Ligestillingsudvalget 2018-19 (1. samling)
B 77 Bilag 2
Offentligt
Intersex Danmark
Bjolderupvej 38
6000 Kolding
Den 6. Februar 2019
Ligestillingsudvalget (LIU)
Med kopi til Justitsministeren og Ligestillingsministeren
Vedr.: Beslutningsforslag B 77 af 15. januar 2019 om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og
kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser.
På vegne af Intersex Danmark, vil jeg hermed fremkomme med foreningens kommentarer til
Beslutningsforslag B 77 af 15. januar 2019, om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i
straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser.
Intersex Danmark, er en menneskerettighedsorienteret forening, der blandt andet arbejder for, at
forbedre levevilkårene, for interkønnede personer i Danmark.
En interkønnet er en person født med variationer i de fysiske kønskarakteristika dvs.
kønskromosomer, hormonniveauer, reproduktive organer, genitalier og sekundære kønstræk
(Skægvækst, brystvækst osv), der gør at personen ikke fuldstændigt eller entydigt, er hverken
hanlig eller hunlig, og derfor ikke lever op til de samfundsmæssige normer for hanlige og hunlige
kroppe.
Diskrimination, forskelsbehandling og krænkelser af interkønnede personer, finder sted på
arbejdsmarkedet, i skoler, foreningsliv og i det offentlige rum, og har ofte afsæt i den
interkønnedes kønskarakteristika.
Diskrimination, forskelsbehandling og krænkelser af interkønnede personer er i dag ikke dækket af
den gældende lovgivning, da der ikke er tale om en seksuel orientering, der er heller ikke tale om
en kønsidentitet hvorfor interkøn heller ikke vil være omfattet, ved tilføjelse af termerne
”Kønsidentitet”
eller
”Kønsudtryk”.
Intersex Danmark ser dog meget positivt på beslutningsforslaget, som vi ser som et skridt på
vejen, hen imod ved lov, også at sikre Transpersoner retsstilling i samfundet, ved at sikre denne
gruppe beskyttelse imod forskelsbehandling og diskrimination og krænkelser.