MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. december 2018
2018-6300
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 26. november 2018 stillet
mig følgende spørgsmål vedrørende B 8 - Forslag til folketingsbeslutning om
maksimalt én fællesanvisning af ungdomsboliger i en kommune og mulighed
for én fællesanvisning på tværs af kommuner, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Courage Matthisen (ALT).
Spørgsmål nr. 4:
Kan forslaget gøre det vanskeligt for kommunerne at håndtere særegne pro-
blemstillinger med ungdomsboliger, f.eks. hvis de har en høj andel af handi-
cappede eller andre udsatte unge, som skal prioriteres? Ved svaret bedes mini-
steren lægge til grund, at den foreslået ordning svarer til den ordning, der var
med i det lovforslag, som den tidligere regering (Venstre) sendte i høring i ok-
tober 2016, jf. bemærkningerne til beslutningsforslaget.
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Det
omtalte lovforslag indebærer, at der skabes ensartede regler for adgangen
til de støttede ungdomsboliger. Forslaget indebærer konkret, at anvisningen af
støttede ungdomsboliger til unge med handicap eller andre
udsatte unge (”un-
ge med særligt behov for en ungdomsbolig”)
varetages af kommunerne, mens
udlejerne eller en fællesanvisning udelukkende varetager anvisningen til unge
uddannelsessøgende (studerende). Fordelingen af boliger til anvisning mellem
henholdsvis kommune og udlejer/fællesanvisning er fastsat i det omtalte lov-
forslag og afhænger af, om de støttede ungdomsboliger i kommunen er med
eget køkken eller fælleskøkken. Der er mulighed for lokalt at aftale sig til en
anden fordeling end forudsat i det omtalte lovforslag for derved at kunne imø-
dekomme lokale forskelle og behov.
Der kan ikke svares entydigt på, hvorvidt forslaget kan gøre det vanskeligt for
kommunerne at håndtere problemer med unge med handicap eller andre ud-
satte unge, da det primært afhænger af anvisningsbehovet i den enkelte kom-
mune, hvorvidt der er indgået lokale anvisningsaftaler, flyttefrekvensen samt
sammensætningen af ungdomsboligbestanden, herunder antallet af støttede