Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66:

Forslag til folketingsbeslutning om lange dyretransporter.

Af Rasmus Vestergaard Madsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 11.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Miljø- og fødevareministeren.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at dyretransporter selvfølgelig skal ske på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde. Området er reguleret af en EU-forordning, som indeholder en lang række bestemmelser, som har til formål at beskytte dyrenes velfærd under de lange transporter. Transportforordningen indeholder regler om bl.a. arealkrav, transporttid og krav til indretning af transportmidlerne.

Det følger af EU-lovgivningen, at det er muligt at fastsætte regler for dyretransporter, som er strammere end EU-lovgivningen. Det forudsætter så, at transporterne afvikles fuldt ud i Danmark, og herved forstås, at transporten både påbegyndes og afsluttes i Danmark. Fødevarestyrelsen oplyser, at der praktisk talt ikke udføres transporter af mere end 8 timers varighed inden for Danmarks grænser, så indførelsen af en national regel giver derfor ikke rigtig mening. Det vil derimod være i strid med transportforordningen at indføre et generelt forbud mod lange dyretransporter ud af Danmark. Det vurderes, at Kommissionen vil indlede en traktatkrænkelsessag mod Danmark, hvis vi indfører et generelt forbud mod lange transporter.

Som bekræftet i veterinærforlig III arbejder regeringen fortsat for, at transportforordningen bliver revideret. Kommissionen har trods mange opfordringer afvist at iværksætte en revision af transportforordningen, med henvisning til at der først skal være en bedre implementering og mere ensartet håndhævelse af de eksisterende regler, inden det bliver relevant at udarbejde nye regler. Det er et interessant synspunkt, og regeringen vil derfor fortsat ved enhver relevant lejlighed rejse emnet over for Europa-Kommissionen.

Som sagt lægger regeringen vægt på god dyrevelfærd, også under transporten af dyr. Derfor er der allerede igangsat mange initiativer på området. Danmark har f.eks. udnyttet muligheden for nationale regler for transporter, der fuldt ud afvikles i Danmark, bl.a. krav om ekstra strøelse ved transport af tilskadekomne dyr og et krav om, at kvæg ikke er transportegnet 14 dage efter kælvning. Derudover har Danmark fortolket transportforordningens bestemmelser, således at det fremgår af de danske regler, at udsættersøer ikke er egnet til transport over 8 timer.

Det statslige dyrevelfærdsmærke blev lanceret i 2016 i samarbejde med en række engros- og detailvirksomheder inden for fødevarebranchen, Landbrug & Fødevarer og Dyreværnsforeningernes Samarbejdsorganisation . For at grisekød kan bære dyrevelfærdsmærket er det et krav, at dyrene maksimalt må transporteres i 8 timer, og efterfølgende er aftalen udvidet med fjerkræ, som maksimalt må transporteres i 6 timer. Og for så vidt angår undersøgelser af dyrs transportegnethed, kan jeg nævne, at der under EU-dyrevelfærdsplatformen, som blev etableret på dansk initiativ, i 2018 er etableret en undergruppe vedrørende transport af ikkefravænnede kalve.

Regeringen indgik i december 2018 en politisk aftale med Dansk Folkeparti om et nyt kontrolkoncept, som på en lang række punkter styrker kontrollen med lange transporter af dyr. Der skal i sidste halvår af 2019 udføres 250 indladningskontroller om måneden, således at hver 10. af alle transporter, som fører grise ud af Danmark, bliver kontrolleret. Det er en af de mest markante skærpelser af kontrollen med dyrevelfærd ved transport af dyr under nogen regering.

Herudover indeholder aftalen bl.a. et generelt løft af kvaliteten af kontrollen med bedre tid til syn af det enkelte dyr, øget anvendelse af GPS-data, valg af ruteberegningssystem og strengere kontrol med arealkrav. Der vil ske en evaluering af indsatserne i december 2019 og derefter en drøftelse af den fremtidige kontrol.

Da et generelt forbud mod lange transporter af dyr ud af Danmark vil være i strid med den gældende EU-lovgivning på området, afviser regeringen beslutningsforslaget. Jeg tænker, at vi i stedet skal arbejde sammen for at nå målet inden for de gældende juridiske rammer – dem, der gælder – i stedet for at skulle håndtere en lang, smertefuld og ressourcekrævende traktatkrænkelsessag. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Tak. Vi ved, det er en stor belastning for dyrene at blive sendt ud på lange dyretransporter. Når det handler om slagtesvin, ved vi, at dødeligheden stiger med op til fem gange. Vi har jo senest i sidste uge hørt om sager med op til 9.000 grise, som bliver erklæret ikketransportegnede eller er døde, når de kommer til samlestederne. Det store spørgsmål er, hvor mange grise der så egentlig er døde, når de kommer frem til det land eller den stald, som de skal ende i i sidste ende. Jeg spurgte ministeren helt tilbage i oktober i et skriftligt spørgsmål og har endnu ikke fået svar på, hvilke indberetninger Fødevarestyrelsen får ude fra der, hvor man modtager grisene, altså hvor mange døde og skadede grise der er dér. Men det kan være, at ministeren kan fortælle mig det nu i stedet.

Ministeren.

Jeg skal først og fremmest beklage, at spørgeren ikke har fået svar på sit spørgsmål, som er sendt over for længe siden. Det vil jeg sørge for at der kommer et svar på. Hvad svaret indeholder, kan jeg ikke sådan lige på stående fod stå og sige så meget om. Jeg må holde mig til det og love et skriftligt svar på det pågældende spørgsmål.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Jeg venter stadig i spænding på svaret, men forhåbentlig kommer det snart. Det har ministeren jo lovet.

Tilbage i foråret havde Enhedslisten også ministeren i samråd om lige præcis det eksplosive antal af lange dyretransporter ud af landet. Da sagde ministeren igen, at han i EU ville arbejde for at begrænse de lange dyretransporter. Det er sådan set også det, der står i transportforordningen fra EU, nemlig at man skal arbejde på at begrænse dem mest muligt. Jeg vil bare gerne høre, hvad ministeren helt konkret har gjort for at begrænse antallet af lange dyretransporter.

Ministeren.

Det her er jo et emne, som jeg nævnte i min ordførertale, nej, min minister tale – ny titel – som jeg ved enhver hensigtsmæssig lejlighed skal bringe op. Og jeg gjorde mig måske lidt lystig i min tale med hensyn til det, men jeg synes, det er en lidt besynderlig argumentation fra Kommissionens side, at man vil vente med at ændre reglerne, til alle efterlever de gældende regler. Jeg tænker, det måske ville være nemmere at ændre dem inden. Men det her er jo noget, vi arbejder på fra dansk side, for jeg er sådan set enig i, at vi skal begrænse længden af de her transporter. Men det giver ikke meget mening kun at gøre det i Danmark, for som jeg også sagde, er det vanskeligt at få transporter på mere end 8 timer, medmindre vi starter i Nordjylland og slutter på Bornholm.

Så er det hr. Christian Poll.

Tak. Jeg glæder mig over, at ministeren lige fremhæver det frivillige dyrevelfærdsmærke, som regeringen har indført, og at der i den sammenhæng er et krav om maks. 8 timers transport. Det må jo være et udtryk for, at man faktisk mener, at transport over 8 timer er problematisk, for ellers havde man vel ikke lagt det ind. Er det rigtigt forstået, at ministeren faktisk synes, at transporter over 8 timer er et problem for dyr?

Ministeren.

Ja, altså det her dyrevelfærdsmærke har jo de her forskellige gradueringer, hvor man kan vælge et, to eller tre hjerter, og så kan man som forbruger stå nede ved køledisken og sige: Hvad byder min samvittighed mig? Det har altså en god effekt.

En af de ting, der spiller ind, er selvfølgelig transporttiden, og der skal da ikke være nogen tvivl om, at jeg helst ser en så kort transporttid som muligt. Men som jeg også nævnte før for hr. Rasmus Vestergaard Madsen, er der altså grænser for, hvor meget over 8 timer man kan køre inden for Danmarks grænser. Og der er en transportforordning, som altså giver os nogle udfordringer her. Men selvfølgelig betyder det noget for dyrevelfærden, hvor lang transporttiden er. Det ved alle, der har siddet i en bil i mere end 8 timer, noget om.

Hr. Christian Poll.

Det er jeg glad for at høre, for det er jo en anerkendelse af, at vi har et problem her. Så håber jeg bare, at ministeren vil arbejde på, at det ikke bare er en frivillig ordning, men at der rent faktisk på et tidspunkt kommer til at blive faste krav om, at transporttiden i EU må være maks. 8 timer. Er det noget, ministeren vil arbejde for?

Ministeren.

Det var egentlig en del af mit budskab før, det her med, at det er noget, vi skal arbejde sammen med vores europæiske kollegaer om af flere grunde. Det skal vi, dels fordi, som jeg siger, at transporttiderne inden for Danmark sjældent kommer op over 8 timer, dels fordi det ikke er svært at forestille sig, hvor lukrativt det vil være at oprette et samlested umiddelbart syd for vildsvinehegnet, og så dér fastsætte transporter videre ud i Europa, som er på over 8 timer, hvis vi fastsætter ensidige krav herfra.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Først og fremmest tak til Enhedslisten for endnu en gang at sætte fokus på dyretransporter. Det er jo et emne, vi har diskuteret en hel del, og jeg tror da også godt, at jeg tør driste mig til at love, at det nok heller ikke bliver den sidste gang, selvfølgelig fordi det er et vigtigt emne.

Med forslaget, som vi behandler, ønsker Enhedslisten, at der skal fastsættes en dansk særregel om, at dyr maksimalt må transporteres i 8 timer. Jeg forstår godt intentionen bag det, og jeg synes sådan set også, den er god. Der er behov for, at vi både får begrænset antallet af og længden på de dyretransporter, der kører ud af landet.

Jeg er også enig med forslagsstillerne i, at der er tale om en sag, hvor EU har svigtet i forhold til at sikre dyrevelfærden, men jeg må samtidig sige, at Socialdemokratiet er skeptisk over for en dansk særregel, for hvordan skal en dansk særregel håndhæves i det øjeblik, en dyretransport har krydset grænsen? Skal tysk politi så sørge for, at Danmarks særregler bliver overholdt? Og hvad så, hvis Tyskland vedtager deres egne særregler, der siger noget andet eller det modsatte?

Jeg har svært ved at se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, og jeg er sikker på, at de brodne kar i branchen så let som ingenting vil kunne sno sig uden om en eventuel dansk særregel. Derfor risikerer forslaget her også at ende som et slag i luften – et slag i luften, som i øvrigt, som ministeren også var inde på, kan bringe Danmark for EU-Domstolen og i sidste instans kan komme til at koste Danmark mange penge.

Man må ikke misforstå mig. Jeg synes, det her er et område, hvor der skal gøres mere, og jeg synes også, at vi i udvalget skal se på, om vi ikke kan finde en måde, hvor vi fra dansk side kan lægge et større pres på EU-systemet for at få nogle ordentlige fælles regler på området. Jeg synes grundlæggende, at Europa-Kommissionen har en dårlig sag, når ministeren i dag kan fortælle, at man ikke vil ændre de gældende regler, fordi de ikke bliver overholdt alle steder. Det er da en falliterklæring.

Så fra Socialdemokratiets side er der ikke opbakning til en dansk særregel og dermed heller ikke til beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Tak. Hr. Simon Kollerups partikollega, hr. Dan Jørgensen, udtalte til Nordjyske tilbage i 2009:

»Vi bør gå forrest og forbyde dyretransporter, der varer længere end tre timer. Vi kan ikke være andet bekendt. Den tilværelse vi efterhånden tilbyder vores landbrugsdyr er kummerlig, og vi ser dem kun som maskiner, der skal producere kød og mælk.«

Er ordføreren enig med sin partikollega?

Ordføreren.

Jeg tror, at når man kender hr. Dan Jørgensen godt, ved man også, at han om nogen er en person, hvis ikke den person, der har løftet det her forslag allermest i netop EU-systemet. Han har samlet underskrifter i rigt mål for at få løftet dagsordenen i EU-systemet. Og det er stadig væk der, vi i Socialdemokratiet mener at den her dagsorden klogest skal løftes, hvis man vil lave en dansk særregel med 8 timers transport.

Så er vi i Socialdemokratiet i øvrigt altid indstillet på at drøfte, hvordan den danske fødevareproduktion bliver bedre, bliver mere bæredygtig, hvordan vi højner dyrevelfærden, og også hvordan vi kan holde flere grise hjemme på danske slagterier, for det giver i sidste ende også arbejde til slagteriarbejderne på de danske slagterier. Så vi ser ens på ønsket om at løfte den danske fødevarebranche, og jeg tror også, vi ser ens på, at lige præcis forslaget i dag bedst løftes i en EU-sammenhæng.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Nu ved jeg, at hr. Simon Kollerup er en tålmodig nordjyde, men jeg synes, det kunne være interessant at vide, hvor tålmodig Socialdemokratiet egentlig er. For 14 år siden sagde et enigt Folketing, at man skulle arbejde for i EU at have en begrænsning på maks. 8 timer, når det handler om dyretransport – 14 år – og vi er ikke kommet et eneste skridt videre. Hvornår når vi Socialdemokratiets smertegrænse for at lade dyrene transportere utrolig langt på de europæiske motorveje, når vi samtidig kan se, at antallet af dyr, som bliver sendt ud, er eksploderet i de seneste 14 år?

Ordføreren.

Man skal ikke tage fejl af, at vi sådan set er utålmodige efter, at der skal ske noget på den her dagsorden. Det er også derfor, vi har givet udtryk for synspunktet igennem længere tid. Det ændrer bare ikke ved, at jeg mener, at EU-arenaen er den rigtige at løfte dagsordenen om begrænsning på køretiden i. Det er derfor, jeg mener, at vi skal skubbe dagsordenen derhen. Det skal vi hjælpe hinanden med, og jeg tror faktisk, at udvalgsbehandlingen kan blive en relevant anledning. Så skal vi samtidig bruge vores utålmodighed til at løfte kvaliteten af dansk fødevareproduktion, også griseproduktionen. Og det gør vi jo heldigvis løbende, og vi stiller hele tiden krav til den siddende regering, som den har svært ved at indfri. Det kan vi jo så se på, når der forhåbentlig kommer en ny regering i Danmark.

Hr. Christian Poll.

Når nu der er gået så mange år, uden der er sket det store i EU, kunne det så ikke være interessant at lave en sag i Danmark, hvor vi siger: Nej, nu har vi mistet tålmodigheden, vi prøver at indføre det her og på den måde skubbe på EU? Det har vi jo gjort før med andre sager.

Ordføreren.

Der er jeg nødt til at sige, at jeg aldrig synes, det er interessant at lave en traktatkrænkelsessag i Danmark. Jeg synes faktisk, vi skal tage det ret alvorligt, når vi kommer dertil. Men jeg synes også, som jeg også siger i min tale, at EU-systemet har en dårlig sag, når man stiller sig på bagbenene i forhold til at ændre reglerne med henvisning til, at de ikke bliver overholdt tilstrækkeligt alle steder. Det var sådan, jeg forstod ministeren. Så nej, det er jeg nok nødt til at sige jeg ikke synes er interessant. Jeg synes, det er interessant at løfte dagsordenen løbende, og det skal vi hjælpe hinanden med.

Hr. Christian Poll.

Nu nævnte ordføreren også den her positive sidegevinst, der kunne være ved det, nemlig at vi så faktisk får slagtet vores dyr i Danmark. På den måde kunne det være et plus ved det her forsøg, nemlig at man rent faktisk sørger for at sige, at dér er der en gård, dér er der et slagteri, og så er det naturligt at køre dyrene derover i stedet for at køre dem til Polen.

Ordføreren.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at flest mulige grise kun bliver kørt fra stalden og hen til det hjemlige slagteri. Det er en rigtig god idé. Jeg forstod på hr. Christian Poll, at midlet til at opnå det mål skulle være, at vi fremprovokerede en traktatkrænkelsessag i EU-systemet, men det synes jeg er en alt for risikabel vej. Vi har mulighed for at presse EU-systemet, og det skal vi gøre, og så har vi også i Danmark nogle værktøjer i værktøjskassen, og dem skal vi kigge på.

Tak til hr. Simon Kollerup. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Karina Due, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Allerførst tak til Enhedslisten for at have rejst debatten om dyretransporter igen. I Dansk Folkeparti har vi den grundholdning, at produktionsdyr skal slagtes så tæt på det sted, hvor de er født og opfedet, som overhovedet muligt. Fragt af dyr skal begrænses mest muligt af hensyn til dyrene.

Nu er det sådan, at Danmark er et lille land, et rigtig, rigtig dejligt land, men trods alt et lille land, og det er altså næsten umuligt at fragte dyr rundt i mere end 8 timer i Danmark. Derfor giver beslutningsforslaget simpelt hen ikke nogen mening. Lige så snart vi er ude over Danmarks grænser, gælder EU-lovgivningen, og den kan vi ikke lave om på herindefra – gid det dog var så vel, at vi kunne. Vi kan altså kun lave en særregel for transporter til og med den danske grænse.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad der ville ske, hvis det var sådan, at vi lavede det her forbud mod dyretransporter på over 8 timer. Det ville jo blive eftertragtet at lave en forfærdelig masse samlesteder lige syd for grænsen, og det ville jo så betyde, at samlesteder i Danmark ville lukke. I Danmark ville vi ikke længere have mulighed for at holde øje med dyrevelfærden på samlestederne; vi ville ikke længere have mulighed for at sætte ind med den øgede kontrol på samlesteder, som der netop bliver igangsat nu. Er det virkelig det, man ønsker? Det tror jeg faktisk ikke.

Der er slet ikke nogen tvivl om, at hvis det var sådan, at vi selv kunne bestemme fuldt ud, så skulle alle dyr, der er født i Danmark, opvokse og slagtes i Danmark, og så kunne man for min skyld fragte de slagtede dyr så langt, som man overhovedet ønskede. Men, altså, det her er et beslutningsforslag, som man risikerer ville kunne give den modsatte effekt af det, man rent faktisk går efter – vi kunne få en ringere dyrevelfærd i forhold til det niveau, vi har i Danmark i dag. Og det kan vi jo ikke bakke op om. Men kan man komme med noget, hvor vi kan hæve dyrevelfærden i EU – og vi går også meget ind for at udfordre EU på det her område, for der har EU nok spillet fallit – så er vi med.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Jamen jeg vil da lige starte med at tage fat i det sidste, som ordføreren siger, nemlig at man gerne vil udfordre EU på det her. Hvad betyder det så helt konkret? Man bør stemme for Enhedslistens beslutningsforslag, som jo lige præcis gør op med den måde, som EU ser på dyr på, hvor EU ser dyr som en vare, som man jo i princippet ifølge transportforordningen må transportere rundt til evig tid, så længe man indlægger hvil. Altså, hvad er det konkret, Dansk Folkeparti vil gøre?

Ordføreren.

Hvis det var sådan, at jeg vidste, hvad det var, vi kunne gøre lige nøjagtig med et knips med fingrene, så vi kunne få løst problemerne i EU, så tror jeg nok, at jeg ville have en anden stilling end at være medlem af det danske Folketing. Jeg tror ikke, der er nogle, der har fundet den hellige gral endnu, desværre, fordi det er så komplekst, som det er.

Men der er ikke nogen tvivl om, at vi vil gøre, hvad vi kan, for at hæve dyrevelfærden. Men som jeg lige forklarede i min ordførertale, risikerer vi, at det her kunne give bagslag med ringere dyrevelfærd til følge, og det kan vi jo ikke stå inde for.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Vi skal i Danmark selvfølgelig tage ansvar for de dyr, som bliver født her, og som bliver opdrættet i Danmark – det skal der ikke herske nogen tvivl om. At andre så måske ikke er lige så gode til det, er jo svært for os at tage ansvaret for.

Men Dansk Folkeparti bryster sig så tit af at være dyrenes parti – der er kattekillinger på bussernes Dansk Folkeparti-reklamer, men jeg synes ærlig talt, at det klinger lidt hult. Her får Dansk Folkeparti mulighed for at vælge mellem EU's syn på dyr, hvor man ser dyr som varer, og at begrænse det og sætte en grænse for, hvor langt vi må transportere dyr.

Altså, mener Dansk Folkepartis ordfører stadig, at man er dyrenes parti, når man her vælger EU til og vælger dyrenes rettigheder fra - og den belastning, de udsættes for?

Ordføreren.

Ja, så absolut, og det er jo det, jeg prøver på at forklare hr. Rasmus Vestergaard Madsen, altså, at konsekvenserne af det her beslutningsforslag jo netop kunne blive en ringere dyrevelfærd, fordi vi ikke længere vil have styr på det i Danmark, da det så er ude af vores hænder, lige så snart det er ude over grænsen. Det kan vi jo ikke leve med. Vi vil sørge for, at vi selv kan sætte ind, hvis der er noget at komme efter.

Vi siger tak til fru Karina Due og går videre til hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. God dyrevelfærd ligger også os i Venstre meget på sinde. Når vi har med dyr at gøre, har vi et ansvar for at sikre, at de bliver behandlet ordentligt og får opfyldt deres behov. Det er den danske fødevaresektor en af de bedste til, og i udlandet er danske fødevarer bl.a. kendt for at være produceret under en meget høj dyrevelfærd.

Danmark er som bekendt et stort eksportland. Alene i 2018 eksporterede vi over 14 millioner levende svin, og mange af dem transporteres til andre lande i det indre marked. Derfor giver det god mening, at reglerne for dyretransporter er underlagt EU-lovgivning, så vi sikrer, at transportforholdene for dyrene er i orden, også når de har krydset den danske grænse.

Vi har allerede i dag omfattende krav til transport af dyr, bl.a. skal dyr ved transport af længere varighed fodres med passende mellemrum, have adgang til vand og tilstrækkeligt med strøelse, ligesom der stilles krav til bl.a. ventilation, areal pr. dyr og temperatur. Forslaget her om nationalt at indføre et maksimum for, hvor længe dyr må transporteres over grænser, vil, som det allerede er fremgået af debatten, være i strid med EU-lov og det indre markeds frie bevægelighed, så derfor afviser Venstre forslaget.

Så skulle jeg hilse fra Konservative Folkeparti og sige, at de også afviser forslaget.

Tak for det. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Det er rigtigt, som ordføreren siger, at vi også transporterer andre dyr end grise ud af landet, deriblandt mange, mange tusinde spædekalve til Holland. Det er spædekalve, som er helt ned til 10 dage gamle. I selv samme land, Holland, forbød man faktisk i 2015 selv at eksportere spædekalve ud af landet. Det gjorde man, fordi der sådan set i transportforordningen er mulighed for det, hvis der er en særlig dyregruppe, man skal tage en ekstra vare på, ligesom vi har en særregel i forhold til udsættersøer i Danmark, og der brugte man den samme i Holland i forhold til spædekalvene. Hvorfor skulle Danmark ikke følge Hollands eksempel?

Ordføreren.

Som jeg umiddelbart husker det – nu er det ikke en del af det her specifikke forslag – så har vi jo også i Danmark taget skridt til at give nogle bedre incitamenter til, at knap så mange spædekalve bliver eksporteret.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Antallet af spædekalve, der bliver kørt ud af landet, er faktisk voksende, kan jeg oplyse ordføreren om. Men jeg vil godt lige prøve at botanisere lidt videre. Synes ordføreren ikke, at det er paradoksalt, at Holland selv har forbudt at eksportere spædekalve, men på grund af EU ikke kan begrænse importen af spædekalve til en horribel produktion, og at vi ikke følger op og siger, at vi ikke vil eksportere små spædekalve, som ikke kan spise og som ikke kan drikke på dyretransporterne, fordi de simpelt hen ikke har lært det?

Ordføreren.

Det, vi skal sikre, og det er også det, som er fremgået tidligere, er, at når dyr skal transporteres, skal det foregå under ordentlige og betryggende forhold.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Så går vi videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Mange tak for det. Det er ikke, fordi jeg vil sige voldsomt meget om det nærværende beslutningsforslag, men jeg vil dog sige, at jeg selvfølgelig har meget, meget stor sympati for baggrunden for beslutningsforslaget, for vi skal selvfølgelig passe på de dyr, vi transporterer rundt i vores land, og vi skal selvfølgelig ikke acceptere det, hvis der er mennesker, som ikke overholder de regler, vi nu engang har lavet på området.

Når det så er sagt, kommer det måske heller ikke så meget bag på forslagsstillerne, at Liberal Alliance desværre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det kan vi for det første ikke, fordi jeg synes, at de regler, vi har i Danmark på området i dag, faktisk beskytter dyrene ganske tilstrækkeligt. Vi stiller allerede enormt store krav til dyrevelfærden, og det gælder også på de her lange transporter.

Derudover er det jo et faktum, at de transporter, som forslagsstillerne helt sikkert primært sigter imod med beslutningsforslaget, stort set altid går ud over landets grænser, og derfor er det også at foretrække, at den her diskussion bliver taget i EU-regi. Det giver for mig at se ikke rigtig nogen mening at lave danske særregler på netop dyretransportområdet for de lange transporter, og derfor støtter Liberal Alliance heller ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Rasmus Vestergaard Madsen, værsgo.

Som jeg også nævnte for Venstres ordfører, har vi i dag et forbud mod at transportere udsættersøer i mere end 8 timer, når de rejser fra Danmark. Kan ordføreren ikke lige prøve at forklare mig, hvilket belæg ordføreren har for, at eksempelvis spædekalve eller smågrise bedre skulle kunne klare en lang transport end udsættersøer?

Ordføreren.

Nej, det kan jeg faktisk ikke forklare. Det er der helt sikkert nogle mennesker med meget stor forstand på dyrevelfærd og, kan man sige, sundhed og omsorg for dyr, som har nogle gode begrundelser for, og det vil jeg sige med meget stor sandsynlighed er det, der er lagt til grund for, at der er en differentiering i reglerne på det her område.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Den seneste forskning, der er lavet om transport af dyr, er helt tilbage fra 2008 – den er altså over 10 år gammel – og de præmisser, som bl.a. er bygget ind der, handler om, at man sådan set godt kan transportere dyr med en mindre grad af belastning, vil jeg sige, så længe de i transporten er i deres vante hierarkier. Det er sjældent tilfældet, når det handler om transport af grise, hvor man stuver rigtig mange sammen. Den forskning siger også, at det vil være i transporter, hvor der maks. er to eller tre lag af grise. Langt de fleste transporter i dag er på fire eller fem. Jeg vil bare høre, om ordføreren vil være med til at se på, om vi skal have lavet ny forskning på det her område, og se, om det faktisk lever op til god dyrevelfærd.

Ordføreren.

Tak. Det er nogle meget velfunderede spørgsmål, forslagsstilleren har. Jeg skal igen ikke gøre mig klog på grises hierarki osv., men hvis der er mangel i forskningen, vil jeg da opfordre de danske universitetsmiljøer, der beskæftiger sig med det her område, til måske at fokusere på et område, som måske trænger til en opdatering.

Vi siger tak til hr. Carsten Bach og går videre i ordførerrækken til hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke Enhedslisten for at komme med det her forslag, for det er jo sindssyg vigtigt, at vi tager den her dagsorden alvorligt. Vi har med regeringens dyrevelfærdsmærke faktisk en klar markering af, at lange dyretransporter på over 8 timer er et problem. Der har man nemlig på frivillig basis indført kravet om, at transporttiden skal være maks. 8 timer. Så der er altså en generel opfattelse her i salen af, at en transporttid på mere end 8 timer er problematisk, og at det er noget, vi skal forsøge at begrænse.

I Alternativet er vi meget bekymret for situationen her, og vi er meget positive over for Enhedslistens forslag. Vi mener, det er vigtigt at udfordre EU's regelværk, og som jeg hører ordføreren for forslagsstillerne, som har sat sig dybt ind i mulighederne her, så er der faktisk muligheder i transportforordningen for at begrænse transporttiden, altså at man kan gå ind og arbejde med særlige forhold, dispensationer, eller hvordan det nu kan skrues sammen. Det synes jeg vil være rigtig konstruktivt.

Vi kan sådan set godt støtte ideen om et egentligt forbud mod transporter på mere end 8 timer, men vi ved også, at det som sådan vil give problemer i forhold til EU, og at Danmark kunne få en sag på nakken. Så måske er en mere konstruktiv tilgang at forsøge at trække reglerne i transportforordningen så langt, som det overhovedet er muligt, med reference til eksemplerne fra Holland, som ordføreren for forslagsstillerne har nævnt.

For os er der flere aspekter i den her sag, som jeg mener man skal tænke sammen. For det er jo også sådan, at vi står over for en verdensomspændende klimakrise, som vi skal arbejde med også i Danmark, og Danmark har en meget høj kødproduktion. Vi kan sådan set se en logik i at prøve at tænke og finde løsninger, der handler om, at når vi alligevel skal nedsætte kødproduktionen i Danmark, ligesom man skal i så mange andre lande, som jo har meldt sig til Parisaftalen i FN-regi, så kunne det være naturligt at slå to fluer med et smæk og sige: Jamen så er det de dyr, vi transporterer langt, som vi skærer ned på først. På den måde beholder vi arbejdspladser i Danmark og får langt færre dyr, der transporteres langt. Så på den måde kunne man tænke kreativt og tværgående i den her indsats.

For os er det indlysende idiotisk, at man transporterer dyr så langt. Det handler alene om at spare penge, for vi har slagterier, og vi har alle typer af stalde i Danmark. Tingene ligger inden for måske 100 eller 200 km og vil kunne klares med kortere transporter. De lange dyretransporter er alene udtryk for spekulation i, hvor billigt man kan gøre det her. Så hvis vi løfter blikket og tænker både klima og transport og går ind og kigger kreativt på transportforordningen, tror jeg måske, vi kan finde gode løsninger. Men som udgangspunkt støtter Alternativet forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Christian Poll og går videre i ordførerrækken til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at komme med dette udmærkede beslutningsforslag. Jeg er selvfølgelig enig i hensigten. Det er Radikale Venstre i det hele taget. Vi skal have en så kort transporttid som muligt. Jeg er også enig i betragtningen om, at over 8 timers transport ikke er i orden. Jeg er glad for ministerens forsikringer om at ville arbejde på EU-niveau for at begrænse transporttiden til de 8 timer generelt for bl.a. slagtesvin. Jeg bed selvfølgelig også mærke i ministerens ord om, at vi med forslaget ville kunne få en traktatkrænkelsessag på halsen øjeblikkeligt, hvilket jeg synes er problematisk. Ikke desto mindre vil vi i lyset af det, der er kommet frem, selvfølgelig fra radikal side støtte Enhedslistens forslag, men vi vil også have en fornyet drøftelse før den endelige afstemning. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Det her område har vi længe ventet på at få lagt en begrænsning på. Jeg vil blot også høre den radikale ordfører om, hvor længe vi skal vente på EU. Har De Radikale en tålmodighedsgrænse? Skal vi vente 5 år mere, 10 år mere? Skal vi op på 14 år mere? Hvornår er bægeret fuldt?

Ordføreren.

Tak. Jeg må lige gentage, at vi faktisk agter at støtte forslaget. Med hensyn til vores tålmodighedsgrænse: Allerede i 2004 syntes vi, at de her regler burde indføres på EU-niveau. Vi vil også gerne arbejde for det aldeles øjeblikkeligt. Det skal selvfølgelig som sagt holdes op imod risikoen for en traktatkrænkelsessag, men vores tålmodighedsgrænse er vi forbi. Vi synes ikke, at dyr skal transporteres i så lang tid, som det er tilfældet i dag.

Hr. Rasmus Vestergaard Madsen.

Jeg beklager, at jeg ikke hørte med begge ører. Ordføreren skal have tak for at ville støtte forslaget.

Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Det Radikale Venstre plejer jo sådan at have en god respekt for EU som helhed, selv om der selvfølgelig altid kan være nogle ting, der skal diskuteres. Derfor undrer det mig sådan set også, at ordføreren for De Radikale her – i hvert fald sådan som jeg opfatter det – prøver sådan lidt både at blæse og have mel i munden. For på den ene side siger man, at man vil støtte det beslutningsforslag, som ligger nu, og på den anden side er man vidende om, at der jo så kommer en traktatkrænkelsessag. Og så prøver ordføreren ligesom at forklare det med, at så vil man have en ny drøftelse. Hvad ligger der egentlig i det? Hvordan har De Radikale tænkt sig at håndtere den situation? Det er sådan set nyt, at Det Radikale Venstre vil gå hen og stemme for et forslag, så man kører lige ind i en traktatkrænkelsessag. Det er ikke hver dag, man ser det fra Det Radikale Venstre.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg er meget enig i, at det ikke er hver dag, vi gør det her. Når jeg snakker om en fornyet drøftelse, mener jeg en fornyet drøftelse i den radikale gruppe, før vi kommer til anden og sidste behandling af dette forslag i salen, hvor vi vil overveje ministerens betragtninger.

Hr. Erling Bonnesen.

Skal jeg forstå det sådan, at det var lidt en fortalelse i ordførertalen, at man fra Det Radikale Venstres side ikke med sikkerhed har til hensigt at stemme for det forslag, der nu er kommet fra Enhedslisten? Er det sådan, det skal forstås, altså at man lige skal have snakket lidt, og så tager man senere endelig stilling til, om man vil stemme på anden måde, eventuelt afstå fra at stemme eller stemme blankt?

Ordføreren.

Vi støtter forslaget nu her ved førstebehandlingen. Vi kommer til at have en fornyet drøftelse på basis af de oplysninger, jeg bl.a. har fået fra ministeren her under behandlingen. Og så kommer vi selvfølgelig med vores endelige stillingtagen.

Med det således præciseret vil jeg sige tak til hr. Rasmus Helveg Petersen, og så er det fru Trine Torp, SF.

Tak til Enhedslisten for at have fremsat det her forslag. Problemet med lange dyretransporter er ikke nyt, men den kraftige stigning i antallet af lange dyretransporter og de stadig længere transporter, som kan vare op til 4 døgn, gør det endnu mere aktuelt at diskutere, hvad vi kan gøre ved det. I SF syntes vi, det er meget vanskeligt at forsvare de lange dyretransporter. Ja, jeg er faktisk fristet til at kalde det for noget svineri. Når nu man ved, at dyrene lider, og at mange dyr dør under transporten, bør vi stille os selv spørgsmålet, om vi kan leve med, at dyrevelfærden sættes over styr på den måde. Det er ikke, fordi der ikke har været gjort forsøg på at gøre noget ved det, og Danmark har da også arbejdet på at få ændret de EU-regler, som i dag tillader de lange dyretransporter, men indtil videre uden held. Så der skal gøres noget.

Først og fremmest bør man gøre et ihærdigt forsøg på at lave en aftale med landbruget om at reducere de lange transporter af dyr, men hvis det ikke kan lykkes, mener vi i SF, at der er grund til, at Danmark går forrest i EU af hensyn til dyrevelfærden. Man kan godt transportere dyrene i kortere tid, og man kan lave regler i de enkelte medlemslande. En begrænsning af lange transporter kan ske ved at lave en aftale med Tyskland om fælles lokale regler om transporttider og en aftale med dyreproducenter og transportører om det samme. Det kan man gøre inden for transportforordningen, som den ser ud i dag. På den måde får Tyskland lavet regler, der ligner de danske, eller omvendt, kan man sige, så danskproducerede dyr ikke behandles dårligere i Tyskland. Det betyder, at regeringen må forhandle med Tyskland om ens regler, og at Danmark og Tyskland hver især laver aftaler med transportører og dyreproducenter.

Jeg tænker, at hvis der er politisk vilje i Tyskland og Danmark, vil der også være vilje til at presse Tysklands nabolande, og dermed er det en start på at få de europæiske regler ændret. Hvis Kommissionen laver åbningsskrivelser og i sidste ende rejser en sag, kræver det, at Danmark ikke står alene, men at regeringen aktivt arbejder på at få flere lande med. Så bliver det jo et valg for Kommissionen, om den vil forsøge at straffe et, to, tre eller flere medlemslande til at finde på plads eller få ændret de fælles regler i EU.

Hvis der er en reel vilje i regeringen eller blandt et flertal af Folketingets partier, skal muligheden for sådan en forhandling og aftaleløsning ikke på forhånd afvises med, at der er EU-regler på området. Det er simpelt hen for sløjt. Vi er i hvert fald i SF indstillet på at arbejde på at få begrænset transporten til de maks. 8 timer og støtter dermed også den intention, der ligger i forslaget.

Tak for det, og det gav ikke anledning til korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Lastbiler tæt pakket med op til 900 levende smågrise – ja, nogle gange er der faktisk op til 800 grise i lastbilerne. De lastes i op til fem lag og sendes enten fra samlestedet i Padborg eller et af de 25 andre steder, vi har i Danmark, ud på meget lange rejser gennem Europa. Nogle af grisene ender i Rumænien, nogle ender i Polen, nogle i Tyskland og sågar også nogle i Italien og Grækenland.

I maj 2018 kunne Dyrenes Beskyttelse afsløre, at antallet af disse lange transporter med levende svin ud af Danmark var eksploderet. I 1990 – lidt før jeg blev født – eksporterede danske svineproducenter knap 9.000 levende grise til udlandet. I 2017 var det tal steget til 14,4 millioner levende grise, og vi er i dag EU's suverænt største eksportør af levende smågrise.

Af de 14,4 millioner levende grise blev der i 2017 sendt 9,4 millioner grise ud på lange dyretransporter. Det er altså transporter af mere end 8 timers varighed. Kigger vi bare 10 år tilbage, kan vi se, at der er sket en stigning fra 1,9 millioner grise i 2007 til nu de 9,4 millioner grise. Det er altså et vanvittig stort antal levende dyr, som vi årligt sender ud på urimelig lange og udmattende transporter.

Efter at afsløringen af den eksplosive vækst i de lange transporter af grise kom frem, kaldte vi sammen med Socialdemokratiet miljø- og fødevareministeren i samråd for at få afklaret problemets omfang. Samrådet viste dengang, at ministeren ikke var villig til at gøre noget i forhold til at begrænse antallet af de lange dyretransporter. Siden samrådet i foråret 2018 har der derudover rullet en række sager i pressen omkring netop transport af grise.

Den 13. juni kom det frem, at der var problemer med kontrollen af dyretransporter ud af landet. Det viste sig, at Fødevarestyrelsens kontrol af svinetransporterne var håbløst mangelfuld. I årevis havde Fødevarestyrelsen ikke gjort noget ved overtrædelser af reglerne for dyretransport af både danske såvel som udenlandske vognmænd.

Det udløste så endnu et samråd, hvorefter ministeren bestilte en krævende redegørelse fra Fødevarestyrelsen. I sidste uge kom det så frem, at Fødevarestyrelsen i deres årlige rapport om dyrevelfærd tegner et skønmaleri og bl.a. har misinformeret Folketinget om antallet af politianmeldelser i grove dyreværnssager i forbindelse med svinetransporter til samlestederne. Det kom også samtidig frem, at op imod 9.000 grise hvert år enten dør eller bliver aflivet på samlestederne i forbindelse med eksport til udlandet.

Det voldsomme tal vidner altså om, hvor utrolig barske forhold man udsætter dyrene for, når de læsses på lastbiler og transporteres rundt i Europa. At op til 9.000 eksportgrise hvert år dør eller aflives, allerede inden de har forladt landet, er dybt bekymrende, og det må jo unægtelig rejse spørgsmålet om, hvordan det ser ud for de mange millioner af grise, som den danske svinebranche hvert år sender ud på lastbiler til udlandet. Det spørgsmål stillede jeg for længe siden. Ministeren har lovet mig i dag, at der kommer svar inden så længe, og jeg glæder mig meget til at se det.

Men altså, afsløring på afsløring har vist, at det ikke kun sejler med kontrollen i Fødevarestyrelsen, men også med sanktionering af lovovertrædelser. Og villigheden hos Fødevarestyrelsen til at oplyse om antallet af døde grise ligger åbenbart på et lille sted. Derfor har Enhedslisten og Socialdemokratiet også endnu en gang kaldt miljø- og fødevareministeren i samråd, så vi kan komme til bunds i, hvad der foregår i Fødevarestyrelsen, og hvorfor så mange grise dør og aflives på samlestederne hvert år.

Der tegner sig et billede af, hvordan en myndighed, Fødevarestyrelsen, der ellers burde være en ansvarlig myndighed, og som jo egentlig har til opgave at sikre en vis form for dyrevelfærd på transporterne, fuldkommen har svigtet de mange millioner levende dyr, der hvert år transporteres ud af Danmark, og at der på ingen måder er styr på svineeksportindustrien, der de seneste år er vokset eksplosivt.

Men hvilke forhold er det så egentlig, vi udsætter smågrise for? Ja, smågrisene er typisk 12 uger gamle, vejer omkring 30 kg, når de eksporteres. Smågrisene bliver som sagt transporteret på lastvogne med op til 800 grise på hver. De læsses i fem lag, og der findes ingen helt specifikke højdekrav for transport af smågrise, og pladskravene er meget vagt formuleret. Det betyder, at det enkelte rum i lastbilen nemt kan blive overfyldt, og at smågrisene kan have meget svært ved at få adgang til drikkevand, få plads til at lægge sig ned eller få reguleret deres kropstemperatur.

Det sker altså under trange forhold i al slags vejr fra den hårdeste frost til den varmeste hedebølge. Ja, der sendes millioner og atter millioner danske dyr ud på urimelig lange transporter. Det er uden tvivl en voldsom belastning for dyrene. Dokumentationen viser jo bl.a., at dødeligheden stiger markant ved transporter på over 8 timer. Med hensyn til slagtesvin er der, som jeg også sagde tidligere, en femdobling af dødeligheden.

Men det her problem handler heller ikke kun om grise. Danmark sender også hvert år tusindvis af spædekalve ud af Danmark. Blot 10 dage gamle stuves spædekalve sammen i lastbiler og transporteres i op til 18 timer med en enkelt pause. Kalvene er så små – ja, de er stort set kun lige taget fra deres mor – at deres ben fortsat er meget svage. De har svært ved at holde balancen under transporterne, og de kommer ofte til tørste i timevis, fordi de kun er vant til at drikke mælk hos deres mor og ikke vand fra et trug. Det siger sig selv, at sådan en transport er et mareridt for en spædekalv.

Der er også lange transporter af fjerkræ. Niveauet har de sidste år konstant ligget ekstremt højt på ca. 20 millioner primært høns og kyllinger, som køres ud på de europæiske motorveje. I EU's transportdirektiv er der i dag ingen øvre grænse for, hvor længe dyr må transporteres, og der er eksempler på dyretransporter på helt op til 4 døgn.

Der sker altså en systematisk dyremishandling hver dag, når grise, kvæg og fjerkræ sendes ud på enormt lange transporter. Det handler om millioner og atter millioner af dyr hvert år. Svaret har indtil videre været masser af flotte politiske hensigter, men indtil videre er der ikke blevet gjort noget for at stoppe den alvorlige dyremishandling.

Miljø- og fødevareministeren sagde ved samrådet i foråret omkring de lange dyretransporter, at den, der har evnen, har pligten. Vi skal gå forrest for at få ændret reglerne på europæisk niveau. Det er sådan set noget af det samme, som jeg hører fra ministeren i dag, altså at han vil arbejde for ændringer i EU, men at vi må vente, til der bliver fundet et fælles fodslag i EU omkring den her sag. Og ja, vente kan man rolig sige vi har gjort – det har vi gjort siden 2004. Vi har nu ventet i 14 år, uden at der er sket noget. Tværtimod er problemet vokset. Vi har set en eksplosiv vækst i antallet af transporter med levende dyr.

Spørgsmålet er jo, hvor længe vi skal blive ved med at vente. Er det 5 år mere? Er det 10 år mere? Er det 14 år mere? Hvor går grænsen for regeringen, hvor går grænsen for det danske Folketing?

Enhedslisten mener ikke, at vi kan vente længere. For hver dag vi venter, sendes tusindvis af dyr ud på urimelig lange transporter. Danske landmænd er de suverænt største eksportører af smågrise i EU, og som nation har vi derfor, selvfølgelig, et særligt ansvar. Men vi har ikke bare et særligt ansvar, når det gælder svinetransporter – det har vi for alle lange dyretransporter. Enhedslisten ønsker derfor med dette forslag at lægge politisk pres på regeringen, for at Danmark skal indføre et nationalt forbud mod dyretransporter på over 8 timer. Vi mener, at Danmark skal turde gå foran EU i den her sag. Sæt dyrene foran – vi kan simpelt hen ikke være andet bekendt.

Det er beklageligt, at der ikke er flertal i Folketinget for at støtte Enhedslistens beslutningsforslag i dag, men jeg vil gerne sige tak til både Alternativet og til SF og til Det Radikale Venstre for at støtte forslaget. Og jeg håber da også, at vi i den videre udvalgsbehandling måske kan blive enige om at se på de muligheder, som der faktisk er i transportforordningen, i forhold til om der er nogen særlig udsatte dyregrupper – eksempelvis spædekalvene, måske også smågrisene – og måske også finde en grænse for, hvor længe vi fra det danske Folketings side vil vente på, at vi får begrænset de lange dyretransporter og sat et maks. på 8 timer. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.