Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 58 Bilag 3
Offentligt
2050147_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 58
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 25. april 2019
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre afgift på kød fra drøvtyggere
[af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (ALT) indstiller beslutningsfor-
slaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget har stor sympati
for intentionerne bag beslutningsforslaget. Husdyrhold udle-
der meget CO
2
. Derfor skal det begrænses, hvis vi vil
mindske klimabelastningen.
Enhedslisten støtter sig imidlertid til Det Miljøøkonomi-
ske Råd og foretrækker at indføre en CO
2
-afgift på al land-
brugsproduktion i stedet for at nøjes med at indføre en afgift
på kød fra drøvtyggere. Det vil nemlig give landbruget bed-
re incitamenter til at omlægge produktionen. Hvis landman-
den mindsker udledningen, f.eks. ved at omlægge fra kød-
produktion til planteproduktion, bliver vedkommendes CO
2
-
afgift også mindre. Provenuet fra en sådan afgift vil Enheds-
listen sende tilbage til landbrugssektoren som støtte til grøn
omstilling, mere lokal produktion og forædling af råvarer.
En forbrugsafgift på kød fra drøvtyggere, der er de mest
klimabelastende husdyr, vil gøre kødet dyrere i Danmark og
dermed mindske efterspørgslen. Der er dog tre grundliggen-
de problemer med at lægge afgift på kød fra drøvtyggere:
– For det første rammer den socialt skævt, da hakket kød
pålægges samme afgift som det fineste importerede kød. Det
vil gøre det billigste kød markant dyrere for den enlige for-
ælder, mens det dyreste kød kun bliver marginalt dyrere for
direktøren.
– For det andet vil en forbrugsafgift ikke påvirke ekspor-
ten af kød, og Danmark eksporterer det meste af sit kød til
udlandet.
– For det tredje er det malkekvæget, som står for den
største del af udledningen, fordi den belaster klimaet i hele
dyrets levetid. Det løser en kødafgift ikke.
Alternativet
Alternativets medlemmer af udvalget udtaler:
Det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger inden
for forbrug og produktion, hvis den globale opvarmning skal
begrænses til 1,5 grader. Der er brug for radikal handling
nu. Vi skal omstille energisystemet, transportsektoren, indu-
strien osv., men den mad, vi spiser, bestemmer også, hvilken
fremtid vi og de kommende generationer går i møde. Klima-
belastende fødevarer – som kød fra drøvtyggere – er i dag
reelt for billige i forhold til den klimabelastning og dermed
den samfundsskade, de forårsager. Derfor vil Alternativet
med dette beslutningsforslag indføre klimabidrag på rødt
kød.
Mens vi arbejder for en global implementering af prin-
cippet om, at forureneren betaler, skal vi i Danmark i løbet
af de kommende år indføre et generelt omstillingsbidrag i
form af afgifter på fødevarer med høj klimapåvirkning. Kort
sagt vil vi indregne den pris, som vores natur, miljø og kli-
ma betaler, i prisen på de produkter, som forbrugerne køber.
Danmark er det land i verden, som producerer mest kød
pr. indbygger, 360 kg årligt (ifølge FAOSTAT). Den store
danske kødproduktion afsættes primært til eksport, men og-
så i Danmark har vi et højt kødforbrug, da vi ifølge FN’s fø-
devareorganisation, FAO, årligt spiser 95 kg kød pr. indbyg-
ger. Vi er blandt de absolut største – hvis ikke den største –
kødforbrugere i verden målt pr. indbygger (DTU Fødeva-
reinstituttet 2016).
AX023574
B 58 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19
2050147_0002.png
2
Hensigten med beslutningsforslaget er at prissætte klima-
belastningen på kød fra drøvtyggere i forbrugerleddet, så der
i højere grad er sammenhæng mellem pris og CO
2
-udled-
ning, således at eksternaliteterne ved produktionen indreg-
nes i prisen på produktet. Dermed undgår vi – som tilfældet
er i dag – at sende regningen for konsekvenserne af klima-
forandringerne videre til andre mennesker og kommende ge-
nerationer.
Hvis vi skal stoppe klimakrisen, skal vi have gang i en
global revolution af landbruget. Det kræver, at vi spiser
langt færre animalske produkter, end vi gør i dag. Det kræ-
ver en incitamentsstruktur, hvor vi prissætter varerne efter
de samfundsmæssige omkostninger ved produktionen af
dem.
Den prissætning har vi ikke dag. Dette beslutningsforslag
vil således udbedre en markedsfejl ved at inddrage de nega-
tive virkninger ved produktionen af fødevarer på natur, mil-
jø og klima. Når de reelle samfundsøkonomiske omkostnin-
ger for naturen, miljøet og klimaet ikke prissættes, bliver det
svært at sætte den nødvendige fart på i retning af et mere
bæredygtigt forbrug og en mere bæredygtig produktion og
dermed den grønne omstilling.
For Alternativet er det afgørende, at vi både individuelt
og i fællesskab tager ansvar for at stoppe klimakrisen. Alle
niveauer skal omstilles, hvis vi skal komme i mål. Ifølge et
nyt forskningsstudie skal borgere i de rige og mest klimabe-
lastende lande – som Danmark er målt pr. indbygger – redu-
cere kødindtaget med 90 pct. senest i 2050, hvis vi skal nå
Parisaftalens klimamål.
Et klimabidrag i form af afgift på rødt kød i forbrugsled-
det er første skridt til en lang række klimavenlige omstil-
lingsbidrag og -rabatter. På kort sigt vil vi derfor starte med
at afgiftspålægge den uden sammenligning mest klimaska-
delige fødevare: kød fra drøvtyggere. Visionen er, at mad på
sigt har en pris, der svarer til produktets konsekvens for bl.a.
klimaet: Noget vil blive dyrere, mens andet vil blive billige-
re.
En beskeden kostomlægning mod især et mindre forbrug
af oksekød vil gøre en meget stor forskel, for kvæget står
alene for ca. 10 pct. af menneskers samlede drivhusgasud-
ledninger. Hvis vi skal stoppe klimakrisen, skal vi have en
mere klimavenlig kost. Derfor skal vi som politikere sikre
rammerne for, at vi ændrer kostvaner.
Ifølge Concito er klimabelastningen fra gennemsnits-
danskerens kost større end den samlede belastning fra perso-
nens forbrug af el, varme, benzin og diesel. Gennemsnits-
danskeren udleder omkring 17 t drivhusgasser om året, hvor
godt 3 t stammer fra fødevareforbruget. Heraf stammer op
mod 75 pct. fra forbruget af kød og mejerivarer. Det største
enkeltbidrag er oksekødet, der står for op til 1,5 t CO
2
-ækvi-
valenter om året.
Dette niveau for et klimabidrag i form af afgift på rødt
kød kan dog kun anses som et første skridt, da vi formentlig
som danskere skal nå en maksimal udledning på 2-3 t driv-
husgasser allerede i 2030, hvis vi skal nå Parisaftalens kli-
mamål.
FN’s fødevareorganisation, FAO, forudser, at kødforbru-
get vil stige med 54 pct. frem mod 2050, mens mælkefor-
bruget vil stige med 73 pct. Konsekvenserne for klimaet er
uoverskuelige, og derfor skal vi også bruge økonomiske in-
citamenter for at sikre et mere bæredygtigt fødevareforbrug.
Dem har vi ikke i dag, og derfor bliver det for dyrt at leve
klimavenligt.
Fordelen ved at indføre klimabidraget i forbrugsleddet er,
at det rammer både dansk og udenlandsk produceret kød.
Afgiften kan pålægges i Danmark, uden at der sker en kon-
kurrenceforvridning, mens en afgift på produktionen ikke vil
ramme importeret kød.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. december 2019
og var til 1. behandling den 8. februar 2019. Beslutningsfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ener-
gi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut-
ningsforslaget.
Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)
fmd.
Jacob Jensen (V) Carsten Kissmeyer (V) Torsten Schack Pedersen (V)
Marcus Knuth (V) Preben Bang Henriksen (V) Carsten Bach (LA) May-Britt Kattrup (LA) Mette Abildgaard (KF)
Bjarne Laustsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S) Lea Wermelin (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Øjvind Vilsholm (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Christian Poll (ALT)
Rasmus Helveg Petersen (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
B 58 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 3: Betænkning afgivet den 25/4-19
2050147_0003.png
3
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Nunatta Qitornai (NQ)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
1
1
1
1