Europaudvalget 2018-19 (1. samling)
B 54 Bilag 4
Offentligt
Til beslutningsforslag nr.
B 54
Folketinget 2018-19
Beretning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. marts 2019
2. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om stop for støtte til atomkraft
[af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.]
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal
Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) opfordrer
regeringen til efter modtagelse af Kommissionens forslag til
revision af EURATOM-traktaten i forhandlingerne at arbej‐
de for følgende prioriteter:
- At traktatens tekst og EURATOM’s aktiviteter inden
for fissionsenergi koncentreres om fremme af sikkerhed på
de eksisterende atomkraftværker i Europa samt dekommissi‐
onering af gamle og nedslidte atomkraftværker.
- At regeringen arbejder for, at forskningsprogrammerne
fokuseres på områder, der vurderes at skabe værdi for Dan‐
mark, herunder forskning, der kan bidrage til merværdi for
sundhedsvæsenet og andre civile formål. Det bør samtidig
arbejdes for, at EURATOM’s forskningsbudget på sigt bli‐
ver integreret på lige fod med andre energiteknologier i
EU’s rammeprogram for forskning og innovation.
- At det undersøges nærmere, hvorvidt Europa-Parlamen‐
tet i højere grad end i dag kan inddrages i spørgsmål relate‐
ret til EURATOM.
Flertallet tager samtidig til efterretning, at EU ikke kan
opsige aftalen om forskningsinstitutionen ITER unilateralt.
Endelig bemærker flertallet, at regeringens hovedprioritet i
forhandlingerne om EU’s næste flerårige finansielle ramme
(MFF) er at opnå et samlet budgetniveau svarende til 1,00
pct. af EU’s BNI, hvilket fordrer betydelige reduktioner af
Kommissions foreslåede udgiftsniveau. På den baggrund
stiller flertallet sig åben for en reduktion af EURATOM’s
budget, og for at regeringens overordnede forhandlingsposi‐
tion for MFF’en afspejles i forhandlingerne om EURA‐
TOM.
Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti
Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) noterer sig ud
fra svaret på spørgsmål 2, at EU for nuværende har forplig‐
tet sig til at støtte afvikling og nedlæggelse af kernekraft‐
værker ved Bulgariens, Litauens og Slovakiets optagelse i
EU. Derfor mener mindretallet, at der fortsat skal være EU-
midler til dekommissionering af kernekraftværker.
Mindretallet pålægger regeringen at arbejde for at redu‐
cere den samlede støtte til EURATOM-programmer under
EU’s budget, som samlet udgør 10.800 mio. kr., hvoraf den
danske andel kan opgøres til 212 mio. kr. i 2017 (EUU alm.
del – svar på spm. 62). Den del af støtten, som skal bibehol‐
des, skal udelukkende være den del, som i dag bruges på de‐
kommissionering af eksisterende kernekraftværker.
Mindretallet pålægger regeringen at samarbejde med de
EU-lande, som arbejder for at reformere eller ophæve
EURATOM-traktaten.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved beretningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med politiske bemærkninger i beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. november 2018
og var til 1. behandling den 24. januar 2019. Beslutningsfor‐
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Ener‐
gi-, Forsynings- og Klimaudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
DokumentId
Journalnummer