Til beslutningsforslag nr.
B 8
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Transport-, Bygnings- og Boligudvalget den 25. april 2019
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om maksimalt én fællesanvisning af
ungdomsboliger i en kommune og mulighed for én fællesanvisning på tværs af
kommuner
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget konstaterer, at be-
slutningsforslaget tager udgangspunkt i et udkast til et lov-
forslag, som den tidligere regeringen (Venstre) sendte i hø-
ring i oktober 2016. En del af lovforslaget omhandlede net-
op muligheden for, at kommunerne kunne kræve én fælles-
anvisningsliste og mulighed for fællesanvisning på tværs af
kommunegrænser (Høring over udkast til forslag til lov om
ændring af lov om almene boliger m.v., lov om boligbygge-
ri, lov om støttede private ungdomsboliger og lov om ejer-
lejligheder (Harmonisering og modernisering af regler om
ungdomsboliger, Center for Boligsocial Udvikling og ejer-
lejlighedsopdeling), Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriet, den 27. oktober 2016). Der er ikke fremsat lovfor-
slag på baggrund af udkastet til lovforslaget.
Enhedslisten har stillet fem spørgsmål til ministeren i for-
bindelse med behandlingen af beslutningsforslaget, hvor mi-
nisteren ved besvarelsen er bedt om at lægge til grund, at
den foreslåede ordning svarer til ordningen i det nævnte ud-
kast til lovforslag. Enhedslisten konstaterer på baggrund af
ministerens svar, at lovforslaget ikke har konsekvenser for
de privatfinansierede ungdomsboliger, som ikke har modta-
get offentlig støtte, som det fremgår af svaret på spørgsmål
2. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 3, giver forslaget
mulighed for, at flere kommuner kan gå sammen om at op-
rette en fællesanvisning til ungdomsboligerne i de pågæl-
dende kommuner. Etablering af en fællesanvisning på tværs
af kommunegrænser forudsætter imidlertid, at de involvere-
de kommuner frivilligt indgår aftale herom. Samtidig inde-
bærer forslaget, at der skabes ensartede regler for adgangen
til de støttede ungdomsboliger. Det fremgår af svaret på
spørgsmål 4, at forslaget konkret indebærer, at anvisningen
af støttede ungdomsboliger til unge med handicap eller an-
dre udsatte unge (»unge med særligt behov for en ungdoms-
bolig«) varetages af kommunerne, mens udlejerne eller en
fællesanvisning udelukkende varetager anvisningen til unge
uddannelsessøgende (studerende). Fordelingen af boliger til
anvisning mellem henholdsvis kommune og udlejer/fælles-
anvisning er fastsat i det omtalte lovforslag og afhænger af,
om de støttede ungdomsboliger i kommunen er med eget
køkken eller fælleskøkken. Der er mulighed for lokalt at af-
tale sig til en anden fordeling end forudsat i det omtalte lov-
forslag for derved at kunne imødekomme lokale forskelle og
behov. I svaret på spørgsmål 5 konstateres det, at forslaget
ikke ændrer ved, at kommunen har kompetence til at træffe
beslutning om anvisningskriterier, herunder ændring af kri-
terierne.
Enhedslisten konstaterer, at forslaget ikke forringer eksi-
sterende vilkår for boligsøgende studerende, men derimod
forbedrer dem i de tilfælde, hvor der er flere anvisningsli-
ster, eksempelvis omkring uddannelsesbyer, hvor det bety-
der, at de studerende må søge om en ungdomsbolig flere ste-
der. Enhedslisten mener, at forslaget vil give en mere effek-
tiv afvikling af boligkøen ved studiestart og gøre det nem-
mere for de studerende at få et samlet overblik over mulig-
hederne for at få en ungdomsbolig. I forbindelse med be-
handlingen af forslaget har transport-, bygnings- og boligmi-
nisteren ikke ønsket at støtte forslaget, bl.a. med henvisning
til, at forslaget vil begrænse konkurrencen mellem lokale
aktører. Enhedslisten mener at hensynet til, at uddannelses-
søgende får let og overskuelig adgang til ungdomsboliger i
uddannelsesbyerne, skal vægtes meget højt og således også
højere end konkurrencehensyn.
AX023614