Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6690
Doknr.
682192
Dato
25-03-2019
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2019 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 4 (ad B 60) til børne- og socialministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 4:
”Ministeren
bedes oplyse, om det skyldes negative erfaringer fra tiden før An-
kestyrelsens principafgørelse 85-13, hvor det var almindeligt, at familier kunne
tage hjælp bevilget efter servicelovens § 41 med, når de tog på kortvarig ferie i
udlandet, når familier efter principafgørelsen ikke har mulighed for at finde en
egnet hjælper til at tage med på ferie i udlandet, selvom familiens barn er bevil-
get afløsning eller aflastning efter servicelovens §§ 44 og 84?”
Svar:
Jeg har ikke kendskab til, hvilke erfaringer der har været med, at forældre forud
for principafgørelse nr. 85-13 tog hjælp bevilget til aflastning efter servicelovens
§ 41 med, når de tog på kortvarig ferie i udlandet, eller til, hvor udbredt det har
været, at familier har gjort dette.
Som det fremgår af mit samtidige svar på SOU spørgsmål nr. 3 til B 60, er bag-
grunden for ændringerne i familiernes mulighed for at tage aflastningen med til
udlandet det forhold, at kommunerne
–
i overensstemmelse med principafgø-
relsen og servicelovens bestemmelser - har omlagt deres praksis, så de i flere
sager tilkender aflastning efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44, frem for efter
§ 41. Aflastning skal således tilbydes efter servicelovens § 84, stk. 1, jf. § 44,
når behovet for aflastningen er opstået alene på grund af barnets funktionsned-
sættelse, og når aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie.
Formålet med denne type aflastning er at sikre den øvrige familie et pusterum i
hverdagen, hvor de ikke skal tilgodese det behov for pleje og omsorg, som bar-
net med funktionsnedsættelse har. Som det også fremgår af mit samtidige svar
på SOU spørgsmål nr. 2 til B 60, ydes aflastningen efter § 84, stk. 1, jf. § 44
som en såkaldt naturalydelse, hvor det er kommunen, der skal stå inde for af-
lastningstilbuddets kvalitet.
Det er således et kommunalt ansvar at sikre kvaliteten i aflastningen i de situa-
tioner, hvor pasning af barnet skal ske uden for familiens rammer, netop for at
skabe et pusterum til resten af familien.
Som nævnt i mit samtidige svar på SOU spørgsmål nr. 2 til B 60 er det fortsat
muligt for familier, som er tilkendt aflastning efter § 41, at tage denne støtte
1