Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 54
Offentligt
2026069_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-47174
MKL
6. marts 2019
EFK B 54
svar på spørgsmål 2 fra Søren Egge Rasmussen
(EL) stillet den 19. februar 2019 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Er der lande, som er optaget i EU, hvor det ved optagelsen i EU er blevet
lovet, at EU vil give støtte til dekommissionering af kernekraftværker?
Svar
EU har for nuværende forpligtet sig til at støtte afvikling og nedlæggelse
af kernekraftværker ved Bulgarien, Litauen og Slovakiets optagelse i EU.
Det omhandler specifikt Kozloduy-kernekraftsværket i Bulgarien,
Ignalina-kernekraftværket i Litauen og Bohunice v1-kernekraftværkets
enhed 1 og 2 i Slovakiet. Forpligtelsen over for Litauen og Slovakiet er
fastlagt i hhv. protokol 4 og 9 i Tiltrædelsestraktaten fra 2003.
Forpligtelsen over for Bulgarien er fastlagt i Protokol om vilkårene og de
nærmere bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og
Rumænien i Den Europæiske Union fra 2005.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen