Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 54 Bilag 5
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 54
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. marts 2019
3. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Udvalget
Udvalget opfordrer regeringen til efter modtagelse af
Kommissionens forslag til revision af EURATOM-traktaten
i forhandlingerne at arbejde for følgende prioriteter:
- At traktatens tekst og EURATOM’s aktiviteter inden
for fissionsenergi koncentreres om fremme af sikkerhed på
de eksisterende atomkraftværker i Europa samt dekommissi‐
onering af gamle og nedslidte atomkraftværker.
- At regeringen arbejder for, at forskningsprogrammerne
fokuseres på områder, der vurderes at skabe værdi for Dan‐
mark, herunder forskning, der kan bidrage til merværdi for
sundhedsvæsenet og andre civile formål. Det bør samtidig
arbejdes for, at EURATOM’s forskningsbudget på sigt bli‐
ver integreret på lige fod med andre energiteknologier i
EU’s rammeprogram for forskning og innovation.
- At det undersøges nærmere, hvorvidt Europa-Parlamen‐
tet i højere grad end i dag kan inddrages i spørgsmål relate‐
ret til EURATOM.
Udvalget tager samtidig til efterretning, at EU ikke kan
opsige aftalen om forskningsinstitutionen ITER unilateralt.
Endelig bemærker udvalget, at regeringens hovedprioritet i
forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme
(MFF) er at opnå et samlet budgetniveau svarende til 1,00
pct. af EU’s BNI, hvilket fordrer betydelige reduktioner af
Kommissions foreslåede udgiftsniveau. På den baggrund
stiller udvalget sig åben for en reduktion af EURATOM’s
budget, og for at regeringens overordnede forhandlingsposi‐
tion for MFF’en afspejles i forhandlingerne om EURA‐
TOM.
Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti
Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) tilslutter sig ud‐
valgets bemærkninger, men ønsker at supplere med følgen‐
de. Mindretallet noterer sig ud fra svaret på spørgsmål 2, at
EU for nuværende har forpligtet sig til at støtte afvikling og
nedlæggelse af kernekraftværker ved Bulgariens, Litauens
og Slovakiets optagelse i EU. Derfor er det vigtigt at fast‐
holde EU-midler til dekommissionering af kernekraftvær‐
ker.
Mindretallet havde gerne set, at regeringen skulle arbejde
for at reducere den samlede støtte til EURATOM-program‐
mer under EU’s budget, som samlet udgør 10.800 mio. kr.,
hvoraf den danske andel kan opgøres til 212 mio. kr. i 2017,
jf. EUU alm. del – svar på spm. 62, således at der alene var
et restbeløb, som udelukkende skulle anvendes til dekom‐
missionering af eksisterende kernekraftværker, hvilket der
desværre ikke er flertal for i udvalget.
Endvidere ønskede mindretallet, at regeringen også blev
pålagt at samarbejde med de EU-lande, som arbejder for at
reformere eller ophæve EURATOM-traktaten, hvilket fler‐
tallet heller ikke ønskede ind i beretningen.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2018
og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Beslutningsfor‐
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ener‐
gi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
DokumentId
Journalnummer