Tak.
Det, som vi har diskuteret her, er et beslutningsforslag om, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og at arbejde for, at Euratom-traktaten ophæves.
I Danmark har vi forlængst sagt nej tak til atomkraft.
Folketinget tog beslutningen tilbage i 1985 om, at atomkraft ikke var en del af den danske energiplanlægning.
Alligevel har vi i mange år betalt millioner af kroner til EU's atomforskningsprogram, atomkraften har i årevis modtaget langt større forskningstilskud, end den vedvarende energi har, og vi er i den situation nu, at der er 14 af EU's 28 lande, som ikke har atomkraft, men alligevel betaler de lande til et fælles Euratom-program.
En række europæiske lande er begyndt at argumentere for en revision af Euratom-traktaten og dermed revision af Europas fremtidige energipolitik.
Hvad skal væk?
Barsebäck!
Hvad skal ind?
Sol og vind!
Og sådan blev det jo.
Men selv om ekkoet fra demonstrationerne mod atomkraft og det svenske atomkraftværk 22 km fra København forlængst er døet hen, mangler der noget.
Hvorfor i alverden skal Danmark år efter år betale millioner af kroner til det europæiske atomforskningsprogram, når man aldrig har haft og aldrig får atomkraft i Danmark?
Det var en historisk dag tilbage den 29.
marts 1985, hvor det blev besluttet i Folketinget, at Danmark ikke skal have atomkraft, og det var faktisk en modig beslutning.
På det tidspunkt var det et valg mellem kulkraft og atomkraft.
Forud for beslutningen havde der været afholdt en 11 år lang folkelig kampagne imod at indføre atomkraft, og det var den kampagne, som Organisationen til Oplysning om Atomkraft, OOA, førte, og via en folkelig debat kom man frem til, at man sådan set vidste noget om atomkraft, og det dannede baggrund for, at man her i Folketinget kunne tage en vigtig beslutning.
Der er ikke mange, der ved, at Danmark, fra vi kom i EF i 1973, har betalt til forskning og udvikling af atomkraft gennem EU's atomenergiorganisation Euratom.
Det er en organisation, der skriver om sig selv, at den har som sit fornemste mål at udvikle en kraftfuld nuclear industri, og ifølge Euratom skal nuclear energi, ikke vedvarende energi, føre Europa ind i en fossilfri æra.
Det er da sætninger, som er totalt forældede.
Der er heller ikke mange, der ved, at Euratom ikke er underlagt den samme demokratiske kontrol som andre grene af EU.
Europa-Parlamentet har ikke medbestemmelse ved beslutninger i Euratom.
Euratom har eksisteret siden 1957.
Det Europæiske Fællesskab bestod oprindelig af det europæiske økonomiske fællesskab Kul- og Stålunionen og Euratom.
Jeg synes, der er god grund til med den udvikling, der har været i EU, at lave en revision af det, og i Enhedslisten ser vi jo allerhelst, at Euratom bliver helt ophævet.
Østrig har taget førertrøjen i den aktuelle debat om at reformere energipolitikken.
Sammen med Sverige, Irland, Ungarn og Tyskland har Østrig foreslået en revision af Euratom-traktaten, atomkraften skal ikke have særbehandling, Euratom skal ikke svæve over vandene i det, der hedder Euratom-traktaten, der EU-retsligt nærmest er hellig, og det bør der laves om på.
Det bliver ikke nemt at få en revision eller nedlæggelse af Euratom-traktaten igennem, men man kan knytte en vis optimisme til, at Tyskland for nylig har skrevet en reform af Euratom-traktaten ind i sit regeringsgrundlag.
Et andet element, der kan understøtte kravet om en revision af Euratom-traktaten, er, at der er sket en markant konkurrenceforvridning, i og med at atomkraft understøttes af EU-midler.
Således er det udslagsgivende for igangsættelse af det britiske atomkraftværk Hinkley Point, at Europa-Kommissionen i 2014 gav grønt lys til en lånebevilling til det 320 mia.
kr.
dyre atomkraftværk.
Nu viser det sig, at den udbygning er langt dyrere end det anlæg til havvind, som England er ved at opføre.
Vi står over for, at det atomkraftværk, der er ved at blive bygget, kommer frem til at skulle have en offentlig støtte på 77 øre pr.
kilowatt-time i 35 år, og samtidig er de ved at opføre havvindmølleparker, hvor der har været udbud for et par år siden, og hvor man ender på at skulle give offentlig støtte på 48 øre i 15 år, hvorefter man så har en havvindmøllepark, som ikke får støtte i 10 år.
Så vi er ude i noget her, hvor den støtte, man giver i England til atomkraftstrøm, er mere end dobbelt så stor som til de nyeste havvindmølleparker i England.
Hvis man så ser, hvad det er for en udvikling, der har været i Danmark og i Tyskland med de seneste udbud, så står vi altså over for noget, hvor havvind totalt giver atomkraften baghjul, og hvor vi, uden overhovedet at have nævnt affaldsproblemer, bare er der, hvor den vedvarende energi, havvindmølleparkerne, klart slår de priser, som atomkraften koster, hvis man skal lave strøm på den måde.
Så er der også de aspekter med, at det tager så lang tid at bygge et atomkraftværk.
Det er jo 10-12 år.
Hvis man ser på Finland, er de ude i noget, hvor man måske ikke ved, hvornår de bliver færdige med deres byggeri.
Hvis man ser på, når man holder et udbud på en havvindmøllepark, så er det jo i løbet af 3-4 år, at man kan opstille ny kapacitet med så store møller, at det har en væsentlig betydning for den samlede energiforsyning.
Samlet set bruger EU 10 mia.
på atomkraft, og Danmark bidrager sådan set med 200 mio.
Ud fra debatten i dag kan jeg godt se konturerne af, at man kunne forsøge at lande en beretning, som forholder sig til, at Danmark skal arbejde for, at man i EU ikke længere støtter forskning i nye atomkraftværker.
Man skulle stoppe støtten på 5 mia.
til ITR-programmet.
Jeg kan godt også ud fra debatten her følge argumentet om, at det kan være fornuftigt, at der er midler til at hjælpe lande til at afvikle et atomkraftværk.
Så hvis vi kunne lande en beretning, der ligesom indeholder det – og det kan jeg godt se konturerne af i dag, konturerne af noget, som der kunne være et flertal for – så synes jeg, det kunne være et væsentligt skridt at tage, altså at man går i retning af, at EU bruger 5 mia.
mindre på atomkraftudvikling, og at man i stedet for har en holdning om, at man skulle bruge de penge, de 5 mia., til at udvikle den vedvarende energi, som kunne være en del af den klimaforpligtelse, som vi har globalt, og som vi har i EU.
Det synes jeg kunne være en god udgang på det.
Der er nok nogle, der godt kunne tænke med hensyn til den her atomkraftdebat, at nå, diskuterer de nu det igen?
Det er sådan set ikke kun i Danmark, at vi har den her debat.
Syv danske og udenlandske miljøorganisationer holdt sidste år en konference her på Christiansborg og diskuterede de her aspekter.
Så debatten er ude i hele Europa, og derfor er det jo ikke et spørgsmål om, at det, hvis Folketinget pålægger regeringen en bestemt holdning, så er noget, der kun foregår i Danmark.
Det er sådan set noget, der foregår bredt ude i Europa.
Der er en opblødning af og et fokus på, hvad det er for nogle midler, der bruges på forskning i forskellige energikilder.
Jeg vil gerne sige tak for modtagelsen af det her, især tak til Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale, SF og Alternativet.
Jeg synes, det ser lovende ud med hensyn til at kunne komme frem til at skrive en beretning.