Til beslutningsforslag nr.
B 6
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. april 2019
Udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om behandlingsret inden for behandling af
søvnløshed hos børn med adhd
[af Kirsten Normann Andersen (SF) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
[Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg] er optaget af at
sikre, at børn og unge med søvnproblemer hjælpes bedst
muligt og at medicinering søges begrænset mest muligt.
Børn og unge med søvnbesvær som følge af forskellige
lidelser bliver imidlertid ofte medicineret, selvom Sund‐
hedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinjer understre‐
ger, at det er hensigtsmæssigt at begynde behandling med
ikkefarmakologiske interventionaler, og at brug af kugledy‐
ne alt andet lige er en langt mindre indgribende behand‐
lingsform.
I forhold til bevilling af kugledyne er der adskillige ek‐
sempler på, at det ikke er tilstrækkeligt klart, hvornår der er
tale om et behandlingsredskab, hvortil regionen har leve‐
rings- og betalingsansvaret, eller om der er tale om et hjæl‐
pemiddel efter serviceloven. Der har således været sager,
hvor hverken kommunen eller regionen ser sig som ansvar‐
lig for at levere eller betale kugledyne til den pågældende,
og hvor det i sidste ende går ud over barnet eller den unge,
der har et aktuelt behov for en kugledyne. Desuden er der i
dag betydelig ventetid på konsultation hos en speciallæge
med henblik på bevilling af en kugledyne. Disse forhold kan
medvirke til, at der skabes ulighed mellem de familier, der
er mindre bemidlet, og familier, der har mulighed for at af‐
holde udgifter til en kugledyne, og dette finder [udvalget]
særdeles uhensigtsmæssigt og uacceptabelt. [Udvalget] er
også bekymret for, at disse snitfladeproblematikker i forhold
til ansvar kommer borgeren til last, f.eks. fordi uklarhederne
om regler og snitfladerne øger risikoen for, at børn og unge
udsættes for alt for indgribende behandlingsmetoder som
f.eks. medicinering, end der nødvendigvis er behov for.
[Udvalget] er opmærksom på Ankestyrelsens principaf‐
gørelse 94-15 om hjælpemidler - kugledyne - kædedyne -
behandlingsredskab, hvoraf det bl.a. fremgår, at en kugledy‐
ne kan være et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel.
Afgørelsen heraf beror på, hvilke behov brugen af dynen
skal afhjælpe og vil altid bero på en konkret og individuel
vurdering af lidelsens karakter og omfang. Det fremgår des‐
uden, at en kugledyne ikke kan bevilges som et hjælpemid‐
del alene med henblik på at undgå medicinsk behandling af
barnet. Relevant medicinsk behandling uden væsentlig hel‐
bredsrisiko må derfor være afprøvet, før en kugle- eller kæ‐
dedyne kan bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpe‐
midler. Det kan ikke kræves, at der er beskrevet og doku‐
menteret helt konkrete aktiviteter i dagligdagen, som barnet
udfører bedre ved brug af en kugle- eller kædedyne. Dette
skyldes, at det er en naturlig forudsætning for barnets mulig‐
hed for læring, udvikling, socialitet og trivsel, at barnet er
tilstrækkeligt udhvilet. Praksisafgørelsen har desværre som
konsekvens, at kommuner stort set kun bevilliger hjælpe‐
midler som eksempelvis kugle- eller kædedyner, når barnet
er udredt i børne- og ungepsykiatrien og har afprøvet medi‐
cinsk behandling.
På samme måde forudsætter de kliniske retningslinjer, at
børn med søvnbesvær og med behov for hjælp til dette pro‐
blem skal udredes i børne- og ungdomspsykiatrien. Konkret
betyder det, at barnet både skal gennemgå udredningsforløb
og eventuel behandling forud for, at barnet eventuelt kan af‐
prøve en kugle- eller kædedyne. Da regionerne samtidig of‐
test gør gældende, at en kugle- eller en kædedyne er et hjæl‐
pemiddel og ikke et behandlingsredskab, er borgeren ofte
henvist til kommunerne.
DokumentId
Journalnummer