabeligt, og det er der ingen grund til at beskæftige sig med.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu vil videnskaben jo vurdere, at man skal kigge år frem, og man kigger jo også flere tusinde år tilbage, når man diskuterer klimaforandringer, for at have et godt fagligt fundament. Og det, der er tankevækkende med IPPC-forskerne, er jo, at de meget klart siger, at hvis vi ikke handler, er der forskellige scenarier for, hvordan verden kan udvikle sig. De taler så om hele verden; jeg synes jo, det er relevant også at fokusere på, hvad der kommer til at ske i Danmark, sådan at vi kan være klar. Det kan jo f.eks. være i Isefjorden, hvor vandet stiger og man derefter kan mærke det i Roskilde by; det kan være, at man ved nogle af vores småøer kan komme til at opleve øgede stigninger af havet, og at nogle af øerne derfor måske vil stå med meget store udfordringer i forhold til at bevare deres diger; det kan være Lemvig by, der vil opleve en øget vandstand. Det er for at nævne nogle af dem. Og det er jo ikke om 5 år, det er måske heller ikke om 10 år, det er længere frem.

Jeg hører, at ordføreren åbner lidt op. Kan vi ikke prøve at diskutere det her lidt mere åbent?

Værsgo.

Jeg sagde netop i mit ordførerindlæg for noget tid siden, at vi i Dansk Folkeparti gerne vil forberede os på den realistiske og konkrete virkelighed, som vi kan se, og det er jo derfor, der er lavet det her klimaatlas, hvor bl.a. Isefjorden og andre steder er udpeget som steder, hvor der er en forøget risiko for oversvømmelse. Og derfor skal kommunerne jo bruge klimaatlasset til at forberede sig på den fremtid, og det er en realistisk fremtid. Og jeg vil sige, at man svigter sin opgave, hvis man ikke forbereder sig i hver sin kommune på de her scenarier. Så det skal man.

Tak, og så er der ikke flere kommentarer. Hr. Thomas Danielsen, Venstre.

Tak for det, formand. Vi behandler jo beslutningsforslaget fra Alternativet om at udvikle risikovurderinger og scenarier for global opvarmning. Og der er ingen tvivl om, at den globale opvarmning får konsekvenser, som vi selvfølgelig har en forpligtelse til at tage os af, hvorfor regeringen allerede på nuværende tidspunkt har taget flere initiativer, dels til en klimavenlig politik, som skal modgå denne udvikling, dels til konkrete værktøjer som klimaatlas via DMI, der har været nævnt, og som sikrer viden på regionalt niveau, FN's klimapanels rapporteringer og FN's verdensmålskontor i Finansministeriet, og derudover laver vi løbende beregninger.

Lige nøjagtig en dag som i dag, hvor vi kan se, at Alternativet har fire beslutningsforslag til behandling, og hvor det formentlig vil blive skønnet, at tre ud af de fire beslutningsforslag fra Alternativet i dag vil have negative klimakonsekvenser, er det selvfølgelig oplagt at foretage en vurdering af de forslag, man selv stiller, sådan at det ikke nødvendigvis er en myndighed, som skal påpege, hvilke klimakonsekvenser f.eks. Alternativets beslutningsforslag i dag har. Min vurdering er, at i hvert fald 2-3 af de beslutningsforslag, Alternativet har fremsat, og som vi behandler i dag, vil have klimakonsekvenser. Så derfor er det en god idé at lave de her vurderinger, men vi kan naturligvis også selv gøre det.

En af de ting, vi jo allerede har taget initiativ til, er med finansministeren i spidsen at se på, hvilke klimakonsekvenser de lovforslag, vi vedtager i Folketinget, har. Og der arbejder vi jo netop på at få lavet nogle værktøjer, som skal kunne få lavet de her konsekvensvurderinger, for det er et vigtigt område. Og det er ikke bare inden for klima; det er inden for alle FN's verdensmål, at vi skal have lavet de her vurderinger.

Så hele intentionen bag forslaget bifalder vi jo i Venstre og glæder os også samtidig over, at vi har taget mange af disse initiativer, og at vi er enige om, at vi skal i den samme retning. Såfremt De Konservative ikke når til lovbehandlingen af det her forslag, har jeg fået den ære at tale på vegne af dem også.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Nogle gange er det jo så sjovt, for både da ministeren talte og ordføreren talte, tænkte jeg lidt: Er det nu det her beslutningsforslag, vi står og taler om, som man ønsker at førstebehandle, eller er det alt muligt andet? Jeg kunne godt tænke mig lige at høre, om ordføreren er enig med klimaministeren, der i november sagde, som der står refereret i bemærkningerne til forslaget:

»Hvis vi blot sidder med hænderne i skødet, vil en masse omkostninger stige eksplosivt« og »Jeg har en klar forventning om, at det vil være god business at gøre en kraftig indsats mod klimaforandringerne, og at det vil blive alt for dyrt ikke at gøre noget«.

Er man enig i det? Og mener man så, at man har et fuldstændigt overblik over de økonomiske konsekvenser, klimaforandringerne vil have, for vores samfund, set i det perspektiv, at det er den indsats, man nu er gået i gang med at snakke om?

Værsgo.

Jeg er hundrede procent enig med ministeren. Det var spørgsmål 1. Spørgsmål 2: Har man 100 pct. overblik over konsekvenserne? Nej, det har man ikke. Og det er også alt for ensidig en tankegang at have, at man som Alternativet kun har fokus på klima og et par af de andre punkter, der er nævnt heri. Det er derfor, at man fra regeringens side siger: Lad os favne FN's verdensmål, og så prøver vi at få lavet konsekvensvurderinger af alle 17 verdensmål, når nu vi laver lovgivning i Folketinget. Det er utrolig kompliceret, og der er ikke nogen nemme løsninger, men der er ingen tvivl om, at når Alternativet nu f.eks. foreslår mere urørt skov, er svaret, at ja, det har klimakonsekvenser. Ergo kan man sige, at det ikke er særlig godt for klimaet at lave urørt skov. Når det så handler om nogle af de andre verdensmål, er svaret: Ja, så er det til fordel for biodiversiteten. Ergo tæller det positivt op på biodiversiteten.

Så der er forskellige konsekvenser ved alle lovforslag, og dem skal vi prøve på at få vurderet mere nuanceret.

Værsgo, hr. Rasmus Nordqvist.

Igen: Det er B 84, vi behandler. Vi snakker ikke om vurdering af lovgivning, og jeg tror ikke, at ordføreren nogen sinde har hørt det, og hvis ordføreren dykker ned og ser i spørgsmålene, kan ordføreren se, hvor mange gange jeg netop har bedt om vurderinger ud fra verdensmålene. Så lad os bare lige forholde os til B 84, som vi behandler, og deri står, at regeringen pålægges at udarbejde risikoscenarier for de samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark ved en global temperaturstigning osv. Det er jo ikke en vurdering af lov til lov, det er et risikoscenarie, man skal lave, så spørgsmålet er: Er ordføreren enig eller uenig i det? Det er bare, for at vi lige forholder os til første behandling af B 84, at jeg spørger igen – det er ikke for at snakke om alt det andet.

Værsgo.

Altså, jeg forholder mig sådan set kun til første behandling af B 84, hvor man ønsker at få lavet risikoværktøjer til nogle forskellige scenarier. Og der er hele min pointe, at det netop er det, vi fra regeringens side i forvejen bestræber os på, men der er ikke nogen simpel løsning på det. Det er meget, meget komplekst, og du kan sætte alle mulige scenarier op, og der vil altid fra lovforslag til lovforslag være diskussion om, hvad der er den reelle effekt ved det her. Og du kommer aldrig til at kunne sætte to streger under et facit. Så derfor er det mere komplekst end som så, og det er ikke hurtige onelinere, der kommer til at redde vores klimapolitik.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg forstår, at ordføreren gerne vil have det her overblik, i en eller anden grad i hvert fald, og han refererer også til det, som ministeren har sagt – det kan være klimaatlasset, det, som er en slags klimatilpasning i klassisk forstand, altså hvad de direkte effekter af klimakrisen er på danske forhold.

Det, som vi vil med det her forslag, er jo at gå en tand videre og så sige: Jamen der er også nogle afledte effekter, nogle andenordenseffekter, nogle effekter på vores fødevareforsyning. Det kan være sundhedsomkostninger, men vi nævner også finansielle risici. Og alt det her kan jo have meget større økonomiske konsekvenser end de direkte. Så mit spørgsmål er: Vil det ikke være relevant – og jeg ved godt, at der er stor usikkerhed omkring alt det her – at få en idé om størrelsesordenen af de her andenordenseffekter af klimakrisen?

Værsgo.

Alle konsekvenser af klimaforandringer, af lovforslag, af alt, hvad man helt berettiget kan have af bekymringer på det her område, er relevant at få lavet vurderinger af. Og det er også derfor, at både medlemmer af Alternativet og alle andre partier løbende spørger Finansministeriet, spørger klima- og energiministeren for at få foretaget beregninger af diverse scenarier og konsekvenser. Og det vil jeg anbefale at Alternativet også fortsætter med.

Det var det. Tak til ordføreren. Så går vi videre med en ny ordfører, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten støtter intentionerne i forslaget om at få regnet på, hvad det er for nogle risikoscenarier og samfundsøkonomiske konsekvenser, der er, hvis vi kommer frem til, at de globale temperaturer stiger. Der er så i forslaget nævnt forskellige scenarier. Jeg kan godt se logikken i, at man, hvis FN kører med nogle bestemte intervaller, så også i Danmark følger de samme intervaller, når det skal vurderes.

Jeg er sådan lidt praktisk anlagt, så jeg stiller mig selv spørgsmålet, hvad det her skal bruges til, og hvem det skal bruges af, og der synes jeg, at den her risikovurdering jo bl.a. skal bruges ude i kommunerne, og jeg synes, at vi ofte i Folketingssalen har for lidt fokus på kommunernes rolle i løsningerne. Hvis vi ser på de klimaproblemer, vi har, og hvilke konsekvenser de har, ser vi, at det sådan set tit er sådan, at kommunerne står midt i problemerne og skal løse de problemer, som borgerne er udsat for. Jeg kan godt se nogle fordele i det, hvis man har flere beregninger for, hvad det er, vi kan risikere, hvis vejret fortsat går amok og vi får nogle temperaturstigninger.

Det er så ikke kun temperaturstigningen, der har konsekvenser, det er også f.eks. mere unormal nedbør, som kan være en del af problemet, og som man jo også skal forholde sig til. Jeg synes f.eks., vi har et dilemma med, at vi oplever, at nogle bysamfund bliver oversvømmet, og det har forsikringsselskaberne så en udgift med, og så stiger præmierne, og det bliver også til ulempe for borgerne. Det er også en kæmpe ulempe for borgerne, når deres kældre eller andet bliver oversvømmet på grund af voldsomt vejr, og der er en forventning om, at kommunerne sådan løser de problemer, at fællesskabet på en eller anden måde løser de problemer. Der kan det jo være relevant at have beregninger på, hvad det egentlig er, det her voldsomme vejr medfører af udgifter, og hvor er det så fornuftigt vi laver nogle investeringer?

Der kan man så i øjeblikket se, at der er noget klimatilpasning, som ikke sker, fordi kommunerne skal yde en 25 pct. medfinansiering til det, og der synes jeg absolut, at regeringen skulle komme tilbage til Folketinget og foreslå ændringer, så vores forsyningsselskaber fuldt ud kan finansiere de nødvendige løsninger, der er for at håndtere de ekstra regnmængder.

Forslaget her fra Alternativets side kan jeg ikke lige se der er en finansiering på. Jeg ved ikke, hvad det her koster, eller om det er dyrt at beregne det. Vi har i Enhedslisten regnet på, hvordan vi kommer frem til at lave markante CO 2 -reduktioner, 70 pct. CO 2 -reduktioner inden 2030, og vi har, hvad skal man sige, taget økonomien med, altså hvad den omstilling koster. Men vi har ikke regnet på, hvad det er, man sparer af udgifter ved at lave den omstilling, og den er også sværere at lave, for vi står jo midt i nogle globale klimaforandringer, som vil ramme os i Danmark, og vi vil blive ramt, også selv om vi laver den bæredygtige omstilling. Selv om vi kommer frem til 100 pct. vedvarende energi i løbet af relativt få år og bidrager til den globale løsning, så er det jo ikke sikkert, at vi ikke også samtidig bliver ramt af noget, som vedrører de samlede klimaproblemer og de klimaforandringer, vi står midt i. Men det gør selvfølgelig ikke, at vi ikke skal gøre det, for vi skal absolut gøre det.

Jeg synes også, man skal have mere fokus på, hvad det egentlig er, vi har af handlemuligheder, for der bliver så nævnt, hvordan vores landbrug kan blive påvirket af klimaforandringer, ja, men man har jo sådan set muligheden for at ændre sin dyrkning, og vi har mulighed for, hvis vi modellerer på landbrugsstøtten fra EU, at fremme et landbrug, som er mere klimarobust. Hvad skal det så betyde? Ja, det kunne jo f.eks. være, at man i langt højere grad dyrker græs i stedet for majs, så man har en afgrøde, som sådan set klarer sig godt samlet set hen over et år, og det kunne være græsmarker, som man også kan oversvømme med ekstra regnvand, hvis det er sådan, at man har et problem med, at nogle af vores åer flyder over i perioder. Der kunne man godt lave nogle støtteordninger, så landmanden sådan set blev kompenseret for at have en dyrkning, som samfundet fik noget ekstra ud af, når vi har monsterregn.

Så samlet set er vi sådan set i Enhedslisten positive over for at gå ind i, at der skal beregnes på de her risikoscenarier, og hvad det betyder for forskellige sektorer, og jeg synes, det ville være fint, hvis det flugter med, hvad FN har af regnemodeller, så der er noget, vi parallelt kan bruge.

Tak for det, der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det, formand. For en sikkerheds skyld tror jeg, jeg vil lægge ud med en serviceoplysning til forslagsstillerne og bekræfte, at det er beslutningsforslag B 84, jeg nu holder en ordførertale for. Og B 84 handler om muligheden for at udvikle risikovurderinger af scenarier for global opvarmning.

Jeg er først og fremmest enig med forslagsstillerne i, at prisen for den globale opvarmning ikke kan gøres op i kroner og øre alene. Så langt så godt. Alligevel må man så forstå, at forslagsstillerne med beslutningsforslaget her vil pålægge regeringen, endda for skatteborgernes regning, at udarbejde risikoscenarier for de økonomiske konsekvenser for Danmark ved globale temperaturstigninger på henholdsvis 1½ grad, 2 grader, 4 grader og 6 grader i 2050.

Jeg er så også enig med forslagsstillerne i, at den globale opvarmning har en lang række konsekvenser, som er meget vanskelige at værdisætte. Og så kan man måske sige, at netop derfor skal man måske prøve at lade være med det. Men ligefrem, som forslagsstillerne gør i forslaget, at påstå, at det koster menneskeliv, er måske nok at stramme konklusionen en lille smule. Jeg er så også enig i, at det er meget vanskeligt at sætte en pris på et menneskeliv. Og hvis man er i tvivl om, om global opvarmning koster menneskeliv, så kan man konsultere The International Disaster Database, hvor man kan konstatere, at antallet af dødsfald på grund af naturkatastrofer har været kraftigt stigende over de seneste årtier, også hvis man isolerer til hændelser forårsaget af storme og oversvømmelser.

Det undrer mig desuden, at forslaget rækker ud over – og måske ud efter – faktisk en global temperaturstigning på helt op til de omtalte 4 og 6 grader i 2050, når nu, som vi også har hørt andre ordførere påpege, FN's klimapanel har opstillet temperaturscenarier for midten af det her århundrede, hvor der kan forventes globale temperaturstigninger på, ja, mellem ca. 1 og 2,3 grader.

Det er bestemt komplekse forhold, vi har med at gøre, og usikkerhederne er meget store, det medgiver jeg. Men alligevel har selv samme klimapanel jo faktisk forsøgt at estimere de samlede økonomiske omkostninger ved global opvarmning. Og den analyse, der er foretaget, viser, at omkostningerne ved en global opvarmning svarende til 1½ grads stigning er noget, der minder om 0,5-1 pct. global bnp. Med en temperaturstigning på 2 grader er omkostningerne ca. 1-2 pct. global bnp, og ved skrækscenariet, worst case-scenariet, nemlig en stigning på 3,2 grader – og det skal så faktisk siges i den her sammenhæng, at den analyse, FN's klimapanel har foretaget, er for 2070 – vil omkostningerne i 2070 være cirka 2-3 pct. global bnp.

Analysen er også fremskrevet til højere temperaturer, hvis man skulle have en interesse i at botanisere i det. Danmarks bnp er mig bekendt vel i omegnen af 2.100 mia. kr., og så kan man jo selv regne videre derfra for at få et fingerpeg om, hvad omkostningerne er ved de her scenarier for global opvarmning.

Så blot til sidst et tal til sammenligning, et tal – eller tal i flertal – der kommer fra Stanford Global Energy Forum, der har lavet nogle estimater ud fra forskellige internationale analyser om den såkaldte 80-procents-EU-27-drivhusgasreduktion i 2050, altså hvis EU samlet set reducerer sine drivhusgasudledninger med 80 pct. i 2050. Og vi ved jo alle sammen, at det ikke er den målsætning, vi reelt set stiler efter, i hvert fald ikke i Danmark. Der er det jo en netto nuludledning i 2050, der er den målsætning, som et enigt Folketing er samledes om. Men de samlede omkostninger ved den her 80-procents-EU-27-reduktion vil så svare til – og der er store usikkerheder om det her, det viser analysen så også – mellem 1,4 pct. og helt op til 12 pct. EU-27-bnp-reduktion. Det er bare for at sætte tallene lidt i relief.

Men det skal jeg så meddele, at Liberal Alliance ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer, så vi går videre til fru Pia Olsen Dyhr, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for et glimrende forslag fra Alternativet, for vores store udfordring bliver jo, at det har konsekvenser, og at klimaforandringerne vil kunne mærkes. Det er jo både i form af stigende vandstand i Isefjord, og det er i form af generelt stigende vandstand ved vores øer. Det er noget, som Lemvig efterhånden har oplevet et par gange, hvor de har haft sandsækkene fremme. Men det har også konsekvenser for de afgrøder, som vores landmænd vil kunne dyrke. Når temperaturen stiger, vil der være visse afgrøder, det vil være svært at dyrke i Danmark. Det er jo tankevækkende, at vi er begyndt at dyrke vin i Danmark. Det skyldes jo, at vores temperatur i gennemsnit faktisk allerede er steget. Så konsekvenserne er mærkbare. De sniger sig lige så langsomt ind, og hvis vi skal være godt forberedte både i staten og kommunerne og indtil videre i hvert fald også i regionerne, er det nu, vi skal handle.

Man kan ikke handle uden viden, og derfor synes jeg, det er oplagt at lave risikovurderinger af, hvordan konsekvenserne bliver i fremtiden. Den konkrete udformning fornemmer jeg egentlig at Alternativet er åben for at diskutere, nemlig om det skal være præcis 30 år, eller om det kan være 25 år. Jeg oplever ikke nogen lukkethed omkring det, og det synes jeg sådan set er ganske positivt. For hvis vi ikke som politikere udviser rettidig omhu, svigter vi i virkeligheden de borgere, der kommer til at mærke konsekvenserne. Så jeg er åben over for forslaget.

Den eneste ting, jeg sidder tilbage med, er, at jeg tænker, at det kunne være smart, at det ikke er regeringen, der skal lave de her risikovurderinger, men at man lader Klimarådet eller en anden uafhængig instans, som kunne være en forsker, som har ekspertise på feltet, om at lave de her vurderinger af, hvad det kommer til at have af konsekvenser i Danmark. Og så må vi diskutere den konkrete udformning. SF er i hvert fald åben over for forslaget og synes, det er en god idé at diskutere det.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. De Konservative er dækket af Venstre, så vi går faktisk videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist. Værsgo.

Tak, formand. Selv om vi i årtier har vidst, hvor slemt det stod til, og at det hastede med handling, har vi jo ikke investeret det nødvendige i forhold til den klimakrise, vi nu ser. Rigtigt tit når vi diskuterer det her, bliver vi forholdt, at det er meget dyrt, at det har store konsekvenser økonomisk, hvad skal det ikke betyde for vores økonomi osv. osv.?

Det her forslag går ud på, at vi egentlig begynder at holde tingene lidt op mod hinanden. Hvad koster det kun at gøre lidt, og hvad koster det så at sætte ordentligt ind? Så kan vi begynde at se på tallene og begynde at se på, om en klimafond på 80 mia. kr. er meget, eller om det er lidt. Hvad er det for nogle investeringer, der skal til? Vi bliver nødt til at komme videre fra at ville gøre noget til at gøre nok. Det kan vi kun, hvis vi hele tiden får mere viden.

Der har fra forskellige ordførere været lidt diskussion om det her med, om det er de rigtige grader, vi har sat på, som man skulle vurdere ud fra, og når vi har gjort det her, er det jo, fordi vi selvfølgelig ser på, hvordan man gør det andre steder. Som der står i bemærkningerne til forslaget, læner vi os jo op ad den forskning, som der er fra det, der hedder Tyndall Centre for Climate Change Researchs HELIX-program, som ser på 1½, 2, 4 og 6 grader. Men er der andre modeller, vi skal gøre det ud fra, er det rigtig fint. Det er egentlig for at læne os op ad den forskning, der allerede findes derude.

Vi er meget åbne over for, som fru Pia Olsen Dyhr var inde på, at diskutere en præcis model for, hvordan det her skal gøres. At lægge det i et stærkt uafhængigt klimaråd ville også være en mulighed. Det er egentlig bare, at vi kommer videre, så vi holder op med at diskutere, om noget er for dyrt, for det eneste, der er for dyrt, er ikke at gøre noget og bare lade stå til – og så komme med de grønne taler. Det er egentlig det, vi prøver i dag, nemlig at sige: Lad os nu få et overblik.

Vi kunne se, hvordan præsidenten i USA nærmest fik noget galt i halsen, da han blev præsenteret for risikoscenarierne, så meget galt i halsen, at han selvfølgelig så sagde, at det ikke passede, og at det hele var løgn. Det er der jo ikke nogen der vil gøre her hjemme, hvis vi har ordentlig forskning, der viser de konsekvenser, der vil være, også økonomisk, for vores samfund. Så jeg hørte fra visse partier i hvert fald åbenhed for at diskutere det videre og blive klogere i udvalget, og der er ikke noget, jeg elsker mere, end at vi sammen kan blive klogere i udvalgsarbejdet. Nu har vi haft første behandling, fået ridset positioner op, og så håber jeg da, at vi kan begynde at se sammen på, om der er ting her – også de partier, der meget kategorisk sagde nej til det her – som vi synes er interessante at undersøge, hvordan vi kan gøre det, om der er ligger en viden osv.

Så jeg ser frem til en udvalgsbehandling, hvor vi forhåbentlig kommer videre, for jeg mener, at det her er rigtig, rigtig afgørende for hele debatten omkring klimahandling, nemlig at vi får lavet nogle ordentlige risikovurderinger. Så tak for debatten.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak, og tak for ordførerindlægget. Jeg tror måske, at jeg i min egen ordførertale glemte at takke ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Nordqvist, og Alternativet for at have fremsat det her beslutningsforslag. Ordføreren har også i sin ordførertale her meget fokus på det her med økonomien, altså hvad det egentlig koster, og det er jo en god tilgang. Som medlem af Folketinget for Liberal Alliance kan jeg godt lide, at vi snakker om, hvad det egentlig koster. Nu kom jeg jo i min ordførertale med nogle tal, som er taget fra FN's klimapanels vurderinger af, hvad de negative globale bnp-konsekvenser af det her er. Så der er jo sådan set allerede regnet på det. Der er allerede foretaget nogle analyser af det her. Det er jo meget usikkert, men anerkender ordføreren fra Alternativet ikke, at der allerede ligger nogle estimater af, hvad de økonomiske omkostninger af global opvarmning er?

Værsgo.

Jo, der ligger nogle tal for det globale, men det, vi gerne vil have, er, at vi går mere ned i det og ser på, hvad det her betyder. Hvad koster det for landbruget at lave den omstilling, som også fru Pia Olsen Dyhr var inde på – f.eks. i forhold til hvilke afgrøder vi skal dyrke? Det er mere det med at se på det nationalt, altså se på, hvilken betydning det her vil have for os. For ja, der er estimater af, hvilke konsekvenser de globale temperaturstigninger får. Vi kunne godt tænke os at få de her risikoscenarier, så vi kan se, hvad konsekvenserne er herhjemme.

Hr. Carsten Bach.

Tak. Jeg beklager, at jeg lige glemte at trykke mig ind for min anden korte bemærkning her. Det er jo rigtig fint, at der ligger nogle tal for omkostningerne ved global opvarmning. Men der ligger jo, som jeg også gjorde opmærksom på i min ordførertale, faktisk også nogle estimater af, hvad den grønne omstilling koster. Grøn omstilling koster, og vi skal endelig ikke prøve at foregøgle nogen, at det ikke gør det. Det koster, og det koster formentlig mere end at gøre ingenting. Det skal man jo også lige være opmærksom på.

Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal gøre noget, at vi ikke skal kaste os ind i den grønne omstilling, for det skal vi. Og det er netop den pointe, som også et eller andet sted ligger lidt i beslutningsforslaget, altså at man faktisk ikke rigtig kan sætte en pris på nogen af de konsekvenser her. Det kan godt være, at man kan sætte sig ned og regne på, hvad det koster, hvis vi skal have et andet sædeskifte i landbruget på grund af global opvarmning, klimaforandringer og andet. Det er én ting, men noget andet er jo netop de her yderligere konsekvenser, og det er derfor, jeg mener, at det langt hen ad vejen er noget, vi udelukkende behøver at kigge på i lange træskolængder, og det har FN's klimapanel og andre, bl.a. store universiteter, lavet analyser af.

Værsgo.

Jeg sætter enormt meget pris på at debattere her i salen og have diskussioner om klimaet. Dem har jeg haft rigtig mange af, siden vi kom ind for 4 år siden. Jeg kan bare sige, at hver gang jeg er kommet med et forslag, er det første, jeg får tilbage i hovedet, spørgsmålet: Hvilke økonomiske konsekvenser vil det have? Der er det bare, jeg siger: Lad os nu på et oplyst grundlag lave de her risikovurderinger. Så kan vi begynde at holde tingene op mod hinanden og sige: Ja, det her koster noget, og det her koster noget. Og så kan vi skride til handling. Det, vi pointerer med det her, er egentlig, at i stedet for hele tiden at skyde alt ned, fordi det koster for meget at foretage den klimahandling, der skal til, så lad os se på, hvad der er konsekvenserne af ikke at gøre noget.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.