Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
B 5
Offentligt
1980088_0001.png
NOTAT
Kemikalier
Ref. CLCLA
Den 20. september 2018
Vurdering af de juridiske muligheder for at iværksætte
nødforanstaltninger (forbud mod salg/anvendelse) på
baggrund af undersøgelsen om sammenhæng mellem brug af
særlige ukrudtsmidler og forekomst af børneleukæmi
REGLERNE
I Pesticidforordningen (1107/2009) er der fastsat følgende krav til den situation, hvor en
medlemsstat i EU overvejer at træffe nødforanstaltninger mod et godkendt
aktivstof/plantebeskyttelsesmiddel m.v.:
"KAPITEL IX
NØDSITUATIONER
Artikel 69
Nødforanstaltninger
Hvis der er åbenbar sandsynlighed for, at en/et godkendt aktivstof, safener, synergist eller
hjælpestof eller et plantebeskyttelsesmiddel, som er godkendt i overensstemmelse med
denne forordning, vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for
miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af foranstaltninger
truffet af den eller de berørte medlemsstater, træffes der straks foranstaltninger til at
begrænse eller forbyde anvendelsen og/eller salget af det pågældende stof eller produkt efter
forskriftsproceduren i artikel 79, stk. 3, enten på Kommissionens eget initiativ eller efter
anmodning fra en medlemsstat. Inden sådanne foranstaltninger iværksættes, gennemgår
Kommissionen den foreliggende dokumentation og anmoder eventuelt autoriteten om at
afgive udtalelse. Kommissionen kan fastsætte en frist for afgivelse af en sådan udtalelse.
Artikel 70
Nødforanstaltninger i særligt hastende tilfælde
Uanset artikel 69 kan Kommissionen i særligt hastende tilfælde midlertidigt vedtage
beredskabsforanstaltninger efter høring af den eller de berørte medlemsstater og efter at
have underrettet de øvrige medlemsstater herom. Foranstaltningerne skal så hurtigt som
muligt og senest efter ti arbejdsdage bekræftes, ændres, ophæves eller forlænges efter
forskriftsproceduren i artikel 79, stk. 3.
Artikel 71
Andre nødforanstaltninger
1. Såfremt en medlemsstat officielt informerer Kommissionen om behovet for at iværksætte
nødforanstaltninger, og der ikke er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med artikel
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
•
CVR 12854358
•
EAN 5798000862005
•
[email protected]
•
www.mfvm.dk
 B 5 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om revurdering af godkendelsessystemet for pesticider, til miljø- og fødevareministeren
1980088_0002.png
69 eller 70, kan medlemsstaten vedtage midlertidige beskyttelsesforanstaltninger. I så fald
underretter den straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
2. Kommissionen forelægger senest 30 arbejdsdage herefter sagen for den i artikel 79, stk. 1,
omhandlede komité efter forskriftsproceduren i artikel 79, stk. 3, med henblik på
forlængelse, ændring eller ophævelse af de midlertidige nationale
beskyttelsesforanstaltninger.
3. Medlemsstaten kan opretholde de midlertidige nationale beskyttelsesforanstaltninger,
indtil der er vedtaget fællesskabsforanstaltninger."
FORUDSÆTNINGER
Som det fremgår af pesticidforordningen, er forudsætningen for at indføre en begrænsning
eller et forbud mod aktivstoffet/midler, at der er åbenbar sandsynlighed for en alvorlig risiko
for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet, jf. artikel 69.
Det fremgår af reglerne, at Kommissionen kan bede autoriteten (EFSA) om at afgive en
udtalelse på baggrund af den foreliggende dokumentation, konkret den aktuelle
undersøgelse. I denne sag bør DK under alle omstændigheder indstille til Kommissionen, at
EFSA skal gives mandat til at gennemgå og udtale sig om børneleukæmi-undersøgelsen.
Efter strukturen for anvendelse af nødforanstaltninger skal en medlemsstat som
udgangspunkt anvende artikel 69, for igennem den sædvanlige EU-beslutningsprocedure
(undersøgelsesproceduren) at få vedtaget de nødvendige begrænsninger eller forbud i forhold
til stoffer eller midler, hvor medlemsstaten mener, at der er åbenbar sandsynlighed for, at
stoffet/midlet vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed.
Anvendelse af artikel 71, hvor medlemsstaten handler forud for en fælles EU-beslutning om
sagen, må forudsætte, at der er tale om et beskyttelsesbehov, der ikke kan varetages gennem
artikel 69. Medlemsstatens midlertidige beskyttelsesforanstaltninger efter artikel 71 skal
straks meddeles de øvrige medlemsstater og Kommissionen, og Kommissionen skal officielt
informeres om behovet, inden foranstaltningen iværksættes.
Samlet set betyder ovenstående, at midler med et bestemt aktivstof, som udgangspunkt kun
kan forbydes nationalt som en nødforanstaltning efter påvisning af en åbenbar sandsynlighed
for en alvorlig risiko for menneskers sundhed, og kun indtil denne foranstaltning har været
forelagt den stående komité (SCOPAFF), som kan forlænge, ændre eller ophæve de nationale
nødforanstaltninger. Kommissionen forelægger sagen for komitéen senest 30 arbejdsdage fra
medlemsstatens vedtagelse af den midlertidige beskyttelsesforanstaltning. Det vil sige, at et
medlemsland ikke på egen hånd kan opretholde et forbud, hvis dette ikke i sidste ende
vedtages ved EU-procedure. Proceduren er en undersøgelsesprocedure, hvor Kommissionen
fremlægger et forslag, som komitéen stemmer om. Vedtagelse sker med kvalificeret flertal.
Det er under afklaring, om der er et WTO-aspekt, der skal håndteres, ift. at gennemføre en
procedure med nødforanstaltninger.
DET FAGLIGE GRUNDLAG
Som forordningen er formuleret må det antages, at der skal et særdeles stærkt fagligt
grundlag til for efterfølgende, når et stof er godkendt på EU-plan og det/de konkrete midler
2
 B 5 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om revurdering af godkendelsessystemet for pesticider, til miljø- og fødevareministeren
1980088_0003.png
er godkendt nationalt i Danmark, at anmode om eller indføre begrænsninger eller forbud ved
en nødforanstaltning efter forordningens bestemmelser herom.
I april 2016 anmodede Frankrig Kommissionen om at indføre nødforanstaltninger efter
artikel 69. Kommissionen afviste Frankrigs anmodning, fordi det ikke var tilstrækkeligt
underbygget, at der var tale om åbenbar sandsynlighed for, at et middel til sprøjtning af
kirsebær indebar en alvorlig risiko for menneskers sundhed.
Der blev altså ikke indført fælles EU-regler ift. det problem, som Frankrig med tilstrækkelig
sikkerhed mente at have identificeret, men forespurgt herom har Frankrig oplyst, at
godkendelserne af midler med dimethoat nationalt blev tilbagekaldt og fortsat ikke er fornyet
godkendt.
Generel betragtning:
Et forbud mod salg eller anvendelse er mere indgribende end en begrænsning af anvendelsen
og kræver derfor en stærkere begrundelse.
FORELØBIGE OVERVEJELSER OM ERSTATNING
I en situation hvor der nationalt træffes nødforanstaltninger, der efterfølgende bliver afvist i
EU, kan der tænkes at blive gjort et erstatningskrav gældende fra parter i sagen
(godkendelsesindehavere, landmænd og/eller forhandlere), der har lidt et tab som
konsekvens af nødforanstaltningerne.
I forhold til statens eventuelle ansvarsgrundlag i en national erstatningssag, må det på den
ene side forventes at blive tillagt betydning, at pesticidforordningen har et system for
nationale nødforanstaltninger. På den anden side vil det være væsentligt, om de nationale
foranstaltninger er proportionale, og således ikke er mere vidtgående, end nødvendigt for at
undgå at mennesker udsættes for de stoffer/midler, som indgrebet retter sig imod. Hertil
kræves også en saglig begrundelse for farligheden af stofferne/midlerne. Hvis et indgreb både
er proportionalt og sagligt begrundet, taler det således imod, at staten senere vil kunne ifalde
et erstatningsansvar, men det vil altid være en konkret vurdering foretaget af domstolene.
Men som det fremgår ovenfor, skal det fremgå direkte (dokumenteres) af det faglige
grundlag, at der er en åbenbar sandsynlighed for, at et middel vil udgøre en alvorlig risiko for
menneskers sundhed.
De for sagen konkrete midler, der skal bruges til ukrudtsbekæmpelse i markerne på denne tid
af året, vil forventeligt allerede befinde sig på landbrugsbedrifterne nu, og
godkendelsesindehaver/forhandlerled forventes derfor ikke at få noget væsentligt tab, hvis
situationen bliver, at midlerne i stedet kan anvendes på et senere tidspunkt.
Såfremt nødforanstaltningen iværksættes på et frivilligt grundlag, idet de berørte parter
(godkendelsesindehavere og forhandlere af de aktuelle midler) er indforstået med at trække
midler med aktivstofferne tilbage fra markedet, vil der ikke være grundlag for et
erstatningssøgsmål. Skulle et sådant alligevel blive anlagt, såfremt EU-systemet ikke tilslutter
sig nødforanstaltningen, må det klart forventes, at domstolene afviser dette, idet der ikke
foreligger et ansvarsgrundlag.
3