Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 63:

Forslag til folketingsbeslutning om udbredelse af borgerstyrede budgetter.

Af Karsten Hønge (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren, værsgo.

Tak for det. Først og fremmest synes jeg faktisk, at man skal sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag om borgerstyrede budgetter. For med forslaget ønsker SF jo at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der fremmer kommunernes brug af borgerstyrede budgetter, således at alle kommuner får mulighed for at arbejde med det i indsatsen over for jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år med 1 års ledighed. Forslaget skal give borgerne en reel valgfrihed til at disponere over egne midler uden at blive trukket i ydelse, dog i samråd med jobcenteret.

Forslaget handler, sådan som jeg læser det, i bund og grund om, hvilke værktøjer der skal være i værktøjskassen for at hjælpe jobparate kontanthjælpsmodtagere videre i job. Det synes jeg at vi løbende skal overveje at tage stilling til. Regeringen er stærkt optaget af, at alle borgere på en midlertidig offentlig forsørgelse får en indsats, der hjælper dem hurtigst muligt tilbage i job, fordi et job for de fleste mennesker jo handler om det allermest grundlæggende i livet, nemlig noget at stå op til, at opleve, at være med til at bidrage og på mange måder jo så også gøre det, som er helt afgørende for enhver, nemlig at være en del af et arbejdende fællesskab. Det, at man tjener sine egne penge og kan forsørge sig selv og ikke mindst at man bliver en god rollemodel for sin familie, er vigtigt.

Derfor glæder jeg mig også over, at beskæftigelsen måned for måned sætter rekord, og at vi jo alene siden et helt tilfældigt pejlemærke – man kunne tage juni 2015 – har skabt over 160.000 private jobs. Det høje antal er udtryk for, at mange mennesker nu er kommet i arbejde og kan forsørge sig selv. Det er en kæmpe gevinst, både for samfundet, men ikke mindst for den enkelte.

Men tilbage til forslaget om borgerstyrede budgetter. Det er jo sådan, at man i Aarhus Kommune har lavet et forsøg med borgerstyrede budgetter, som SF også refererer til i beslutningsforslaget. Det her forsøg fandt sted i perioden december 2015 til juni 2018 under navnet »Langtidsledige tager teten«. De borgerstyrede budgetter har her fungeret som et beskæftigelsestilbud, hvor langtidsledige kontanthjælpsmodtagere hver især har fået mulighed for selv at budgettere med op til 50.000 kr. til at designe deres egen beskæftigelsesindsats. Hensigten har været at bringe flere muligheder i spil, end der er i den ordinære beskæftigelsesindsats. Det har også været hensigten at sikre, at borgerne finder motivation og tager ejerskab til selv at finde vej ind på arbejdsmarkedet. 97 borgere har deltaget i forsøget. Borgerne har brugt penge på mange forskellige ting lige fra kørekort og opkvalificerende kurser til tandbehandling og vejledning fra en diætist. En rapport fra Aarhus Kommune siger, at 32 ud af de 97 borgere nu har forladt kontanthjælpssystemet, og rapporten melder om, at flere har haft gode erfaringer med forsøget. F.eks. har op imod 85 pct. af borgerne fået større tro på, at de vil komme i job inden for det næste år. Det er jo sådan set godt og glædeligt.

Skal borgerstyrede budgetter så være en del af værktøjskassen for den fremtidige beskæftigelsesindsats? Som sagt synes jeg, at vi løbende skal overveje at tage stilling til nye redskaber, og intentionerne bag borgerstyrede budgetter kan jo faktisk være gode nok. Jeg er jo selv dybt inspireret af investeringstankegangen, der ligger til grund for sådanne ordninger, som jeg synes at flere kommuner skal få øjnene op for. Man kan også spørge sig selv, om en ordning som borgerstyrede budgetter udelukkende skal målrettes de jobparate, sådan som SF har foreslået det, som vel i bund og grund burde være dem i kontanthjælpssystemet, der står tættest på at kunne komme i beskæftigelse.

Regeringen har jo så også sammen med satspuljepartierne allerede et lignende forsøg i gang. I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017-2020 er der blevet afsat 10 mio. kr. til en forsøgsordning på Børne- og Socialministeriets område, der minder om det gennemførte forsøg i Aarhus Kommune. Forsøgsordningen går ud på at give udsatte borgere 50.000 kr. til at skabe en positiv forandring i deres liv. Ordningen kører til og med udgangen af 2019. Fire kommuner deltager i det, heriblandt Aarhus Kommune. De tidlige og meget foreløbige erfaringer fra satspuljeordningen er, ligesom forsøget i Aarhus, positive. Det er der grund til at glæde sig over.

Når alt det er sagt, mener jeg dog ikke, at vi er der, hvor vi er klar til at udbrede borgerstyrede budgetter. Vi ved nemlig ikke, hvad effekterne af borgerstyrede budgetter er. Vi ved altså ikke, om de borgere, der ved forsøget i Aarhus har forladt kontanthjælpssystemet, har gjort det som følge af de muligheder, de har haft, eller om de alligevel ville have forladt systemet. Vi må også have øje for, at udsigten til et relativt stort skattefrit kontantbeløb risikerer at fastholde nogle borgere i ledighed i længere tid end højst nødvendigt. Så med andre ord har vi altså brug for at blive meget klogere på, hvordan det virker.

Det er vigtigt for mig, at borgerstyrede budgetter kaster positive effekter af sig, og at de anvendes over for de rigtige målgrupper, ellers kan vi jo risikere at stå tilbage med en meget stor regning. Lad mig bare give et helt teknisk regneeksempel: I 2018 var der ca. 29.800 jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere, som havde minimum 12 måneders sammenhængende ledighed bag sig i kontanthjælpssystemet. Det ville medføre offentlige merudgifter på ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb i de første år, hvis samtlige af de borgere skulle anvende op til 50.000 kr. på tiltag, som de selv finder vigtige for at komme i job. I det regnestykke indgår der ikke engang eventuelle udgifter til administration eller de negative effekter, der kan være af borgerstyrede udgifter. Det er alligevel også en del penge her sidst på måneden.

Så lad mig sige, at regeringen ikke kan støtte forslaget, men at vi jo nu vil følge den politiske aftale, vi har i satspuljekredsen, og så har vi brug for meget mere viden, inden man skal gå ned ad den vej, som SF foreslår. Men forfriskende er det da, at vi får en diskussion om det her i Folketinget, og der er da også elementer fra Aarhus, som fortjener nærmere studier.

Tak. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Men det er nu, ministeren bliver testet på sin holdning omkring en investeringsstrategi. I forhold til det forrige beslutningsforslag, som vi behandlede, og i øvrigt i forhold til en række andre sammenhænge har ministeren jo slået på tromme for, at kommunerne skal forfølge en investeringsstrategi, og det er vi fuldstændig enige i.

Det her er jo en konkret udmøntning af en investeringsstrategi gjort i satspuljesammenhæng og nu i Aarhus. Erfaringerne er jo entydigt positive, og jeg trænger til at høre ministeren svare på, hvorfor man så ikke ser at komme ned ad den investeringsstrategivej, hvis vi nu har positive erfaringer fra to forskellige steder.

Værsgo.

Nu prøvede jeg faktisk på i lang tid at sige noget positivt om forslaget. Det har været vanskeligt for mig, men jeg blev overbevist om, at det nok var klogt at gøre. Men man må sige, at der er et par små hængepartier, som jeg også synes hr. Karsten Hønge lige skal være opmærksom på: en potentielt stor milliardregning, som man jo i bund og grund som ansvarlig regering bliver nødt til at forholde sig til.

Derudover synes jeg, at man tværtimod skulle glæde sig over, at der nu er en bred politisk enighed om det satspuljeprojekt, der kører. Hvis det så viser sig at være en god idé, tror jeg da også, at alle partier vil være villige til at se på, om man i højere grad skal bruge det her redskab. Men jeg tror ikke, at man på baggrund af et spændende forsøg i Aarhus, hvor vi jo ikke ned i detaljen har evidens for, hvordan det virker, bare kan skalere det op. Det er jeg i hvert fald ikke i stand til lige her torsdag formiddag.

Hr. Karsten Hønge.

Så er fidusen jo ved sådan et beslutningsforslag, at det også giver regeringen mulighed for på baggrund af principperne i beslutningsforslaget at udarbejde et egentligt lovforslag. Der kunne man jo så tage højde for det, bl.a. når ministeren siger, at det kommer an på, hvilke målgrupper det her værktøj anvendes over for.

Det er jo helt rigtigt, og det er også derfor, at vi i beslutningsforslaget udtrykkeligt skriver, at det skal være i samarbejde med jobcenteret. Det er ikke et tag selv-bord. Det er ikke en buffet, som man kan gå hen til og så tage 50.000 kr., og så går man hjem med dem. Det er efter klare aftaler med jobcenteret. Det skulle jo gerne imødekomme den bekymring, som ministeren har.

Værsgo.

Jamen jeg skal da ikke kunne udelukke, at der er nogle elementer af klogskab i det, SF har foreslået, men jeg tror nu alligevel, man skal tage det stille og roligt. Det kunne jo være, at det her beslutningsforslag så kunne danne baggrund for en beretningstekst, hvor vi nu arbejder videre i forhold til satspuljekredsen. Det er jeg sådan set åben over for, men en til en lige at sige, at vi køber det her beslutningsforslag, synes jeg simpelt hen ikke vi har viden nok om til på nuværende tidspunkt, men jeg deler tankegangen om, og jeg tror også på, at det at ansvarliggøre den enkelte noget mere, godt kan have en positiv betydning.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Ordførerrækken begynder, og det er hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet.

Når man læser de her historier fra Aarhus, bliver man sådan set i rigtig godt humør. Det er en kommune, der har givet de arbejdsløse en tro på, at de duer til noget, en tro på, at de også kan komme i job, og at der også er brug for dem ude på arbejdspladserne. Det er jo rigtig, rigtig godt. De har også vist i Aarhus, at mange borgere udmærket godt ved, hvad der skal til for at få dem i arbejde. De har vist, at de rigtig gerne vil, og at det rent faktisk hjælper at lade den enkelte stå i spidsen eller gå forrest for at komme i job. Det er en fordel at have den enkelte med og ikke bare styre dem som dukker, men rent faktisk få dem frem til styrepinden og få dem til at være med til at bestemme retningen.

Mange gange er det her jo ikke så svært, for man behøver ikke at sende dem på alle de kurser og meget af det, som de enten har været til i forvejen eller ved noget om, og som de ikke får brug for. Det kan være, at man bare skal gøre det, som ministeren også nævnte, nemlig snakke med en diætist, tage et kørekort eller få ordnet tænderne, fordi det også er et kæmpeproblem for rigtig mange. Så med de ord vil jeg gerne rose Aarhus for det, de har gjort, og for de resultater, de har vist indtil nu. Det er meget, meget spændende.

Men nu skal vi så tage stilling til, om vi vil udbrede det her til hele landet. Det tror jeg er rigtig svært at sige ja til lige nu. Der er jo en evaluering i gang om projektet i Aarhus, hvor de vil fortælle, om deres gode resultater skyldes projektet, eller om det måske bare er gode tider, vi har lige nu, på arbejdsmarkedet, eller om det er en kombination af begge dele. Det i sig selv er jo også ganske interessant, når vi kommer dertil.

Vi ved heller ikke, hvor dyrt det vil være. Nu nævnte ministeren godt nok et tal, i forhold til hvis alle bruger alle pengene, men det gør de nok ikke. Men vi ved ikke, hvad det vil koste. Og uden at kende prisen og uden at være tættere på at kende effekten af det mener jeg, at det vil være svært at sige et hundrede procent ja til det.

Men når det så er sagt, tror jeg rigtig meget på det her og hele tanken omkring det, sådan som jeg også beskrev det før. Jeg kunne faktisk tænke mig at se det her udbrede sig, altså at styringen bliver overladt til den enkelte, og at den enkelte føler sig hørt og ikke kørt over af systemet, som alle, der har beskæftiget sig med det her område, ved rent faktisk sker derude. Derfor vil Socialdemokratiet meget gerne sammen med de partier, der har lyst, tage en diskussion af og en dialog om, hvordan vi kan udbrede det her til andre kommuner, altså udbrede det mere og dermed måske gøre forsøget større.

Så med de ord vil jeg gerne rose SF for at tage denne meget spændende debat, som det bestemt er, op, og jeg vil rose Aarhus for deres forsøg og indtil videre gode resultater. Vi vil stemme nej til dette forslag, men vi vil følge forsøget i Aarhus ret tæt og vil gerne være med til at udbrede forsøget til andre kommuner, men ligefrem at gøre det landsdækkende er vi ikke nået til endnu.

Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til hr. Leif Lahn Jensen for en stort set positiv tale, når det kommer til substansen. Så hørte jeg godt, at man ikke ville stemme for beslutningsforslaget. Det synes jeg nu egentlig også selv nogle gange i virkeligheden kan være en mindre detalje, for det handler jo om substansen, altså om, om vi på en eller anden måde kan komme videre med det, som det handler om. Der hørte jeg jo hr. Leif Lahn Jensen sige, at man fra Socialdemokratiets side gerne vil indgå i en udveksling af tanker om, hvordan vi kan få det her udbredt. Men kunne hr. Leif Lahn Jensen løfte sløret for, hvordan vi kunne udbrede det på anden vis end ved at vedtage noget? Nu ophører satspuljen jo inden for en overskuelig tid, så kan vi på anden vis reagere lidt hurtigt i forhold til noget, der ser ud til at virke godt både i satspuljesammenhæng og i Aarhus?

Værsgo.

Man kan altid tage en dialog om, hvordan vi skal gøre det, men uden at jeg fuldstændig og helt præcis kender til det i Aarhus ud over det, jeg har læst, så tænker jeg bare, at hvis Aarhus kan det her, hvis Aarhus virkelig har gjort det selv, fordi de synes, det er en god idé, hvorfor kan alle andre kommuner så ikke? Hvorfor gør de det ikke bare? Hvorfor behøver de vores hjælp? Hvorfor kan de ikke bare sige: Det vil vi da også? Det handler jo om den der investeringsstrategi, som vi snakkede om under sidste forslag. Hvorfor siger alle de andre kommuner ikke bare: Det, der sker i Aarhus, er genialt; det gør vi også? Det er de da velkomne til. Jeg kan da ikke se nogen grund til, at de ikke skulle det.

Så vi kan jo starte med at opfordre dem til det herfra og sige til dem: Tag nu på besøg i Aarhus, kig på det her projekt, og se, om det ikke også er noget, I kan gøre. Det ville jeg da gøre med det samme, hvis jeg sad derude og så det her. Så ville jeg da tage til Aarhus og sige: Det tror jeg da at vi skal indføre i vores kommune. Så det kunne vi jo starte med, og så kunne hr. Karsten Hønge rejse rundt til de kommuner og bede dem om at tage til Aarhus. Det var det, han kunne gøre.

Værsgo, hr. Karsten Hønge.

Jo, men som jeg nu forstår det, er forskellen, at man i Aarhus har indgået aftaler med private aktører, først og fremmest VELUX FONDEN, som jo sponserer en stor del af det. Så det handler jo om, at vi gør det her til en samfundsmæssig opgave og ikke på den måde lader kommunerne opsøge enkeltsponsorater. Det var det, der var ideen i beslutningsforslaget.

Men jeg kunne også bare sige til hr. Leif Lahn Jensen, at det da var muligt, at man skulle gøre det, som ministeren pragmatisk rækker hånden frem til, nemlig at skrive nogle formuleringer om, hvordan vi i fællesskab kan komme videre ad den her vej uden at binde os konkret til SF's beslutningsforslag, for det er ikke det vigtigste for mig. Det vigtigste er, at vi får fart på med at komme længere ned ad den her vej og få det udbredt.

Værsgo.

Jamen det er jeg jo sådan set enig i, og det var også derfor, jeg sagde i min tale, at vi var klar til at gå i dialog med de partier, der har lyst til at se, hvordan vi kan udbrede det her til flere kommuner. I sit forrige spørgsmål spurgte hr. Karsten Hønge mig bare om, hvordan det kunne gå hurtigt, og det, jeg svarede på, var, hvordan det kunne gå hurtigt som i hurtigt . Men vi kan da altid tage den dialog og diskussion, og dér vil jeg gerne sige herfra, at jeg synes, det her er fornuftigt, og at jeg gerne så det i flere kommuner, og det er jeg klar til at tage en dialog om med de partier, der har lyst til at tage den dialog med mig.

Tak for det. Så fortsætter vi diskussionen efter frokost.

Jeg ringer af nu, og vi genoptager mødet kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:50).

Mødet er genoptaget.

Vi begynder med ordføreren for Dansk Folkeparti, hr. Bent Bøgsted. Værsgo.

Tak for det, formand. Det forslag, vi behandler her, er et meget specielt forslag, for meningen med det er, at der skal gives mulighed for, at man ude i kommunerne kan tildele borgere, der ikke er i arbejde – de kan f.eks. være på kontanthjælp eller en anden ydelse – et budget på 50.000 kr., som de selv kan få rådighed over, og som de selv kan bestemme hvordan de vil bruge. Som jeg har forstået det, er meningen, at man skal bruge de 50.000 kr. til at gøre sig klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er blevet nævnt, at pengene f.eks. kan bruges til, at man kan få fjernet tatoveringer, som generer, og som arbejdsgiveren ikke synes om; man kan også bruge dem på sig selv, så man kan fremstå bedre over for arbejdsgiveren; man kan også bruge dem til at tage et kørekort til f.eks. bus eller taxa eller et truckkort, eller hvad der nu kan være af muligheder for at gøre sig klar til at komme ud på arbejdsmarkedet. Man har medbestemmelse, med hensyn til hvordan man vil bruge de 50.000 kr.

Der er så kørt en forsøgsordning i Aarhus, som 97 personer deltog i. Det blev finansieret af nogle fonde, og 32 af deltagerne kom ud på arbejdsmarkedet. Det, der så mangler, altså det, som jeg ikke kan se ud fra det her – det er heller ikke sikkert, at forslagsstillerne kan se det – er, om de 32, der kom væk fra kontanthjælp, alligevel var kommet væk. For det har også lidt at gøre med, hvilken indsats kommunerne yder over for de borgere, der er på kontanthjælp. Meningen er jo, at de i jobcentrene skal se på, hvordan de kan hjælpe den enkelte til at komme ud på arbejdsmarkedet – om det er et kursus i et eller andet, så man kan dygtiggøre sig, om det er et kørekort, eller hvad der skal til – og de kan så vejlede den enkelte borger i, hvad vedkommende skal gøre, og kommunen har mulighed for at støtte en borger i f.eks. at få taget et kørekort. Det er der mange gode grunde til, men når man ser på forslaget, synes jeg, at mange af de ting, som man snakker om her, er noget, som jobcentrene skulle gøre alligevel.

Vi har så i forbindelse med satspuljen sat et forsøg i gang, hvor man giver et borgerstyret budget til udsatte borgere, som skal bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, og den indsats afventer vi en evaluering af. Den kommer om et års tid, hvor der skal afsluttes med en evaluering af det, hvor vi ser på, hvordan det har virket. Men vi skal selvfølgelig også have set lidt nærmere på de erfaringer, de har gjort sig i Aarhus med deres tiltag med borgerstyrede budgetter. 32 ud af 97 jobparate kontanthjælpsmodtagere med over 1 års ledighed er kommet i arbejde. Det er måske lige i underkanten, at der ikke er flere, der er kommet ud på arbejdsmarkedet, og derfor skal man også se på, hvad kommunerne egentlig gør ved siden af, i forhold til om de bare lader folk passe sig selv, når de har fået det budget, og siger: Nu har du 50.000 kr., og så skal du bare bruge dem til at se, om du kan komme ud på arbejdsmarkedet. Det kunne jo godt være, at kommunerne stadig væk skal gøre en indsats for at få dem ud på arbejdsmarkedet.

I Dansk Folkeparti synes vi, at det er spændende. Vi er ikke klar til at tilslutte os forslaget her, men vi vil gerne have, at der bliver foretaget nogle nærmere undersøgelser af virkningerne af det forsøg, der har kørt, men også nogle undersøgelser af virkningerne af de tiltag, der gennem satspuljen er blevet lavet til udsatte borgere. For det er jo et dyrt forslag. Hvis man skal udbrede det til hele landet, til alle kommuner, og alle skal have muligheden for at få 50.000 kr., så bliver det over 1 mia. kr., der skal bruges dertil. Jeg synes jo heller ikke, det er meningen, at man skal give de 50.000 kr. til jobparate, hvis det bare er et spørsmål om, at kommunen måske lige tager sig sammen og matcher en ledig med et job. For kommuernes førsteprioritet er at hjælpe borgere i job – der står direkte i kontanthjælpsloven, at med hensyn til dem, der ikke selv kan finde et job, skal kommunen yde en indsats for dem, hjælpe dem og få dem i job. Det samspil skal vi selvfølgelig også have undersøgt nærmere.

Men det er et positivt forslag, og vi vil gerne se nærmere på det, men vi kan ikke tilslutte os det her i dag.

Der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Karsten Hønge, SF, værsgo.

Tak for talen til hr. Bent Bøgsted. Det var jo da, synes jeg, en imødekommelse af substansen i det. Og igen vil jeg sige, at det jo ikke skal stå og falde med, om et beslutningsforslag skæres på den ene eller den anden måde. Jeg hører Dansk Folkeparti her gå ind på præmissen om, at det er en god idé, at vi måske stoler mere på borgerne.

Men jeg kunne godt tænke mig, at hr. Bent Bøgsted kunne sætte nogle flere ord på, hvordan vi måske kunne komme derhen. En af metoderne kunne selvfølgelig være at vente på evalueringen om 1 år. Men er der ikke åbenlyse frugter, vi kan plukke her, ved simpelt hen at sige, at vi rent faktisk stoler på, at borgerne godt ved, hvad der er bedst i deres eget liv, og at de efter en klar aftale med jobcenteret – og kun efter en aftale med jobcenteret – får rådighed over nogle penge?

Ordføreren.

Jeg synes jo, man først og fremmest måske skal undersøge, hvad resultatet i Aarhus er. Hvilket indtryk har de, og har de oplysninger om de her 32 borgere, der er kommet væk fra kontanthjælpen? Jeg synes jo, at effekten med 32 ud af 97 er lige i underkanten. Der burde være flere, der kunne være kommet ud på arbejdsmarkedet. Så hvis det skal køres videre, skal vi måske lige have undersøgt, hvad det er, de siger i Aarhus Kommune til det her, og hvad de har af erfaringer. Er det på grund af det her, folk er kommet ud på arbejdsmarkedet, eller er der andre årsager til det? For der er heller ikke meget ved, at vi bare giver 50.000 kr., der fører til ingenting. For man kan måske bruge 50.000 kr. til noget, som man synes skal til, for at man kan komme ud på arbejdsmarkedet, men hvis det så alligevel ikke var det, der skulle til, kan man spørge: Hvad så bagefter? Det skulle jo gerne være målrettet til det, der kan få folk ud på arbejdsmarkedet. Så der er noget, der skal undersøges.

Spørgeren ønsker ikke en anden kort bemærkning, så tak til ordføreren. ( Bent Bøgsted (DF): Så var det nok for positiv tale, når han ikke vil spørge om mere). Vi fortsætter i talerrækken, og jeg siger værsgo til hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Og tak til de forrige ordførere for debatten om borgerstyrede budgetter. Jeg vil også gerne sige tak til SF for et spændende beslutningsforslag, som jo giver anledning til, at vi får drøftet nye løsninger på, hvordan vi kan hjælpe borgere i beskæftigelse. Og lad mig være ærlig og sige, at jeg synes, at intentionen med forslaget er god. Tanken om at investere i den enkelte, altså det enkelte menneske og dets behov, tiltaler mit liberale hjerte, for alle er jo ikke i samme situation og kan sættes ind i en bestemt boks.

Så banker virkeligheden dog lidt på, og den er jo mere kompliceret end som så, for en ordning med borgerstyrede budgetter indeholder jo også en række usikkerheder. Der er usikkerhed om effekten, for vil disse budgetter føre til, at flere kommer i beskæftigelse, eller fastholder det bare folk i lidt længere tid på kontanthjælp? Det er uvist. Men hvad der er mindre uvist, er jo den direkte udgift, der vil følge af forslagets indførelse. Det vil koste en del penge, og pengene skal jo findes et sted.

Men det er jo ikke det samme, som at vi vil afvise ideen sådan pr. refleks. I 2017 besluttede vi sammen at gennemføre et forsøg med borgerstyrede budgetter blandt udsatte borgere, og det venter vi jo på resultaterne af. Ligeledes venter vi på de endelige konklusioner fra forsøget i Aarhus, som jo, må jeg forstå, danner baggrund for det her beslutningsforslag. Det mener jeg er væsentligt at få med, inden vi træffer en beslutning om, hvorvidt det er et nyt og godt værktøj til at bringe mennesker i beskæftigelse.

Så er det jo ikke, fordi vi ikke har fokus på det her område. Vi har konstant fokus på at hjælpe borgere i beskæftigelse. Det handler om at sikre, at der er økonomiske incitamenter, at det kan betale sig at stå op om morgenen og tage på arbejde, men det handler også om, at der er nogle, der har brug for mere end det, altså at man har en mere håndholdt tilgang til det. Det er jo også derfor, at vi ad flere omgange har afsat penge til projekterne »Flere skal med I« og »Flere skal med II«, som meget målrettet tager hånd om mennesker, der i al for lang tid har været ledige.

Så vi skal jo ikke have et system, der agerer på systemets præmisser, men på borgerens præmisser. Så samlet set er forslaget sympatisk. Der er noget usikkerhed omkring det. Det kunne også være forbundet med relativt høje omkostninger – der er allerede blevet nævnt beløb. Så inden vi træffer beslutning om at tage det her stykke værktøj og putte det ned i værktøjskassen, synes vi, vi skal afvente de evalueringer, der er i gang. Og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger. Tak.

Så siger vi tak. Der er foreløbig to indtegnet for korte bemærkninger. Den første er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Tak til hr. Hans Andersen for en, synes jeg, overvejende positiv tale igen. Man går efter indholdet og substansen i både talen og i forhold til den udfordring, vi skal prøve at gøre noget ved, så det er rigtig godt.

Det, forslaget går ud på, er jo sådan set at fjerne nogle af de sten, der ligger i vejen for nogle af de kommuner, der ønsker at gå ned ad den her vej. Så derfor vil jeg sige, at i forhold til den der usikkerhed, som hr. Hans Andersen siger han har over for økonomien i det, handler det her forslag jo om at fjerne de sten, der ligger for kommunerne, og at de får lov til at gennemføre de her forsøg.

Altså, grunden til, at det kan lade sig gøre i Aarhus, er jo, at man har private aktører inde, hvor VELUX betaler for det her forsøg. Det, som det her forslag lægger op til, er at sige til kommunerne: Jamen I kan bare gøre det. Derfor kan jeg ikke lige se, hvor usikkerheden kommer ind, for det vil jo være en kommunal beslutning: Vil vi gøre det her i vores kommune? Og hvis vi gør det, bliver det jo op til jobcenteret. Og vil vi så udmønte det i de her forsøg?

Så det her handler om at fjerne nogle af de sten, der ligger på vejen for de kommuner, der vil gå den vej, hvor man investerer i borgerne.

Ordføreren.

Jeg synes, at inden vi eventuelt så fjerner de sten, som hr. Karsten Hønge nævner, vil det være meget fornuftigt, at vi måske lige afventer de evalueringer, der er i gang. Der er både en evaluering af det konkrete projekt i Aarhus, og så er der også et projekt, som vi har sat i gang i fællesskab i forbindelse med satspuljeaftalen, som jo er i den samme boldgade. Og dem vil jeg gerne afvente resultaterne af, inden jeg, hvad skal man sige, vil være med til at anbefale kommuner at bruge det her værktøj. Tak.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det er jo fair nok, for jeg synes da også, at det er et godt argument at sige, at vi skal se på de evalueringer, der er. Jeg synes bare, at det her er noget, som så åbenlyst inviterer til en ting, som vi så tit snakker om, nemlig at investere i borgerne. Og det her handler ikke om, at staten skal investere penge i borgerne, men at vi lader det være op til kommunerne at beslutte, hvorvidt de vil gå den her vej. Så i den forstand behøver hr. Hans Andersen jo ikke at være bange for den nationale økonomi – ingen kvaler, kommunen betaler.

Ordføreren.

Jo, men i sidste ende er det jo fællesskabet, der betaler. Og inden vi på vegne af fællesskabet kan anbefale kommunerne at bruge det her værktøj, synes jeg, det ville være fornuftigt at have en større sikkerhed for, at det faktisk har en effekt. For det kan vi jo faktisk ikke sige noget om i dag. Det lyder positivt, men vi ved jo ikke, om de pågældende mennesker, der i dag er kommet i job på baggrund af projektet, alligevel ville være kommet i job, selv om de ikke var blevet omfattet af det her projekt, men havde fået en ordinær indsats af kommunen. Det ved vi jo faktisk ikke. Tak.

For lidt siden så jeg en eventuel spørger mere, men nu er der ikke nogen, så tak til ordføreren. Den næste taler i ordførerrækken er fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance støtter ikke SF's forslag. Det er der primært to årsager til. For det første synes jeg, at det er rigtigt, som både ministeren og foregående ordførere var inde på, at der er en evaluering af projektet i Aarhus i gang, og det bliver interessant at se resultatet. Vi ved, at der er 32 borgere i gruppen, som er kommet ud af kontanthjælpssystemet, men vi ved ikke, om det er på grund af det her initiativ eller noget andet. Det skal vi have klarhed over først. Dernæst er der, som også tidligere nævnt, et satspuljeprojekt, som jo også går på det her med, at man afslutter det i slutningen af 2019. Det skal vi også kigge på og have evalueret i slutningen af dette år, inden vi går videre ad den her vej. Så det er årsagen til, at jeg ikke støtter, at vi går videre med borgerstyrede budgetter sådan helt generelt.

Men i forhold til SF's forslag synes jeg også, man rammer skævt, når man taler om de jobparate kontanthjælpsmodtagere, for hvis SF havde fremsat forslag om, at det var de aktivitetsparate, og forudsat, at vi havde evalueringerne, der viste, det er positivt, så havde jeg været indstillet på at kigge den vej. Men for de jobparate kontanthjælpsmodtagere synes jeg ikke, at det konkret vil være en god idé, for jobparate kontanthjælpsmodtagere er altså mennesker, som er klar til at tage et arbejde, fordi kommunen har vurderet, at det eneste, der er årsagen til, at de er på kontanthjælp, er, at de ikke har et arbejde. Der skal man altså ikke ud og forsøge at få dem tættere på arbejdsmarkedet, ved at de skal igennem en masse ting; de skal sådan set bare tage et arbejde.

Så jeg synes, det er skævt, i forhold til at man taler jobparate, og selv hvis man havde talt om de aktivitetsparate, hvilket ville give det mere mening, synes jeg, at vi skal vente på at se evalueringerne dels af Aarhusprojektet, dels af det satspuljeprojekt, vi har sat i gang, før vi overvejer, om det er en vej, vi skal gå videre ad.

Så Liberal Alliance støtter ikke forslaget.

Så er det hr. Karsten Hønge, SF, for at stille et spørgsmål.

Jeg synes, det er skuffende, at Liberal Alliance ikke her ser chancen for at være med til at fjerne noget bureaukrati ude i kommunerne. Jeg har ellers indtryk af, at Liberal Alliance i mange sammenhænge gør et nummer ud af, at man gerne vil gøre det lettere at spørge hverdagens eksperter. Det kan være almindelige mennesker, eller det kan være kommunerne. Så hvorfor have sådan nogle sten liggende på vejen, sådan nogle snubletråde for kommunerne? For det er jo ikke tilladt i dag at lave den slags forsøg, medmindre man bruger private midler, som man gør her med pengene fra VELUX FONDEN.

Hvorfor i alverden dog ikke gøre det lettere for kommunerne, som er dem, der er i øjenhøjde med borgerne, og hvorfor ikke spørge eksperterne, nemlig borgerne – for de er nemlig eksperter i deres eget liv – hvad der vil passe godt til dem? Man kan godt falde i den der grøft, som jeg synes at fru Laura Lindahl gør, at tro, at man kan tale borgerne til rette, og at de bare skal ud at finde et arbejde. Men hvis problemet er, at de ikke gør det, så bliver man nødt til at gribe fat i nogle instrumenter, og det her er jo et spørgsmål om at overlade det til kommunerne selv at tage den her beslutning sammen med borgerne. Så må det da også friste fru Laura Lindahl, at en af de ting, vi nævner eksplicit, er muligheden for hjælp til at starte egen virksomhed.

Ordføreren.

Jo, men nu har vi i Liberal Alliance et stort hjerte, der banker for skatteyderne i det her samfund, og vi er ikke indstillet på, at man bare skal uddele blankochecks til borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, for naboens regning. Så uden at vide, om det har en effekt, så man på den lange bane vil kunne spare nogle penge til udgifter i det offentlige, som så kunne føres tilbage til de skatteydere, vi har, er vi altså ikke indstillet på bare at dele ud af pengene efter forgodtbefindende.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Nej, men det ville også være fuldstændig tosset. Kunne man da forestille sig, at nogen sad og skrev checks ud til borgerne og bare sådan delte dem ud? Det giver jo ingen mening. Det her handler helt konkret og præcist om at fjerne de snubletråde, de sten, der er på vejen, for at kommunen selv kan afgøre det sammen med borgeren og lave en klar aftale om en handlingsplan for, hvordan borgeren bliver bragt tættere på arbejdsmarkedet. Det er da kun i den situation, hvor der er en klar aftale mellem borgeren og jobcenteret, at man så kan gå ind og understøtte nogle helt konkrete mål, som kunne være den sidste hjælp til at starte egen virksomhed eller få gjort noget ved de dårlige tænder, som gør, at man ikke kan få et arbejde. Det burde da på alle mulige måder være så snusfornuftigt, at LA skulle kunne tilslutte sig det.

Ordføreren.

Jeg er da glad for, at hr. Karsten Hønge mener, at alt, hvad der er snusfornuftigt, er oplagt for LA at tilslutte sig. Men det her er jo at dele penge ud, som man ikke ved om bliver brugt fornuftigt, for vi ved ikke, om det her virker. Det er jo derfor, det giver super meget mening, som tidligere ordførere også har været inde på, at vente på evalueringerne, så vi ved, om det her virker. Hvis det viser sig at virke og være det mest effektfulde, man kan gøre for at få folk i arbejde, så er vi selvfølgelig indstillet på at gøre det, men lige nu ved vi ikke, om det virker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere til korte bemærkninger. Den næste taler er ordføreren for Alternativet, hr. Torsten Gejl. Værsgo.

Tak, og for anden gang i dag tak til SF for at bringe et rigtig godt forslag op.

Det handler jo om personlige, borgerdrevne budgetter, altså om, at man skal kunne stille et skattefrit beløb til rådighed for en borger på f.eks. 50.000 kr., som vedkommende kan bruge til at komme ud af langtidsledighed, starte sit eget, blive iværksætter, eller som udsatte borgere kan bruge til at komme ud af udsathed, hvor man måske kan få kickstartet sit liv, genstartet sit liv, få ordnet sine tænder, komme af med sin sociale fobi, komme tilbage på banen.

Der er to forsøg i gang i øjeblikket. Der er det i Aarhus med langtidsledige, som tegner rigtig lovende, hvor der allerede er eksempler på, at mennesker er kommet tilbage på arbejdsmarkedet eller meget, meget tættere på arbejdsmarkedet ved hjælp af den her ordning, selv om de har været langt derfra.

Det andet forsøg, der bliver refereret til, er et forsøg, som Alternativet har fået satspuljekredsens accept til at prøve, og det er mig selv, der har forhandlet det. Det handler simpelt hen om, at udsatte danskere skal have lejlighed til at få genstartet deres liv og få et skattefrit beløb uden modkrav på 50.000 kr., og det handler ikke om, at man bare begynder at dele sedler ud sådan rundtomkring på gader og torve. Det handler om, at man sætter sig ned på bænken ved siden af en hjemløs eller en udsat dansker og siger: Hør her, jeg har faktisk en kapital, som du kan bruge til at komme tilbage i samfundet, hvis det er sådan, at du kan foreslå en rigtig god, stærk plan, som indebærer, at du kommer tættere på at få et liv og kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Det har vist sig – og det viser de første evalueringer fra projektet i Danmark også – at de mennesker, de udsatte mennesker, de hjemløse, i enormt høj grad er klar til at tage ansvar for deres eget liv, i meget høj grad er eksperter på deres eget liv, og i meget høj grad kan bruge de penge til at komme tilbage, i første omgang få et hjem, få et hus, få et liv, og i anden omgang kan man få mange af dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Så kan man så spørge, om det er nok til, at vi allerede nu vil tillade, at kommunerne bruger deres egne penge på at gøre det her. Ja, vil jeg da sige. Det handler om, om vi skal tillade kommuner at bruge deres egne penge på at hjælpe borgere videre på den her måde. Det synes jeg da at man skal, og hvis man ikke er tilfreds med de danske forsøg, kan man jo bare kigge til udlandet, til England, hvor man har lavet store forsøg med hjemløse, hvor selv langtidshjemløse har udnyttet den her mulighed til at få tag over hovedet, til at komme af med deres udfordringer, og til, for nogle af dem, endda at komme i arbejde. I England er det her blevet et redskab, som alle kommuner har på hylderne, så der har man simpelt hen valgt med udgangspunkt i forsøgene at sige, at det her skal alle kommuner kunne tilbyde udsatte borgere. Så det er klart, at vi støtter det her forslag.

Aarhusprojektet er, som hr. Karsten Hønge flere gange har nævnt, jo dannet på en bevilling fra VELUX FONDEN. Der kan man godt give penge, når de kommer fra sådan en fond, skattefrit, modkravsfrit til en borger. Det er bare noget andet, når det er kommunale penge. Så er vi nødt til at lave en lovgivning, der gør, at man må give dem skattefrit, man må give dem uden modkrav. Det var det, vi var nødt til, dengang vi startede forsøget med 50.000 kr. fra Socialministeriet via satspuljen til personlige budgetter til udsatte borgere. Der var vi nødt til at lovgive i tre ministerier bare for at få det forsøg i gang. For man må ikke bare give folk penge, uden at de skal yde noget til gengæld.

Det ser ud, som om – det tyder alle erfaringer på – det ved at vise folk den tillid, altså ved at gøre det, så i enormt høj grad bringer dem videre, fordi de virkelig, virkelig er i stand til at være eksperter i deres eget liv og lave en god handlingsplan sammen med en god, fremskudt medarbejder. Det ser simpelt hen så fornuftigt ud, at vi i Alternativet har det sådan: Lad os se at komme i gang. Desværre er det meget, meget sjældent i den her sal, at gode beslutningsforslag fra oppositionen får et liv. Det er nærmest principielt umuligt at komme med noget, der bliver vedtaget, uanset hvor godt det er. Det er lidt synd, fordi det her er et virkelig, virkelig godt forslag, som kunne skabe progression.

Hver gang man kaster 50.000 kr. efter en borger, er jeg sikker på, at man tjener mange flere penge, når borgeren er kommet på benene igen, og man sparer udgifter, som vedkommende måske kunne have haft i retsvæsenet, i socialvæsenet, i sundhedsvæsenet osv., så jeg tror på, at det her er en super investering.

Der er en kort bemærkning. Hr. Karsten Hønge, SF.

Tak til hr. Torsten Gejl for en gennemført fremragende tale. Jeg har et enkelt spørgsmål, og det går på, at hr. Torsten Gejl sagde, at det var noget, Alternativet var kommet igennem med i satspuljeforligskredsen over for socialt udsatte. Sådan erindrer jeg det simpelt hen ikke. Jeg erindrer, at vi havde en fælles satspuljeforligskreds, der førte det her ud i livet, og at flere partier på de samme møder argumenterede for, at socialt udsatte skulle have mulighed for at få sådan et socialt klippekort. Jeg erindrer selvfølgelig, at Alternativet argumenterede for det, men vil ordføreren ikke bekræfte, at det var der flere partier der gjorde? På den måde at tage patent på forslag efter et samlet forlig er ikke særlig pænt gjort.

Ordføreren.

Der er det da så bare at oplyse hr. Karsten Hønge, som ikke sad med i den forligskreds, fordi det her jo var i Socialministeriet, at lige så vel som SF bærer gode forslag ind på banen, bærer Alternativet også gode forslag ind på banen, og det her forslag om personlige budgetter for udsatte var et forslag, vi havde fundet inspiration til i England, og som det var os, der bar ind, og vi takker selvfølgelig forligskredsen for at give det opbakning.

Der er ikke flere korte bemærkninger for nuværende. Så tak til ordføreren. Næste ordfører er De Radikales ordfører, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det, og også en tak fra Radikale Venstre til SF for at starte den her vigtige debat. Jeg skulle hilse fra Enhedslisten, der ikke kunne være til stede, og sige, at de støtter beslutningsforslaget. Jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at vi på det foreliggende ikke støtter det. Så der er lidt gode og lidt dårlige nyheder at starte med, men vi er meget positive over for ideen og princippet i borgermuligheder på den her måde.

Der er jo, som det tidligere er blevet beskrevet, fire kommuner, der er i gang med et satspuljeforsøg, heriblandt Aarhus, som vil give os ny viden, som vi synes der er brug for. Vi vil meget gerne de borgerstyrede budgetter, men vi vil gerne vide, om det er den rette målgruppe. Vi vil selvfølgelig meget gerne kende prisen. Til gengæld vil vi gerne i satspuljekredsen lægge yderligere kraft i arbejdet med de borgerstyrede budgetter.

Vi vil gerne tage imod både den fremstrakte hånd fra ministeren og fra Socialdemokraterne og den velvilje, der er hos både SF og Alternativet og andre, og prøve at drive det her hurtigere fremad, end sådan som det har været lagt frem. Det vil vi gøre, ikke i form af præcis det her forslag, men i forhold til det arbejde, der kommer foran os i de kommende måneder og år, fordi det selvfølgelig er en oplagt rigtig idé at give borgerne den ekstra mulighed at kunne inddrage de kompetencer, de har, og den situation, som de står i, langt, langt stærkere i arbejdet med at få dem bragt ud på arbejdsmarkedet. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi har en ordfører mere, og det er fra Det Konservative Folkeparti, hr. Anders Johansson. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne indlede med at takke SF for at rejse debatten her i dag. Jeg synes altid, det er interessant at kigge på, om vi kan bruge pengene i det offentlige bedre eller mere effektivt og mere målrettet, så tak for det, og tak for debatten indtil videre.

I Det Konservative Folkeparti er vi altid meget åbne over for at se på, om vi kan tilrettelægge indsatsen med at få borgere i job bedre og på den bedst mulige måde. Det er også derfor, at vi, ligesom mange af de foregående ordførere har givet udtryk for, ser frem mod, at de resultater af de nuværende forsøgsordninger med borgerstyrede budgetter foreligger.

For der er da nogle interessante tanker i det her; altså den idé om, at borgeren i højere grad får mulighed for at tilrettelægge sin egen indsats, synes jeg sådan set lyder rigtig god. Det kan både være motiverende og måske også gøre, at indsatsen bliver bedre, hvis det er tilpasset den enkelte. Men vi er også nødt til at vide, om der er value for money, som man siger, altså om det er en mere effektiv måde at få borgerne i job på, for det spiller altså en rolle for os.

Vi vil meget gerne se konstruktivt på en ordning med borgerstyrede budgetter, men det kræver, at vi har evidens for, at det virker, og at det ikke bare bliver sådan en mulighed for at planlægge og tilrettelægge et personligt spændende udviklingsforløb. Det kan der være mange gode grunde til, men sigtet skal være, at borgeren skal komme i job, og ikke, hvilket også kan være en risiko, fastholde borgerne i et forløb, som ikke er en vej ind til arbejdsmarkedet. Det er et helt afgørende sigte for os, for det er jo finansieret af skatteborgernes penge.

Derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt, men vi vil meget gerne tage diskussionen op igen, når vi kender resultaterne af de her undersøgelser, der er i gang. Så jeg vil sige, at på trods af de gode intentioner kan vi altså ikke bakke op om beslutningsforslaget, som det foreligger nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går til ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Tak til ordføreren, og også tak til ministeren for på en, synes jeg, konstruktiv måde at tage imod ånden og indholdet og substansen i det beslutningsforslag, som SF har fremsat. For os betyder den formelle ramme, i forhold til om det skal være et beslutningsforslag, om vi skal få lavet en form for beretning fra udvalget, om eller vi skal gribe det an i forbindelse med evalueringen af satspuljemidlerne, langt mindre. Sagen er, at vi skal nå frem til at gribe beskæftigelsespolitikken an på en anden måde. Vi skal fjerne nogle af de sten og snubletråde, som kommunerne oplever, når de ønsker at gøre en særlig indsats over for borgere, der ønsker at komme i arbejde.

I dag er det simpelt hen ikke muligt; det er ikke lovligt for kommunerne at tage en beslutning om, at det her faktisk vil være bedst for den her borger i forhold til at bevilge nogle penge til f.eks. at få fjernet synlige tatoveringer, der kan være den forhindring, der gør, at de ikke kommer i arbejde. En kommune kan ikke sige: Nu giver vi dig nogle særlige penge til måske at starte egen virksomhed, til at få ordnet tænderne, så du ikke bliver set skævt til fra kollegaernes side. Den type beslutninger kan kommunerne ikke tage i dag.

Så forslaget fra SF går på, at vi fjerner nogle af de sten, sådan at vi kan spørge eksperterne om, hvad der er bedst. Og hvem er eksperterne? Det er borgerne. Borgerne er nemlig eksperter i deres eget liv. Kommunerne skal møde borgerne i øjenhøjde, og de skal række dem en hjælpende hånd, som bringer dem videre fra der, hvor de selv er. Man kan også se, at en af de reaktioner, der var fra en borgers side i Aarhus, som bliver citeret fra en af lederne i kommunen, var – og det er den typiske reaktion: Jamen kan jeg da selv bestemme? Det er altså en overraskelse over, at man faktisk får tildelt noget mere magt over sit eget liv af kommunen i stedet for at blive pålagt noget, blive retvist, blive anvist; så i stedet for det stoles der faktisk på, at man som eksperten i sit eget liv, altså borgeren selv, kan blive hjulpet videre.

Den daværende rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Thomas Medom siger, at de har vendt systemet på hovedet. Og så siger han:

»Det har vi gjort ved at møde nogle mennesker, som har mistet troen på sig selv og på, at de kunne komme i job, med tillid og på en anden måde, end vi normalvis gør i vores beskæftigelsessystem.«

Det er en vej frem, som netop ved at møde folk der, hvor de er, har en chance for både at få rettet op på de menneskers liv, men også at gøre det i et tempo og på en måde, som giver mening, og som på længere sigt rent faktisk også får mennesker i arbejde. Vi kan se en socialrådgiver, der hedder Mette-Mai Jensen fra Aarhus, der også udtaler sig og siger, at hun har fuld tiltro til, at borgerne ved, hvad der er behov for. Hun siger:

»Jeg tror, folk selv har en idé om, hvad der skal til. De har jo gået ledige længe – og vi får tit henvendelser fra borgere, som gerne vil noget, som ikke kan lade sig gøre som lovgivningen er i dag.«

Så siger hun også:

»Forsøget med selvbudgettering er lidt af et sats for kommunen. Jeg synes, det er fedt, at vi gør det! Jeg tror på, at det er en rigtig god mulighed for borgerne for at komme videre.«

Så det, det handler om her, er altså, at det varme vand og de dybe tallerkener er opfundet, men det handler om for os at få det udbredt.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.