Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 77:

Forslag til folketingsbeslutning om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser.

Af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 15.01.2019).

Nu er det så blevet mig meddelt, at det er fru Rosa Lund, der er ordfører for forslagsstillerne, og forslaget er fra Enhedslisten – eller også er fru Eva Flyvholm Enhedslistens repræsentant her og nu, indtil fru Rosa Lund dukker op. Ja, fru Eva Flyvholm repræsenterer forslagsstillerne.

Nu dukkede fru Rosa Lund så op, så det vil sige, at nu er Enhedslisten repræsenteret, og dermed er vi nået så langt, at jeg kan give ordet til justitsministeren. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne begynde med at sige tak til Enhedslisten for at have fremsat beslutningsforslaget – et forslag, der pålægger regeringen senest den 1. april 2019 at fremsætte lovforslag om ændring af straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Nærmere bestemt pålægges regeringen at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b. Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en bedre beskyttelse af transkønnede mod hadforbrydelser. Af bemærkningerne til forslaget fremgår det bl.a., at hadforbrydelser gør, at nogle har svært ved at være sig selv, og derfor lever mange med skjult identitet af frygt for at blive udsat for hadforbrydelser. Desuden foreslås det, at forbrydelser, der er motiveret af had til personer på grund af disses seksualitet, hudfarve, tro eller etniske eller nationale oprindelse, skal straffes hårdere i Danmark.

Jeg er helt enig med forslagsstillerne i, at hadforbrydelser er dybt krænkende, både for den forurettede og for alle andre, der gerne vil leve i en verden med tolerance og plads til alle. Jeg er også enig i, at hadforbrydelser skal straffes hårdt. Men jeg vil gerne understrege, at det allerede i dag følger af retspraksis, at diskrimination på baggrund af kønsidentitet er omfattet af de eksisterende bestemmelser i straffeloven om hadforbrydelser og hadefulde ytringer. Det er altså ikke sådan, at diskrimination mod f.eks. transkønnede ikke er omfattet af straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadefulde ytringer i dag.

Når det er sagt, kan jeg jo godt forstå hensigten med at gøre det mere tydeligt ved at skrive det ind i bestemmelsernes ordlyd. Jeg har også sympati for forslaget, for grundlæggende mener jeg, at alle skal have lige muligheder og frihed uanset seksuel orientering og kønsidentitet. Men jeg synes, det er vigtigt, at vi får gjort et grundigt stykke arbejde, inden vi tyr til lovændringer på dette område. I øjeblikket er en tværministeriel arbejdsgruppe, der er forankret i Ligestillingsafdelingen under ministeren for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, allerede i gang med at se på den relevante lovgivning, herunder også straffeloven. Den tværministerielle arbejdsgruppe ser på hele lovgivningen på tværs af ministerområder, og derfor kan arbejdsgruppen jo bedre vurdere, hvilke tiltag og eventuelle lovændringer der skal til for at styrke indsatsen mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet bedst muligt.

Derfor mener jeg, at det er rigtigst at afvente arbejdsgruppens resultater, og når arbejdsgruppen har fremlagt resultaterne af sin undersøgelse, kan vi så tage en diskussion af, hvordan vi styrker indsatsen mod diskrimination på baggrund af seksuel orientering og kønsidentitet, så vi sikrer lige muligheder og frihed for alle. På den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund, Enhedslisten, som nu er til stede i salen. Værsgo.

Tak, og undskyld, jeg kom for sent. Jeg skal bare spørge: Hvis ministeren, som repræsenterer regeringens holdning, er enig i intentionerne med forslaget, hvorfor kan man så ikke stemme for forslaget? Jeg hører, at man har nedsat en arbejdsgruppe, men hvis man er helt enig i intentionerne i forslaget, hvis man gerne vil være med til at beskytte transpersoner mod overgreb og hadforbrydelser, hvorfor så ikke bare skrive det ind nu? Altså, det ene udelukker vel ikke det andet.

Ministeren.

Fordi vi gerne vil noget mere og kigge hele vejen rundt. For det, fru Rosa Lund beder om her, er allerede retspraksis i dag. Jeg synes ikke, vi skal til at lave lovændringer for noget, der allerede er praksis. Så vil jeg jo hellere være med til at kigge på – og det er faktisk ikke ment for at være imod, det er sådan set ment for at kigge hele vejen rundt: Har vi nogle områder, hvor vi skal gøre mere, når vi taler hatecrime, og når vi taler så mange andre ting? Men der er allerede en retspraksis i dag. Der er det en del af det, og derfor synes jeg ikke, det i sig selv giver den store mening at skrive de her tre ord ind.

Tak. Fru Rosa Lund.

Jamen hvis det allerede er retspraksis i dag, kan man vel lige så godt skrive det ind. Jeg har i hvert fald hørt fra justitsministeren andre gange hernede i Folketingssalen og i Retsudvalget, når vi på retsområdet har diskuteret det, at ting, der allerede er retspraksis på det ene og andet område, skal skrives ind i loven. Men hvorfor så ikke på det her område?

Ministeren.

Jeg tror måske også, at noget af det vil vi se på et senere tidspunkt, når vi kommer til at kigge hele vejen rundt, som flere ministerier er i gang med i øjeblikket. Jeg har bare svært ved at forstå, at det skal give mening, at vi fremsætter et lovforslag og laver en lovbehandling for at skrive noget ind, der allerede er retspraksis i dag.

Må jeg så ikke bare sige tak for samarbejdet til fru Rosa Lund igennem noget tid, og jeg glæder mig til, at hun igen indtræder i Folketinget efter valget. Jeg kan forstå, at det er sidste dag i dag.

Tak til justitsministeren, der kom med dette fromme ønske. Så kan jeg nu give ordet til Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Enhedslisten ønsker med forslaget, at straffeloven ændres, så udtryk som køn, kønsidentitet og kønsudtryk tilføjes til straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 B, stk. 2, som også er kendt som racismeparagraffen. Formålet med denne ændring er at beskytte transkønnede mod hadforbrydelser. Beslutningsforslaget rejser en ganske central dagsorden, nemlig hadforbrydelser mod minoriteter.

Der skal ikke herske tvivl om, at vi i Socialdemokratiet går ind for, at alle borgere skal føle sig trygge, og derfor tager vi selvfølgelig også skarpt afstand fra hadforbrydelser og hadefulde ytringer mod lgbt+-personer. Vi lever i 2019, og alle skal kunne føle sig trygge og gå på gaden eller i nattelivet uden at risikere trusler eller overfald, bare fordi man er to mænd, der holder hinanden i hånden eller giver hinanden et kærligt kram. Og ja, vi er heldigvis også nået langt i forhold til rettigheder og beskyttelse af vores minoriteter. Lad mig blot nævne nogle af de sidste forbedringer, vi har været med til at lave sammen i Folketinget: Homoseksuelles ret til at adoptere på lige fod med heteroseksuelle, retten til at blive viet på lige fod med andre, muligheden for som det første land i Europa at få juridisk kønsskifte alene ved at erklære, at man oplever at tilhøre et andet køn, fjernelse af transkønnede fra WHO's diagnosekoder, så det ikke længere indgår i diagnosekapitlet om psykisk sygdom. Der er sket og sker heldigvis meget, hvad angår beskyttelse af vores minoritetspersoner med lgbt+-baggrund.

I Socialdemokratiet er vi også glade for, at der bliver lyttet til det brede flertal fra netop lgbt-miljøet om en mere målrettet indsats i form af en handlingsplan. Denne handlingsplan blev en realitet sidste år og er også støttet af satspuljeparterne med undtagelse af Enhedslisten og har netop til formål at fremme tryghed og trivsel og lige muligheder for lgbti-personerne. Et af initiativerne i handlingsplanen er en tværministeriel arbejdsgruppe. Her står der, at gruppens formål består i at koordinere og yderligere styrke indsatsen for at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte uanset seksuel orientering og kønsidentitet samt modvirke diskrimination og homofobi. Det vil sige, at arbejdsgruppen også skal se på selve lovgivningen, ikke mindst den seneste viden og erfaring på området i forhold til diskrimination og homofobi, hvor hadforbrydelser selvsagt indgår.

Vi ser frem til resultatet af den her tværministerielle arbejdsgruppe, ligesom vi også ser frem til det temamøde om hadforbrydelser, der er fastsat til den 27. marts, hvor formålet netop er at gøre os klogere på området. Derfor bakker vi op om de gode intentioner i beslutningsforslaget, som Enhedslisten har fremsat, mod hadforbrydelser, men vi kan ikke bakke beslutningsforslaget op, da vi netop gerne vil vente til, at arbejdsgruppen gør os klogere på området. Med de ord vil jeg gerne takke Enhedslisten for at sætte fokus på området, og vi håber fra Socialdemokratiets side, at arbejdsgruppen når at fremlægge sine resultater inden for den nærmeste fremtid.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak. Jamen det er jo dejligt, at vi kan være enige med Socialdemokratiet om intentionerne bag det her forslag. Men jeg har lidt svært ved at forstå, at man, når man er enig i intentionerne, så ikke vil gøre det til praksis – hvorfor så ikke bare indføre det?

Ordføreren.

Som justitsministeren også fremførte i sit svar til samme spørgsmål, er det sådan, at retspraksissen dækker området, og desuden gør det jo ikke nogen skade lige at vente og se, hvad arbejdsgruppen kommer med af resultater. Forhåbentlig bliver vi klogere, og forhåbentlig bliver det endelige resultat meget bedre end det, der foreligger nu.

Tak. så er det fru Rosa Lund.

Så lad mig spørge på en anden måde: Kan en arbejdsgruppe ændre ved Socialdemokratiets holdning, med hensyn til at transkønnede personer skal være beskyttet bedre mod hadforbrydelser? Det er nemlig det, der undrer mig. Jeg synes, det er fint med en arbejdsgruppe, men jeg er fuldstændig stålsat, med hensyn til at transkønnede skal have en bedre beskyttelse i straffeloven, og derfor synes jeg godt, man kan indføre det her med det samme.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen i den her sal, der ikke synes, der skal være rettigheder, og at vores minoriteter skal beskyttes, og alle er imod, at der sker hadforbrydelser, eller at der bliver udtrykt hadefulde ytringer. Jeg tror ikke, der kan herske tvivl om, at vi alle sammen er enige i, at det ikke skal forekomme.

Grunden til, at vi gerne vil se på, hvordan man kan komme lidt dybere ind i det her område, er, at det også er et element i den handlingsplan, hvor netop den her arbejdsgruppe skal kigge på det hele vejen rundt, og forhåbentlig får vi mere viden og grundigere viden, som kunne være nyttig i den videre proces. Så jeg synes, at vi skal prøve at vente og se. Og vi synes bestemt ikke, at det er i orden, at der sker hadforbrydelser, hverken mod transpersoner eller andre minoritetsgrupper.

Tak til fru Yildiz Akdogan. Så går vi videre i rækkefølgen med Dansk Folkepartis ordfører, fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det. Vi skal som samfund aldrig acceptere hadforbrydelser, uanset hvem det bliver rettet mod. Dette forslag handler om at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven i forbindelse med hadforbrydelser, altså om en ændring af straffeloven, som tilføjer køn, kønsidentitet og kønsudtryk.

Formålet med beslutningsforslaget er at sikre bedre beskyttelse af transkønnede mod hadforbrydelser. Efter den gældende straffelovs paragraf 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Vi har i Dansk Folkeparti taget initiativ til et temamøde om hadforbrydelser, altså så Ligestillingsudvalget og Retsudvalget afholder et fælles temamøde om hadforbrydelser i marts måned, og det var, inden det her beslutningsforslag overhovedet blev fremsat.

Hadforbrydelser er verbale overgreb, trusler, vold, hærværk, tyveri eller røveri begået mod personer, som gerningsmændene mener tilhører en bestemt gruppe. Hadforbrydelser begås typisk over for grupper med anden etnisk baggrund, religion eller seksuel orientering. Ofrene opfattes ikke som individer med egen personlighed. Hadforbrydelser sker oftest uprovokeret og pludseligt, og uden at offeret og gerningsmanden kender hinanden på forhånd. Forbrydelsen rammer ikke bare den enkelte, men kan sprede utryghed og usikkerhed blandt alle, som tilhører en udsat gruppe.

Formålet med temamødet er at sætte fokus på hadforbrydelser og at give udvalgsmedlemmerne større indsigt i hadforbrydelser samt at få belyst, hvad man fra Folketingets side kan gøre for at begrænse hadforbrydelser og sikre en målrettet indsats over for hadforbrydelser. Og vi har stillet en række spørgsmål til det her temamøde, bl.a. hvad vi kan lære af andre lande, hvordan man kommer hadforbrydelser til livs, og hvordan vi som samfund kan forebygge hadforbrydelser – også i forhold til hvad man fra Folketingets side eventuelt kan gøre fremadrettet for at forebygge hadforbrydelser.

Jeg ser jo frem til det temamøde og også til at høre, hvad oplægsholderne har at sige. Og temamødet er jo åbent for alle. Derudover er der jo også nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som blev nedsat i forlængelse af lgbti-handlingsplanen fra 2018, og som alle satspuljepartierne er med i. Jeg kan også se, at ministeren har svaret på et skriftligt spørgsmål, at man er dækket ind i dag.

Så i Dansk Folkeparti er vi helt enige i, at hadforbrydelser er uacceptable, men vi kan ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det lyder som en rigtig god idé at holde det her temamøde og invitere til det, og jeg er glad for at høre, at Dansk Folkeparti også går meget op i den her problemstilling. Men så er der bare noget, jeg ikke forstår, for her er der en mulighed for at handle, altså ikke bare snakke om problemstillingen, men faktisk handle på den, så hvorfor siger man nej til det i Dansk Folkeparti i dag?

Ordføreren.

Der er flere årsager. Som flere ordførere og som ministeren har været inde på, er de jo dækket ind i dag. Uanset hvem de er, også transkønnede, så skal de jo ikke udsættes for hadforbrydelser. Jeg undrer mig så bare over, hvorfor Enhedslisten først fremsatte det her i januar, da Enhedslisten jo havde været ude i august og melde ud, at de kom med et forslag – så det synes jeg da var lidt sent. Så vidt jeg kan forstå, var Enhedslisten ude med det her i forbindelse med Copenhagen Pride, så at de først fremsatte det i januar, undrer jeg mig da over, hvis Enhedslisten gerne vil have det her gennemført hurtigst muligt.

Tak. Fru Rosa Lund.

Skal jeg så forstå det sådan, at Dansk Folkeparti simpelt hen ikke støtter det her forslag, på grund af at der fra Enhedslistens side ikke har været udvist rettidig omhu, men havde det været fremsat i august, havde Dansk Folkeparti med alle sine mandater stået bag det? Er det sådan, jeg skal forstå det?

Ordføreren.

Nej, så tror jeg godt nok, ordføreren mistolker mit svar. Jeg har tidligere svaret her på talerstolen, at det allerede i dag er sådan, at ingen skal udsættes for hadforbrydelser. Transkønnede er også dækket i forhold til paragraffen; det har justitsministeren oplyst fra talerstolen. Derudover er vi meget optaget af emnet hadforbrydelser og det at forebygge hadforbrydelser, og det er også derfor, vi tidligere har samarbejdet med Kulturudvalget og Ligestillingsudvalget og sportsverdenen i forbindelse med råb og andet om det.

Med det siger vi tak til fru Karina Adsbøl. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og den næste er hr. Martin Geertsen, som måske var ved at fortryde? Værsgo.

Jeg vil bare nødig gøre noget, formanden ikke bryder sig om.

Jeg vil godt starte med at understrege, at Venstre har en meget, meget stor sympati for den grundlæggende dagsorden, som Enhedslisten her prøver at sætte, og som fru Rosa Lund i særdeleshed prøver at sætte her, nemlig at sikre den bedst mulige beskyttelse af individet mod hadforbrydelser.

Lige muligheder uanset køn, kønsidentitet, seksualitet, religion osv. osv. er så grundlæggende en præmis i vores samfund, at den selvfølgelig ikke kan gradbøjes. Ingen skal leve med frygt for at blive diskrimineret, chikaneret eller overfaldet på grund af deres kønsidentitet, kønsudtryk – eller for den sags skyld seksualitet, hudfarve, tro, etnicitet eller nationale oprindelse. Og derfor skal vi selvfølgelig også gøre alt, hvad vi kan, for at værne om folks ret til at leve det liv, de selv ønsker, uden frygt for at møde had og diskrimination. Det er en vigtig prioritering for Venstre og for regeringen.

Når det er sagt, støtter Venstre ikke på nuværende tidspunkt dagens beslutningsforslag om at indføre ordene kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven. Og det gør vi ikke, fordi vi – som justitsministeren var inde på – støtter op om den tværministerielle arbejdsgruppes arbejde og ønsker at afvente deres konklusioner om, hvordan vi bedst muligt sikrer en koordineret indsats på området som helhed. Arbejdsgruppen har bl.a. til opgave at vurdere, om der eventuelt er behov for justeringer af eksisterende lovgivning eller sågar ny lovgivning på området.

Samtidig skal arbejdsgruppen sikre udveksling af den nyeste viden og erfaring fra både nationale og internationale fora samt koordinere eksisterende og nye initiativer mellem ministerierne. Det arbejde støtter vi op om, og det kræver bl.a., at vi måske slår lidt koldt vand i blodet og i første omgang lader eksperterne vurdere, hvad der vil virke bedst på tværs, inden vi ændrer i lovgivningen.

Så selv om jeg synes, at forslaget er meget sympatisk, og at vi i Venstre også bakker fuldt op om, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre menneskers frie valg til at leve det liv, de ønsker, vil vi også gerne se tingene i en sammenhæng. Vi støtter derfor op om at afvente den tværministerielle gruppes samlede vurdering af, hvordan vi bedst muligt sikrer en styrket indsats ved koordination på tværs og videndeling på området. Og i lighed med nogle debatter, vi havde forleden dag, er det her udtryk for Venstres holdning, men det er også udtryk for Det Konservative Folkepartis holdning.

Tak for det til hr. Martin Geertsen. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Tak. Jamen jeg kan jo godt se, der tegner sig et billede af, at Enhedslisten har lavet et meget sympatisk forslag. Og det er jo rigtig dejligt. Jeg er bare interesseret i at finde ud af, hvornår hr. Martin Geertsens parti gerne vil handle på det her problem. Altså, den mulighed er der jo lige nu; man kan stemme for det her forslag. Så hvad er det, der skal til, for at Venstre, Danmarks Liberale Parti, rent faktisk har tænkt sig at handle på at beskytte transpersoner bedre?

Ordføreren.

Jamen jeg prøvede lidt at antyde det i min tale før, nemlig at vi sådan set godt vil afvente det tværministerielle arbejde, der er igangsat. Og når det er tværministerielt, er det jo, fordi man kigger på lovgivning på tværs. Og jeg kunne jo i virkeligheden spørge fru Rosa Lund på samme måde: Ville det egentlig ikke være smartere, at man afventede det?

For hvis nu der kommer til at vælte en bølge af ny lovgivning og ændringer af eksisterende lovgivning hele vejen hen over det her område, vil det så ikke være smartest, at man prøver at se det her i en sammenhæng – og det er ikke et spørgsmål om, at det, fru Rosa Lund her har foreslået, ikke er væsentligt – i stedet for at tage et element ud af noget, der i virkeligheden kan vise sig at blive meget større og meget bredere end det, fru Rosa Lund måske overhovedet kan forestille sig i sin vildeste fantasi?

Fru Rosa Lund.

Jamen måske skal jeg så bare spørge hr. Martin Geertsen på en anden måde: Hvad skal der til, for at Venstre ikke vil have det her ind i straffeloven? Altså, kan den her tværministerielle gruppe komme med noget, hvor de siger: Nej, det her skal ikke stå i straffeloven – altså, det er ikke sådan her, beskyttelsen skal være? For det har jeg meget svært ved at forestille mig i forhold til den gruppe, der er blevet nedsat, og i forhold til de udmeldinger, som der har været fra ligestillingsministeren.

Ordføreren.

Jamen altså, vi har det sådan i Venstre, at vi også i den her sammenhæng forbeholder os retten til at blive klogere, både i forhold til det, fru Rosa Lund her har foreslået, men sådan set også mere generelt.

Jeg synes som sagt, det er et meget, meget sympatisk forslag, men jeg vil gerne se det i sammenhæng med resten af den lovgivning, der muligvis kunne være påkrævet. Så jeg har vanskeligt ved at forestille mig, hvad det kunne være. Men jeg vil også forbeholde mig retten til at blive klogere. Og det jo sådan set derfor, vi laver det her tværministerielle arbejde.

Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Jeg var egentlig bare nysgerrig efter at høre ordførerens holdning til udtalelsen fra ligestillingsministeren, som jo er fra ordførerens eget parti. For det er jo, som fru Rosa Lund også siger, handling, der skaber forvandling. Så regeringen vil sende et klokkeklart signal: Vi vil ikke acceptere, at homoseksuelle og transkønnedes rettigheder krænkes; vi vil ikke acceptere, at denne gruppe generelt skal have et dårligere og mere utrygt liv. Den udtalelse, der er kommet fra ligestillingsministeren, skal der være handling bag.

Hvad er det for nogle klokkeklare signaler, som ordføreren så kan præsentere, hvis ikke det er opbakning til det her forslag?

Værsgo.

Nu spørger ordføreren, om jeg er enig med min partifælle. Det er jeg, jeg er meget enig. Og der er jo sådan set også en grund til, at man har igangsat det her tværministerielle arbejde. Det er jo, fordi man sådan set godt vil kigge på, hvor der er noget i vores lovgivning i det her land, som kræver en ændring for at leve op til lige præcis det, som ligestillingsministeren bliver citeret for her.

Så siger vi tak til hr. Martin Geertsen. Og så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Nu hæfter ordføreren for forslagsstillerne sig jo ved, at det her hele vejen rundt bliver betegnet som et sympatisk forslag, og det er det jo også, når man sådan lige ser ned over det til at starte med. Men så dykker man lidt ned i det og finder ud af, at det, der foreslås, allerede er retspraksis, og ja, det er da rimelig sympatisk at foreslå det, som allerede er retspraksis, men sandheden er jo, at det, som Enhedslisten foreslår, selv hvis der var flertal og vi alle sammen stemte for det i morgen, ikke ville betyde noget som helst i den virkelige verden; det ville ikke gøre en forskel, hvis vi stemte det her igennem i dag, for de mennesker, der bliver udsat for hadforbrydelser i morgen, for de er allerede sikret. Så at komme med et forslag her i Folketingssalen, hvor man prøver at bryste sig af, at man vil gøre det bedre for de her mennesker, at man er på deres side og det er alle os andre, der ikke vil noget, er friskt, når det, man foreslår, er sådan, som retstilstanden er i dag.

Jeg synes, at det initiativ, som regeringen har taget, er langt mere sympatisk. Der siger man lige præcis, at der er et problem her, det kan vi ikke leve med og det skal vi gøre noget ved, så vi nedsætter en arbejdsgruppe, som på tværs af ministerier, på tværs af ressortområder skal kigge på, hvordan vi kan sikre, at vi får straffet hadforbrydelser, men i bedste fald forebygget dem. Det synes jeg er sympatisk, og det er jo også årsagen til, at vi ikke støtter det her, for vi støtter ikke lovgivning, som allerede er retspraksis, og slet ikke, når regeringen har sagt, at man gerne vil gå længere, og at man sådan set har langt større ambitioner end det her.

Så vi støtter ikke det her forslag, som på papiret ser sympatisk ud, men som i virkeligheden bare er et slag i luften. Vi støtter naturligvis op om det, regeringen har nedsat, og som reelt kan gøre en forskel for de mennesker, der bliver udsat for hadforbrydelser, herunder også de transkønnede.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak til fru Laura Lindahl for et meget interessant indlæg oppe fra talerstolen. Har jeg forstået det korrekt, at det ikke gør nogen forskel for Liberal Alliance, hvad der står i vores straffelov?

Ordføreren.

Det, der er relevant og interessant for Liberal Alliance, er den retspraksis, der er, og det er, hvordan vi hjælper og tager hånd om de mennesker, der bliver udsat for hadforbrydelser i Danmark. Det er det, vi er optaget af – virkeligheden for mennesker, der bliver udsat for hadforbrydelser.

Fru Rosa Lund.

Det er også en vigtig virkelighed at være optaget af, og den virkelighed er vi også optaget af i Enhedslisten. Og det er derfor, vi foreslår, at de her mennesker bliver beskyttet i straffeloven. For mig at se er de to faktisk den samme ting. Den virkelighed, som er for de her mennesker, kommer jo et sted fra, bl.a. fra vores lovgivning. Og derfor har jeg svært ved at forstå – hvis Liberal Alliance kerer sig så meget om de her mennesker, som fru Laura Lindahl siger – at man så ikke vil være med til at skrive det her ind i straffeloven.

Hvis ekspertgruppen foreslår, at man skriver det ind i straffeloven, vil Liberal Alliance så være med til det?

Ordføreren.

Jamen det er ikke, fordi vi er imod det her enkeltstående, men det er et slag i luften. Vi vil meget mere på det her område. Det her forslag vil ikke gøre en forskel for de mennesker, der bliver udsat for hadforbrydelser, fordi retspraksis er, at det i forvejen er en skærpende omstændighed. Så der er bare ikke noget nyt i det her forslag. Det er sådan, det er i dag. Vi vil gerne mere, og det er det, vi håber på at den tværministerielle arbejdsgruppe kommer med.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Jeg er nødt til at starte med at kommentere på fru Laura Lindahls argumentation her – om, at det allerede er retspraksis, at det er et slag i luften, og at der ikke sker noget. Jeg synes simpelt hen, det er på grænsen til tåbelig argumentation. I dag har vi en retspraksis, der gør det ulovligt at forskelsbehandle på grund af køn, når vi snakker om ligeløn. Alligevel må vi konstatere, at vi har en ulovlig retspraksis, fordi der ikke er kommet ligeløn i løbet af de 42 år i Danmark.

Så at sige, at vi ikke skal justere vores lovgivning og skabe rammerne for, at vi kan få udmøntet ligeløn, finder jeg meget underligt. Selvfølgelig kan vi altid justere vores lovgivning, så den bedre beskytter vores borgere, uanset om der er tale om mindretal eller flertal.

Apropos tal har vi nogle meget, meget triste tal på det her område. Tre gange så mange homoseksuelle, transpersoner og biseksuelle forsøger selvmord, og raten er endnu højere, når vi snakker om mennesker, som også har minoritetsbaggrund. Hver tredje oplever en nedsættende tone om lgbt-kolleger, viser en rundspørge fra LO. Og det er jo en indikation af, at vi har nogle store udfordringer på det her område. Jeg er egentlig enig i, at vi godt kunne vente på udvalgets udmeldinger, og jeg er egentlig også enig i, at det ikke kun er det her lovforslag, der vil rykke, men det vil også rykke.

Så der er brug for, at vi også får en hel del mere uddannelse og oplysning på området. Vi skal ruste vores undervisere på alle niveauer – fra folkeskolen og op til de videregående uddannelser – i at skabe noget viden og nogle miljøer, som gør, at vi bliver mere tolerante, og at vi bliver i stand til at sige fra over for eksempelvis de kolleger, som vi oplever diskriminerer.

Så det her forslag kan ikke stå alene, men det er et godt forslag, og Alternativet støtter det.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Laura Lindahl.

Tak til Alternativet for at tilkendegive deres holdning på det her område. Jeg er bare lige nødt til at korrigere hr. Roger Courage Matthisen, i forhold til at han citerer mig for ikke at ville justere lovgivningen. Altså, det er jo faktuelt forkert. Jeg stod på talerstolen og sagde, at vi er optaget af den her dagsorden.

Regeringen, herunder Liberal Alliance, er jo præcis mere ambitiøse på det her område, og det er derfor, at vi tilslutter os den arbejdsgruppe, som ministeren har nedsat på området; det er jo faktisk, fordi vi har større ambitioner end at justere den her ene paragraf. Vi vil sådan set gerne se, om man ikke på tværs af ministerier kan gøre mere for at forebygge og straffe hadforbrydelser. Så vi vil gerne justere vores lovgivning, men på et oplyst grundlag.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg beklager, hvis jeg ikke udtrykte mig klart nok. Altså, spørgsmålet til fru Laura Lindahl er jo, om ordføreren kan forestille sig en situation, hvor køn, kønsidentitet og kønsudtryk ikke skal tilføjes til straffeloven. Det er det første.

Det andet er, at ordføreren jo siger, at det her ikke vil have nogen betydning, fordi retspraksis i forvejen er sådan, at man ikke må diskriminere. Men vi kan jo stadig væk anerkende, at der er et problem i vores samfund, så derfor kunne det alligevel være nødvendigt at justere lovgivningen. Det var egentlig bare min refleksion.

Fru Laura Lindahl.

Men jeg tror bestemt, at vi kommer til at justere lovgivningen. Jeg tror bare, at vi kommer til at gøre det bredere, og jeg tror, vi kommer til at gøre mere end det, som Enhedslisten foreslår i det her forslag. Og skulle vi så sige ja til det her nu, velvidende at det kan være, at man alligevel, når arbejdsgruppen kommer med deres anbefalinger, skal ind at justere på de selv samme paragraffer? Eller skulle man sige, at nu har vi nedsat den her arbejdsgruppe, så lad os se, hvad den kommer med, før vi begynder at lovgive, ændre og justere på det her smalle felt, når vi egentlig har større ambitioner?

Der synes jeg da, at det, som regeringen lægger op til, er så fornuftigt, og det støtter vi selvfølgelig i Liberal Alliance. Men det er ikke et spørgsmål om, at vi ikke vil noget på det her område, for selvfølgelig vil vi det.

Ordføreren.

Jeg hører ordføreren sige, at hun tror, at det, man vil støtte op om, bliver bredere og mere, men jeg hørte ikke nogen konkrete tiltag fra talerstolen, da ordføreren var heroppe lige før. Jeg hører, at man venter på mere viden. Men hvad er det, der bliver bredere og mere? Der må da være en eller anden gylden indsigt; man må kunne oplyse mig om, hvad det er, der er bredere og mere, ud over det her meget konkrete forslag, som er fremsat af Enhedslisten.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund. Værsgo.

Jeg har bare et enkelt spørgsmål til Alternativets ordfører: Opfatter Alternativet det her forslag som et loft, altså som et maksimum for, hvad man kan gøre for at sikre transkønnedes rettigheder, eller som et minimum, altså som noget, vi som minimum bør gøre?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg synes jo netop, at essensen her er, at når vi går ind og justerer på lovgivningen med bittesmå skridt, er det, fordi mange bække små giver sikrere eksistenser for vores borgere i Danmark. Og det her er én justering for at sikre et mere trygt og værdigt liv, hvilket vi også kan konstatere at ligestillingsministeren har udtalt for nylig: at det er uacceptabelt, og at der skal sendes nogle klokkeklare signaler. Men jeg ved ikke, hvad det er for nogle klare signaler; der er åbenbart ikke opbakning til at sende det her i dag.

Med det siger vi tak til hr. Roger Courage Matthisen. Så går vi videre, og det er fru Trine Torp, SF, der skal på banen. Værsgo.

Tak for det. I SF er vi positive over for forslaget. Det er for SF fuldstændig grundlæggende, at vi sikrer, at vi har et samfund, hvor man kan være den, man er, uden at risikere at møde undertrykkelse eller fordomme – og slet ikke vold. Det er derfor bekymrende, at antallet af hadforbrydelser er steget de seneste 2 år, som det fremgår af Rigspolitiets årsrapporter om hadforbrydelser. I SF ønsker vi at bekæmpe fordomme om lgbt+-personer, og det hører jeg jo at der sådan set er enighed om i Folketingssalen, bl.a. gennem oplysninger og indsatser i folkeskolen og på arbejdspladser.

Men øget oplysning sikrer ikke alene den nødvendige beskyttelse af minoriteter. Vores lovgivning skal også være klar og tydelig, så der ikke kan være nogen tvivl om, at lovgivningen gælder for alle minoriteter, i dette tilfælde også mennesker med en anden kønsidentitet eller et andet kønsudtryk end majoriteten. SF støtter derfor at tilføje ordene køn, kønsidentitet og kønsudtryk i straffeloven, som Enhedslisten foreslår.

SF bemærker desuden både LGBT Danmarks og Intersex Danmarks kommentarer vedrørende beslutningsforslaget om, at lovgivningen, som skal beskytte minoriteter, ikke alene er begrænset til straffeloven. Diskrimination og anden form for undertrykkelse af minoriteter kan også finde sted i dagligdagen, og det er derfor, vi i Danmark netop har forskelsbehandlingsloven og ligebehandlingsloven. SF er derfor også i udvalgsbehandlingen åbne over for foruden at undersøge konsekvenserne af beslutningsforslagets ændringer af straffeloven også at undersøge muligheden for at ændre ligebehandlingsloven og forskelsbehandlingsloven. Det er for SF et fundamentalt hensyn, at vi har en klar og tydelig lovgivning, som favner om og beskytter alle i vores samfund.

Som det også er nævnt i debatten her, pågår der allerede et tværministerielt arbejde med at komme hadforbrydelser til livs, som er en del af den handlingsplan, som er vedtaget i satspuljen. Der er planlagt et temamøde i marts om det. Det er derfor oplagt, at det, som Enhedslisten foreslår her, indgår i det arbejde.

Tak til fru Trine Torp. Der er ingen korte bemærkninger. Så er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak, og tak for en god debat. Det er jo altid dejligt, når der er nogen, der synes, at de forslag, man stiller, er sympatiske. Sympati er bare ikke altid nok. Jeg tror, at der er brug for handling også her. Jeg vil starte med lige at hilse fra Radikale Venstre og sige, at de ikke alene synes, at forslaget er sympatisk, men at de også støtter det.

Hvert år i august fejrer vi Copenhagen Pride. Vi fejrer mangfoldigheden, kærligheden og retten til at elske og leve, som man vil. Selv om vi med dansk lovgivning er nået langt med beskyttelsen af forskellige mindretal, er diskrimination, had og trusler stadig en del af hverdagen for rigtig mange. At blive fysisk eller psykisk angrebet på grund af sin identitet, på grund af den, man er, rammer særlig hårdt. Det er derfor på tide, at vi får lukket hullerne i lovgivningen og får forbedret indsatsen mod hadforbrydelser. En særlig gruppe i Danmark er fortsat og i stigende grad udsat for forbrydelser på grund af deres kønsidentitet. Ud over de fysiske og psykiske mærker, som hadforbrydelser efterlader, resulterer denne form for forbrydelse også i frygt og utryghed hos andre. Man bliver bange for at tage ud, man bliver bange for at færdes på gaden, man bliver bange for at være den, man er. At hadforbrydelser finder sted, gør det svært at være sig selv. Derfor lever mange med skjult identitet eller undlader at sige fra over for forskelsbehandling eller diskrimination af frygt for at blive udsat for hadforbrydelser.

Men ingen skal leve et liv, hvor de føler, at de skal kigge sig over skulderen på gaden eller være nervøs for at bevæge sig rundt i nattelivet. Ca. 20 pct. af lgbt-personer har overvejet selvmord inden for det seneste år, og når vi ser på nydanske lgbt-personer, stiger tallet til hele 33 pct. 50 pct. af danske transkønnede undgår steder af frygt for overfald, trusler eller chikane. Tallene her er meget alarmerende, når man tænker på, at vi er et af de lande i verden, hvor lgbt-personer faktisk har de bedste rettigheder. Selv om en paragraf i straffeloven, som vi også har diskuteret lidt her, ikke kan beskytte denne gruppe mod hadforbrydelser alene, så vil det sende et kraftigt signal til vores samfund om, at vi ikke tolererer den slags hadforbrydelser, heller ikke på baggrund af kønsidentitet. Derfor er det vigtigt at få tilføjet køn, kønsidentitet og kønsudtryk til straffeloven om hadefuld tale. Det skylder vi det mindretal, som i dag frygter for deres liv, som ikke kan være dem, de er. Det er for os i Enhedslisten helt klart et hul i loven om hadforbrydelser, at det her ikke er en del af det.

Så har vi diskuteret lidt det her med retten til at blive klogere, som hr. Martin Geertsen var inde på, og det er jo, synes jeg da, også rigtig dejligt, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe, som skal kigge på det her. Jeg har bare rigtig, rigtig svært ved at forestille mig, at en arbejdsgruppe, der arbejder med det her område, ikke vil anbefale, at det her bliver skrevet ind i straffeloven. For os i Enhedslisten udelukker det ene simpelt hen ikke det andet. Man kan sagtens nedsætte en arbejdsgruppe, der arbejder med det her, og som kommer med – forhåbentlig – en masse tiltag, som kan beskytte transkønnede i Danmark, men det udelukker bare ikke, at man også kan vedtage det her beslutningsforslag, så vi ændrer straffeloven. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man har behov for at udskyde at give et mindretal i Danmark den her beskyttelse.

Når det er sagt, glæder vi os jo i Enhedslisten rigtig meget til, at arbejdsgruppen kommer med sine anbefalinger, og håber, at den til den tid siddende regering vil fremsætte det her som et lovforslag, så vi kan få lukket hullet i straffeloven. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig bare takke ordføreren og Enhedslisten for at tage hul på den første af mange snakke, som vi skal have omkring hadforbrydelser og at komme fordomme og had og negativ normkultur til livs i Danmark. Ville ordføreren være interesseret i, at vi ser på en beretning, som de lyttende partier måske ville kunne sætte lidt mere handling bag, og så sige, at det her er noget, vi gerne vil fremsætte, når vi har fået en tilbagemelding fra det transministerielle arbejde?

Ordføreren.

Ja, vi vil i Enhedslisten være meget interesseret i at samle de lyttende partier, lad os kalde dem det, men i hvert fald de partier, som har tilkendegivet, at de støtter det her, så vi efter et valg – forhåbentlig – kan have et flertal for sådan en beretning, så vi kan få det ændret med det samme og ikke skal vente på, undskyld mig, endnu en syltekrukke.

Nu er der jo ikke politikere her i salen, der ikke er lyttende. Nej, sådan er det jo.

Med det siger vi tak til fru Rosa Lund.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Ligestillingsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.