Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 77 Bilag 4
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 77
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 24. april 2019
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og
kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser
[af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller be-
slutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti
Enhedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at det
sender et meget stærkt signal, at kønsidentitet står eksplicit
beskrevet i lovgivningen, og at der tidligere kun har været
en enkelt byretsdom, som har fortolket kønsidentitet ind i
bestemmelsen i praksis.
Partierne ønsker desuden, at også handicap bør fremgå
eksplicit. Ingen mennesker burde udsættes for vold eller
overgreb. Men når ens identitet, handicap, baggrund, etnici-
tet el. lign. er årsagen til dette, er der tale om overgreb bun-
det i had og diskrimination. Derfor kræver det ekstra op-
mærksomhed, og det er partiernes holdning, at vi bør gøre
meget mere.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det
er vigtigt, at vi får gjort et grundigt stykke arbejde, inden vi
tyr til lovændringer på dette område. I øjeblikket er en tvær-
ministeriel arbejdsgruppe, der er forankret i Ligestillingsaf-
delingen under ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk
samarbejde, allerede i gang med at se på den relevante lov-
givning, herunder også straffeloven. Derfor afventer Dansk
Folkeparti arbejdsgruppens arbejde og støtter ikke beslut-
ningsforslaget.
Vi skal som samfund aldrig acceptere hadforbrydelser,
uanset hvem de bliver rettet mod.
Dansk Folkeparti tog også initiativ til et temamøde om
hadforbrydelser, hvor Ligestillingsudvalget og Retsudvalget
afholdt et fælles møde om hadforbrydelser i marts måned
2019. Ligestillingsudvalget følger op på dette temamøde
gennem flere spørgsmål til justitsministeren.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. januar 2019 og
var til 1. behandling den 28. februar 2019. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Lige-
stillingsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om beslutningsforslaget.
AX023547