Til beslutningsforslag nr.
B 58
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. april 2019
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om at indføre afgift på kød fra drøvtyggere
[af Rasmus Nordqvist (ALT) m.fl.]
1. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af ALT)
indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i udvalget (ALT) indstiller beslutningsfor‐
slaget til
vedtagelse uændret.
]
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Alternativet
Alternativets medlemmer af udvalget udtaler:
Det vil kræve hurtige og vidtrækkende omstillinger inden
for forbrug og produktion, hvis den globale opvarmning skal
begrænses til 1,5 grader. Der er brug for radikal handling
nu. Vi skal omstille energisystemet, transportsektoren, indu‐
strien osv., men den mad, vi spiser, bestemmer også, hvilken
fremtid vi og de kommende generationer går i møde. Klima‐
belastende fødevarer – som kød fra drøvtyggere – er i dag
reelt for billige i forhold til den klimabelastning og dermed
samfundsskade, de forårsager. Derfor vil Alternativet med
dette beslutningsforslag indføre klimabidrag på rødt kød.
Mens vi arbejder for en global implementering af prin‐
cippet om, at forureneren betaler, skal vi i Danmark i løbet
af de kommende år indføre et generelt omstillingsbidrag på
fødevarer med høj klimapåvirkning. Kort sagt vil vi indreg‐
ne den pris, som vores natur, miljø og klima betaler, i de
produkter, som forbrugerne køber.
Danmark er det land i verden, som producerer mest kød
pr. indbygger, 360 kg. årligt (ifølge FAOSTAT). Den store
danske kødproduktion afsættes primært til eksport, men og‐
så i Danmark har vi et højt kødforbrug, hvor vi ifølge FN’s
fødevareorganisation, FAO, årligt spiser 95 kg. kød pr. ind‐
bygger . Vi er blandt de absolut største - hvis ikke den stør‐
ste - kødforbrugere i verden målt pr. indbygger (DTU Føde‐
vareinstitut 2016).
Hensigten med beslutningsforslaget er at prissætte klima‐
belastningen på kød fra drøvtyggere i forbrugerleddet, så der
i højere grad er sammenhæng mellem pris og CO
2
-udled‐
ning, således at eksternaliteterne ved produktionen indreg‐
nes i prisen på produktet. Dermed undgår vi – som tilfældet
er i dag – at sende regningen for konsekvenserne af klima‐
forandringerne videre til andre mennesker og kommende ge‐
nerationer.
Hvis vi skal stoppe klimakrisen, skal vi have gang i en
global revolution af landbruget. Det kræver, at vi spiser
langt færre animalske produkter, end vi gør i dag. Det kræ‐
ver en incitamentsstruktur, hvor vi prissætter varerne efter
de samfundsmæssige omkostninger ved produktionen af
dem.
Den prissætning har vi ikke dag. Dette beslutningsforslag
vil således udbedre en markedsfejl ved at inddrage de nega‐
tive virkninger ved produktionen af fødevarer på natur, mil‐
jø og klima. Når de reelle samfundsøkonomiske omkostnin‐
ger i form af natur, miljø og klima ikke prissættes, bliver det
svært at sætte den nødvendige fart mod et mere bæredygtigt
forbrug og produktion og dermed den grønne omstilling.
For Alternativet er det afgørende, at vi både individuelt
og i fællesskab tager ansvar for at stoppe klimakrisen. Alle
niveauer skal omstilles, hvis vi skal komme i mål. Ifølge et
nyt forskningsstudie skal borgere i de rige og mest klimabe‐
DokumentId
Journalnummer