Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 56:

Forslag til folketingsbeslutning om danske militære bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker, herunder til fremme af maritim sikkerhed og forsvar af flådestyrkerne.

Af udenrigsministeren (Anders Samuelsen).

(Fremsættelse 04.12.2018).

Forhandlingen er åbnet. Da jeg ikke ser nogen ordfører fra Socialdemokratiet, går vi over til ordføreren for Dansk Folkeparti, nemlig hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget, vi skal behandle nu, skal skabe mulighed for, at danske flådestyrker kan deltage i andre NATO-landes nationale flådestyrkers opgaveløsning. Helt konkret lægges der op til i 2019, at et dansk flådebidrag – det kan være et særligt støtteskib eller en af vores fregatter – skal bistå franske hangargrupper med deres opgaveløsninger.

I sådan en sammenhæng kan man vel godt stille sig selv spørgsmålet om, hvorvidt det er en dansk opgave at bidrage til andre landes nationale opgaver. Det er jo ikke sådan noget, der umiddelbart ligger lige til højrebenet. Grunden til, at vi alligevel synes, at det er en god idé at lade danske flådestyrker deltage i det arbejde, er, at vi synes, det er fornuftigt, at vores søværn får den træning i samarbejde med øvrige NATO-lande, som man uvægerlig vil få ved at deltage i den her slags opgaver. Der er ingen tvivl om, at skulle der være brug for, at NATO træder endnu tættere sammen, så vil det være den måde, vores styrker i søværnet kommer til at operere på, altså netop i samarbejde med andre landes flådestyrker.

Derudover kan man jo også sige, når vi taler om de særlige støtteskibe og fregatterne, at det jo er dansk knowhow, der har bygget de her skibe, og det er jo exceptionelt gode skibe, som det vil være fint at vise frem for resten af verden i det tilfælde, at andre kunne finde på at bygge skibe – så kan de jo lige så godt bygges af danske virksomheder.

Vi har dog én bekymring – og det kan være, at ministrene vil lytte efter nu – som vi gerne vil have afklaret i den her sammenhæng. Skulle vi komme i den situation, at et dansk skib under fransk operativ kontrol bliver bedt om at sejle hen i et område, hvor man kunne støde på migranter i de her meget omtalte små, spinkle både, og man får den idé, at de skal samles op, hvordan er retsstillingen i forhold til det? Altså, kan vi blive pålagt nogle forpligtigelser over for de migranter, eller vil det være Frankrig, som tager ansvaret for opsamlede migranter, som man måtte støde på under opgaveløsningen med den her franske hangargruppe? Så det vil vi gerne have en afklaring på.

Men grundlæggende er vi positive over for at lade danske flådestyrker bistå vores allierede.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Mange tak for det. Sådan som jeg læser det her forslag, handler det om det konkrete bidrag til den franske flåde, men det handler også om, at man fremadrettet vil flytte det, sådan at vi ikke længere tager den her slags beslutninger i Folketingssalen, men at det alene skal rykkes over til Udenrigspolitisk Nævn. Altså, hvis der senere bliver tale om at udsende et bidrag til et andet lands flåde – året efter, eller hvornår det nu kan være – er det faktisk ikke længere noget, vi skal diskutere i Folketingssalen, men er nu noget, der kun ryger i Udenrigspolitisk Nævn, hvor det jo er hemmeligt, og hvor folk ikke har den samme mulighed for at følge med i, hvad der sker. Hvordan ser ordføreren på det? Jeg er nemlig meget bekymret over det. Jeg synes, det er unødvendigt, og jeg synes, det er vigtigt, at vi har de her drøftelser sådan mere ude i det åbne. Det kunne jeg godt tænke mig lige at høre.

Ordføreren.

Der vil jo ikke være noget til hinder for, at man som parti kan tilkendegive, hvad man mener om, at den danske flåde bistår andre lande. Skulle man træffe nye beslutninger om nye opgaver, er det jo ikke sådan, at det er nemt at skjule, at det kommer til at foregå. På den måde vil det jo ikke være hemmeligt, at vi deltager. De her skibe er ikke sådan lige at gemme af vejen, og det er ikke sådan nogen, der bare kan deltage i missioner, uden at man opdager det.

Ordføreren.

Men det er lige netop præcis derfor, at jeg ikke synes, det her er noget, der bare skal ligge i Udenrigspolitisk Nævn. Det er lige præcis derfor – for det er jo ikke særlig hemmeligt, når man sejler rundt med de her store skibe – at jeg synes, den politiske beslutning om, hvad det er, vi deltager i, bør ligge i Folketinget, ligesom den plejer, kan man sige, for uanset hvad man så måtte mene om den konkrete diskussion, synes jeg, det er vigtigt, at befolkningen har den indsigt i, hvorfor vi vælger at gøre, som vi gør. Det synes jeg også Dansk Folkeparti plejer at være interesseret i, altså at vi har den åbne debat om vores udenrigspolitik. Så jeg undrer mig lidt over, at det ikke er noget, I er mere bekymrede over.

Ordføreren.

Jeg synes, det er en god undren, men jeg føler mig ret overbevist om, at vi vil have en debat om det, også en offentlig debat. Jeg tror på, at den danske presse alligevel er så skarpsindig, at den nok vil sørge for at spørge ind til de forskellige politiske partiers holdning til, at danske flådestyrker bidrager til opgaveløsning ude i den store verden.

Vi siger tak til hr. Jeppe Jacobsen. Åh, undskyld, der kom lige en enkelt mere, og det var hr. Rasmus Nordqvist, der nåede med. Værsgo.

Tak. Det er sådan lidt det samme, for jeg forstår ikke helt, hvad ordføreren siger. Altså, en ting er, at pressen selvfølgelig kan interessere sig for, hvad der sker. Noget andet er at tage åbne debatter om det. Men mener ordføreren ikke, at der er et problem i, at vi ikke tager de her debatter i det åbne, når det handler om flådebidrag, og at det skal foregå i Nævnet, som jo er bag lukkede døre, og hvor man kan sige, hvad man selv har sagt, men ikke, hvad debatten ligesom har været? Altså: At vi egentlig tager åbne debatter om det her, som jo trods alt er store spørgsmål, i forhold til at man på den her måde bare laver om på proceduren, er ordføreren helt med på det? Eller er det noget, som ordføreren også mener vi lige bør undersøge nærmere i behandlingen af det her forslag?

Ordføreren.

Det står jo enhver frit for under behandlingen af forslaget at stille de undrende spørgsmål, man vil. Og jeg kan godt forstå, at der kan være noget bekymring om det. Omvendt må man jo også bare erkende, at noget af det her handler om et omskifteligt sikkerhedsbillede, som gør, at der er nogle ting, der måske kræver, at vi drøfter det her i et mere lukket format. Og så vil det jo selvfølgelig som sagt være op til hvert enkelt parti at sørge for at fortælle sine egne bevæggrunde for at gå ind i forskellige missioner.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Men når man lægger beslutninger som det her over i Nævnet, er problemet jo, at det netop kun er, hvis ministeren er ude og kommentere på noget, at man kan sige, hvordan man har stillet sig. Man kan jo ikke bare gå ud og nævne punkter fra en dagsorden. Og hvis det er en særlig sikkerhedspolitisk situation, der skal være fortrolig, kan man jo altid tage det i Nævnet. Men det, der bekymrer mig, er den procedureændring, vi ser med det her beslutningsforslag. Det er i hvert fald sådan, jeg læser det, altså som om man fuldstændig sadler om og siger, at fra nu af kører vi det bare over Nævnet. Vi giver carte blanche, og så skal vi ikke tale mere om det. Jeg ved godt, at jeg vil kunne stille alle de spørgsmål i udvalgsbehandlingen, men det er mest Dansk Folkepartis position i forhold til den her procedureændring, som jeg er nysgerrig på.

Ordføreren.

Det, der gør, at vi i Dansk Folkeparti måske ikke er så bekymrede, er jo, at hvad er det for nogle opgaver, vi giver vores ja til? Det er opgaver af defensiv karakter, så det ville kræve, at nogle skulle vælge aktivt at angribe danske skibe, for at der ville komme en kamp. Og i det øjeblik, at man beslutter sig for, at danske skibe skal deltage i offensive opgaver, så ville det kræve et mandat, et nyt mandat. Så på den måde er vi forsikrede, og vi synes, at det her er en forsvarlig model.

Vi siger tak til hr. Jeppe Jacobsen, og så er det hr. Peter Juel-Jensen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Med dette beslutningsforslag søger regeringen Folketingets opbakning til, at et dansk flådebidrag kan indsættes i NATO-landes nationale flådestyrker i op til 12 måneder ad gangen. Et sådant bidrag vil medvirke til løsning af maritime sikkerhedsopgaver og til forsvaret af selve flådestyrken samt eventuel luftrumskoordination og hermed kontrol. Konkret drejer det sig om, at Danmark vil bidrage med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe i forbindelse med dennes udsendelse fra ultimo februar til medio maj 2019. Det danske bidrag til den franske hangarskibsgruppe vil bestå af en fregat af Ivar Huitfeldt-klassen og en samlet besætning på op til ca. 160 personer. Der udsendes ydermere midlertidigt to forbindelsesofficerer til henholdsvis det franske hangarskib og til det franske overordnede militære hovedkvarter i Paris. Med dette beslutningsforslag sikres der derfor yderligere dansk engagement i NATO, og der sikres samtidig træning af danske enheder til at løse opgaver under vanskelige forhold, ligesom vi som en vigtig søfartsnation er med til at sikre maritim sikkerhed. Venstre støtter forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Eva Flyvholm.

Det er lidt det samme igen: Altså, hvorfor kan vi ikke bare fortsætte med det, som vi plejer at gøre, havde jeg nær sagt? I det her forslag ligger ligesom både det konkrete, der handler om udsending til den franske flåde, og det, at man holder op med at få godkendt deltagelse i andre flådestyrker, altså at vi skal lade være med at godkende i Folketinget, men kun gøre det i Nævnet. Hvorfor skal vi ikke bare fortsætte med at gøre det, som vi har gjort det indtil nu, sådan at det er Folketinget, der skal tage sig af det? Det er jo en stor ting, synes jeg, hvis man sender sin flåde ud at deltage i et andet lands flåde. Det synes jeg da er fornuftigt at vi har den demokratiske åbenhed om. Hvad er det, der gør, at Venstre synes, at det er en god idé at lave om på den procedure, som jo har fungeret fint indtil nu?

Ordføreren.

Jeg ser måske ikke de samme spøgelser som ordføreren fra Enhedslisten. Vi sender jo ikke dagligt, men i hvert fald ugentligt danske enheder på øvelse rundtomkring i kongeriget. Nu sender vi så et dansk skib uden for landets grænser til at deltage, både for at træne, men også for at opretholde lov og orden på verdenshavene. Det ser jeg ikke noget specielt odiøst i. Og så er det jo også således, at vi gudskelov har et forsvar, som er meget, meget åbent, så i stedet for at fokusere på forsvarsdebatterne i Folketingssalen, kan man måske bare gå ind og kigge på forsvarets hjemmeside, og så kan man blive informeret om, hvad der nu sker her. Jeg ser ikke, at Nævnet på den her måde skal have nogle ekstra beføjelser. Det ser jeg ikke som en form for lukkethed, eller at man bliver holdt uden for, jeg ser det som rettidig omhu med både tid og penge, og så tager man det her med en bemyndigelse for 1 år ad gangen. Jeg ser ikke noget odiøst i det på nogen måde.

Fru Eva Flyvholm.

Men det fremgår jo ret tydeligt, synes jeg, af lovforslaget, at man siger, at nu skal Folketinget ikke længere godkende det her, at det ikke skal behandles i Folketingssalen mere. Jeg synes sådan set, at det er en vigtig ting. Så kan man godt være enig i det. Der har f.eks. været eskorteret nogle nødhjælpskonvojer og andet, som jeg godt kunne finde på at stemme for, men når vi sender vores forsvar ud at deltage i missioner i andre lande, så synes jeg, det er vigtigt, at vi har diskussionen her i Folketinget. Det er jo ikke hver eller hver anden uge, at vi trods alt sender flåden ud. Det er en lidt større operation. Så det er nok ikke så tit, at vi bliver overbebyrdet med det. Jeg synes, at der er noget principielt mærkeligt i, at man fjerner de her beslutninger fra Folketingssalen, fordi det netop handler om vores udenrigspolitik og vores forsvar, og det synes jeg er vigtigt. Det er vores politiske ansvar herinde.

Ordføreren.

Jeg er ikke uenig i, at det er vores politiske ansvar, det bliver så bare løst et andet sted, men det er jo ikke, fordi vi afskriver os muligheden for at kunne ændre mandatet. Hvis det, der skal til, er en skærpelse til af det mandat, vi giver her, vil det altså sige, at hvis man skal ud på en farlig mission, skal mandatet komme fra denne sal, og så skal det ikke komme via Nævnet. Det her drejer sig i mine øjne om, at vi som søfartsnation bidrager til at sikre, at internationale regler overholdes på verdenshavene. Vi træner et skibs besætning, vi øver nogle kommandoveje med nogle forbindelsesofficerer osv., og vi bidrager yderligere til at sikre, at vi står stærkere i fundamentet for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, nemlig NATO. Jeg ser slet ikke nogen fare i det her, tværtimod, jeg ser det, som at vi rutinerer og øver en meget, meget vigtig enhed i vores forsvar.

Med det siger vi tak til hr. Peter Juel-Jensen. Og så hopper vi tilbage i ordførerrækken og giver plads til hr. Nick Hækkerup, Socialdemokratiet, som nu er på plads i Folketingssalen. Værsgo.

Jeg skal selvfølgelig starte med at beklage over for Tinget, at jeg var engageret andetsteds og derfor blev lidt forsinket. Til gengæld håber jeg absolut, at det, jeg har tænkt mig at sige, så var værd at vente på. Og det starter i virkeligheden med, at historisk set er et lands ultimative magtmiddel jo at kunne forsvare sig mod andre lande eller for den sags skyld at kunne kaste sig over lande – noget, som man jo historisk har styret suverænt selv. Der går bare ikke særlig lang tid, før man tænker: Der ville vi nok stå os bedre, hvis vi var sammen med nogle andre. Det er navnlig tilfældet, hvis man er et lille land – alliancer og samarbejder osv. Og i dag er det i virkeligheden svært – og det er det, der er interessant – at forestille sig, at Danmark skulle stå i en reel krisesituation og skulle optræde militært alene i andet end en ganske kort periode. Det gælder forsvar af os selv på eget område, på dansk område, og det er jo derfor, vi er så glade for og engageret i NATO og ikke mindst hylder artikel 5. Og det gælder sådan set også ude i den store verden.

Forudsætningen for, at man kan fungere effektivt militært, er jo, at man opnår det, der bliver kaldt interoperabilitet, altså at vi kan operere sammen. Og det beslutningsforslag, som vi står med nu, handler i virkeligheden konkret og generelt om at skabe forudsætninger for, at det danske forsvar opnår en sådan grad af interoperabilitet – konkret, som det også er blevet nævnt af ordførere før mig, gennem bidrag med en fregat til den franske hangarskibsgruppe i perioden februar til maj 2019, og mere generelt gennem indsættelse af danske flådestyrker i andre NATO-landes flådestyrker i op til 12 måneder, såfremt der alene er tale om maritime sikkerhedsopgaver og almindelig sejlads, herunder samtræning. Det vil kunne ske med regeringens rådføring med Udenrigspolitisk Nævn, og er der tale om andre indsatser, vil den konkrete deltagelse jo kræve Folketingets tilslutning.

Socialdemokratiet kan helt og fuldt støtte det foreliggende beslutningsforslag, først og fremmest fordi den danske marine har nytte af at kunne operere sammen med andre flådestyrker, hvilket med overvejende sandsynlighed vil blive realiteten, hvis der skulle opstå en reel krisesituation.

Foreløbig tak til hr. Nick Hækkerup. Fru Eva Flyvholm har bedt om en kort bemærkning. Værsgo.

Undskyld, vi stod lige netop og diskuterede forslaget. Jeg kunne godt tænke mig at høre om noget. Nu siger hr. Nick Hækkerup, at det jo er godt at samarbejde med andre. Det er det helt sikkert. Men der er det her med, at vi ligesom tager en beslutning med det her forslag. Altså, hvis det her bliver vedtaget, bliver der også taget en beslutning om, at den her deltagelse i andre landes flådestyrker fremadrettet ligesom ikke, som jeg opfatter det, skal drøftes i Folketinget, medmindre der selvfølgelig er tale om en meget offensiv situation, for så skal det selvfølgelig drøftes – men ellers at øvelser, der kan komme fremadrettet, kun skal godkendes i Nævnet. Hvordan ser Socialdemokratiet på det? Det er jo ikke kun den konkrete øvelse, vi diskuterer her. Det er en lidt bredere åbning. Hvad er Socialdemokratiets position i forhold til det?

Ordføreren.

Jeg tror simpelt hen, at læsningen af beslutningsforslaget er forkert. For det, der bestemmer, hvor vores militære engagement rundtomkring i verden skal afgøres, er i virkeligheden reguleret i grundloven, nemlig grundlovens § 19, stk. 2, og § 19, stk. 3. Enten skal Det Udenrigspolitiske Nævn efter stk. 3 orienteres, henholdsvis rådføres med, hvis der er tale om beslutninger af væsentlig betydning, eller efter stk. 2, hvis der er tale om indsættelse af militære styrker. Og man kan ikke med et beslutningsforslag forrykke det. Det siger sig selv, at man ikke kan ændre grundloven med et beslutningsforslag. Det er jo reguleret af andre og langt mere besværlige procedurer.

Jeg synes, at spørgsmålet er relevant, og jeg synes, det er relevant at stille det til ministeren, for min læsning af forslaget er, at det, vi siger her, er, at det her har vi nu gjort et par gange. Det kan vi godt se er relevant. Der har været bred enighed om det. Vi vil sådan set i Folketinget godt give håndslag på, at det opfatter vi alt andet lige som en god idé. Men man kan ikke forskyde procedurerne.

Fru Eva Flyvholm.

Det er jeg sådan set glad for at ordføreren siger. De andre gange, hvor det her har været diskuteret, har det jo netop lige præcis været en beslutning i Folketinget. Det betyder også, at man nu med det her forslag siger, at det skal vi ikke gøre fremadrettet. Der er det kun Nævnet, der skal nikke til det. Derfor vil det jo i hvert fald være en ændring, kan man sige, af praksis. Jeg tænker, at vi skal kultivere lidt yderligere i, hvad det konkret kommer til at betyde for fremtiden. Men jeg opfatter det sådan, at Socialdemokratiet sådan set også som udgangspunkt ønsker, at det her er noget, der skal være godkendt af Folketinget – eller hvordan skal jeg opfatte det?

Ordføreren.

Socialdemokratiet mener grundlæggende, at grundloven skal overholdes. Det tror jeg de fleste af Folketingets partier mener. Og man kan ikke med et beslutningsforslag afvige fra grundlovens procedureregler, selvfølgelig kan man ikke det. Men det, vi kan gøre i Folketinget, er, at vi kan se hinanden i øjnene og sige, at synes vi grundlæggende, at det her er en god idé; forestiller vi os, at det her er noget, der kommer til at ske fremadrettet, og vil vi så være positive? Det er grundlæggende det, vi gør.

Så siger vi tak til hr. Nick Hækkerup, og det er netop fru Eva Flyvholm, der er den næste ordfører i rækken. Værsgo.

Mange tak. Fra Enhedslistens side kan vi umiddelbart ikke støtte det her forslag, for som jeg læser det, er der ligesom to elementer i det: Det ene handler helt konkret om, om Danmark kan udsende et bidrag til den franske flåde her til næste år; og det andet er så den her beslutning, der bliver truffet, om, at vi holder op med at gøre, som vi plejer. Nu har der været nogle gange, hvor man har taget en beslutning i Folketinget om, at der skulle sendes danske bidrag ud til andre landes flådestyrker, og det skal man holde op med at tage diskussionen i Folketingssalen om. I stedet for er det bare noget, der skal fremlægges i det, der hedder Udenrigspolitisk Nævn. Det er sådan, jeg har forstået lovforslaget, og det må ministeren meget gerne ligesom være med til at afklare, selvfølgelig.

Men hvis det forholder sig sådan, må jeg fra Enhedslisten side sige, at vi sådan set synes, at når man lige præcis har med vores forsvar at gøre, og når man har med vores udenrigspolitik at gøre, så er det vigtigt, at vi har diskussionen i Folketingssalen og ikke bare i Udenrigspolitisk Nævn, medmindre, selvfølgelig, at der er situationer, hvor der er noget, det er nødvendigt at hemmeligholde. Det kan der være god mening i, men som det også blev nævnt før, er det tit ikke så super hemmeligt, når man sender flåden afsted. Så er det tit ret tydeligt, hvad der foregår – det er jo nogle ret store skibe, vi har med at gøre.

Så derfor er det mit ønske, kan man sige, at vi har en løbende godkendelse af de her operationer enkeltvis og særskilt i Folketingssalen, fordi jeg sådan set synes det er vigtigt. Og jeg tror ikke, at det kommer til at blive så mange bidrag trods alt, at arbejdsbyrden for Folketinget vil blive voldsomt for meget. Men som udgangspunkt kan vi altså ikke fra Enhedslistens side støtte det, fordi der også er den her yderligere åbning mod, at man flytter flere ting fra Folketingssalen over i Nævnet.

Så vil jeg sige om det danske bidrag til den franske flåde i det hele taget: Hvad er det, man skal lave dernede? Jeg synes, det er lidt uklart beskrevet i beslutningsforslaget her. Altså, vi får sådan set bare at vide, at det er i Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske Hav, den nordlige del af Det Indiske Ocean og i Den Persiske Golf, hvor den her operation kan foregå. Men jeg synes, at vi mangler at få lidt mere forklaring på, hvad det egentlig er, man forestiller sig at Danmark især skal lave som en del af den franske mission dér.

Situationen er jo relativt højspændt, især i forhold til Syrien. Det er rigtig vigtigt, at vi får lidt mere viden om, hvad der ligger i det, synes jeg. Og det er noget af det, jeg håber ministeren ligesom kan belyse også her i salen i dag, og vi vil selvfølgelig også stille opfølgende spørgsmål til det.

Jeg har et yderligere spørgsmål også. Der står i forhold til det franske, at det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret, og så står der: i relevant omfang. Hvad ligger der i »relevant omfang«. Det synes jeg sådan set godt jeg kunne tænke mig at få svar på også. Så det håber jeg ministeren har mulighed for at følge op på.

Men, altså, som udgangspunkt kan vi fra Enhedslistens side ikke støtte det her forslag, fordi jeg faktisk synes der sker en forskydning af en diskussion, som jeg til en hver tid synes vi skal have i Folketingssalen, over til Udenrigspolitisk Nævn, som trods alt er omgivet af noget mere hemmeligholdelse. Dermed er der ikke så god mulighed for offentligheden for at have indsigt i de her beslutninger.

Lige et øjeblik. Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Hækkerup. Værsgo.

Hvis der nu ikke er den kompetenceforskydning, hvad er Enhedslistens holdning så?

Ordføreren.

Altså, hvis ikke der er den kompetenceforskydning, er det klart, at jeg så vil være lidt mindre vred. I forhold til den helt konkrete udsendelse til den franske flåde synes jeg det er ret afgørende at få noget mere klarhed over, hvad det egentlig er, vi skal lave, ja.

Hr. Nick Hækkerup.

Men hvis der ikke er den der kompetenceforskydning, som jeg ikke tror der er, og som vi skal have afklaret, om der er, er Enhedslisten så – for jeg forstod på de indledende bemærkninger, at man grundlæggende er tilhænger af, at vi arbejder sammen – positivt indstillet over for det her med at sige: Ja, vi kan godt se vores flådefartøjer udeomkring i samarbejde med andre lande, også fremadrettet?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg godt vi kan, altså fremadrettet sende vores flådefartøjer ud i samarbejde med andre landes, hvis det er nogle missioner, vi synes er fornuftige. Det er derfor, jeg mener, der er brug for noget mere viden om det. Altså, der har jo været tilfælde – det var så under FN-kommando – hvor den danske flåde var med til at fjerne kemiske våben både i Libyen og i Syrien, og det synes jeg var sindssyg godt at vi kunne bidrage med, ikke? Selvfølgelig er der masser af internationale opgaver, vi kan samarbejde om, også med andre lande, men vi skal have noget mere klarhed over det. Den her franske kan jeg godt være lidt mere bekymret for, må jeg sige.

Tak til fru Eva Flyvholm. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Danmark har, så vidt jeg husker, verdens sjette største handelsflåde, og derfor er det selvfølgelig meget vigtigt, at vi kan nyde godt af det, der hedder freedom of navigation, altså friheden til at sejle, på verdenshavene, og det er jo ikke nogen selvfølge. Der har tidligere været problemer med sørøvere i Adenbugten, og for tiden er Det Sydkinesiske Hav også omdiskuteret, og man kan forestille sig andre situationer.

Derfor er det jo selvfølgelig rigtig fornuftigt, set med vores øjne, at vi netop bidrager til, at kommercielle skibe fortsat, sådan som det er fastslået i f.eks. FN's havretskonvention, kan sejle på de åbne verdenshave. Det er fornuftigt, at vi bidrager til at opretholde status quo, også ved hjælp af flådens kapaciteter, og derfor støtter vi selvfølgelig beslutningsforslaget.

Samtidig er det også vigtigt, at de forskellige værn kan operere effektivt sammen med NATO, og at vi fortæller NATO ikke bare med ord, men også med handlinger, at det er nogle opgaver, vi tager meget alvorligt. Så derfor støtter vi altså beslutningsforslaget om at bidrage med en af vores fregatter til den franske hangarskibsgruppe. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Og så nåede vi til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg må indrømme, at jeg har siddet og læst det her beslutningsforslag en del gange, og jeg er lidt i tvivl, hvis jeg skal være helt ærlig, om, hvad det er, vi tager stilling til. For tager vi stilling til at svare på den franske anmodning, er det jo en ting. Men en anden ting, som jeg så står og tænker på, når jeg læser, hvad beslutningsforslaget egentlig går ud på, og den var fru Eva Flyvholm inde på, er, om det er en procedureændring i forhold til det her, og det synes jeg er ret vigtigt at finde ud af.

Er det et beslutningsforslag, der er lavet, for at vi kan klappe stort af os selv over, at vi deltager i den her anmodning fra Frankrig, så er det en ting. Ændrer vi procedure, så vi ikke længere diskuterer det i Folketingssalen, ligesom vi har gjort det i de to beslutninger, der er henvist til i bemærkningerne, men diskuterer det ovre i Det Udenrigspolitiske Nævn bag lukkede døre, jamen så er det en anden ting. Så vi har behov for en afklaring i udvalgsarbejdet af, hvor meget nyt der er i det her. Handler det bare om at svare på en anmodning, eller handler det om at ændre proceduren?

Vores stillingtagen til det vil afhænge af de svar, vi får der.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Så er det Anne Marie Geisler Andersen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Der er redegjort fint for forslaget, så jeg skal gøre det relativt kort. Radikale Venstre er som bekendt med i forsvarsforliget, og vi er også store tilhængere af NATO-samarbejdet, hvorfor vi som udgangspunkt bakker op om det her forslag.

Dog kunne det, som Enhedslisten også var inde på, være rart at få konkretiseret, hvad den første indsats mere konkret går ud på, eller mere præcist: Hvilke opgaver skal fregatten bidrage til at løse i den franske hangarskibsgruppe? I forbindelse med det spørgsmål, som både Alternativet og Enhedslisten rejser, vil vi fra radikal side gerne bakke op om, at det er noget, vi får en lidt grundigere drøftelse af, eventuelt i forbindelse med udvalgsbehandlingen, medmindre ministeren kan svare klart på det her og nu. Men i den sammenhæng lægger vi også afgørende vægt på, at Folketinget jo inddrages på behørig vis, hvis den samlede flådestyrke, som det danske bidrag måtte være en del af, bliver indsat til støtte for andre indsatser, herunder ikke mindst offensive operationer.

Men vi er som sagt umiddelbart positive over for forslaget.

Tak til fru Anne Marie Geisler Andersen. Så er det hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg må tilstå, at da jeg tog det her forslag op i vores folketingsgruppe, måtte jeg sige, at jeg var lidt i tvivl om, hvad vi skulle stemme til det, for jeg synes, der er en del uklarheder i det. Jeg fik derfor også et meget åbent mandat, så jeg kan virkelig overtales og overbevises i den her debat, hvis man er interesseret i det. Først og fremmest er det lidt svært at se, hvad der er den dybere mening med det her, hvad der er formålet med det her.

Efter at have læst forslaget mener jeg, hvis jeg skal være helt ærlig og skære igennem, at der er tale om, at vi i nogle øvelsesaktiviteter med et andet NATO-land skal blive dygtigere til at operere sammen med andre NATO-lande i sømilitære operationer, og at det her i høj grad har en øvelsesmæsig betydning. I virkeligheden ligger det i forlængelse af, hvad man ofte gør inden for NATO. Man har sådan nogle forskellige operationer, hvor man arbejder sammen, og i det her tilfælde skal vi så beslutte her i Folketinget, at vi går sammen med den franske flåde i en operation forskellige steder.

Hvis det er det, det drejer sig om, synes vi sådan set, at det er meget fornuftigt, men jeg synes da bestemt også, at der er rejst nogle bekymringer, som vi skal tage alvorligt – f.eks. hvis der sker en forskydning af beslutningsproceduren, og hvis det betyder, at vi kan komme i egentlige kampoperationer, uden at man skal diskutere det her i Folketingssalen. Men vi har stadig væk en krigsparagraf i grundloven. Der er jo stadig væk bestemmelser i grundloven osv., som man ikke kan komme uden om, og det fremgår også af beslutningsforslaget, at Folketinget kan blive inddraget, hvis det er nødvendigt, og hvis forholdene er sådan. Det er jo meget vigtigt at få sagt.

Jeg synes bestemt, at vi skal få det behandlet i udvalgsarbejdet, så vi får større klarhed over de uklarheder, som er kommet frem her. Jeg synes, at alle skal være trygge ved, hvad det er, man går ind til. Men som udgangspunkt er vi positive over for det her. Jeg ved ikke, hvor meget det betyder. Jeg har spurgt nogle gange, også i Nævnet: Where is the beef? Hvad er det, man skal, og hvad er meningen med det? Men hvis meningen er, at man skal blive lidt dygtigere til at operere inden for NATO, så er det okay.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Så bliver der plads på talerstolen til hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. NATO er jo rygraden i det danske forsvar, og vi har stor interesse i en stærk nordatlantisk forsvarsalliance. Derfor glæder det mig, at vi med regeringens beslutning får mulighed for at styrke den maritime sikkerhed gennem det danske bidrag. Bare sidste år steg søfartseksporten med næsten 13 pct. i forhold til året før, og i dag er Danmark verdens sjettestørste søfartsnation. Vi har om nogen interesse i frie og sikre sejlruter.

Der er flere, der har spurgt: Hvad skal det til for? Der står altså under operationsområde, at operationsområdet for det danske flådebidrag, mens det indgår i den franske hangarskibsgruppe i 2019, vil omfatte Middelhavet, Det Røde Hav, Adenbugten, Det Arabiske Hav. Det er jo der, der virkelig er udfordringer i øjeblikket, især som konsekvens af det, der foregår i Yemen, Adenbugten, der jo er forbundet med den sydlige del af Det Røde Hav, hvor mange handelsskibe sejler igennem, og derfor mener vi, at det er et nødvendigt bidrag. Men beslutningen er ikke kun vigtig, fordi vi skal sikre ordnede forhold til vands, den er også vigtig, fordi vi sender et stærkt signal til vores allierede om, at vi står klar, når der er brug for os, og det gør vi i Danmark.

Vi tager ikke vores sikkerhed for givet, og derfor støtter vi beslutningsforslaget.

Tak til hr. Naser Khader. Så er vi nået til ministrene, og den første er udenrigsministeren. Værsgo.

Tak for det, tak for debatten, og tak til de ordførere, som har tilkendegivet umiddelbart, at de ville støtte beslutningsforslaget – måske en særlig tak til hr. Holger K. Nielsen, fordi han udlagde teksten så præcist, at der næsten ikke er noget at komme efter for mit vedkommende.

Danmark er en af verdens største søfartsnationer. Den frie og sikre sejlads er et helt centralt fundament for dansk samhandel med resten af verden, og den handelsflåde, som vi har, står for en stor del af vores eksportindtægter. Men maritim sikkerhed kan ikke tages for givet. Vi befinder os i en tid, hvor det globale sikkerhedspolitiske billede forandrer sig med stigende hast og med en hidtil uset uforudsigelighed. Den dynamiske sikkerhedssituation øger behovet for multinationalt maritimt samarbejde mellem nære allierede, og derfor ønsker regeringen at styrke den globale maritime sikkerhed gennem danske bidrag til NATO-landes nationale flådestyrker.

Det primære formål for de danske flådebidrag vil være samtræning og samsejlads med NATO-allierede og øvrige partnere. Derigennem styrker vi særligt søværnets evne til at indgå i komplekse maritime operationer og samarbejder. Samtidig styrker vi de forsvarspolitiske relationer til en række af vores vigtigste NATO-allierede.

Regeringen ønsker, at lignende indsættelser af danske flådebidrag fremadrettet skal kunne finde sted med jævne mellemrum. I første omgang er Danmark blevet inviteret til at bidrage med en fregat til en fransk hangarskibsgruppe i 2019. Fregatten vil blive indsat til støtte for det franske flagskib, hangarskibet »Charles de Gaulle«. Den danske fregat vil indgå i det samlede forsvar af hangarskibsgruppen og vil samtidig bidrage til opbygning af et situations- og trusselsbillede omkring gruppen. Dansk deltagelse i den franske hangarskibsgruppe forventes desuden at forstærke andre allieredes interesse for fremtidig dansk samsejlads med deres respektive flådestyrker; det gælder særlig i USA og Storbritannien, som råder over lignende kapaciteter. Der hersker ingen tvivl om, at de danske fregatter og dansk maritim ekspertise er efterspurgt.

Vi kan ikke på forhånd udelukke, at andre enheder i flådestyrkerne vil få til opgave at deltage i operationer, som ikke er os bekendte på nuværende tidspunkt. Hvis det sker, vil Folketinget blive inddraget behørigt, såfremt et dansk flådebidrag skal have mulighed for at forblive i flådestyrkerne. Hvis Folketinget omvendt ikke er inddraget på behørig vis, eksempelvis hvis Folketinget ikke på forhånd har samtykket til deltagelse i en operation, eller at der tidsmæssigt ikke er mulighed for at inddrage Folketinget, inden en given operation finder sted, så vil danske flådebidrag udstedes af flådestyrken såvel organisatorisk som fysisk i den pågældende periode. Altså, det danske flådebidrag vil også udtræde af flådestyrken, hvis der skulle opstå tvivl om, hvorvidt Folketinget har været behørigt inddraget.

Derudover bemærkes det, at de danske flådebidrag ikke vil have mandat til at deltage i offensive operationer i kraft af dette beslutningsforslag. Dette beslutningsforslag vil altså alene bemyndige danske bidrag til at løse maritime sikkerhedsopgaver, forsvare flådestyrken samt bidrage til luftrumskoordination og -kontrol.

Lad mig afslutte med at sige, at det i mere usikre tider er vigtigt at vise, at Danmark ikke kun har evnen, men selvfølgelig også har viljen til at bidrage yderligere til den globale maritime sikkerhed sammen med tætte allierede. Den frie sejlads gavner alle, ikke mindst en handels- og søfartsnation som Danmark.

Til slut vil jeg også sige, at jeg er glad for den brede opbakning, som er blevet tilkendegivet i dag. Det sender, synes jeg, et vigtigt signal til vores allierede, til søværnet, til vores sømænd og til skibsfarten.

Foreløbig tak. Der er korte bemærkninger. Fru Eva Flyvholm, værsgo.

Tak for det. Jeg vil høre, om udenrigsministeren kunne løfte sløret lidt mere for, hvad det er for nogle opgaver, fregatten skal deltage i i den periode, hvor man skal samarbejde med den franske flåde, for det er ikke særlig klart beskrevet her, vil jeg sige. Så hvad kunne det f.eks. være for nogle opgaver? Hvor kommer vi til at være henne, og hvad er det, vi bistår med? Altså, det er jo et hangarskib, som har omkring 40 jagerfly osv. Det er klart, at man ikke kan sige helt, hvad det er for nogle operationer, men jeg er interesseret i at høre, hvad forventningen er til, hvad det er, der skal laves.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Først og fremmest er det vigtigt at understrege, at det jo ikke er offensive tiltag, som man kommer til at deltage i – det er jo det væsentlige. Hvad er der så tilbage? Jamen så er der det, som jeg sådan set også synes fremgår, altså at man kan være med til at deltage i forsvar af flådestyrken, og det vil altså sige magtanvendelse jævnfør grundlovens § 19, stk. 2. Lige nu er truslen lav. Der er ikke noget, der tyder på, at man skulle komme i den situation.

Derudover er det i forhold til maritim sikkerhed – det maritime situations- og trusselsbillede. Det er sikring af fri sejlads, og det kan eventuelt ske ved at hjælpe med eskorte af skibe i risikofyldte farvande. Så er det i forhold til luftrumskoordination og -kontrol. Radarerne skal være med til at opretholde et fælles situationbillede, altså et overbliksbillede, og så monitorere og koordinere flytrafikken omkring flådestyrken.

Jeg synes, det er helt værdige formål, vi har med at gøre her, altså som ligger fuldstændig inden for rammen af, hvad man kunne forestille sig at man kunne bidrage til positivt og konstruktivt.

Fru Eva Flyvholm.

Jamen det, jeg fisker lidt efter, er lidt mere, hvad forventningen egentlig er til, hvad den franske hangarskibsgruppe skal lave i den periode, hvor vi så kommer til at samtræne osv. og lave de opgaver undervejs. Altså, hvad er det for en overordnet mission, man faktisk er med til at deltage i? Det synes jeg da er politisk relevant, kan man sige.

Ministeren.

Altså, det er sådan, at når en fransk hangarskibsgruppe er ude at sejle, er den altid operativt indsat, men det er vi ikke. Og ønsker Frankrig at deltage i en operation, som vi ikke vil være med i, kan vi bare udtræde af hangarskibsgruppen.

Hr. Jeppe Jakobsen for den næste korte bemærkning.

Tak for det. Jeg vil høre, om udenrigsministeren har været i dialog med Frankrig om, hvad der skulle ske, hvis man undervejs i den her opgaveløsning skulle komme nødstedte migranter til undsætning i Middelhavet – om det ville være den franske regering, der påtog sig ansvaret for det her, eller om det ville være Danmark, der, hvis de blev taget om bord på et dansk skib, fik nogle forpligtelser over for de her mennesker.

Ministeren.

Det tror jeg at jeg vil henvise til at være under tekniske besvarelser, og det er forsvarsministeren, der står for det.

Den næste spørger er fru Anne Marie Geisler Andersen, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Som jeg hører ministeren, lyder det næsten, som om alle flådebidrag, som vi måtte udsende i den forbindelse, skal forbi Folketinget. Er det rigtigt forstået, eller vil der være tilfælde, hvor vi på baggrund af den her beslutning kan udsætte flådebidrag til NATO-allierede styrker, uden at det skal forbi Folketinget?

Det er sådan, at regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for indsættelse af eventuelle nye danske bidrag i andre NATO-landes flådestyrker. Samtidig synes jeg også, det er værd at minde om, at opgavebeskrivelsen alene bemyndiger danske bidrag til at løse maritime sikkerhedsopgaver, indgå i forsvaret af flådestyrker samt bidrage til luftrumskoordination og -kontrol, som jeg var inde på i den gennemgang, jeg kom med før. Det danske flådebidrag vil ikke have mandat til at deltage i offensive operationer i kraft af det her beslutningsforslag. Regeringen vurderer samtidig, at der hyppigere end tidligere vil være behov for indsættelser, som styrker samarbejdet via træning med nære allierede, og derfor er det, at vi lægger op til den procedure her.

Tak. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Jeg er lidt nysgerrig på det, jeg også rejste som et spørgsmål i min ordførertale, nemlig det her med, om der er en procedureændring med det her beslutningsforslag. Jeg bider mærke i, at vi tager stilling til en meget konkret sag, ligesom man har gjort det med B 56 fra februar 2017 osv., men vi har jo tidligere taget de her beslutninger, og det er bare, som om man her laver en procedureændring. Jeg stiller bare det spørgsmål, om det er sådan, det her beslutningsforslag skal læses, når der står i bemærkningerne:

»Regeringen vil rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn forud for indsættelse af yderligere danske bidrag i andre NATO-land es flådestyrk er .«

Det åbner jo op for noget, som ikke handler om det bidrag, som franskmændene har anmodet om, og derfor er jeg nysgerrig på, om det er en ny procedure, som regeringen lægger op til med det her beslutningsforslag.

Jeg tror, at det nærmeste, jeg kan komme det, er at sige, at det minder meget om den måde, vi håndterer f.eks. Baltic Air Policing på.

Hr. Rasmus Nordqvist.

Så det er en ny procedure, regeringen lægger op til, siden man fremsætter det her beslutningsforslag?

Ministeren.

Jeg mener ikke, at man kan stille det op på den her måde. Vi fremsætter det beslutningsforslag for at sikre, at hvis der fremover kommer nogle anmodninger, er vi forpligtet til at gå via Det Udenrigspolitiske Nævn. Hvis det ligger uden for det mandat, som ligger her, så skal vi selvfølgelig altid i Folketingssalen, altså hvis det handler om offensive tiltag.

Så siger vi tak til udenrigsministeren. Så skal vi have forsvarsministeren på talerstolen. Værsgo.

Flådestyrker sammensættes typisk i forhold til den opgave, flådestyrken skal løse, og den kan principielt bestå af alle typer af flådeskibe fra de deltagende lande. På samme måde, som Danmark i dag jævnligt bidrager til NATO's stående flådestyrker, hvor der ikke deltager hangarskibe, kan man forestille sig, at andre NATO-lande til løsning af konkrete opgaver, såsom eskortering af skibe i risikofyldte områder eller evakueringsoperationer af civile i kriseramte områder, sammensætter flådestyrker, hvori der ikke indgår et hangarskib. Flere større NATO-lande er i besiddelse af større flådeskibe, som vil være platform for et større antal helikoptere, som kan løse mange former for opgaver, mens skibet i sig selv har behov for beskyttelse af andre mere mobile flådeskibe.

Hangarskibsgruppen – i det her tilfælde den franske – er ikke på forhånd dedikeret til én operation, men vil kunne indsættes fleksibelt fra fransk side. Frankrig har dog oplyst, at en af hangarskibsgruppens forventede operative opgaver vil være støtte til koalitionens indsats mod ISIL. Det danske skib vil indgå i hangarskibsgruppen under almindelig sejlads og samtræning samt, såfremt den indsættes som støtte til koalitionens indsats mod ISIL, NATO's operation »Sea Guardian« og lignende.

På samme måde, som man gjorde under udsendelsen af en dansk fregat i en amerikansk hangarskibsgruppe i 2017, vil forsvaret, i forbindelse med at den danske fregat indtræder operativt i den franske hangarskibsgruppe, sende en beskrivelse af det danske mandat til det franske hovedkvarter. Forsvaret vil derudover i hele perioden være i tæt dialog med den franske flåde, bl.a. vil der blive udvekslet stabsofficerer mellem den danske fregat og hangarskibet, så søværnet under sejladsen vil have en officer placeret ved hangarskibsgruppens ledelse. Derudover vil forsvaret udsende en stabsofficer til det franske militære hovedkvarter. Såfremt hangarskibsgruppen planlægges indsat i operationer, der går ud over rammerne for det danske mandat, vil Danmark således blive informeret herom, således at det danske skib kan udtræde af hangarskibsgruppen fysisk og organisatorisk. Og jeg har ingen grund til at tro, at vi ikke kan gennemføre samme tiltag ved kommende udsendelser af bidrag til andre flådestyrker.

Med hensyn til beskyttelsen af hangarskibsgruppen har vi jo ikke langtrækkende luftforsvarsmissiler – de såkaldte SM2-missiler – på fregatterne endnu. Det har også været kendt under planlægningen af bidraget, og det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at forsvaret af hangarskibsgruppen omfatter langt mere og andet end at anvende missiler mod trusler fra luften. Den danske fregat indgår i den samlede gruppe af skibe, der til enhver tid vil befinde sig omkring selve hangarskibet. Her vil den danske fregat overvåge et tildelt område og dele sit radarbillede med resten af gruppen. Det samlede billede fra alle hangarskibsgruppens skibe vil blive anvendt til at identificere eller imødegå eventuelle trusler, som jo både kan komme fra luften, overfladen eller under overfladen. Her er den danske fregat godt udrustet med en række forskellige våbensystemer, herunder også missiler til at imødegå trusler fra luften. De har en rækkevidde på 25 km. Den danske fregat leverer således et relevant bidrag til det samlede forsvar af hangarskibsgruppen.

Så er der spørgsmålet om nødstedte. Forsvaret vil som udgangspunkt altid undsætte nødstedte, medmindre det er åbenbart, at der er andre skibe, som kommer til undsætning, og som hurtigere vil kunne være fremme. I så fald vil forsvaret i koordination med de relevante lokale myndigheder sikre, at opsamlede nødstedte leveres til et sikkert sted. I forbindelse med indsættelsen vil der på samme vis som ved øvrige indsættelser blive udarbejdet et missionsspecifikt direktiv, og i dette direktiv vil der bl.a. blive fastlagt procedure for håndtering af eventuelt opsamlede nødstedte, herunder nødstedte flygtninge.

Forholdet om skibes forpligtelser i forhold til nødstedte er beskrevet i havretskonventionen og i SOLAS-konventionen. Det følger af havretskonventionen, at et skib skal gå til undsætning, hvis det med rimelighed kan forventes af skibschefen. Denne betragtning vil være baseret på en vurdering af bl.a. afstanden til den nødstedte, den hastighed, et skib kan sejle med, andre skibe i nærheden osv. I SOLAS-konventionen er anført, at reglerne ikke gælder krigsskibe, men at disse skal agere i overensstemmelse med reglerne, når det er fornuftigt og praktisk muligt.

Der er korte bemærkninger. Fru Eva Flyvholm.

Jeg har to spørgsmål til ministeren. Det ene handler om det med procedurerne. Vil ministeren ikke lige redegøre for, om det ikke er korrekt forstået, at det indtil nu har været sådan, at hvis den danske flåde skulle deltage i et andet lands flådestyrke, var det noget, der skulle godkendes af Folketinget. Som der også står her i lovforslaget er det noget, vi har gjort ved tidligere lejligheder. Og nu bliver det altså sådan, at det fremadrettet ikke vil være Folketinget, men altså Nævnet, der skal ind og godkende de her mere træningsagtige aktiviteter, altså at man indgår i dem. Og jeg er helt med på, at det ikke er de offensive missioner, vi snakker om. Er det ikke korrekt forstået, at der ligesom sker den ændring med det her beslutningsforslag? Det er det ene spørgsmål.

Det andet er, om ministeren vil sige lidt mere om, hvad det er den her mission forventelig vil gå ud på i den periode, hvor vi kommer til at deltage. Det er selvfølgelig svært at sige, men hvor forventer man at den franske hangarskibsgruppe cirka vil være henne? Hvad vil det typisk være for nogle trusler og opgaver, man er særlig fokuseret på? Det synes jeg kunne være rart at høre lidt mere om.

Ministeren.

Vedrørende det første spørgsmål kan man sige, at det her jo er en rent praktisk foranstaltning. Vi deltog jo sidste år i en amerikansk hangarskibsgruppe. Franskmændene har så vist interesse, og vi har behov for at kunne samtræne med andre flådestyrker. Vi ved, at der i pipelinen ligger et ønske om, at vi deltager i en engelsk hangarskibsgruppe, og at amerikanerne vender tilbage på et senere tidspunkt. Og derfor er det jo et spørgsmål om, at vi nu med det her lovforslag fastlægger rammerne, og at vi så i de fremtidige tilfælde, som vi ved kommer, vil kunne gå i Nævnet og redegøre for det. Men det er vigtigt at slå fast, at det jo er træningsmissioner. Det sagde ordføreren også selv, og det ville være noget andet, hvis det var skarpe aktioner. Så ville vi jo skulle have et beslutningsforslag i Folketingssalen.

Så er det hr. Jeppe Jakobsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil bare spørge forsvarsministeren, om han vil sørge for, at Folketinget er orienteret om den konkrete aftale om håndtering af nødstedte, altså om Folketinget bliver orienteret om det, inden vi sender fregatten af sted.

Ministeren.

Det kan jeg godt give tilsagn om.

Hr. Jeppe Jakobsen.

Tak. Så har jeg et yderligere spørgsmål, og det er om det personel, som bliver sendt af sted. Hvilke regler vil de være omfattet af? Og meget konkret vil jeg spørge: Vil de blive betragtet som veteraner, når de vender hjem fra den her opgave?

Ministeren.

Åhr! Det tør jeg faktisk ikke svare på. Der er jo den regel, at hvis man indsættes i NATO's territorium, betragtes det ikke som en udsendelse. Men lige hvordan det er her, vil jeg gerne have lov til at svare skriftligt på.

Med det siger vi tak til forsvarsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.