Det sidste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 83:

Forslag til folketingsbeslutning om anlæg af en ny jernbane på Vestfyn.

Af Rasmus Prehn (S), Kim Christiansen (DF), Henning Hyllested (EL), Andreas Steenberg (RV) og Karsten Hønge (SF).

(Fremsættelse 25.01.2019).

Forhandlingen er åbnet, og vi lægger ud med transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det. Som jeg flere gange har gjort forligskredsen bag Togfonden DK opmærksom på, fremsætter regeringen i udgangspunktet ikke forslag til anlægslove for projekter, som ikke er finansieret. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at den rigtige rækkefølge er, at man først sikrer finansiering på finansloven, og at der først derefter fremsættes et forslag til en anlægslov. Sagen er jo den, at der ikke bliver bygget en jernbane blot ved at vedtage et forslag til en anlægslov. Et anlæg af en ny bane på Vestfyn vil være forbundet med store omkostninger, som nødvendigvis må ses i sammenhæng med de samlede rammer til offentlige investeringer.

Når det er sagt, vil regeringen naturligvis, hvis et flertal i Folketinget ønsker det, fremsætte forslag til en anlægslov for en ny bane på Vestfyn. Jeg bemærker dog, at beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte forslag til en anlægslov for projektet med en ny jernbane over Vestfyn inden den 31. marts 2019.

Beslutningsforslaget er fremsat den 25. januar 2019. Forslagsstillerne, det vil sige togfondspartierne, giver altså rundt regnet 2 måneder til at udarbejde lovforslaget og sende det i offentlig høring m.v., og det er forudsat, at regeringen igangsætter arbejdet, allerede inden beslutningsforslaget er vedtaget i Folketinget. Det er en meget kort frist, hvis man sammenligner med normale forhold for en proces med udarbejdelse af et lovforslag. Til sammenligning kan jeg f.eks. oplyse, at mit ministerium normalt bestræber sig på at sende lovforslag i offentlig høring i en periode på minimum 31 dage og gerne længere, så der er god tid for offentligheden samt relevante myndigheder og organisationer til at afgive bemærkninger.

Såfremt beslutningsforslaget bliver vedtaget, vil jeg naturligvis gøre, hvad jeg kan, for at der bliver fremsat et lovforslag for projektet inden udgangen af marts. Men det er helt indlysende, at det, hvis denne frist skal overholdes, vil have nogle konsekvenser for, hvor lang tid der er til behandlingen af lovforslaget, herunder til den offentlige høring. Man fristes derfor til at spørge togfondspartierne, om de har tænkt på de ringe muligheder, den meget stramme tidsplan giver offentligheden og andre for at komme med bemærkninger i forbindelse med den offentlige høring, og om det ikke var mere forsvarligt, at der blev afsat lidt mere tid til lovforslaget.

Ud over at fremsætte forslag til en anlægslov pålægger beslutningsforslaget også regeringen at indbudgettere anlægget af den nye jernbane på finansloven. Til dette kan jeg bekræfte, at det vil ske, hvis det flertal, der skal indgå finanslovsaftalen for 2020, ønsker at prioritere en ny bane på Vestfyn. En finansiering af projektet må i den forbindelse som i andre lignende sammenhænge således ses i forhold til prioriteringen af andre projekter. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Jeg bemærker bare ministerens henvisning til, at det er en kort frist, fordi forslaget er fremsat den 25. januar 2019. Så vil jeg bare høre, om ministeren har været bekendt med et tidligere politisk ønske om fremsættelse af det her anlægslovforslag før den 25. januar 2019, måske fra et politisk flertal. Har ministeren været bekendt med det?

Ministeren.

Jo, jeg har da hørt om ønsket før. Men som sagt: Regeringen har den politik, at først skaffer man finansiering, og så fremsætter man forslag til anlægslov. Derfor har jeg ikke haft et ønske om at bryde med den politik, medmindre der var et flertal, der her i Folketinget pålagde, at jeg skulle fremsætte et forslag til anlægslov for projektet.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen.

Men er det så en særlig saglig argumentation fra ministerens side at bruge et fremsat beslutningsforslags fremsættelsesdato, når ønsket har været ytret og ministeren har haft kendskab til det lang tid før? Er det en fair måde at argumentere på som minister? Det er mit spørgsmål.

Ministeren.

Jeg synes ikke, der er noget unfair i, at man tager den parlamentariske proces alvorligt og ikke fremsætter lovforslag i Folketingssalen, fordi nogle partier har sagt noget i medierne. Altså, hvis man her i Folketingssalen pålægger regeringen via beslutningsforslag at gøre det, så bør regeringen selvfølgelig gøre det, og det agter jeg også at gøre. Jeg siger bare til partierne bag beslutningsforslaget, at den tid, man har afsat til det, er meget knap.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Ministeren har selvfølgelig ret i, at det kan gå hen at blive en forholdsvis, ja, kort proces i forbindelse med lovbehandlingen. Nu kan man sige, at de væsentligste forhold omkring sådan noget som regel altid er linjeføringen; den giver altid anledning til en masse debat og lokalt både modstand og jubel osv. Det gælder også, når vi planlægger motorveje. Den proces har vi jo sådan set været igennem her, og vi har endda også fra forligskredsens side fundet den linjeføring, peget på den linjeføring, det skulle være, nemlig den nordlige linjeføring. Vi har endda fundet penge til det også.

Når ministerens anke ligesom er, at vi fremsætter det så sent – det var noget af det, som Roger Courage Matthisen også var inde på – må jeg sige, at det jo har været et længe kendt ønske. Det har jo været en del af Togfonden DK, lige så længe som Togfonden DK har eksisteret, og lige siden vi delte det op i en fase et og en fase to, hvor banen over Vestfyn netop tilhørte fase et. Så det kan jo ikke komme bag på ham, og derfor synes jeg måske, at regeringen burde have været mere proaktiv og taget fat i det og spurgt, hvad vi så gør, så vi får en måske længerevarende proces, hvis det var det, man ville have i forbindelse med lovbehandlingen.

Ministeren.

Vi har jo i regeringen det princip, at vi ikke fremsætter forslag til anlægslove, før der er finansiering afsat på finansloven. Og det har der jo været mulighed for at gøre tidligere, og det er der ikke blevet gjort. Hvis det er sådan, at der er et flertal, der vedtager det her beslutningsforslag, og man fastholder den her dato og siger, at det er okay, at vi kun har 1 uge til høring eller 2 uger til høring, så vil jeg lytte til det og respektere det og kun afsætte 1 eller 2 uger til høring. Og så må det være op til det flertal at forsvare, at høringen altså er meget kort. Og man kan have sine argumenter for det, og det har hr. Henning Hyllested.

Hr. Henning Hyllested.

Ja, og det tror jeg altså at vi gør, om end ikke med glæde, for det er jo altid noget skidt, når man kommer ud i at skulle korte høringsperioden ned. Men som jeg siger, synes jeg, at den væsentligste høring trods alt har været der om vvm-redegørelsen og udvælgelsen af den linjeføring, så det er jeg trods alt ikke så nervøs for.

Ministeren.

Jamen det er taget til efterretning, og hvis andre partier i flertallet siger det samme, så er det det, der kommer til at ske.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Jeg må ærlig talt indrømme, at jeg også er noget forundret over den argumentation, at det skulle være os som forslagsstillere, der gør os skyld i, at der bliver en forhastet proces. Altså, Togfonden DK er jo en flere år gammel aftale. Det var jo i sidste valgperiode, at den her aftale blev lavet. Så man har haft al den tid, man kunne ønske sig som regering, til at forberede det her.

Derudover skete der jo det tilbage i 2016, at man fra den daværende regerings side indgik en aftale med togfondsforligspartierne om at lave en fuld finansiering af første fase af Togfonden DK. Så er der efterfølgende sket det, at vi i forligskredsen har anvist penge til merprisen for den nordlige løsning i »Bedre og billigere«. Det er tilbage i 2017, at det sker. Så der har været al den tid, regeringen har kunnet ønske sig i forhold til det her.

Kan ministeren ikke bekræfte, at vi rent faktisk har sendt breve over, hvor vi anviser finansieringen og siger, at det, det koster ekstra, er vi villige til at tage i »Bedre og billigere«-forligskredsen, sådan at det, der skulle have været brugt der, bruger vi så på at sørge for, at der kommer den linjeføring, flere politikere, herunder også repræsentanter for regeringspartierne, har været ude at ønske i forhold til Fyn?

Ministeren.

Jo, men hr. Rasmus Prehn må bare anerkende, at der er et flertal i Folketinget, der fastlægger de økonomiske rammer via de årlige finanslove. Og på de finanslove er der en anlægsramme, altså en ramme til investeringer i anlæg, og den har den her størrelse og består af alle mulige projekter. Der er supersygehuse, der er nye skoler, der er kommunale anlæg, der er alle mulige anlæg. Og den ramme er sådan set fyldt op, og det vil sige, at hvis man for 2020 vil have Vestfyn ind, er der nogle af de projekter, der ligger inde i den ramme, som skal pilles ud. Og det er der ikke et flertal i Folketinget der har ønsket at gøre i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Det må hr. Rasmus Prehn altså snart begynde at forstå, for jeg har hørt den her sang rigtig mange gange, og jeg har svaret det samme hver gang: Der er ikke et flertal i Folketinget, der har afsat de økonomiske midler til det.

Jeg ved ikke, om der er en høne at plukke mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, for Dansk Folkeparti er jo med til at lave finanslov og har ikke ønsket at foretage den prioritering i overslagsårene, altså de år, der ligger efter det egentlige finansår, her fra 2020. Og det må man finde ud af internt i Togfonden DK, altså om man har en høne at plukke med hinanden.

Tak. Hr. Rasmus Prehn.

Det handler i bund og grund om, at regeringen, som jo i sagens natur er den udøvende magt, vælger at lade være med at adlyde det flertal, der er i den lovgivende forsamling, som er Folketinget. Der er et flertal i Folketinget, som lagde fast, længe inden man lavede finanslov for 2020, at der var et projekt, der skulle gennemføres, og at der var anvist finansiering, og så er det op til regeringen som den udøvende magt at gøre det, der er flertal for i Folketinget. Ignorerer man det, ja, så er det jo sådan set et brud på årtiers tradition på det her område. Og jeg forstår da udmærket godt, at Dansk Folkeparti ikke vil bruge politisk kapital i en finanslovsforhandling på at kæmpe noget igennem, de allerede har lagt frem og skaffet flertal for.

Er det virkelig sådan, at ministeren står her og underkender det flertal, der er i Folketinget, og siger: Det godt kan være, at minister betyder tjener, og at regeringen er den udøvende magt, men vi er ligeglade, og vi ignorerer det flertal, der er?

Ministeren.

Det der er jo bare noget retorik fra hr. Rasmus Prehn, for der er et flertal, der laver finansloven, og det flertal har ikke været enig med hr. Rasmus Prehn i, at der skulle afsættes en ramme i 2020 til anlæg af nye spor på Vestfyn. Så det er hr. Rasmus Prehn, der ikke respekterer det flertal i Folketinget, der laver finanslovene, og siger, at det flertal skal være underlagt et andet flertal, som går rundt og siger ting i pressen om, hvad de gerne vil. Det er dog en mere fast institution i det danske samfund, at man sidder her i Folketinget og stemmer for eller imod en finanslov som grundlag for lovgivningsprocessen, end at man går rundt i pressen og siger, hvad man gerne vil.

Tak. Så er det hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Jeg var egentlig forlængst holdt op med at blive overrasket over ministerens arrogance og sædvanlige konfrontatoriske, destruktive stil, men det blev jeg så alligevel igen i dag, hvorfor jeg har sat et lille mærke i min kalender. Hvis det, transportministeren her i landet ved om Togfonden DK, er, hvad nogle partier har sagt om den i medierne, og hvis det først er i dag, det går op for ministeren, at der faktisk er et flertal her i Folketinget, der ønsker at gennemføre de her elementer i Togfonden DK, så vil jeg sige, at så er det da godt nok op ad bakke.

Ministeren.

Jeg bliver hver gang overrasket over hr. Karsten Hønges svulstige sprogbrug og negative sprogblomster. Jeg forventer hver gang af mennesker, at de taler mere normalt, men hr. Karsten Hønge gør det ikke, og jeg bliver overrasket hver gang.

Men sagen er den, at her i Folketinget vedtager et flertal finanslovene, og det flertal har ikke været enig med hr. Karsten Hønge i, at der skulle sættes penge af til en bane over Vestfyn endnu. Det vil så muligvis ske, hvem ved, i finansloven for 2020; de forhandlinger står jo på i efteråret 2019.

Med det siger vi tak til ministeren. Så går vi videre i ordførerrækken, og jeg forstår, at det er fru Karina Adsbøl, der repræsenterer Dansk Folkeparti i dette transportpolitiske spørgsmål, som jeg kan se fru Karina Adsbøl glæder sig til at komme på talerstolen med. Værsgo.

Tak for det. Vi er jo selv medforslagsstillere på det her beslutningsforslag, så vi støtter selvfølgelig op om det. Og så skulle jeg sige fra vores trafikordfører, at han beklageligvis hænger fast i trafikken. Vi bakker op om forslaget og håber, at regeringen hurtigt kommer i arbejdstøjet.

Det var i hvert fald meget kort og præcist og med et fromt ønske. Tak til fru Karina Adsbøl. Så giver vi ordet til hr. Martin Geertsen fra partiet Venstre med flere, tror jeg.

Med mange flere. Jeg har flået den her sag ud af hænderne på Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Sagen er den, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og SF med dette beslutningsforslag foreslår, at regeringen skal pålægges at fremsætte forslag til en anlægslov for en ny jernbane over Vestfyn samt indbudgettere anlæg af den nye jernbane på finansloven.

Lad mig starte ud med at slå fast, at det jo altid er godt, og jeg holder også selv af det, med en god debat om infrastruktur her og hisset, og derfor synes jeg da også, at der er god grund til at takke forslagsstillerne for at rejse en debat om infrastruktur bare sådan i det hele taget. Men der er jo mange måder, vi kan diskutere infrastruktur på, og derfor må jeg også sige, at jeg måske finder det en lille smule besynderligt, at det lige præcis er det her hjørne, som forslagsstillerne tager fat i. Når jeg siger det, er det, fordi der jo ikke rigtig er sat så meget finansiering af til selve projektet. Vi har det i hvert fald sådan, at når man skal lave en anlægslov, foretrækker vi, at hele eller i hvert fald dele af projektet på en eller anden måde er finansieret, men det er simpelt hen ikke tilfældet her – hverken hele projektet eller dele af projektet.

Som forslagsstillerne er bekendt med, er vi ikke en del af aftalen om Togfonden DK, hvor projektet om jernbane over Vestfyn indgår, og i den aktuelle situation har Danmark efter vores overbevisning langt mere behov for at få vejnettet forbedret end ved at vinde nogle dyrtkøbte minutter ved kortere rejsetid med toget. Når det gælder banen over Vestfyn, er det også velkendt, at Venstre prioriterer en opgradering af den fynske motorvej langt højere, herunder udvidelsen af etapen syd om Odense.

Når det så er sagt, hverken kan eller vil vi parlamentarisk lægge hindringer i vejen, hvis et flertal i Folketinget vil bygge banen over Vestfyn og også skaffe den nødvendige finansiering til det. Vi har det dog også sådan, at vi ikke som parti kan medvirke til at pålægge regeringen at udarbejde en anlægslov, som der lige nu ikke er afsat penge til på finansloven. Det, jeg lige har sagt, er på vegne af Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Tak for det. Liberal Alliances ordfører er optaget andetsteds, men der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn. Værsgo.

Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at der jo altså her er tale om et projekt, der ligger i Togfonden DK's fase 1, og der er det altså sådan, at Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, igen og igen har udtalt, at Venstre bakker op om Togfonden DK's fase 1. Og som jeg nævnte i mit spørgsmål til ministeren tidligere, er det sådan, at den tidligere Venstreregering i 2016 lavede en aftale om at dele Togfonden DK op i to bidder, hvor man tilsluttede sig fase 1. Så har der været en situation, hvor der var et ønske om at vælge en nordlig linjeføring på Vestfyn, og hvor der så var flere af Venstres medlemmer af Folketinget, bl.a. fru Jane Heitmann og hr. Erling Bonnesen, der var ude på Venstres vegne at love den nordlige linjeføring og den dyre linjeføring. Man har så ikke anvist nogen finansiering, men vi har i togfondsforligskredsen, som også er identisk med »Bedre og billigere«-forligskredsen, anvist finansiering. Så der er et flertal i Folketinget, der har anvist finansiering tilbage i 2017. Står Venstres ordfører her og lægger afstand til det, Venstres egen ordfører har sagt om fase 1, og står man her og underkender et flertal i Folketinget, der har anvist finansiering?

Tak.

Nej, altså, jeg synes jo, at hvis det er sådan, at man kan finde penge på finansloven til alle de anlægsprojekter, man overhovedet kan komme i tanker om, hvis man er en del af en finanslovsaftale, hvor man prioriterer nogle anlægsprojekter, så har man jo de prioriteter, man har, i sådan en forhandling. Det er den ene del. Og til den anden del, som jeg sådan set også sagde i min tale her, står det jo et flertal i Folketinget fuldstændig frit for at pålægge regeringen hvad som helst. Jeg har bare endnu til gode at se, at man kan bygge jernbaner eller motorveje eller nogen som helst anden infrastruktur i det her land, medmindre man har penge til det.

Så er det hr. Rasmus Prehn.

Har Venstres ordfører slet ikke har hørt, hvad jeg stod og sagde i mit spørgsmål? Vi har jo anvist finansiering krone til krone. Står Venstres ordfører her på Folketingets talerstol og underkender Venstres transportordfører, hr. Kristian Pihl Lorentzen, der flere gange har sagt, at man tilslutter sig fase 1? Er Venstre pludselig imod fase 1 i Togfonden DK? For så er det virkelig en nyhed. Tidligere har man rejst rundt med det budskab: Vi støtter fase 1, det er fornuftigt nok osv. Er det også sådan, at Venstres ordfører står og underkender fru Jane Heitmann og hr. Erling Bonnesen, som har været ude på Venstres vegne at love den dyrere linjeføring, som er den nordlige? Står Venstres ordfører og hælder sine kollegaer af brættet på den måde? Det er højst usædvanligt.

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Rasmus Prehn skal lytte til det, transportministeren sagde før. Altså, det er jo kutyme, at når man laver en anlægslov, har man sådan set også en eller anden form for finansiering med. Det er sådan set sagens kerne her. Her pålægger man regeringen at lave en anlægslov, uden man har finansieringen med. Det er sådan set det, der er kernen.

Tak. Så er det hr. Henning Hyllested for en kort bemærkning.

Hr. Martin Geertsen er formentlig opmærksom på, at det jo i virkeligheden var Venstre, der i sin tid opfandt timeplanen. Det var faktisk den nuværende statsminister, som jo – det er vel ved at være over 10 år siden – rent faktisk foreslog, at man skulle skabe sådan noget for den danske jernbane. Det var selvfølgelig i erkendelse af, at jernbanen var ved at halte bagefter og trængte til et løft. Det var så den foregående socialdemokratisk ledede regering, som via det her flertal, der så også manifesterer sig i dag, tog fat på rent faktisk at gøre det, der skal gøres, for at man kan komme til at køre i en timemodel, nemlig at opgradere med nye baner, med hastighedsopgradering og med elektrificering. Derfor kan det undre, at Venstre har ydet så kraftig en modstand mod Togfonden DK og mod det løft af den danske jernbane, som ligger i Togfonden DK. Men kan hr. Martin Geertsen forklare mig, hvorfor der er opstået den, om jeg så må sige, kovending i Venstre?

Ordføreren.

Det kan jo meget hurtigt udvikle sig til en lidt større transportpolitisk drøftelse, og det her handler jo sådan set om et konkret anlægsprojekt, som der efter vores opfattelse ikke er anlægsfinansiering til. Men jeg prøvede sådan set også at sige – som jeg antydede i mit oprindelige indlæg – at vi har en prioritet, der handler om, at det danske vejnet skal udbygges. Og det er sådan set nogle af de krav og nogle af de ønsker, vi går ind med, når regeringen på et eller andet tidspunkt fremlægger sin vision og sin investeringsplan for dansk infrastruktur i de kommende år.

Hr. Henning Hyllested.

Altså, selv store erhvervsorganisationer som f.eks. Dansk Industri har fået øje på, at det her jo ikke er et enten-eller. Det er jo ikke enten veje og asfalt eller jernbane. Dansk Industri har efterhånden – og især deres transportafdeling ved Michael Svane – ganske, ganske mange gange og i forholdsvis ganske, ganske lang tid løftet en pegefinger og sagt, at der skal være k ollektiv trafik. Og i deres nylige plan, som lige er kommet, altså deres infrastrukturplan, indgår der faktisk også dele af Togfonden DK's fase 2. Der afsætter de faktisk penge til det. Så jeg forstår ikke helt det der ensidige i, at man siger, at nu prioriterer vi veje frem for jernbane, når det ikke er et enten-eller.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er en rimelig beskrivelse, hr. Henning Hyllested kommer med. Altså, den del af landet, som vi selv henholdsvis står og sidder i nu, har regeringen jo gjort sig mange tanker om, og man har også søsat mange projekter, der faktisk handler om udbygning af den kollektive trafik. Men det ændrer sådan set ikke ved, at vi synes, at der er nogle projekter, især motorvejsprojekter, rundtomkring i landet, som der er et udtalt behov for. Og så må jeg mane til en lille smule tålmodighed, fordi regeringen jo på et tidspunkt kommer med en plan for, hvordan man fremadrettet ser på investeringsbilledet for infrastruktur i Danmark.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg vil gerne medgive hr. Martin Geertsen, at der er behov for et ekstra spor på den fynske motorvej. Det er der helt åbenbart, for det giver også nogle problemer, når man går fra flere spor og så snævrer dem ind. Så det er der flere gode argumenter for. Det, jeg mangler, er simpelt hen argumentet for, hvad det har med jernbanen at gøre. Der er jo samtidig i den grad brug for, at vi flytter flere mennesker fra bilerne og over i jernbanen. For uanset om vi får det ekstra spor, er der jo pres på vores veje, og der kommer flere og flere biler. Vi har pengene i skuffen til at bygge jernbane, så hvordan får hr. Martin Geertsen bygget den modsætning op?

Ordføreren.

Jeg synes, at vi i et historisk perspektiv jo må sige, at der er investeret i trafik – også i den kollektive trafik – i det her land igennem de senere år. Og det synes jeg er en god ting. Min pointe er sådan set bare den, at der nu også er et udtalt behov for at få opgraderet det danske vejnet, herunder ikke mindst motorveje mange steder i landet. Det er der efter min opfattelse et udtalt behov for. Og så vil jeg sige igen: Lad os nu se, hvad regeringens infrastrukturplan kommer til at indeholde. Det skulle undre mig meget, hvis der ikke også er nogle initiativer og nogle projekter, som retter sig imod den kollektive trafik og dem, der bruger den kollektive trafik og har behov for at bruge den.

Hr. Karsten Hønge.

Jo, men stadig væk er der en bekræftelse fra min side af, at der er behov for at udvide den fynske motorvej. Men jernbanen løser jo en helt anden opgave, herunder at få togene hurtigere igennem. Her vil jeg også lige spørge hr. Martin Geertsen, om han har tænkt over, at når vi får det her nye spor over Vestfyn, så freder det jo også den jernbanestrækning, vi har i dag, sådan at de vestfynske stationsbyer fortsat kan se sig selv koblet op på jernbanenettet, hvorimod de jo kommer under pres, hvis vi ikke får det nye spor. Så her synes jeg måske også, at Venstre efterlader de borgere, der bor ude i landdistrikterne på Vestfyn.

Ordføreren.

I forhold til den konkrete diskussion med udgangspunkt i det konkrete beslutningsforslag, som er fremsat her, vil jeg sige, at vi jo alle sammen, både hr. Karsten Hønge og jeg selv, kan have alle mulige ønsker til, hvad vi gerne vil have af infrastruktur. Og jeg kan garantere hr. Karsten Hønge for, at jeg også har mange prioriteter i forhold til det område, hvor jeg selv bor, og måske også nogle ting, der rækker ud over, hvad regeringen måske på et tidspunkt kunne være villig til at afsætte af penge til af infrastruktur i den del af landet, hvor jeg kommer fra. Men når man fremsætter et beslutningsforslag, hvor der efter min opfattelse ikke er nogen finansiering, så synes jeg, man gør regning uden vært.

Tak til hr. Martin Geertsen. Og så er det hr. Henning Hyllested som ordfører for Enhedslisten.

Tak for det. Jeg vil tillade mig at glæde mig over, at vi nu er nået så langt, at vi kan fremsætte et beslutningsforslag om at etablere en ny bane med to spor tværs over Vestfyn. Og det glæder jeg mig selvfølgelig over, fordi den eksisterende bane på Vestfyn jo er en bane, som er fuldt belagt. Kapaciteten på banen er opbrugt. Der kører både IC Lyn, der kører almindelige IC-tog, der kører regionaltog og godstog på den bane. Så det er i den grad et af de steder, som er en flaskehals. Det er også et af de steder, som giver anledning til forsinkelser på det øvrige banenet i togtrafikken.

Det har været en lang proces. Det er sådan, at vi med Togfonden DK's projekter i det hele taget – selv også med Togfonden DK's fase I, hvor Vestfyn jo altså hører med – har mødt en efter min mening uforståelig modstand. Og det har jo været med til at trække processen i langdrag. Det er helt tydeligt, at regeringen har været modstander af det, og derfor ikke har været interesseret i at fremme processen. Det er så fair nok, måske, men alligevel har man jo kunnet konstatere, at i hele denne regerings levetid og i den forrige regerings levetid har der jo altså været et flertal for det her. Så jeg synes jo, at vi godt kunne have været længere fremme, end vi er i dag. Men som jeg sagde, glæder jeg mig over, at vi altså nu er dér, hvor vi kan fremsætte et beslutningsforslag om, at nu skal banen etableres. Der skal laves en anlægslov, og efterfølgende skal den indbudgetteres på finansloven.

Banen er fuldt finansieret, og det er jo en diskussion, vi løbende har haft med både Transportministeriet og især Finansministeriet, altså at pengene jo er til stede. Og da vi så valgte den nordlige linjeføring, som var en lille smule dyrere – knap 0,5 mia. kr. dyrere – så fandt vi også de penge i forligskredsen »Bedre og billigere«, som er identisk, kan man sige, med den omkring Togfonden DK. Så banen er fuldt finansieret, og det er simpelt hen ikke rigtigt, når bl.a. hr. Kristian Pihl Lorentzen, som så ikke er til stede i dag, har sagt, at banen ikke er fuldt finansieret, og at den derfor ikke kan etableres. Det passer simpelt hen ikke.

Banen over Vestfyn er, som jeg siger, noget, der vil give et rigtig godt løft til den danske jernbane. Det gælder i det hele taget for Togfonden DK's projekter. Jernbanen er trængt i de her år, ingen tvivl om det. Man har en voldsom konkurrence fra de billige biler, som regeringen har fået igennem, kan man sige, og den konkurrence, som vil komme, fra de fjernbusser, som man nu giver lempeligere vilkår. Man har kæmpet med et efterslæb og manglende vedligeholdelse på selve infrastrukturen. Man har haft IC4-skandalen i DSB, hvilket jo også har medført manglende investeringer i de nye tog, som man så også nu langt om længe kan begynde at investere i.

Så der er ingen tvivl om, at den nye bane over Vestfyn ligesom de øvrige projekter i Togfonden DK vil give et løft sammen med elektrificeringen, som jeg da lige også skal huske og sige er en del af det her. Det vil give et gevaldigt løft til den danske jernbane. Det bringer såmænd ikke den danske jernbane langt forud for vores nabolande, men det bringer os vel trods alt nogenlunde op på niveau med jernbanen i Sverige og i Tyskland og andre steder rundtomkring i Europa.

Det skal vi være glade for, og det skal vi selvfølgelig satse på, altså at vi bliver en del af det. Det gør det immervæk også nemmere at lave grænseoverskridende trafik til den tid, hvis det er det, vi vil – og det vil vi gerne. Det er nu ikke det, den vestfynske jernbane handler om. Den handler om at få en af de værste flaskehalse på det danske jernbanenet afskaffet og få en mere regelmæssig trafikafvikling.

Jeg skal hilse og sige fra Alternativet, at de bakker op om det her forslag til folketingsbeslutning, som det foreligger.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Og så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF. Værsgo.

Der er forårsstemning over Danmark. Det er en god dag for partier som SF, der vil have flere, bedre og billigere tog til tiden. Danmark skal hænge sammen, og vores jernbane trænger i den grad til at blive moderniseret. Det skal være muligt for alle, også mennesker uden bil, at kunne komme frem til uddannelsessteder og arbejdspladser. Og de skal kunne gøre det på en måde, som er både miljømæssigt og klimamæssigt bæredygtig.

Jernbanen over Vestfyn er helt nødvendig for at sikre hurtigere tog, og så vil det samtidig sikre de vestfynske stationsbyer. Det giver en helt unik mulighed for at tænke Svendborgbanen sammen med letbanen i Odense og så sammen med jernbanen over Vestfyn, altså den, der servicerer de vestfynske stationsbyer.

Og ja, det er også en god idé at udvide den Fynske Motorvej. Der er trængsel, og der er steder, hvor trafikken bliver farlig, fordi man indsnævrer banerne. Men svaret er ikke kun flere og flere biler og flere og flere veje til de flere og flere biler, for Danmark lider af forstoppelse, og det er faktisk en ret træls følelse. Og der er svaret ikke bare at bygge endnu flere veje til endnu flere biler. Vi har brug for vejene, men vi har først og fremmest brug for mere kollektiv transport. Og så er vi jo så heldige i dag, at det projekt, som ligger i beslutningsforslaget, er fuldt finansieret – pengene er i skuffen, og det handler om at trække den ud, hive pengene op og bruge dem. Det handler bare om at komme i gang.

Man kan så sige, at det er lidt utroligt, at der skulle et beslutningsforslag til for at få det her igennem. Men hvis vidensniveauet i regeringen er sådan, som det blev sagt tidligere, at man kun er opmærksom på det her projekt, fordi nogle partier har sagt det i medierne, ja, så er det åbenbart nødvendigt med et beslutningsforslag. Og lad os så komme i gang med byggeriet.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Der er ikke nogen tvivl om, at der er et kolossalt stort behov for at få udvidet jernbanekapaciteten på Fyn. Det er sådan, at rigtig mange af vores godstog passerer den vej, og hvis der også skal være plads til ordentlig passagertransport, er det helt afgørende, at vi får udvidet kapaciteten. Og som ordføreren for Socialistisk Folkeparti, hr. Karsten Hønge, også var inde på, er det sådan, at når vi får lavet et ekstra jernbanespor til hurtigtog osv., giver det mulighed for, at man på det eksisterende jernbanenet kan køre med mindre lokaltog, der kan give en supergod betjening i det vestfynske, hvilket der er en stor interesse for. Jeg har selv været på besøg i området og talt med de lokale borgere og lokalpolitikere, som ønsker, at der bliver et løft i forhold til lokaltog i det område.

Det vil også betyde, at vi, der skal videre til det jyske, kan komme hurtigere frem og tilbage. Så derfor er det at lave den her opgradering afgørende, og derfor var det en vigtig del af Togfonden DK, da vi tilbage i sidste valgperiode aftalte det her bredt i Folketinget. Og derfor har det også været kolossalt skuffende – når der er et flertal for det i Folketinget, og når man har anvist finansieringen – at der så er kommet en regering, først en smal Venstreregering og nu en knap så smal, men dog smal trekløverregering med De Konservative og Liberal Alliance, der simpelt hen systematisk ignorerer det flertal, der er i Folketinget.

Det er jo sådan i Danmark, at vi har en stolt tradition for demokrati og en stolt tradition for, at det nu engang er flertallet i Folketinget, der bestemmer den politik, vi har, og en tradition for, at når man har en regering, ja, så skal den udføre den politik, som der er flertal for i Folketinget. I folkeskolen lærte vi det her med, at man har den lovgivende forsamling, det er Folketinget, og så har man den udøvende magt, og det er regeringen. Vi har også lært om den kedelige periode med provisorieregeringer, hvor man havde en konge, som lod hånt om det flertal, der var i Folketinget, og ikke ville lytte efter, hvad det var, der var opbakning til i Folketinget. Der har vi jo lært igennem hele vores barndom, at det var en uhyrlig fortid – noget, vi lagde afstand til, noget, vi ikke ville acceptere. Og vi har stolt mindet hinanden om, at vi knæsatte princippet om parlamentarisme tilbage i 1901. Og derfor er det jo mildest talt rystende og bekymrende, at man har set en arrogant og hånlig attitude fra regeringspartiernes side i forhold til det, som et flertal i Folketinget vil.

Der er et flertal i Folketinget, der bakker op omkring Togfonden DK, og som ønsker, at vi på samme måde, som vi skal investere i vejinfrastruktur, også skal investere i et stærkere jernbanenet. Det er simpelt hen afgørende, hvis vi skal have tog i fremtiden, at vi laver de investeringer, der skal til – at vi får elektrificeret jernbanenettet, at vi får hastighedsopgraderet det, så vi kan have et kollektivt trafiksystem i fremtiden, som er konkurrencedygtigt. Det er der flertal for i Folketinget, og det er der flertal for i befolkningen, og derfor er det noget mærkeligt noget, at der er en regering, som igen og igen ignorerer det her flertal.

Som vi har ridset op i vores spørgsmål, er det jo sådan, at der er finansiering af Togfonden DK's fase 1. Det er rigtigt, at der har været udfordringer i forhold til fase 2 – det har vi jo også haft en dialog om, og det skal vi kigge på senere her i 2019 – men der er finansiering af fase 1. Og allerede tilbage i 2016 havde vi jo møder med den daværende finansminister, hr. Claus Hjort Frederiksen, hvor vi snakkede indgående om det, og vi aftalte, at vi deler det op i to faser, for så er der finansiering til den første fase, og så må vi kigge på finansieringen af den anden fase senere. For et par år siden sker der så det, at der begynder at være en del borgere i det vestfynske, som er bekymrede over den linjeføring, som der var lagt op til. Og der er også byrådsmedlemmer, borgmestre og andre, som påpeger, at man ved at vælge den oprindelige linjeføring vil komme ind og genere et erhvervsområde. Og jeg skal da lige love for, at der også var repræsentanter for de borgerlige partier, der engagerede sig i den debat og gjorde opmærksom på, at de nok skulle arbejde for at få en nordlig linjeføring, og at det lige var noget for dem. Og der var flere navngivne Venstrefolketingsmedlemmer, herunder fru Jane Heitmann og hr. Erling Bonnesen, der var ude i de fynske medier og love, at de nok skulle arbejde for at få en nordlig linjeføring – at det ville være det eneste rigtige, og at det skulle de nok arbejde for. Og det, der så skete, var jo, at de på ingen måde anviste nogen form for finansiering.

Det, partierne bag forliget om Togfonden DK så gjorde, var, at vi sagde: Vi kan se, at det budget, vi har i Togfonden DK, ikke er tilstrækkeligt til den nordlige linjeføring, og så må vi jo finde på noget, for vi har det ansvar, at vi skal finde en finansiering; vi vil ikke stå i Folketingssalen og love noget, uden at der er styr på finansieringen. Så kiggede vi på, hvad vi så ellers havde. Og der havde vi et forlig om bedre og billigere kollektiv trafik, hvor vi jo rundt regnet har 1 mia. kr. om året. Meget af det er bundet op på aftaler og det ene med det andet, så det er ikke så mange frie penge, vi har, men vi fandt faktisk den finansiering, der skulle til for at finde de ekstra penge, det kostede at lave den nordlige linjeføring, som bl.a. fru Jane Heitmann og hr. Erling Bonnesen havde været ude at love, selv om de ikke havde fundet nogen finansiering.

Så vi fandt finansieringen, og så havde vi regnet med, at vi kunne sige: Nu er der simpelt hen ikke nogen i Folketinget eller i regeringen, som kan finde på at komme og beskylde os for, at der ikke er nogen finansiering. Nu har vi jo lagt det frem, og vi har sendt breve til ministeriet og gjort opmærksom på, hvor pengene er – nu er der da ingen, der kan finde på at komme og sige, at vi ikke har finansieringen på plads.

Der blev vi slemt overrasket. Der var alligevel nogle, der var så kyniske, der var så ignorante, der var så arrogante, at de kunne finde på endnu en gang at påstå, at der ikke var nogen finansiering. Altså, jeg troede simpelt hen ikke mine egne ører og øjne, da jeg oplevede det her. Først håner man os for, at der ikke er styr på økonomien, så laver vi en aftale om at dele Togfonden DK op i to faser, så der er styr på økonomien, og så kommer man og kræver et dyrere projekt end det, der er lagt op til. Så finder vi finansieringen til det, og så kommer man bagefter og siger, at der ikke er styr på økonomien. Det er godt nok grove løjer – også at man ignorerer det flertal, der er gældende her i Folketingssalen, at man lader hånt om parlamentarismen. Jeg synes, det er sørgeligt og trist.

Så fremsætter vi et beslutningsforslag, og der må man jo bare konstatere, at det er sådan, at det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag det her beslutningsforslag. Dansk Folkeparti er med i det her beslutningsforslag, så det er jo et forslag, som er fremsat af et flertal i Folketinget. Det vil sige, at den minister, der gik på talerstolen før, er i mindretal. Det er en minister i mindretal, der går op og sådan set bruger sin taletid her i Folketinget på at sige, at han ikke vil respektere flertallet i Folketinget. Det synes jeg mildest talt er rystende, og jeg synes, det er ærgerligt. Jeg synes, at man skulle tage og komme ind i kampen som regeringsparti og sige: Okay, vi må konstatere, at det er sådan, at der er et flertal i Folketinget, der har vedtaget noget; nu er vores opgave at leve op til ordet minister, der betyder tjener, og udføre den politik, som flertallet i Folketinget har pålagt os. Vi har parlamentarisme, og det betyder, at det er den lovgivende forsamling, der vedtager politikken. Det er ikke den udøvende magt, der bare kan agere efter forgodtbefindende. I må rette ind og føre den politik, der er flertal for.

Så jeg håber meget, at regeringen dels kommer til at sætte pengene af på finansloven, dels laver en anlægslov, så vi kan få sat det her projekt i gang, som jo er helt afgørende i forhold til at få en fremtidig jernbane, der fungerer, at kunne sikre, at vi får hurtigere tog til dem, der skal igennem, at vi kan få et løft af den lokale bane, og at vi også kan undgå så meget trængsel på vejene, fordi vi gerne skal have et attraktivt alternativ til at køre på vejene. Og ja, man kunne også godt have ønsker i forhold til vejinfrastruktur, og det er jo derfor, at vi Socialdemokrater har lagt en plan frem til infrastruktur, som skal gælde over de næste 10 år, hvor vi lægger op til brede forhandlinger, og hvor vi også lægger op til at udvide motorvej på Fyn og andre steder, fordi det er afgørende. Vi vil gerne tage ansvar, vi vil gerne samarbejde bredt, men vi synes ærlig talt, at regeringen og regeringspartierne skal respektere det klare flertal, der er i Folketinget, og så samarbejde i stedet for at prøve at sabotere det, der er flertal for i Folketinget.

Jeg skal lige afslutningsvis nævne, at Det Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg, er forhindret i at deltage, og jeg har lovet at tale på hans vegne. Det er sådan, at Det Radikale Venstre er helt enige i vores budskab. De er med i beslutningsforslaget, og de er ærlig talt også rystede over den arrogance, der er fra regeringens side, hvor man lader hånt om et folketingsflertal.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Martin Geertsen.

Jeg skal bare høre hr. Rasmus Prehn, om hr. Rasmus Prehn kan huske, hvad det er for en lov, der styrer Danmarks husholdningsbudget.

Ordføreren.

Ja, det er jo finansloven, og der er det sådan, at regeringen har valgt ikke at tage højde for det, der er flertal for i Folketinget.

Hr. Martin Geertsen.

Nu var det hr. Rasmus Prehn selv, der bragte provisorietiden på banen før, og hvis der var noget, provisorietiden var kendetegnet ved, var det sådan set, at regeringen kørte lovgivning uden om den lovgivende forsamling, og det er lige præcis det, hr. Rasmus Prehn opfordrer regeringen til at gøre nu, nemlig at lave et husholdningsregnskab ved siden af finansloven. Altså, det kan man jo ikke, hr. Rasmus Prehn! Altså, vi må jo ligesom have et bærende element her, der hedder finansloven, og det her projekt står ikke på finansloven. Er hr. Rasmus Prehn ikke enig i det? Eller hvad er det for et dobbelt bogholderi, som hr. Rasmus Prehn vil køre med her?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en urimelig retorik at kalde noget for dobbelt bogholderi. Det handler om, at der er vedtaget ting i Folketinget. Når der er vedtaget noget i Folketinget, har regeringen et ansvar for at lægge det ind i sin finanslov. Så kan man ikke komme bagefter og sige: Vi må starte forfra, I er slået hjem i Ludo, og nu må I forhandle det ind en gang til. Derfor er det regeringens opgave, inden man går i gang med at forhandle finansloven, at lægge det frem, som der dækker det, der er flertal for i Folketinget. Man har det ansvar som minister, at man tager højde for flertallet i Folketinget.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren. Og så har transportministeren bedt om ordet. Værsgo.

Det er jo ikke så tit, at vi her under behandlingen af almindelige lov- og beslutningsforslag tager ordet til en anden runde, men det er heller ikke særlig tit, at et medlem af et parti, der gerne vil bestride statsministerposten i Danmark, går på talerstolen og siger så mange forkerte ting, som hr. Rasmus Prehn lige har gjort. Det seneste, han sagde, var, at et flertal i Folketinget havde »besluttet« det. Der er ikke noget flertal i Folketinget, der her i Folketingssalen har besluttet noget om spor på Vestfyn.

Det, som flertallet nu lægger op til, er en folketingsbeslutning om, at man skal lave en anlægslov og fremsætte den for Folketinget, hvorefter Folketinget så beslutter en anlægslov. Så det var én blandt mange ting, som hr. Rasmus Prehn sagde, som var forkert. Og jeg må igen belære hr. Rasmus Prehn om, at når man sidder til en finanslovsforhandling, er der alle mulige flertal, der har et ønske om at bruge alle mulige penge på alle mulige ting – det er jeg sikker på. Jeg har da selv meget større ønsker end det, der finder plads i en finanslov, mit parti har mange flere ønsker end det, der står i en finanslov. Jeg tror da, der kan tænkes alle mulige områder, hvor der er et flertal af partier, der vil noget mere end det, der er råd til i en finanslov.

Det, der så sker i finanslovsforhandlingen, og jeg ved godt, hr. Rasmus Prehn ikke rigtig har været i sådan en, men det, der sker, er, at partierne sidder og afvejer deres ønsker og finder ud af, hvad for nogle der er de vigtigste, og hvad for nogle der skal finde plads i finansloven. Og når vi har at gøre med et anlægsprojekt, er der en anlægsramme, og inden for den anlægsramme er en række projekter, man gerne vil gennemføre i det pågældende finansår. Og hvis man gerne vil have et projekt mere ind, skal man enten forhøje anlægsrammen ved at tage noget fra velfærden, fra sygehusene eller fra skolerne eller lignende, eller også skal man tage et af de andre anlægsprojekter ud.

Det er ikke sådan, at man bare kan sige, at man vil have noget uden i en finanslovssammenhæng at skulle sige: Men hvor skal pengene komme fra? Skal de komme fra, at man forøger anlægsrammen ved at tage nogle penge fra det, vi kalder velfærd? Eller skal de komme, ved at man tager nogle andre anlægsprojekter ud og siger, at de ikke er lige så vigtige som et andet anlægsprojekt?

Det er sådan, det foregår i en finanslovssammenhæng, hr. Rasmus Prehn. Man kan ikke bare sidde hernede i Folketingssalen og sige, at man vil have noget, uden at man tager stilling til, hvad der så skal nedprioriteres, for at man kan få det. Derfor er det usandt, når hr. Rasmus Prehn påstår, at der er et flertal i Folketinget, som har foretaget den her afvejning, og at der er en regering, som tilsidesætter den i finanslovene. Nej. Der er et flertal, der sidder og forhandler om finanslovene og vedtager finanslovene og foretager den afvejning af, om det her konkrete projekt er vigtigere end nogen af de andre projekter, og det har hr. Rasmus Prehn ikke været en del af, det er korrekt, men det er der et flertal i Folketinget som har gjort.

På et tidspunkt – må det vare rigtig lang tid – bliver hr. Rasmus Prehn måske også en del af sådan en proces, men indtil da skal hr. Rasmus Prehn holde op med at påstå, at der er en regering, som tilsidesætter et flertal. Nej. Der er et flertal, der vedtager finanslovene i det her Folketing. Hr. Rasmus Prehn er ikke en del af det flertal, og det må han lære at leve med.

Der er et par spørgsmål, og det første er fra hr. Rasmus Prehn.

Det er alligevel interessant, at det, som transportministeren føler sig kaldet til, når jeg her holder en tale om, at der er behov for, at regeringen lytter til, hvad flertallet siger i Folketinget, er at bestige landets højeste talerstol, Folketingets talerstol, for så at sige, at han er nødt til at belære Socialdemokratiet og Socialdemokratiets ordfører om, hvordan tingene hænger sammen.

Sagen er jo den, at ministeren ikke skal belære os om noget, men følge det flertal, der er. Og det flertal, der er, er i form af et forlig. Det er rigtigt, at vi ikke har haft en proces her i Folketingetssalen, hvor vi har vedtaget det, men vi har dog den tradition i Danmark, at når et flertal af partier laver et forlig, så er der flertal for det, og så anser man det som det, der gælder.

Står ministeren her og lægger afstand til det, og har ministeren ikke noteret sig, at som medforslagsforstiller på det her beslutningsforslag, vi behandler lige nu, er der et flertal i Folketinget? Skulle ministeren ikke som værende en del af den udøvende magt koncentrere sig om rent faktisk at være udøvende i stedet for at være nedladende?

Ministeren.

Jeg synes, at hr. Rasmus Prehn skal undlade at være nedladende over for det flertal i Folketinget, som vedtager Folketingets finanslov, statens finanslov. Det er faktisk en seriøs proces i modsætning til det, som hr. Rasmus Prehn har gang i her i Folketingssalen her i dag. Det at forhandle og vedtage en finanslov er faktisk en seriøs proces.

Hr. Rasmus Prehn.

Det burde være en seriøs proces, men sagen er den, at regeringen gør sig skyld i useriøsitet, når man laver en finanslov, hvor man ikke tager højde for, hvad der er flertal for i Folketinget. Det er det, der er hele pointen med vores beslutningsforslag og med vores kritik her.

Inden man lavede finanslov, var der et flertal i Folketinget for Togfonden DK, herunder også for det her jernbanespor på Vestfyn. Regeringens opgave er så at fremlægge et budget, hvor der er taget højde for det, der har været flertal for i Folketinget. Det har man så undladt her; det er det, der er det useriøse. Så prøver man at tørre ansvaret af på Dansk Folkeparti, der har sagt fra starten: Vi har lagt det her frem, og vi kommer ikke til at skulle forhandle det to gange, så hvis regeringen ignorerer det her, må vi tage det i Folketingssalen. Og det er det, vi gør nu.

Vil ministeren stå og modarbejde et flertal i Folketinget? Sætter ministeren sig over Folketinget? Det tænker jeg ikke er hensigtsmæssigt i forhold til vores parlamentariske tradition.

Ministeren.

Jeg vil fremsætte et forslag til en anlægslov, hvis det er det, som besluttes af Folketinget, men det er jo ikke det, det her handler om. Den her diskussion handler ikke om anlægsloven. Det er det, som beslutningsforslaget handler om. Men det, som hr. Rasmus Prehns tale handlede om, var jo noget andet. Han hævder, at regeringen tilsidesætter et flertal, fordi regeringen ikke i finansloven har fundet penge til at prioritere spor på Vestfyn. Men det er altså ikke alene regeringen, der ikke har fundet de penge; det er et flertal i Folketinget, som ikke har fundet de penge.

Nu synes jeg, det er på tide, at også hr. Rasmus Prehn begynder at respektere det flertal, der vedtager finanslovene i Danmark. Hvor lang tid skal Socialdemokratiet lade, som om de ikke forstår, at finanslove i Danmark vedtages af flertallet i Folketinget?

Hr. Henning Hyllested.

Hvis jeg må tillade mig sådan at mane lidt til besindighed, vil jeg sige til ministeren, at processen omkring Togfonden DK bestemt er en seriøs proces – jeg har været med i den hele vejen igennem, og jeg kan ikke sige andet, end at det i den grad har været en seriøs proces, der startede under den forrige regering, altså den socialdemokratisk ledede regering i sin tid.

Ministeren har jo ret i, at der ligesom eksisterer to forskellige flertal. Det er fuldstændig rigtigt, og det er jo en lidt bizar situation. Jeg mener jo, at regeringen kunne have været med til at forebygge den lidt mærkelige situation, vi er havnet i, ved, som jeg sagde i min ordførertale, at have været lidt mere proaktiv ved trods alt at konstatere, at der faktisk er et flertal for Togfonden DK. Og det er jo ikke bare et, der er manifesteret i nogle medier. Vi har jo siddet seriøst ovre i Finansministeriet – ikke som direkte led i finanslovsforhandlingerne, men dog i Finansministeriet med den daværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen – og konstateret, hvad der var af penge, og foretaget en opdeling i fase 1 og fase 2, fordi der jo så ikke længere var de penge i form af indtægter fra Nordsøen osv. osv., som vi oprindelig havde troet.

På den måde har det jo været en særdeles seriøs proces, og også på den måde synes jeg, at både den nuværende regering og den smalle Venstreregering kunne have taget højde for, at der var et flertal, og at man, når vvm-undersøgelserne forelå, og når udpegningen af linjeføringen var klarlagt osv. osv., rent faktisk havde taget fat i det og fremmet processen, så vi ikke skulle stå i den her mærkelige situation – det medgiver jeg der er tale om – at der er et flertal omkring finansloven, og så er der et flertal omkring Togfonden DK.

Ministeren.

Jamen det er jo ærlig snak. Men det er også nemt for hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten at sige det, for hr. Henning Hyllested ville ikke skulle deltage i den forhandling om finansloven, hvor man skal pille nogle ting ud af anlægsrammen for at finde plads til sporene på Vestfyn. Altså, der ligger mange ting på den anlægsramme – der ligger byggeri af nye supersygehuse, der ligger kommunernes anlægsbudgetter til nye børnehaver, nye plejehjem osv. – og hvad er det, der skal pilles ud af anlægsrammen for at skaffe plads til banen på Vestfyn? Det er jo det, som finanslovspartierne er tvunget til at tage stilling til, men som hr. Henning Hyllested slipper for at tage stilling til. Han kan helt uden ansvar bare sige: Skaf de penge. Men hvordan? Det er spørgsmålet.

Hr. Henning Hyllested.

Jamen der var da ikke noget, vi hellere ville end at sidde med ved finanslovsforhandlingerne og være med til at fordele pengene – bestemt ikke. Jeg synes, det er lidt polemisk at sige, at det, der så skal pilles ud af anlægsrammen, kan være penge til velfærd, til velfærdsbyggerier osv. osv. Ja, ja, regeringen har nu også igennem hele sin levetid satset hårdt på skattelettelser, så de kunne jo også have været bragt ind i diskussionen.

Det, jeg konstaterede i forbindelse med vores forhandlinger, der var ovre i Finansministeriet, var jo netop, at Dansk Folkeparti gjorde det klart dengang, at de ikke ville bruge – det var også det, hr. Rasmus Prehn var inde på i sin ordførertale – politisk kapital på at forhandle det samme to gange; det var det, deres finansordfører, hr. René Christensen, sagde dengang. Og det er selvfølgelig derfor, at den der lidt mærkelige situation er opstået, altså det, at Dansk Folkeparti sidder med finanslovsforhandlingerne, og mener, at det egentlig er besluttet, at det er forhandlet i Finansministeriet, og at det derfor burde være regeringens opgave at fremme den proces, hvilket jeg også har gjort opmærksom på tidligere.

Ministeren.

Jamen det er da rigtigt, at den her regering har lettet skatter ganske betragteligt. Det er noget, vi er glade for i Liberal Alliance og i hele regeringen – og i hele det flertal i Folketinget, som har besluttet det, for det er der jo også et flertal bag. Det vil sige, at der er et flertal, der aktivt har valgt på finanslovene at prioritere lavere skat på udvalgte områder, og som lige så aktivt har valgt ikke at sætte penge af i anlægsrammen til spor på Vestfyn, altså på nuværende tidspunkt. Nu er det jo planen i togfondspartiernes regi, at byggeriet af sporene på Vestfyn skal gå i gang i 2020. Derfor foreligger der jo den mulighed, at pengene bliver afsat i forbindelse med den finanslovsforhandling, som skal foregå i 2019 om finansloven for 2020.

Så siger vi tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.