Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et genanvendelseskriterium i udbudsloven.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 20.12.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren.

Tak for det. Det er som bekendt et beslutningsforslag mere fra Enhedslisten, som skal førstebehandles. Det er beslutningsforslag nr. B 73, som handler om indførelse af et genanvendelseskriterium i udbudsloven. Regeringen pålægges i beslutningsforslaget at ændre udbudsloven, så en ordregiver – dvs. staten, kommunen eller en region, så længe vi har dem – ved anvendelse af tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, som altså er et af de kriterier, der indgår i et udbud, kan fastsætte, at der også skal tages hensyn til potentialet for genanvendelse. Hvis ordregiveren ikke anvender den mulighed, skal ordregiveren oplyse, hvorfor ordregiveren ikke gør det. Det er det, man kalder et følg eller forklar-princip; ordregiveren skal enten lade genanvendelsespotentialet indgå i udbuddet eller forklare, hvorfor det ikke indgår i udbuddet.

Udbudsloven giver allerede i dag mulighed for, at genanvendelse kan indgå som et kriterium for tildeling af en offentlig kontrakt. Ordregiver kan altså allerede i dag prioritere genanvendelse. Beslutningsforslaget lægger op til at indføre et følg eller forklar-princip, så ordregiver skal forklare sig, hvis de ikke konkurrerer på genanvendelighed. Det er sådan set det, der er det nye i beslutningsforslaget. Dermed forpligtes ordregiverne til at overveje, om der skal konkurreres på genanvendelsespotentialet.

Det kan måske medføre, at der i flere tilfælde end i dag vil blive konkurreret på, om der er et udbud, som prioriterer genanvendelse, men det er en lidt usikker effekt og sandsynligvis en beskeden effekt, da det allerede i dag som nævnt er muligt at lade leverandører konkurrere om, hvem der er bedst til at genanvende. Til gengæld vil forslaget modvirke målet om at nedbringe de administrative omkostninger i forbindelse med udbud, fordi der skal medfølge en forklaring, hvis man ikke lader genanvendelse indgå som en af de ting, der bliver konkurreret om. Høje udbudsomkostninger giver i sidste ende en tilskyndelse til, at man beholder opgaver i stedet for at lade dem blive udsat for konkurrence, og at man udfører man dem selv, hvis det er for besværligt at lave udbud. Og det er klart, at det selvfølgelig også påfører ekstra omkostninger til det offentlige, hvis de skal lave de her forklaringer. Jeg er med på, at vi ikke taler om store omkostninger, men vi taler formentlig heller ikke om store gevinster ved forslaget.

Vi synes, at på det her punkt ligger udbudsloven, som den skal, for der er mulighed for at prioritere genanvendelse i offentlige udbud, men der er ikke et påbud om følg eller forklar-princippet.

Så vil jeg nævne, at vi i slutningen af 2018 lancerede en strategi for cirkulær økonomi, som indeholder en række andre og efter vores opfattelse mere effektive veje til at opnå en større grad af genanvendelse. Det er jo ikke, fordi vi ikke er enige i, at genanvendelse er vigtigt. Det er det. Men vi har eksempelvis for at styrke en række partnerskaber for bæredygtigt indkøb foreslået mere lige vilkår på markedet for affald, så det bliver nemmere også at opbygge forretninger, som beskæftiger sig med genanvendelse, altså få nogle private i gang med at tage føringen og udvikle løsninger, som kan sikre mere genanvendelse, og at der udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.

Så for at opsummere: Vi mener, at der vil være en ret lille gevinst ved at pålægge alle offentlige ordregivere at skulle lade genanvendelse indgå som kriterium eller forklare, hvorfor de ikke gør det. Vi mener, det er administrativt besværligt og bureaukratisk, og at der er bedre måder at fremme genanvendelse på, som vi bestemt mener er en vigtig dagsorden. Derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til erhvervsministeren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Jeg synes ikke rigtig, jeg hørte om det beløb dér, altså at skrive i et udbudsmateriale, at man ønskede, at genbrug skulle indgå – om den sætning kunne være temmelig tung administrativt. Det her forslag er jo kommet på Folketingets bord, fordi der er en række aktører inden for byggeriet, som har været med i den proces om at bygge og fremme Circle House i Aarhus. Og der har været en proces, altså 40 aktører, der har sat sig sammen og set på, hvad barriererne er i forhold til at komme frem til mere genbrug i byggeriet. Så er de kommet til en række partier i Folketinget med tre lovforslag og har spurgt, om vi ville fremme det her. Så har Enhedslisten taget to af dem og lavet dem om til beslutningsforslag, og dem fremsætter vi så her i denne uge. Det her er det ene af dem, hvor man så i sit udbud har mulighed for at vægte, at man gerne ser tilbud, hvor det er muligt at genanvende bygningsdele. Det synes jeg sådan set er meget sympatisk. Det er ikke noget, Enhedslisten har udtænkt. Det er sådan set nogle aktører inden for byggebranchen, der er kommet med det til os. Jeg synes, man skal lytte til sektoren, som gerne vil fremme mere genbrug.

Så er det ministeren.

Jeg har også tidligere prøvet at få sympatiske forslag, som ikke kom fra Enhedslisten, så det kan det sagtens være. Det er en udmærket måde at udvikle politik på, at man taler med nogle forstandige mennesker, som har nogle forslag, og så tager man stilling til dem. Men det rokker nok ikke ved de argumenter, jeg fremlagde før, for, hvorfor vi ikke kan støtte forslaget.

Spørgeren.

Jamen så bliver det jo spændende med debatten her, altså om vi kommer frem til, at mindretalsregeringen er i mindretal. Det ser jeg frem til at få afklaret via debatten. Men jeg synes da, at man virkelig skal lytte til byggeriets aktører, når nu der er 40 firmaer, der sætter sig sammen og ser på, hvad barriererne egentlig er. Og så kommer de frem til, at det kunne være det her, som der bør ændres på. Det synes jeg ministeren skulle være mere lydhør over for.

Ministeren.

Jeg er meget lydhør, og jeg mener, at der er nogle argumenter, der taler imod forslaget.

Tak til ministeren. Nu går vi over til ordførerne, og den første ordfører, der får chancen for at bruge talerstolen, er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet.

Mange tak for det, og tak til Enhedslisten for at have fremsat beslutningsforslaget om indførelse af et genanvendelseskriterium i udbudsloven. Vi er mange partier, der er optaget af, at genbrug skal fylde mere, end det gør i dag. Vi er på vej, men der er stadig væk langt igen, så jeg forudser såmænd, at det bliver et indsatsområde for en række kommende regeringer både i Danmark og i andre lande. Der arbejdes i øvrigt også målrettet med problematikken i Nordisk Råd, hvor både erhvervsudvalget og miljøudvalget er optaget af, hvordan vi får fremmet fremstillingen af byggematerialer, der er forberedt til at kunne anvendes på anden vis, når de ikke mere skal udfylde den opgave, de først var blevet fremstillet til.

Den cirkulære økonomi er på vej ind alle vegne, og godt for det. Enhedslisten ønsker med sit forslag, at det skal gøres obligatorisk at konkurrere på genanvendelsespotentiale i alle udbud. Tanken er god, og vi støtter også, at der vil blive arbejdet mere intenst med at styrke genanvendelsen, men vi har brug for, at vi gør det intelligent og uden at forårsage for meget bureaukrati. Derfor har vi i det socialdemokratiske grønne udspil om natur og miljø, energi og klima understreget, at vi vil undersøge mulighederne for at opdatere bygningsreglementet, så det fremmer bæredygtigt byggeri og skaber mindre affald og mere genanvendelse i byggeriet, ligesom vi understreger, at det er vigtigt at strømline reglerne for indsamling af affald fra landets 98 kommuner.

Derfor anerkender Socialdemokratiet også den gode intention i dette beslutningsforslag. Der er på mange måder de samme tanker, som vi også har. Men vi er også betænkelige ved, om det lige præcis skal være den måde, som Enhedslisten foreslår man skal gøre det på, for en regelændring i udbudsloven kan også komme til at medføre mere bureaukrati og lidt papirnusseri. Og som den vigtigste anke skal vi huske, at udbudsloven kun gælder for offentlige byggerier, ikke for private, og det udelukker en lang række, ja, faktisk den største mængde af byggerier fra de gode tanker, som beslutningsforslaget indeholder.

Derfor bør vi i stedet for få afklaret, hvordan vi kan fremme genanvendelsestanken inden for byggeriet og inden for de virksomheder, der producerer til byggebranchen. Den dialog håber jeg Enhedslisten vil deltage i.

Så Socialdemokratiet bakker altså op om intentionen, men vi kan af de nævnte grunde ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen.

Jo, men nu er forslaget jo formuleret sådan, at det kan fastsættes, at der skal konkurreres på genanvendelsespotentialet. Det vil sige, at der ikke står, at alt byggeri skal konkurrere på, om det kan genanvendes.

Den her dialog ved jeg jo har været der. Byggebranchen er kommet til en række partier i Folketinget og har sagt: Vi har tre forslag, som vi gerne vil have fremmet. Det her er så et af dem, som vi har omformuleret til et beslutningsforslag. Og jeg mener egentlig, at det jo sådan set er et spørgsmål om at nedbryde nogle barrierer, så vi kommer frem til, at aktører bedre kan planlægge, at noget byggeri kan opføres på en måde, så byggeelementer f.eks. kan genbruges, i stedet for at man smadrer det hele, når man har haft et byggeri i 100 år. Så det her er sådan et relativt lille forslag, som aktører i byggebranchen, der ønsker at bygge bæredygtigt, ønsker at fremme. Jeg undrer mig egentlig over, at Socialdemokratiet ikke vil være med på det, for det er da egentlig bare et lille skridt i den rigtige retning.

Ordføreren.

Jeg mener også, at jeg har givet udtryk for, at jeg anerkender problematikken, og at der også er meget godt, som man kan gøre. Ordføreren siger, at det jo ikke er noget, man skal gøre i alt byggeri, at det sådan set er ordregiveren, der skal beslutte, om det skal indgå som en del af udbudsmaterialet. Men min opfordring er jo netop, at det skal omfatte mere byggeri end det offentlige byggeri. Hvorfor nøjes med, at det kun er i det offentlige byggeri, man skal foretage de her ting? Så jeg lægger faktisk op til at gå skridtet videre end det, Enhedslisten gør, og det er den dialog, som jeg gerne vil lægge op til vi tager her efterfølgende. Men på den baggrund, som det er lagt op her, kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger.

Tak til fru Karin Gaardsted, og velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg gerne kvittere for beslutningsforslaget. Det er en glimrende debat at få i Folketinget at diskutere genanvendelseskriterier og i det hele taget cirkulær økonomi de steder, hvor det giver god mening, og det gør det naturligvis i forhold til eksempelvis offentligt byggeri. Det er jo noget af det, Enhedslisten har lagt til grund for det fremsatte beslutningsforslag.

I Dansk Folkeparti er vi på linje med den socialdemokratiske tilgang til det, at vi sådan set hilser initiativet velkommen. Vi er også med på, at man skal øge tilgangen til genanvendelsesmulighederne, men i forhold til det konkrete beslutningsforslag mener vi i Dansk Folkeparti, at når man eksempelvis siger, at man kan få ordregiveren til at have mulighed for at fastsætte, om der skal konkurreres på de her genanvendelsespotentialer, så lyder det i og for sig ganske fornuftigt. Men samtidig beskriver Enhedslisten jo så også, at såfremt man fravælger denne option i sit udbud, skal ordregiveren beskrive nøje, hvorledes og hvorfor begrundelsen er, at man ikke ønsker at drage nytte af netop dette kriterie. Der synes vi i Dansk Folkeparti, at det måske virker sådan lidt groft at begynde at sige, at alle de forskellige elementer, som man vælger fra i en udbudsrunde, skal man bagefter forneden i udbudsmaterialet begynde at beskrive hvorfor man har valgt fra i forhold til et givent udbud. Det mener vi i Dansk Folkeparti vil være unødigt bureaukratisk. Det er også noget, som ikke vil være fornuftsbetonet i forhold til administrative byrder og alt mulig andet.

Vi er udmærket klar over i Dansk Folkeparti, at der er rigtig mange, også kommuner, som interesserer sig for at indtænke genanvendelsesprincipper i offentligt byggeri. Min egen hjemkommune, Hedensted Kommune, har eksempelvis valgt det i forhold til en ny teknisk forvaltning, som skal bygges i Tørring, hvor jeg bor, hvor man også har valgt at sige, at der skal være en vis procentdel af byggeriet, som indtænkes i forhold til genbrug af murværk og træværk og fliser, og hvad det nu ellers kan være, man kan finde anvendelse for. Så det er noget, som jeg tror rigtig mange kommuner egentlig tager til sig som en given lejlighed til netop at hilse den cirkulære del af det velkommen. Men i forslaget her mener vi det bliver mere til ugunst, fordi det gøres til et krav, at man skal begrunde, hvorfor dit og hvorfor dat.

Så på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi har ikke noget imod, at man indtænker cirkulær økonomi og ressourceudnyttelse, som det også bare kunne hedde. Det gjorde det i hvert fald, dengang jeg var ung. Der hed det bare ressourceudnyttelse. Det kan man jo sagtens indtænke i forbindelse med den revision, som vi alligevel skal have af udbudsloven inden længe. Tak.

Selv tak til hr. Hans Kristian Skibby. Jeg er af den overbevisning, at hr. Jan E. Jørgensen er den næste ordfører fra Venstre, Danmarks Liberale Parti, i denne sag.

Altså, Danmarks Liberale Parti i alle sager, om jeg må bede. ( Tredje næstformand (Christian Juhl): Det var, fordi vi havde et andet navn på ordførerlisten.) Jeg er helt med.

Vi behandler nu et forslag fremsat af Enhedslisten, De Rød-Grønne. Forslaget har det formål, at vi skal fremme og stimulere genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Det foreslår forslagsstillerne så vi kan få implementeret ved et princip i udbudsloven, et princip, der skal forpligte ordregiverne til at tage stilling til, om det er hensigtsmæssigt at konkurrere på genanvendelsenspotentialet, og hvis det ikke er tilfældet, skal ordregiver forklare hvorfor.

I Venstre mener vi afgjort, at den miljøvenlige dagsorden er vigtig. Det er også derfor, vi gør en indsats for at sikre en række forbedringer på området. I november 2018 indførte regeringen en strategi for cirkulær økonomi, og hensigten er at udvikle en større grad af genanvendelse. Tiltagene er bl.a. en styrkelse af en række partnerskaber for bæredygtige indkøb, at skabe mere lige vilkår på markedet for affald, og endelig skal der udvikles en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet.

I Venstre mener vi, at denne strategi er langt mere effektiv end forslaget, som vi behandler her i dag. Derudover vurderer vi ikke, at forslaget vil styrke miljøet yderligere. Det er i øvrigt allerede muligt under udbudsloven at varetage særlige hensyn til bl.a. genanvendelse, og det er derfor også tvivlsomt, om forslaget vil medføre nye muligheder.

Desuden vil forslaget gå imod Venstres igangværende arbejde for at nedbringe de administrative omkostninger for ordregivere i forbindelse med offentlige tilbud. Bliver omkostningerne for høje, kan det betyde, at man som ordregiver hjemtager offentlige udbud i stedet for at konkurrenceudsætte dem, og jeg kan som liberal ikke støtte sådan en sag, der på denne måde risikerer at skade dansk erhverv. Gode resultater i Dansk Erhverv vil løbende gavne vores vækst og dermed også vores grønne omstilling, og på det grundlag må jeg desværre skuffe Enhedslisten med, at Venstre stemmer imod forslaget.

Tak til hr. Jan E. Jørgensen, og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Formålet med det her forslag er at genanvende og nedbringe mængden af bygge- og anlægsaffald. Det er et formål, som jeg er helt enig i, for det ønsker vi også i Liberal alliance, og som er i overensstemmelse med EU's såkaldte affaldshierarki og regeringens initiativer på området. Forslaget skal gøre det muligt for ordregiver at tilføje genanvendelsespotentiale som konkurrenceparameter i udbudsmaterialet. Det synes jeg også er en god idé. Og derfor er jeg glad for, at det allerede er en mulighed i dag.

Forslaget indebærer dog også, at ordregiver skal pålægges enten at anvende genanvendelsespotentiale som konkurrenceparameter eller forklare, hvorfor man ikke gør det. Og det synes jeg er en dårlig idé. Der er rigeligt at dokumentere og registrere i forvejen i forbindelse med de ting, man gør. Hvis man så også skal til at registrere de ting, man ikke gør, og forklare, hvorfor man ikke gør det, selv om der kan være åbenlyse årsager til det, ja, så bliver der endnu mere bureaukrati.

I Liberal Alliance arbejder vi for at nedbringe administrative byrder, men dette forslag vil give flere administrative byrder, uden at det skaber incitament til bedre genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Det såkaldte følg eller forklar-princip skaber nemlig ikke incitament til at gøre noget aktivt, men forpligter kun til at redegøre for, hvorfor man eventuelt ikke medtager genanvendelse som konkurrenceparameter. Og da muligheden er til stede allerede i dag, tvivler jeg på, hvor mange flere der vil indføre det i udbudsmaterialet.

Men ved at man gør udarbejdelse af udbud dyrere og mere besværligt, vil jeg derimod være bange for, at man i sidste ende risikerer, at kommunerne hjemtager – som man kalder det – opgaverne, hvorved vi får mindre konkurrence, og det kan medføre både dårligere kvalitet og højere priser, og det er ingen tjent med.

Derfor støtter Liberal Alliance ikke forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup. Er der nogen ordfører for Alternativet? Det er der ikke. Og der er heller ikke nogen ordfører for Radikale Venstre. Så siger jeg velkommen til fru Lisbeth Bech Poulsen fra Socialistisk Folkeparti.

Alternativets ordfører har bedt mig om at meddele, at Alternativet ligesom SF kan støtte beslutningsforslaget.

Vi synes i SF, at det er et rigtig godt forslag. Der har tydeligvis også, som Enhedslistens ordfører også var inde på, været fagfolk inde over det. Vi synes, i modsætning til hvad andre ordførere har mere end antydet, at det er gennemtænkt. Der er også taget højde for de tilfælde, hvor det måske ikke giver mening.

Vi skal have genanvendt meget mere. I bemærkningerne til forslaget skriver Enhedslisten jo også, hvor mange steder vi egentlig har forpligtet os på det, både i forhold til de initiativer, som den danske regering har sat i søen, men også i EU-lovgivning – der må vi sige, at der går EU jo også langt, og det er dejligt, i forhold til at sikre, at vi fremmer cirkulær økonomi, at vi fremmer genanvendelse.

I modsætning til Liberal Alliances ordfører og også det, jeg hørte ministeren sige, kan vi ikke se, at et følg og forklar-princip eller princippet om, at man skal skele til netop genanvendelsesgraden, er specielt bureaukratisk. Vi har allerede nogle regler i udbudsloven, hvor man skal tage højde for andre elementer – pris, kvalitet osv. – og derfor kan vi ikke se, at det her skulle være specielt bureaukratisk. Det er jo op til de bydere, der gerne vil have opgaven, at forklare, hvorfor deres produkt er bedre i forhold til genanvendelse.

Nu kommer forslaget jo, samtidig med at vi skal have evalueret udbudsloven de kommende måneder – i hvert fald inden årets udgang – og normalt ville jeg måske mene, at vi skulle samle de diskussioner i et. Men jeg ser ikke nogen grund til ikke at kunne støtte Enhedslistens forslag her. Og når vi skal mødes hos ministeren, enten den nuværende, eller hvem der måtte komme efter et valg, er det helt klart også noget, vi vil lægge vægt på fra SF's side vi får ind.

Jeg synes, det er rigtig fint, at Enhedslisten i bemærkningerne til forslaget netop nævner, at udbudsdirektivet faktisk er meget bredere, end det nogle gange får omtale af at være i Danmark. Lidt for ofte forfalder man til at sige: Jamen det må vi ikke på grund af udbudsdirektivet. Udbudsdirektivet giver faktisk plads til rigtig meget, og der synes jeg heller ikke, det er rimeligt, at fordi vi har indrettet vores udbudslov på en bestemt måde, skal det være en hindring for at lave det om.

Så alt i alt støtter SF forslaget. Der bliver ikke flertal for det, når vi skal stemme om det, det kan vi godt se, men vi vil i hvert fald gerne tage det udmærkede forslag med i de forhandlinger, når vi engang skal se på udbudsloven igen. Tak.

Selv tak til fru Lisbeth Bech Poulsen, og velkommen til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti.

Tak. Beslutningsforslaget her er fremsat af Enhedslisten og har til formål at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, som skal skabe hjemmel til, at en ordregiver kan fastsætte, at der skal konkurreres på genanvendelsespotentiale i forbindelse med et udbud.

Vi er sådan set enige i, at det er vigtigt, at vi får den højeste grad af genanvendelse ind i vores økonomi, og derfor er vi også langt hen ad vejen enige i de intentioner, der ligger bag forslaget. Men udbudsloven giver jo allerede i dag mulighed for, at genanvendelsespotentiale kan indgå som et kriterium for tildeling af offentlige kontrakter, og derfor kan vi fra konservativ side heller ikke bakke op om, at vi skal til at ændre på den del af udbudsloven, som det er foreslået.

Beslutningsforslaget vil også pålægge ordregiveren og altså dermed de offentlige udbydere af opgaver, en pligt til at redegøre, hvis ikke man anvender genanvendelsespotentialet i udbuddet. Det vil efter vores opfattelse føre til ekstra administration i det offentlige og også medføre en risiko for, at det bliver vanskeligere at sende opgaver i udbud, og dermed i yderste konsekvens også betyde, at der kommer færre offentlige udbud.

I Det Konservative Folkeparti mener vi bestemt, det er vigtigt at arbejde for en højere grad af genanvendelse, men man skal også have fokus på totaløkonomien, f.eks. i forbindelse med byggerier. Og så er vi altså uenige i, at det skal fremmes gennem en øget administration i det offentlige. Regeringen har jo fremlagt en strategi for cirkulær økonomi med 15 konkrete initiativer, bl.a. sådan noget som at styrke markedet for affald og dermed også øge tilskyndelsen til netop at indregne genanvendelsespotentialet for offentlige og private aktører, og det synes vi er en rigtig god vej at gå.

Så vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, men er sådan set enige i de intentioner, der ligger bag.

Tak til hr. Anders Johansson. Den sidste, der får ordet i denne runde, er ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Som jeg tidligere afslørede, er det her et forslag, som er blevet udarbejdet af bygningskyndige, som har forholdt sig til det byggeri, der hedder Circle House, som er ved at blive opført i Aarhus, og som forhåbentlig står færdigt i 2020. Det er et visionært byggeri, hvor man tænker bæredygtighed ind fra starten, også på den måde, at man skal kunne genbruge bygningselementer fra det byggeri. De aktører, der har været tæt på den proces – ca. 40 aktører inden for byggeriet – har så kigget på: Hvad er egentlig barriererne for, at man kunne komme frem til at sikre mere genanvendelse i det danske byggeri, også genanvendelse, hvor man ikke bare tænker på, at det hele bliver knust til småstykker og brugt til vejfyld?

Det er jo sådan set sympatisk, at byggesektoren går ind i det. De har så leveret tre forslag og har turneret rundt på Christiansborg og har forsøgt at lobbye i de forskellige partier. Det ved jeg, og vi har så debatten her i dag, som er et skridt på vejen. Jeg synes egentlig, det er lidt utroligt, at det, når man har et forslag, hvor man kun lægger op til, at der kan fastsættes, om der skal konkurreres på genanvendelsespotentiale, kan medføre så meget modstand. Jeg tror egentlig, at det, når man står i en byggeproces og planlægger et byggeri, så er meget sundt at blive tvunget til at forholde sig til nogle elementer. Der synes jeg sådan set, at det, når vi nu står over for, at vi skal nedbringe vores CO 2 -udslip fra nybyggeriet markant, er sympatisk, at man har input fra aktører i byggebranchen, som siger, at hvis vi skal komme frem til at kunne genanvende på en klogere måde, vil det være en fordel at ændre på udbudsloven, sådan at man i et udbud kan fastsætte, at der skal konkurreres på genanvendelsespotentialet. Hvis man så ikke vil det, kan man i sit udbudsmateriale formulere, hvorfor man ikke vil det. Men jeg tror, at alene det, at man skal formulere det, vil medføre, at nogle i deres byggeprocesser kommer frem til at sige: Nå, ja, vi skal også lige tage det med ind, for det er jo sådan set fornuftigt at genbruge mere.

Socialdemokratiet lagde ud med, at de var interesseret i at gå et skridt videre, og det er Enhedslisten sådan set også. Hvis det er sådan, at vi kan komme frem til en beretning, som siger, at det her skal gælde for alt byggeri i Danmark, så er vi helt åbne over for det. Den anden mulighed, som SF's ordfører nævner, nemlig at der sker en revision af udbudsloven, og at man dér kunne tage noget af det her med ind, synes jeg det er fint at have i baghovedet. Ellers er det her jo et forslag, som forhåbentlig kan tages op af skuffen efter et valg, hvor der kan være et andet flertal, som vil prioritere en bæredygtig udvikling, og som vil komme frem til, at vi skal have et CO 2 -neutralt nybyggeri.

Det er ikke noget, vi lige opnår som det første, især ikke med den beton, der bruges. Men der er sådan set nogle perspektiver i det her, og jeg synes, det er rigtig spændende, at der er 40 aktører inden for byggebranchen, som forholder sig meget aktivt til, om Circle House i Aarhus er noget, som kunne inspirere til, at man i forbindelse med andet byggeri også indarbejder de nyheder, som vi skal diskutere på fredag, når vi skal diskutere, hvordan vi fremmer mere genbrug i det almene byggeri, i et andet beslutningsforslag, som hedder B 74. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at man ikke kan tage lidt mere positivt imod det her, når det nu er funderet i byggebranchen. Det er altså ikke noget, der er opstået i en studiekreds i Enhedslisten, men sådan set noget, som kommer fra byggebranchen. Så jeg håber på en mere velvillig behandling, når vi kommer til et lignende forslag på fredag.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.