Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
B 75 Bilag 3
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 75
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. april 2019
2. udkast
(Indstillinger, betænkningsbidrag fra DF og opdatering)
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om minimumsalder for overgang til børnehave
[af Jacob Mark (SF) og Pia Olsen Dyhr (SF)]
1. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslut‐
ningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (EL, RV, SF og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
]
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
der er stor forskel på, hvornår børn er klar til børnehaven, og
det er allerede i dag muligt at beslutte, at et barn skal blive
længere i vuggestuen eller dagplejen, hvis barnet ikke er
klar til at komme i børnehave. Dette vurderer det pædagogi‐
ske personale sammen med forældrene, og i DF har vi tillid
til, at personalet godt kan lave den vurdering, ligesom DF
mener, at det ikke er noget, som Folketinget skal blande sig
i. Det er op til de enkelte kommuner at sætte en alder på,
hvornår børn skal i børnehave. Det er helt korrekt, at der og‐
så ligger økonomi bag denne prioritering, men alternativt
skal kommunerne hvert år finde de penge et andet sted, som
vil have konsekvenser for nogle andre borgere. DF er derfor
af den overbevisning, at kommunerne er bedre til at vurdere,
hvornår børn er klar til at rykke i børnehave, end Folketinget
er.
Hvis vi fra Folketingets side træffer beslutning om en mi‐
nimumsalder for, hvornår børn skal starte i børnehave, skal
der ifølge SF findes omkring 325 mio. kr., og det synes DF
er en meget dyr regning for at rykke en aldersgrænse 3 må‐
neder (fra 2 år og 9 måneder til 3 år).
DF ser dog altid positivt på, at der bruges penge på bør‐
neområdet og til flere hænder, og derfor har DF også støttet
op om både den poliske aftale »Stærke dagtilbud – alle børn
skal med i fællesskabet« og »1000-dages-program – en bed‐
re start på livet«, der tilfører rigtig mange penge til både fle‐
re hænder i dagtilbuddene, uddannelse, den pædagogiske
læreplan og god ledelse.
DF støtter ikke nærværende beslutningsforslag, da vores
holdning er, at det både er for dyrt, ligesom muligheden for
at flytte børn senere i børnehave allerede eksisterer i dag.
Med andre ord bliver de mange penge ikke brugt på den
mest hensigtsmæssige måde.
Enhedslisten, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og
Alternativet
Enhedslistens, Radikale Venstres, Socialistisk Folkepar‐
tis og Alternativets medlemmer af udvalget støtter beslut‐
ningsforslaget.
EL, RV, SF og ALT konstaterer, at børn i stigende grad
bliver rykket fra vuggestue til børnehave, før de er fyldt tre
år. I 2008 var det 12 kommuner, der havde denne praksis, og
i dag finder det sted i halvdelen af landets kommuner.
Samtidig konstaterer EL, RV, SF og ALT, at udviklingen
kan skyldes, at kommunerne sparer penge ved at rykke bør‐
nene tidligere i børnehave. Partierne mener, at barnets behov
- og ikke kommunale budgetter - skal være styrende for,
hvornår et barn rykker fra vuggestue til børnehave. Derfor er
EL, RV, SF og ALT enige om, at børn skal have ret til at
blive i vuggestuen, til de er fyldt tre år, og at det pædagogi‐
ske personale i samråd med forældrene skal kunne beslutte,
at et barn rykkes til børnehave på et tidligere tidspunkt, hvis
DokumentId
Journalnummer