Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af straksforbud mod salg og anvendelse af sprøjtegifte med aktivstofferne pendimethalin, bromoxynil og fluroxypyr.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 03.10.2018).

Jeg har kigget lidt rundt for at se, om ministeren for området var her – ellers skal beskæftigelsesministeren være fungerende.

Vi afbryder lige mødet. Jeg har fået melding om, at ministeren rent faktisk sidder i møde, at der er kaldt på ham, og at det er en travl dag. Men vi venter lige lidt og afventer ministerens fremkomst. Der må komme en melding om, hvor hurtigt han kan være her.

Mødet er udsat. (Kl. 12:18).

Mødet er genoptaget, idet ministeren for miljø- og fødevarer nu er til stede. Ministeren har haft en travl formiddag og har siddet i møde i Europaudvalget, sådan som jeg forstår det, og selv om jeg selvfølgelig ikke vil undlade at nævne intet over og intet ved siden af Folketinget, byder vi nu alligevel ministeren velkommen her til det sidste punkt på dagsordenen i dag.

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren. Værsgo.

Mange tak for det, formand. Jeg skal stærkt beklage min forsinkelse, jeg var fanget i Folketingets Europaudvalg, som er vigtigt, men dog ikke når det ærede Ting til sokkeholderne.

Tidligere i år, den 31. august, valgte jeg at indkalde Miljø- og Fødevareudvalget til en orientering om de foreløbige resultater fra en amerikansk undersøgelse. På mødet orienterede jeg om forskernes foreløbige resultater. De viste tegn på en mulig sammenhæng mellem børneleukæmi og fire pesticider på baggrund af danske data. De tre af pesticiderne er fortsat godkendt til markedsføring i Danmark. Det er stofferne pendimethalin, bromoxynil og fluroxypyr, som indgår i beslutningsforslaget fra Enhedslisten, som vi skal tale om her i dag.

Først og fremmest, selv om det bør være indlysende, vil jeg gerne understrege: Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, hvis børn eller andre bliver syge af pesticider, som anvendes på danske marker. Det giver sig selv. Forskerne har over for ministeriet anført, at de foreløbige resultater ikke er tilstrækkelige til at vise en sammenhæng mellem brugen af pesticider og udviklingen af børneleukæmi. Jeg har alene modtaget en præsentation fra forskerne. Forskerne har efterfølgende oplyst, at de har yderligere analyser at udføre, og at disse kan ændre resultaterne. De vil i første omgang udelukkende gå videre med analyserne på afgrødeniveau, og derefter vil de gå videre med at se på, om de kan se en sammenhæng til pesticider.

F.eks. arbejder forskerne på at fordele det anslåede forbrug af pesticider på en mere retvisende måde. Det er vigtigt for deres konklusioner, at de med størst mulig sikkerhed kan sige, hvilke vordende mødre der under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der sprøjtes med ovennævnte pesticider – førnævnte – det andet er skrivesprog.

Der har været flere usikkerheder forbundet med det første datasæt, som er blevet anvendt. Usikkerhederne skyldes, at oplysningerne er baseret på salgstal for pesticiderne de pågældende år i perioden 1996-2003, mens forbruget er fordelt på afgrøderne på baggrund af indberetninger af sprøjtejournaler fra 2012 til 2013. Det vides ikke, om der rent faktisk er anvendt de pågældende pesticider på markerne i nærheden af mødrene. Desuden er det en vigtig pointe, at de meget foreløbige data alene tyder på en statistisk sammenhæng, mens der ikke er beskrevet en biologisk årsagssammenhæng mellem børneleukæmi og pesticiderne. Det vil sige, at den foreløbige sammenhæng kan være tilfældig, eller at den kan skyldes andre faktorer, som der ikke er taget højde for i undersøgelsen.

Jeg har, efter at undersøgelsens foreløbige resultater er kommet frem, nedsat en arbejdsgruppe med eksperter fra universiteter og fra myndigheder. Arbejdsgruppen har afholdt det første møde, og de har diskuteret, hvordan man i fremtiden kan udnytte ny viden fra befolkningsundersøgelser i reguleringen af pesticider. Arbejdsgruppen skal mødes igen i slutningen af indeværende måned, og derefter fremsender jeg et notat til Folketinget med anbefalingerne fra arbejdsgruppen.

I beslutningsforslaget foreslås et straksforbud mod tre af pesticiderne fra undersøgelsen. Et sådant forbud kræver, at der er en åbenbar sandsynlighed for, at et godkendt pesticid vil udgøre en alvorlig risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Desuden skal denne risiko ikke kunne styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af risikobegrænsende foranstaltninger.

Det er ikke vurderingen, at kravene til et forbud p.t. er opfyldt. Det antydes også af, at forskerne selv har afvist, at deres foreløbige resultater kan bruges til at forbyde de pågældende stoffer. Skulle der på et tidspunkt være et sådant grundlag, så vil jeg selvfølgelig ikke tøve et øjeblik med at forbyde de pågældende stoffer.

På den her baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en række korte bemærkninger, og vi lægger ud med hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes, de foreløbige resultater, vi har set, er alarmerende, for de bygger jo på faktuelle data fra Danmark. Man har benyttet sig af noget datamateriale, som man har fra kvinder og børn i Danmark, og som i dag giver nogle indikationer af, at der er en forøget risiko for leukæmi, hvis det er sådan, at de har boet inden for en afstand af 500 m fra et traditionelt landbrug. Det er vel en rimelig betegnelse for det, for i alle traditionelle landbrug dyrker man jo de kornafgrøder, som de her sprøjtegifte bruges på. Så der er sådan set rigtig mange, som det her kan vedrøre. Og jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ministeren, om der i det forberedende arbejde, der er blevet lavet, er en indikation af, hvor mange tusinde kvinder det her sådan set kunne berøre.

Ministeren.

Jeg havde jo den samme reaktion, som hr. Søren Egge Rasmussen havde, da jeg første gang hørte om den her undersøgelse. Altså, børn og leukæmi er to ord, der ikke skal sættes sammen, fordi det er så forfærdeligt, at man næsten ikke kan rumme det. Og derfor gik jeg også i panik, nej, måske ikke i panik, men blev meget alarmeret, indtil jeg satte mig ind i det, og indtil jeg havde fået mine folk i ministeriet til at tale med de her forskere, som jo med det samme sagde: Nej, lad være med at reagere på det, fordi vi har endnu ikke de endelige resultater, og det her er en arbejdshypotese.

Det bliver jeg bare lige nødt til at nævne som starten på mit svar, for ja, det er alarmerende, men om der er en risiko, ved vi reelt ikke endnu. Jeg har ikke tal på, hvor mange der bor og har boet i nærheden af det her. Jeg er ikke klar over, om der foreligger sådanne tal, men hvis der gør, skal jeg gerne fremsende dem.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

I andre sager om sprøjtegifte kan det være, at det hovedsagelig vedrører de medarbejdere, som kører med giftsprøjten. Men her har vi at gøre med en sag, hvor der kan være tale om tusindvis af kvinder, som bare er naboer og ikke engang tætte naboer, altså inden for 500 m, til en traditionel landbrugsmark. Det er immer væk en vis afstand.

I mit andet spørgsmål kunne jeg godt tænke mig at høre, om ministeren er tilfreds med den langsomme fremdrift, der er i det arbejde, som ministeren har sat i gang. Altså, nu er man jo færdig med at sprøjte afgrøderne her i efteråret, så et straksforbud vil jo først få effekt til foråret, når nogle af disse sprøjtemidler igen kan anvendes på markerne. Er ministeren tilfreds med, at det er gået så langsomt i forhold til at kunne få det første møde i den arbejdsgruppe, som ministeren har nedsat?

Ministeren.

Undskyld, at jeg også starter et andet sted, men til det her med, at det kan være tusindvis, der er påvirket: Jeg vil bare gerne appellere til – og det var derfor, jeg indkaldte til det møde med alle Folketingets partier, lige så snart jeg havde de oplysninger – at man ikke hælder benzin på bålet, når man ikke ved, om det er rigtigt. Altså, i al stilfærdighed vil jeg bare appellere til, at man agerer ordentligt i den her sag og lader være med at male en vis herre på væggen, hvilket jeg synes Enhedslisten er lidt i gang med.

Jeg har et stort og brændende ønske om, at gruppen af forskere i Amerika arbejder hurtigere; de hører ikke rigtig under mit ressort. Jeg vil meget gerne have nogle svar på det her, og jeg vil meget gerne have dem snart, fordi jeg jo har den instinktive samme reaktion som hr. Søren Egge Rasmussen. Men den arbejdsgruppe, jeg selv har nedsat, har jeg sådan set pisket det, jeg mener den skal piskes, og det skal jeg nok fortsætte med at gøre.

Tak. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Jeg skal bare forstå det, ministeren sagde. Er det sandt, at forskerne sagde til ministeren, at han skulle lade være at reagere, altså at de simpelt hen kom med en politisk anbefaling af, at ministeren skulle lade være at reagere på de her fund på nuværende tidspunkt? Og med hvilken begrundelse sagde de det?

Ministeren.

Det var ikke mig selv, der talte med de pågældende forskere. Sådan er arbejdsfordelingen i ministeriet ikke, hvilket fru Ida Auken muligvis også er klar over efter at have siddet der. Men mine folk har talt med forskerne. Vi sørgede jo for at tage kontakt umiddelbart efter, fordi vi også blev bestyrtede over det her. Og deres anbefaling var: Nej, I skal ikke agere på det her.

Hvorfor gør jeg det så alligevel? Hvorfor indkalder jeg så Folketingets partier? Fordi man offentligt havde fremsat det, som forskerne i forbindelse med den her samtale benævnte som en arbejdshypotese. Og når man offentligt fremsætter en arbejdshypotese, som indeholder ordene pesticider og børneleukæmi i samme sætninger, giver det altså grund til at råbe vagt i gevær.

Derfor indkaldte jeg alle ordførerne – for at orientere om det her; for at undgå, at folk agerede uhensigtsmæssigt på det; for at undgå at skabe panik, for nu at sige det, som det er. Men anbefalingen herfra var: I skal vente, det her er en arbejdshypotese, og vi har fremsat den for at få andre til at interessere sig for området, ikke for at fremlægge resultater.

Fru Ida Auken.

Ja, jeg ved godt, at ministeren faktisk står i en svær situation, for det er umuligt at lave et forbud, hvis ikke man har en stærk faglig dokumentation for det, man bygger sit forbud på. Det er jo et faktum, som jeg også har erfaret i min tid som minister: at man simpelt hen kan have svært ved at komme igennem med forbuddet, hvis ikke man står på et stærkt nok grundlag.

Det, jeg gerne vil spørge ministeren om, er en politisk holdning: Burde vi egentlig ikke i vores pesticidlovgivning have en karantænemulighed, sådan at når der var stoffer, som var under den her type mistanke, så kunne man sætte dem i karantæne i 1 eller 2 år, til de her oplysninger kom frem? Bør vi ikke have sådan en mulighed i dansk pesticid- og sprøjtemiddellovgivning?

Ministeren.

Det er jo en af de ting, som jeg også selv havde med i mine vurderinger i starten, da jeg hørte om det her, altså om man kunne gøre det midlertidigt. Jeg tror, det vil være vanskeligt, fordi der fremsættes mange hypoteser, og fordi det kan være en måde at udelukke visse pesticider på, altså fordi man af andre årsager mener, at de ikke skal være på markedet – det kan være konkurrenter, der gør det, og det kan være andre, der gør det.

Jeg tror, vi er nødt til at sige, at vi skal have en form for konklusion på, at der er en sammenhæng, og at der ikke blot skal være tale om, at nogen har sagt det i en eller anden forbindelse, altså at man nogenlunde håndfast kan konkludere, at de her ting altså hænger sammen. Så kan vi sige, at vi stopper anvendelsen og derefter undersøger det nærmere. Men der er nødt til at være sådan en vis grad af håndfasthed i det.

Tak. Så er det fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er lidt i forlængelse af det, for ministeren sagde i sin tale, at det ikke er vurderingen, at man kan lave det her forbud, og det vil jeg bare gerne spørge ind til. Hvem har foretaget den vurdering, er det Miljøstyrelsen? Når ministeren siger, at det ikke er vurderingen, hvad er det så for en vurdering, der ligger, og på hvilken baggrund er det ikke vurderingen?

For er det ikke rigtigt, at man i Danmark godt kan lave nationale forbud, ikke permanente forbud, men at man godt kan lave nationale forbud i alvorlige sager, hvor man siger, at her er der altså nogle fund, som betyder, at det bliver vi nødt til at gøre? Og så køber man sig noget tid, indtil man får resten af EU-systemet med på det.

Ministeren.

Jo, man kan lave det, der hedder et straksforbud, og et straksforbud kræver, at der er en åbenbar sandsynlighed for, at et pesticid vil udgøre en alvorlig trussel mod menneskers eller dyrs sundhed eller mod miljøet, som jeg også nævnte det før i min tale. Det er der ikke her. Der er fremsat en arbejdshypotese, således som jeg også orienterede om på mødet i juli måned. Der er fremsat en arbejdshypotese, den tager vi meget alvorligt, og det er derfor, jeg har nedsat den her arbejdsgruppe.

Men vi er altså nødt til også at lytte til, hvad de forskere, som sidder og arbejder med det her, siger. Deres melding til os er: I kan ikke agere på det her. Vi har også talt med Sundhedsstyrelsen – selvfølgelig har vi inddraget dem; sundhedsstyrelsen var i øvrigt også med til det her orienteringsmøde – og deres melding er også klar: Vi har ingen indikation af, at der er en sammenhæng her. Der er fremvist en statistisk, men ikke en biologisk sammenhæng.

Fru Lea Wermelin, værsgo.

Men vi har jo en indikation af, at der er en sammenhæng. Det er rigtigt, at det er nogle foreløbige analyser, men de giver en enormt stor bekymring, og det er jo et spørgsmål om, om man så skal give den sikkerhed til de gravide, der er, hvis man tror på, at der er den her sammenhæng. Det er i forvejen nogle meget problematiske stoffer, som der på forskellig måde allerede bliver kigget på i EU. Hvilken tidshorisont mener ministeren er rimelig i forhold til at nå til en konklusion på det her?

Ministeren.

Jeg er enig i, at min første og instinktive reaktion var den samme, nemlig at det her giver anledning til enormt stor bekymring, og det var også derfor, jeg indkaldte fru Lea Wermelin og resten af Miljø- og Fødevareudvalget, netop for at imødegå den reaktion, jeg selv havde haft. For det er den menneskeligt eneste rimelige reaktion; det er den eneste logiske reaktion. Det var derfor, jeg indkaldte til det her møde, for at vi sådan set i fællesskab også kunne tale med mennesker, som ved noget om det her, som er kloge på det her område, og som både fra et pesticidmæssigt synspunkt, men også fra et sundhedsmæssigt synspunkt kunne vejlede os. Og der kom jeg så til den konklusion, at det her kan vi ikke agere på, fordi der ikke er noget bevis for en sammenhæng.

Var jeg på et tidspunkt fristet til at sige: Jamen så forbyder vi bare det hele for en sikkerheds skyld? Ja, det var jeg, men det ville også have været at løbe med på en eller anden panikfølelse, som jeg ikke synes er rimelig i den situation, og som jeg ikke synes at vi som medlemmer af Folketinget skal bidrage til.

Hr. Christian Poll, Alternativet.

Tak for det, og først tak til ministeren for at reagere hurtigt og invitere os til et møde den 31. august, det sætter jeg stor pris på. Og tak også for det bilag, vi lige fik i går, bilag 149, som ligger på udvalgets hjemmeside, hvor vi jo får sådan lidt orientering om nogle ting, jeg undrer mig lidt over. Altså, vi får orientering om, hvad det betyder for økonomien, og nogle andre ting omkring godkendelsessystemet.

Jeg vil godt lige tage fat i selve mødet, for på mødet i ministeriet den 31. august spurgte jeg, om ikke man hurtigst muligt i Danmark kunne få lavet en skrivebordsundersøgelse, som simpelt hen tager nyere data fra Danmark – data, hvor vi har sprøjtejournaler, dvs. fra 2011 og frem – og kobler dem med den samme slags sygdomsdata, som den her forskergruppe har brugt. Så kan vi nemlig få en bedre forståelse af sammenhængen mellem de specifikke pesticider og de sygdomseffekter, vi ser på. Som jeg kan se ud af både arbejdsgruppens opgaver og det notat, vi fik i går, så er der ikke lavet noget af den slags. Så vil ministeren sætte gang i sådan en undersøgelse og prioritere at få lavet den hurtigst muligt, eventuelt med den forsker fra Danmark, som har været med i arbejdet i USA?

Ministeren.

Altså, den forskergruppe i Amerika, som er i gang med undersøgelsen her, har allerede lagt op til at udvide undersøgelsen med nyere danske data, herunder landmændenes sprøjtejournalindberetninger fra perioden 2012-2016. Hvis man skulle undersøge en eventuel statistisk sammenhæng mellem samtlige anvendte pesticider i Danmark og udvalgte sygdomme, er det altså noget med at finde en nål i en høstak. Der har gennem tiden været godkendt mere end 550 pesticider i Danmark, så det er ikke en opgave, man bare sådan lige kan gribe an. Jeg sætter min lid til, at de gode amerikanske forskere får sat skub i det her arbejde og kommer med nogle konklusioner, som ikke blot læner sig op ad det statistiske, men også op ad det, der er mere håndgribeligt.

Hr. Christian Poll.

Jeg har jo i en række spørgsmål også spurgt ministeren om det mere bredt, og jeg tænker, at det er det, ministeren reagerer på her i sit svar, nemlig et spørgsmål, om man kunne undersøge alle danske sprøjtegifte og deres effekter. Det er en kæmpe opgave, det er jeg klar over, men det, jeg spørger til her, er: Kunne man lave den her undersøgelse, hvor man tager de tre specifikke sprøjtegifte, som også er omhandlet i det her forslag, kigger på sprøjtejournalerne fra 2011 og frem til og med 2017 – som jeg tror der er data for nu – og simpelt hen laver den samme øvelse og finder ud af, om der er den her direkte sammenhæng? Det ville både kunne bekræfte det studie, som hele sagen handler om, og det vil også kunne give mere præcise meldinger om, om der er en egentlig sammenhæng.

Hvor hurtigt kan det ske? For problemet er, at når man læner sig op ad forskergruppens videre arbejde, er det jo i deres tempo. Jeg synes vi har langt mere travlt, så kunne man gøre det hurtigt på dansk foranledning?

Ministeren.

Det skal jeg gerne undersøge mulighederne for og vende tilbage om. Jeg vil bare lige tillade mig her til sidst – og tak for kommentarerne – at citere hr. Christian Poll, og det er ikke noget, der er i modsætning til noget, hr. Christian Poll har sagt nu her. Umiddelbart efter vores møde den 31. august skrev hr. Christian Poll følgende på det såkaldt sociale medie Facebook:

»Undersøgelsen er ikke udgivet endnu og slet ikke gennemgået af andre forskere ..., så derfor er det rimeligt nok, at ministeren ikke går ud med et øjeblikkeligt forbud. Faktisk er det slet ikke muligt, når vi er medlem af EU, fordi der skal præsenteres ordentlig dokumentation, hvis vi vil gennemføre et nationalt forbud« .

Med det kan vi også sige tak til ministeren, og så har vi planer om at høre ordførererne. Den første i rækken er fru Lea Wermelin fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Det er en dybt bekymrende sag, som vi behandler i dag, altså at der skulle være en sammenhæng mellem tre sprøjtegifte og leukæmi, altså kræft hos børn – endda fremkommet på baggrund af danske data. Så det er meget, meget naturligt, at vi tager det alvorligt. Jeg er helt med på, som vi også lige har diskuteret, at der er tale om foreløbige resultater, men det er altså også alarmerende, at gravide kvinder i Danmark, der har boet inden for en radius af 500 m af landbrugsjord, hvor man har sprøjtet med de her sprøjtegifte, ifølge de her foreløbige konklusioner har dobbelt så stor risiko for at få et barn med leukæmi som ellers.

Derfor er det også naturligt, at vi politisk handler på det. Jeg er sådan set enig i, at det var godt, at vi som partier blev indkaldt af ministeren til at få de her umiddelbare resultater, men selv om vi ikke ved med sikkerhed, hvor vi ender henne med undersøgelsen, så er det altså vigtigt, at vi også politisk klart sender det signal, at børns sikkerhed selvfølgelig står over brugen af sprøjtemidler. Det har vi også sagt offentligt inden behandlingen af beslutningsforslaget her i dag, og generelt mener vi også i Socialdemokratiet, at vi skal regulere brugen af kemi og sprøjtemidler hårdt og også hårdere, end vi gør i dag, bl.a. i forhold til vores drikkevand.

Derfor er jeg sådan set også glad for, at vi får muligheden for at diskutere det. Som det blev bekræftet af ministeren, er der mulighed for, at man nationalt kan lave et forbud i Danmark, hvis anvendelsen bl.a. har sundhedsskadelige konsekvenser, og det er jo det, det her tyder på. Samtidig kan vi også læse, at de sprøjtegifte, der er tale om i EU-systemet, allerede er i en eller anden proces, fordi de er mistænkt for at være sundhedsskadelige i forskellige former og skal revurderes og andet. Så der er altså en advarselslampe, der blinker meget kraftigt her.

Jeg synes i virkeligheden, det er et godt forslag, som min kollega fra Alternativet kom med, nemlig at vi fra dansk side, når vi får sådan nogle oplysninger, så må påtage os at gå aktivt ind i sagen og ikke vente. Jeg prøvede at spørge ministeren om tidshorisonten. Det synes jeg ikke rigtig der kom et svar på. Det er klart, at når det giver så stor usikkerhed, så er vi nødt til at hjælpe med at give nogle svar.

Samtidig har vi i Socialdemokratiet en lidt anden tilgang end forslagsstillerne til, hvordan vi skal behandle den her type oplysninger, altså om vi skal regulere brugen af sprøjtegifte her i Folketingssalen, eller om det skal ske som normalt, kan man sige, i ministeriet ved forhandlingsbordet. Det er som udgangspunkt også det, som vi vil stå fast på i dag, men vi vil gerne tilkendegive, at det er en meget alvorlig sag, og vi synes også, at ministeren skal gå mere aktivt ind i sagen ud over det med den her arbejdsgruppe, der er nedsat, og sørge for, at de her sprøjtemidler bliver sat på pause, får en karantæne og bliver forbudt, indtil vi med sikkerhed ved, hvad der er op og ned.

Tak. Der er korte bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Tak for bekymringerne. Jeg har noteret mig, at Socialdemokratiet meget sjældent fremsætter beslutningsforslag, så det er måske lidt fremmed, at der så er andre partier, der dyrker den disciplin lidt mere.

Jeg synes, det er relevant at diskutere, hvad det er for nogle undersøgelser, der bør sættes i gang, og nu har vi så nogle foreløbige undersøgelser, hvor man har set på det i forhold til de mennesker, der bor fra 0 til 500 m fra de her landbrugsarealer. Og hvis man ser på Bornholm, er det vel næsten alle kvinder, der så er berørt af den her sag. Men jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvad nu, hvis det er endnu mere risikabelt at bo inden for de første 50 m eller de første 100 m? Altså, når man ser på den vinddrift, der er fra en sprøjtet mark, så er det selvfølgelig dem, der bor tættest på, der har den største risiko. Så jeg synes, det er svært bare at sige, at fordi der er en foreløbig undersøgelse, og at der er nogle, der er gået i gang, så er det bare den, vi skal nøjes med. Og derfor er jeg sådan set glad for, at Socialdemokratiet støtter den idé, som Alternativet er kommet med, altså om ikke det her bør give anledning til, at man fra Danmarks side sætter gang i nogle undersøgelser.

Så jeg synes egentlig, det er fint, hvis vi kan få en god drøftelse af, hvad det er for nogle undersøgelser, der sættes i gang. Og kan ordføreren ikke se, at det der med 500 m skulle der måske kigges lidt grundigt på?

Ordføreren.

Jeg har selv to børn, så jeg er sådan set meget interesseret i, at vi beskytter gravide kvinder i Danmark. Jeg vil bare ikke stå her på talerstolen og sige, at nu skal jeg lege forsker og præcist definere, hvordan sådan en undersøgelse skal se ud.

Men det, der er vigtigt for mig, er, at vi ikke ender med at sidde på hænderne, for hvis man skal være ærlig, er den beslutningsproces, der er i EU, langsommelig, og det var også det, vi diskuterede, da ministeren var på talerstolen, altså at nogle gange kommer vi til at vente længe på, at der sker noget i EU. Og derfor bliver vi nødt til fra dansk side at påtage os at være proaktive og sørge for, at vi regulerer sprøjtemidler godt nok. Og der tror jeg netop, vi må investere nogle kræfter i, at vi, når der så er kommet en konkret advarselslampe i forhold til det her, sørger for at sætte noget i værk, som kan sikre, at vi beskytter gravide kvinder i Danmark. Hvordan det præcis skal være, vil jeg ikke lægge mig fast på her, men jeg synes da, det er noget af det, vi skal bruge udvalgsbehandlingen til at spørge ind til.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, den her regulering af, hvor man må sprøjte osv., er jo interessant at diskutere, og det er egentlig grotesk, at en landmand kan sprøjte helt ud til der, hvor han ikke længere ejer jorden. Og der kan sådan set bo en gravid kvinde i et hus 5 m derfra. Så i den her analyse af, hvad der er rimeligt osv., kunne jo også indgå, at landmænd ikke må sprøjte helt ud til skellet, når der bor mennesker tæt på skellet. Kan man forestille sig en restriktion, som siger, at man ikke må sprøjte med de her sprøjtegifte 100 m fra huse, hvor der bor gravide kvinder?

Ordføreren.

Jamen nu bevæger vi os lidt ind i en anden debat – og den har vi jo også haft her på Christiansborg – om randzoner og andet, altså hvordan vi sikrer beskyttelse af vores natur og miljø og også af menneskers sundhed. Så der synes jeg måske, vi bevæger os ind i et lidt andet rum.

Men generelt vil jeg sige, at vi da er allierede med Enhedslisten i forhold til at sikre en stram og god regulering af vores sprøjtemidler, og som jeg også sagde i min indledende tale, vil vi gerne have en bedre beskyttelse af eksempelvis drikkevandet, men det handler jo om at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder. Så der er mange måder, man kan gå til det her på.

Så er det hr. Carsten Bach for en kort bemærkning.

Tak, og tak til ordføreren for talen. Jeg forstår udmærket godt de bekymringer, som det her afstedkommer. Det er helt naturligt. Der var en lille ting ved ordførerens indlæg, som jeg bemærkede, noget faktuelt, som stred lidt imod det, ministeren fremlagde, og det er det her med anvendelsen af de her pesticider. Det, der jo faktisk er tale om i den her undersøgelse, er – i hvert fald sådan, som jeg forstår det – at der er nogle marker i nærheden af de her kvinder, hvor der er nogle afgrøder, som de her pesticider er godkendt til at måtte anvendes på. Vi ved faktisk p.t. ikke, om der er blevet anvendt de her tre forskellige pesticider på de her konkrete marker. Det er bare for, at vi måske lige husker det i udvalgsarbejdet, således at alle er helt sikre på, hvad det er vi snakker om her, og hvad det er for et statistisk grundlag, der er tvivl om. Jeg ved ikke, om jeg hørte helt rigtigt i ordførerens tale, men ellers kan ordføreren måske lige bekræfte over for mig, at vi har den samme opfattelse af, hvad det er for et datagrundlag, der er tale om.

Ordføreren.

Nu havde ordføreren og jeg også lejlighed til at debattere det her lidt, inden vi kom ind i salen, og jeg er sådan set helt med på, at det er foreløbige resultater, der ligger, og at de heller ikke har alle de data, vi gerne vil have, eksempelvis sprøjtejournaler, altså hvad der konkret er blevet brugt. Det var også det, som hr. Christian Poll, ordføreren fra Alternativet, spurgte ind til og sagde: Kan man lave nogle nyere data på det? Så det er jeg sådan set helt med på. Det ændrer bare ikke på, at vi i Socialdemokratiet mener, at den her advarselslampe altså blinker meget kraftigt, og det er også derfor, at vi bliver nødt til at handle på det politisk.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Lise Bech. Værsgo.

Tak, formand. Beslutningsforslaget handler om, at vi skal have et straksforbud mod salg og anvendelse af de her sprøjtemidler. Jeg vil gerne sige med det samme, at det ligger helt fast, at såfremt vi har stoffer, der giver børn og også voksne for den sags skyld kræft, så skal vi have dem forbudt. Men det forslag, vi behandler i dag, dokumenterer imidlertid ikke, at de er årsag til børneleukæmi. Faktisk har forskerne bag undersøgelsen selv oplyst til Miljø- og Fødevareministeriet, at det er en foreløbig undersøgelse, der er behæftet med megen usikkerhed, og at det kan ændre sig. Og vi ved jo ikke engang, om det er de rigtige data, de har brugt. Forskerne er i gang med yderligere analyser, og analyserne drejer sig om tidsperioden fra 1996 til 2003, og tilsyneladende har Danmark ingen data for pesticidforbruget i den periode, så det er jo også med til at gøre de her analyser meget usikre. Men vi kan måske bede ministeren oplyse, om der er ændret i pesticidforbruget i forhold til de her stoffer fra 1996 til i dag, hvor vi virkelig har meget strikse krav. Det kan vi jo så se på.

Men faktisk sagde forskerne jo selv, da alt det her kom frem i august måned:

We think that it is premature to notify the Parliament and the public about the study results at this time.

Så det, at ministeren rent faktisk informerede os om en ikke færdig undersøgelse og nedsatte en arbejdsgruppe til at følge sagen, synes jeg faktisk er et tegn på åbenhed, og det giver mulighed for at reagere straks, hvis de her resultater viser en sammenhæng. Jeg synes faktisk, vi skal rose ministeren for den her åbenhed.

Ifølge professor Per Kudsk fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er der kun to af stofferne, der er godkendt til anvendelse i efteråret, og de anvendes ikke ret meget i dansk landbrug. Forskerne har oplyst, at deres videnskabelige artikel bliver færdig her i efteråret, så de endelige resultater vil jo være kendt inden næste års vækstsæson.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte Enhedslistens forslag på baggrund af en endnu ikke afsluttet undersøgelse, som forskerne heller ikke selv mener viser en klar sammenhæng mellem de nævnte pesticider og børneleukæmi på nuværende tidspunkt.

Vi siger tak til Dansk Folkepartis ordfører, der er ingen korte bemærkninger.

Jeg skal for en ordens skyld gøre opmærksom på, at der skal tales dansk i Folketingssalen.

Så er det hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Det er godt, at ministeren har været på sagen her helt fra starten og følger den tæt og også, som der jo fint er redegjort for, har nedsat den her arbejdsgruppe, så vi kan få et helt præcist beslutningsgrundlag at forholde os til. Og så er sagen jo i proces, som det også er forklaret og debatteret tidligere.

Så kan vi føje til, at Danmark jo er blandt de lande, der har de skrappeste godkendelsesregler for sprøjtemidler. Pesticider godkendes i Danmark først efter en grundig test og grundige undersøgelser, og det er også vigtigt, at beslutningen netop om godkendelse eller forbud træffes på et solidt grundlag. Når der så efterfølgende kommer nye rapporter om pesticider, er det vigtigt, at rapporterne er gjort færdige, inden der drages konklusioner. Og forskerne og eksperterne i den her sag har sagt, at den rapport og de undersøgelser ikke er færdige endnu, og dermed er der heller ikke et klart grundlag at konkludere på.

Beslutningsforslaget fra Enhedslisten, som vi så førstebehandler i dag, lægger op til at indføre et straksforbud for visse sprøjtegifte med tre aktivstoffer på baggrund af en formodet sammenhæng i en undersøgelse, som endnu ikke er afsluttet. Plantebeskyttelsesmidlerne gennemgår meget omfattende videnskabelige analyser, inden de godkendes henholdsvis i EU og nationalt. Det ændrer ikke ved, at vi naturligvis skal tage det meget, meget alvorligt, hvis der viser sig at være en sammenhæng mellem stofferne og leukæmi hos børn, som vi kan sige har været oppe at vende i debatten nu på det her sådan meget foreløbige grundlag og tidspunkt. Men skulle det være tilfældet, skal det selvfølgelig forbydes med det samme, som også ministeren har tilkendegivet.

Men det er vigtigt i sager som denne, at vi ikke handler overilet og på et ikke færdigbearbejdet grundlag. Vi skal afvente de endelige videnskabelige resultater, før vi kan forholde os præcist til det. Vi tager selvfølgelig bekymringen meget alvorligt, og derfor har miljø- og fødevareministeren nedsat den her arbejdsgruppe, som det også er omtalt tidligere. Det faglige grundlag skal være på plads først, og på den her baggrund kan vi i Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Jeg skulle hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg havde bare lige lyst til at spørge om noget, fordi ordføreren i ordførertalen siger, at vi altid skal handle, når vi har de endelige konklusioner. Men mener ordføreren generelt, at vi ikke skal handle politisk, selv om vi ikke nødvendigvis kender den endelige konklusion, hvis der er en advarselslampe, der blinker, og som siger: Her er der virkelig noget, som eksempelvis kan gøre børn syge? Så synes jeg, det er en meget hård konklusion, at man ikke skal handle på det, at man ikke skal reagere på det, men skal vente. Og i forlængelse af det: Hvor længe skal sådan en usikkerhed have lov at florere? Altså, igen i forhold til tidshorisonten: Har ordføreren et bud på det, eller mener ordføreren også, at vi kunne sætte gang i noget fra dansk side, som rent faktisk gør, at vi kan få de her konklusioner lidt hurtigere?

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Som ordføreren måske også bemærkede, sagde jeg jo også i min tale, at vi lige præcis i sager som den her – det gør vi jo alle sammen, og det kan vi også høre i debatten – tager det meget, meget alvorligt og seriøst, når det er, at vi hører om, at der måske, muligvis, eventuelt, ingen ved det endnu, kan være en sammenhæng. Derfor var det da også godt, at ministeren reagerede hurtigt og indkaldte os til at få den her orientering. Men læg også lige mærke til, at forskerne jo også selv siger, at de ikke er færdige med det endnu. Derfor kan vi også lige præcis på et område som det her, hvor vi også har den tilgang, at godkendelsen af sprøjtemidler i Danmark jo er igennem den her meget grundige test først – vi er i hvert fald blandt de lande, der har de skrappeste godkendelsessystemer – sige, at vi ligesom har det at stå på som udgangspunkt.

Så er det klart, at vi, når den kommer, skal være obs på det, og det er vi også, og så kan vi selvfølgelig kun ønske os, at den proces, der er i forhold til det nu, kommer så snart, som det overhovedet er muligt. Men jeg tror, det er vigtigt, at vi holder fast i, at vi skal have det her solide beslutningsgrundlag på plads, inden vi træffer konklusionen. Så der er ikke grundlag for, om jeg så må sige, at træffe konklusionerne på nuværende tidspunkt. Men vi har alle sammen en interesse i at få det afklaret så hurtigt som muligt.

Så er det fru Lea Wermelin. Værsgo.

Jeg er sådan set helt enig i, at vi alle tager det alvorligt, men det, vi jo lidt diskuterer, er spørgsmålet, om vi skal handle på det. Skal vi gøre noget aktivt nu og her fra dansk side? Det gør også indtryk på mig, at de stoffer, som vi taler om, altså de sprøjtegifte, aktivstofferne i det, også er under fornyet behandling i EU. Man er i tvivl om det, og i hele revurderingen, kan man sige, er der tegn på, at nogle af de her stoffer måske ikke ville blive godkendt igen. Så der er jo flere advarselslamper ud over den her konkrete i forhold til børn og kræft, som gør, at man tænker: Okay, skal vi ikke handle på det? For én ting er at blive orienteret om undersøgelsen, men mener ordføreren, at vi også skal tage et aktivt skridt fra dansk side, enten i form af sådan en karantæne, et straksforbud eller i form af at forsøge at få de her konklusioner hurtigst muligt? Eller skal vi vente på, at undersøgelsen er helt færdig? Tak.

Tak. Så er det hr. Erling Bonnesen.

Der er jo også handlet på det. Ministeren har også redegjort for den arbejdsgruppe, der er nedsat til at følge det her tæt. Ministeren reagerede også hurtigt, så man kan jo også sige, at der er reageret så godt, som man nu kan, i den her situation. Vi har alle sammen kun et ønske om at få det her afklaret så snart som muligt.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Ordføreren var inde på, hvad det er for nogle godkendelsesprocesser, der er i EU, og ordføreren lagde ligesom vægt på, at det var meget videnskabelige og grundige undersøgelser. Og i forlængelse af det sagde ordføreren, at hvis man i de her undersøgelser i USA kommer frem til, at der er den her sammenhæng mellem leukæmi og de her tre giftstoffer, så skal de forbydes.

Jeg kunne godt tænke mig lige at få bekræftet, om det er der, Venstre er, nemlig at hvis disse forskere med de data, de undersøger, og med de forudsætninger, der er lagt ind, kommer frem til, at der er en sammenhæng mellem de data, der er fra Danmark, og den her antagelse af, at der kunne være en øget hyppighed af leukæmi hos kvinder, der bor inden for 500 m fra de her traditionelt dyrkede marker, så er Venstre parat til at indføre et forbud, når resultaterne kommer frem.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen hvis det skulle blive fastslået på basis af de undersøgelser, der er nu, at der er den sammenhæng, så det sprøjtemiddel er årsag til leukæmi hos børn og mennesker generelt, jamen så kan vi ikke leve med det. Så er det klart at det vil blive forbudt, men det er sådan set allerede besvaret tidligere i debatten.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for det.

Det vil sige, at vi nu er nået til vejs ende med taksigelserne, og så går vi videre til Liberal Alliances ordfører. Hr. Carsten Bach, værsgo.

Tak for det. Beslutningsforslaget her, B 5, fra Enhedslisten synes jeg måske er blevet fremsat lige hurtigt nok. Men fair nok, det giver os så en mulighed for at få belyst sagen lidt mere i detaljer, lidt grundigere i en offentlig behandling her i Folketingssalen. Tak til ministeren for at komme med en faktabaseret vurdering af forholdene omkring de her stoffer.

Så vil jeg for det første sige, at sprøjtemidler jo i dag kun godkendes efter meget omfattende videnskabelige studier og analyser, og til at bistå med den efterfølgende risikovurdering har det politiske system i EU vedtaget at etablere det, der hedder Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, og i daglig tale kalder vi det EFSA. Det er alt sammen gjort med henblik på at få de absolut bedste europæiske eksperter på området til at lave indstillinger om risiko for miljø, sundhed osv. ved given anvendelse af sprøjtemidler.

På trods af det meget omfattende system til godkendelse skal vi alligevel altid tage det meget seriøst, når en undersøgelse som den, vi drøfter i dag, sætter spørgsmålstegn ved effekten på vores sundhed og miljø ved brug af specifikke sprøjtemidler. Der er dog her, som vi efterhånden også har hørt nogle gange fra ordførere på talerstolen, tale om foreløbige resultater, der endnu ikke er tilstrækkelige til at vise en egentlig sammenhæng mellem brugen af de her navngivne pesticider og udviklingen af børneleukæmi, og der foreligger derfor heller ikke peer reviewed videnskabelige forskningsresultater eller en videnskabelig artikel.

Data tyder tilsyneladende alene på en statistisk sammenhæng, mens der, som jeg forstår det, og som jeg også forstod det på ministeren før, ikke er beskrevet nogen egentlig mulig biologisk årsagssammenhæng. Det kan så med andre ord sådan set egentlig være en tilfældighed eller skyldes andre faktorer, der ikke er taget højde for i de her undersøgelser. Derfor er der heller ikke endnu noget robust fagligt grundlag for at lave en konklusion, der kan underbygge et straksforbud.

Det er min overbevisning, at regelret anvendelse af sprøjtemidler selvfølgelig ikke på nogen som helst måde må have negative sundhedsmæssige eller andre negative konsekvenser for vores børns eller andres sundhed. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi undersøger den her sag meget nøje og bakker selvfølgelig op om ministerens tiltag. Ministeren har allerede iværksat nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på undersøgelsen, når den er færdiggjort og peer reviewed. Godkendelsen af sprøjtemidler skal foretages af fagfolk og ikke af os politikere her i Folketingssalen, og derfor mener jeg også, at det, når Enhedslisten så ligefrem har fremsat et beslutningsforslag om straksforbud på det foreliggende grundlag, måske er udtryk for en vis grad af populisme. Det har jeg selvfølgelig en stor grad af forståelse for her op imod et kommende folketingsvalg, men jeg synes også, det er med til at skabe en helt, helt ubegrundet frygt i befolkningen, som jeg er nødt til at tage afstand fra, og derfor og på den nævnte baggrund kan Liberal Alliance ikke støtte beslutningsforslaget.

Foreløbig tak. Der er en kort bemærkning fra fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om det her med godkendelsesproceduren, som ordføreren taler om, i forhold til EU. Jeg tror bare ikke, at vi alle sammen her i dette lokale er helt enige om, at det bare fungerer, som det skal. Vi kunne godt tænke os, at EU var mere ambitiøs, at man også kunne regulere i forhold til grupper af stoffer og andet. Der vil jeg bare lige være sikker på, at jeg har forstået ordføreren ret, at man altså fra Liberal Alliances side mener, at den godkendelsesproces, der er i EU nu, fungerer, som den skal.

Ordføreren.

Ja, langt hen ad vejen mener jeg, at den godkendelsesproces, der foregår i EU på det her område, fungerer, som den skal. Så kan man jo altid snakke om tålmodighed og tid. Man kan selvfølgelig altid synes, at det skal gå lidt hurtigere. Men det er også ret væsentligt i den her sammenhæng, at det er substantielt underbygget, at der er tilstrækkelige faglige data, og at risikovurderingerne er gennemarbejdet, før man tager stilling til den her slags.

Fru Lea Wermelin.

Grunden til, at jeg spørger, er jo det her forsigtighedsprincip, altså det med, hvornår vi skal handle fra dansk side og gøre noget aktivt f.eks. i forhold til sådan en undersøgelse, for i EU er det jo også sådan, at et stof inden for en gruppe af stoffer kan blive forbudt, men så kan de bruge tilsvarende stoffer, som har meget lignende egenskaber. Her har vi jo sagt, at vi gerne vil have forbudt gruppen af stoffer, så man ikke bare kan erstatte en slags bisfenol med en anden. Så det er bare til det, at ordføreren siger, at det langt hen ad vejen fungerer meget fint: Er det så kun tidsperspektivet, hvor EU jo ofte er ret lang tid om det, der er en udfordring, eller er der også nogle af de her steder, vi burde kigge på, hvor EU skulle være mere ambitiøs?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg kan gøre meget andet end at gentage det. Jeg mener faktisk, at det fungerer ret fint. Der er og skal være fuldstændig fagligt belæg for de her ting. Tidsmæssigt kan man jo altid diskutere, om man synes, at det går for hurtigt eller langsomt. Danmark er jo i øvrigt i forvejen en meget aktiv spiller i EFSA-sammenhæng, og Danmark fremsætter faktisk i mange henseender data – måske ikke lige med de her stoffer, og man kunne så tage en drøftelse af, om styrelsen synes, at det er relevant i den her sammenhæng, at der på denne baggrund skal fremsættes nogle nye faglige data fra dansk side til EFSA. Det vil jo være Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, der skal ind over det. Det kan sagtens være. Det har jeg i hvert fald ikke noget grundlag for at sige at det ikke skulle.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Uanset hvornår valget skulle ligge, er vi altid parate til at fremsætte den her slags forslag, når der kommer noget information frem om, at der kunne være en væsentlig risiko ved de her sprøjtemidler og risiko for, at børn får børnekræft. Jeg synes jo, at de her sager er nemme at forholde sig til, fordi der er et alternativ. Der er jo det alternativ, at man kan dyrke jorden økologisk. Der kan jo være andre sager i forbindelse med kemikalier, hvor det kan være svært at se, hvordan man kan undvære dette stof i produktionen, og hvad vi kan erstatte det med. Men her har vi jo en virkelighed derude, hvor man i stedet for at dyrke jorden med pesticider sådan set kan vælge at dyrke den økologisk.

Så vi har sådan set et alternativ for at slippe af med de her giftstoffer, og jeg synes da, det er relevant, at vi har en debat om, hvor forsigtig man skal være og hvor kritisk man skal være over for godkendelsesprocedurerne i EU. Vægtes sundheden og tvivlen højt nok? Eller er det økonomiske interesser, der kører det her? Det synes jeg faktisk er en væsentlig debat.

Ordføreren.

Ja, det er en væsentlig debat, som man kan tage alle mulige steder. Det, jeg sådan set lagde op til, var, at jeg synes, at på det faglige grundlag, der er til stede, og som spørgeren også er blevet præsenteret for i ministeriet i sin tid, den 31. august, så vidt jeg husker, er det en meget overilet handling fra Enhedslistens side at fremsætte et beslutningsforslag om straksforbud i Folketingssalen. Det er det, jeg mener puster til en frygt i befolkningen, som er helt ubegrundet.

Det er jo fuldstændig korrekt, at det er et alternativ. Jeg er sådan indrettet, at den driftsform, den enkelte landmand skal vælge, synes jeg skal være bestemt af markedets udvikling i Danmark. Økologi er en driftsform i dansk landbrug, som er i fremdrift, og det er jo alle tiders. Jeg er også stor tilhænger af en effektiv landbrugsdrift, og en del af en moderne, teknologisk effektiv landbrugsdrift er jo også sprøjtemidler.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen hvis man overlader det til markedskræfterne, så er det jo økonomiske hensyn, der kommer til at vægte højest, og så er der noget sundhed og miljø, som kommer længere nede på skalaen. Der har Enhedslisten bare en helt anden tilgang til vores landbrug, og jeg synes, det er interessant at se, at driftsresultaterne i økologisk landbrug rent økonomisk er gode. Så der er sådan set et alternativ. Det er ikke bare noget, der sådan eksisterer, fordi der er et alternativ, som ikke er virkeligt. Det er fuldt virkeligt, fuldt ladsiggørligt og kan drives helt uden pesticider og give et godt økonomisk resultat. Det er jo det, jeg synes, man skulle blive mere inspireret af, og at vi skal have flere folkelige initiativer, som fremmer økologien i Danmark.

Ordføreren.

Det er jo fuldstændig korrekt. Hvis der er penge i det, om jeg så må sige, og hvis befolkningen ønsker at købe økologiske produkter, så vil vi jo ud fra helt naturlige markedsvilkår se en situation, hvor dansk landbrug lige så stille transformeres til økologisk brug. Men det er ikke noget, jeg på nogen som helst måde vil lovgive om eller tage stilling til i Folketingssalen.

Tak til hr. Carsten Bach. Den næste i rækken er hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Da jeg med kort varsel blev inviteret til orienteringsmøde hos ministeren den 31. august i år, var det med stor bekymring, jeg mødte op. Vi blev på mødet orienteret om et studie gennemført af en international forskningsgruppe, som var blevet præsenteret i foreløbig form på en konference.

Studiet indikerer en sammenhæng imellem børnelæukemi og den gravides bopælsafstand til marker med afgrøder, der sandsynligvis har været sprøjtet med en række kendte sprøjtegifte. Studiet var endnu hverken publiceret eller reviewet, altså det vil sige tjekket af andre forskere, og der er kun statistisk indikation af en sammenhæng, som kan skyldes andre faktorer end de sprøjtegifte, der er nævnt i studiet. Men ikke desto mindre er studiets indikationer rystende og kalder på hurtige reaktioner. Jeg stillede straks ministeren fire spørgsmål – de hedder spørgsmål 960-963 – for at presse på for en hurtig afklaring af problemet, bl.a. via den arbejdsgruppe, ministeren nedsatte. Der er kommet svar på mine spørgsmål, og i går fik Miljø- og Fødevareudvalget så en foreløbig orientering om arbejdet med at følge op på den her alvorlige sag. Alle kan læse det bilag som nr. 149 på Folketingets hjemmeside.

Jeg har i mange år været dybt bekymret for det, jeg kalder det store kemiforsøg, det, at vi bruger mere end 200.000 kemikalier i verden, men at vi for langt de flestes vedkommende ved meget lidt om dem. Vi har et komplekst godkendelsessystem i EU, som Danmark dermed også er en del af, og der har vi en række procedurer, som er alt for omfattende og langsommelige, og som beskytter kemiproducenterne langt bedre, end det beskytter natur og borgere. Vi har for langt de fleste kemikalier en slags omvendt bevisbyrde, altså at stofferne må benyttes, medmindre det er videnskabeligt bevist, at de er farlige. Men med den udbredte mangel på viden om stoffernes spredning og nedbrydning og effekter, der er, er der tale om et bekymrende forsøg, hvor stoffer tages i brug og først mange år senere, når der er sket stor skade, kan blive forbudt, når man opdager, at de er mere farlige, end man først troede.

For nogle få anvendelser af stoffer har vi valgt den tilsyneladende rigtige tilgang, nemlig at stofferne først må benyttes, når der er foretaget grundige undersøgelser og disse frikender stoffer for effekter på f.eks. dyr og mennesker. Sprøjtegifte er faktisk et af disse områder, og man skulle derfor tro, at der er helt styr på, hvilke sprøjtegifte der må benyttes, og at det sker helt uden risiko for natur og mennesker. Desværre er det ikke tilfældet. Vi ser gang på gang, at stoffer, vi troede var ufarlige, forbydes, efter at der er lavet nye undersøgelser. Derfor ser vi i Alternativet gerne en fuldstændig omlægning til økologisk produktion, hvor man ikke benytter sprøjtegifte, og derfor tilslutter vi os også Enhedslistens beslutningsforslag om at straksforbyde brugen af de stoffer, som forskernes undersøgelser peger på farligheden af. Vi er ikke trygge ved godkendelsessystemet for sprøjtegifte, og vi er bekymrede for, at man måske har givet tilladelse til en lang række af stoffer, som i dag spredes hvert eneste år i det åbne land, men som aldrig skulle være sluppet løs på denne måde.

Det er også tydeligt i et notaterne til det omtalte bilag 149, hvor komplekst et kludetæppe af sprøjtegifte landbruget har fået vævet sig ind i. I notatet problematiseres et forbud af de tre stoffer med indviklede forklaringer om, at der er resistensproblemer med andre sprøjtegifte, og at de, vi gerne vil forbyde, er nødvendige for at afveje brugen af disse andre sprøjtegifte. De tre sprøjtegifte er i øvrigt i forvejen under opmærksomhed og måske på vej til at blive faset ud i EU-systemet, men det kan jo tage mange år, før det sker. Al den komplekse balancegang på kanten af diverse alvorlige problemstillinger kan vi komme ud over ved at vælge en økologisk produktion. Så hvis der bare er en minimal risiko for, at forskerholdet har ret, skal vi lade forsigtighedsprincippet komme til sin ret og gribe ind.

Derfor støtter Alternativet forslaget. Og jeg skulle hilse fra SF og sige, at de også støtter.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Som det er fremgået af debatten, tager vi jo alle sammen de oplysninger, der kom frem for nogle få måneder siden, meget alvorligt og seriøst, og vi har også alle sammen kvitteret for, at ministeren har nedsat arbejdsgruppen for at komme helt til bunds i det her. Det undrer mig lidt, at Alternativets ordfører i dag svinger sig helt op i de høje skylag på det her og ligesom prøver at sprede, jeg vil ikke sige frygt, men noget, der ligesom puster lidt til ilden, for normalt plejer det også at skulle være videns- og faktabaseret. Det er også det, der plejer at komme fra Alternativet.

Så helt kort kan man jo bare sige, at mange af de midler, der blev sprøjtet med for år tilbage, jo er forbudt i dag. Jeg tror også, at ordføreren på trods af den her meget tiradebaserede ordførertale, der blev holdt nu, anerkender, at vi i dag har et af verdens skrappeste godkendelsessystemer i Danmark. Så vil ordføreren ikke godt lige tage det med ind i besvarelsen på den her lille korte bemærkning fra mig, at det sådan set er godt, at vi er blandt de lande, der er fremme i skoene på også at få kigget godt efter og tjekket rigtig grundigt, inden vi godkender sprøjtemidlerne.

Ordføreren.

Det er jo rigtigt nok, som ministeren også nævnte i sit svar til mig, at jeg har været ude, umiddelbart efter det her møde blev holdt den 31. august, at skrive, at jeg synes, at vi skal passe på med at regulere for hurtigt, fordi nu skal vi lige har fundet ekstra viden frem, sådan at vi kan få bekræftet det, som forskerne har fundet ud af. Nu har vi ventet 2½ måned, og det, vi fik i går fra ministeren, er sådan set bare en beskrivelse af, hvor dyrt det vil blive for landbruget, og så en beskrivelse af, hvor bøvlet og forsinkende EU-systemet er. Derfor har vi taget den beslutning i Alternativet, at vi er med på et straksforbud, fordi vi simpelt hen har brug for at reagere hurtigt. Der er ikke blevet sat gang i de indlysende skrivebordsundersøgelser, som jeg foreslog på mødet, og som handler om, at man kan tage nyere data og koble direkte. Det ville kunne give en klarhed. Det har vi ikke fået, så derfor er vi med på Enhedslistens forslag.

Hr. Erling Bonnesen.

I Alternativet tager man så også en ny linie nu, og så træffer man så ikke længere sine beslutninger, kan jeg forstå, baseret på fakta og viden. Man træffer, og nu er det måske at gå for langt at sige hovsabeslutninger, men det ligner det næsten set udefra. Hvad nu, hvis der en anden dag kommer noget med, at nu er der slet ingen problemer i det her, hvordan vil Alternativet så forholde sig til det? Det ligger jo helt klart i det, hvis vi kigger sådan skarpt på, hvad der ligger af data på bordet nu. Der er ikke grundlag for at træffe de her konklusioner, beslutninger på nuværende tidspunkt. Hvorfor er det, at Alternativet helt forsvinder og ikke længere vil forlade sig på fakta og konkrete oplysninger?

Ordføreren.

Det mener jeg nu at vi gør, for det, vi gør, er, at vi læner os op ad den bekymring, som forskerne viser i deres studie, og så lader vi forsigtighedsprincippet råde, lidt som et svar på, at vi ikke har fået en hurtig udredning fra ministeren, som egentlig kunne have givet os nogle hurtige svar. Jeg mener, at vi ret hurtigt kunne have fået lavet en undersøgelse af nyere sprøjtejournaldata, koblet med sundheds-/sygdomsbilledet og fødselskohorten i Danmark og så have fået et ret hurtigt svar. Vi bliver nødt til at reagere nu med forsigtighedsprincippet. Det er det, vi går på.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg er da glad for, at Alternativet nu støtter det her straksforbud fra Enhedslistens side, og når jeg lytter til Christian Polls tale, er jeg helt uenig med Erling Bonnesen i, at det skulle være nogle tirader. Det var sådan set en meget realistisk præget tale tæt på realiteterne ude i sprøjtesporet ude i marken. Jeg synes, det er godt, at der er politikere i Folketinget, der gør opmærksom på, at de godkendelsesprocedurer, der er omkring sprøjtegifte, kunne være bedre. Det er jo derfor, at vi har den her debat. Man har en masse godkendte stoffer ude i landbruget, og så har der været forskere, der bagefter kommer og laver undersøgelser, som viser, at de alligevel har en skadelig effekt. Det har jo vist sig gentagne gange. Man kan jo bare høre det af, at ministeren siger, at der har været 550 forskellige pesticider, der har været brugt i dansk landbrug. Det er altså ikke det sortiment, man har nu. Så har man altså været inde i en proces, hvor man i nogle år har haft nogle midler, som var godkendt, og som man så bagefter fandt ud af var skadelige. Jeg synes, det er godt, så tak for indlægget og støtten.

Så er det ordføreren.

Tak for den støtte til vores proces i Alternativet, hvor vi selvfølgelig også har drøftet det i vores folketingsgruppe. For os er det vigtigt at prøve at løfte blikket indimellem og se på de systemer, vi har skruet sammen. Jeg synes, at når en forskergruppe kommer og fremlægger en bekymring, bliver man nødt til at reagere prompte på den og hurtigt få fundet ud af, om der er noget om sagen her. Det svar, vi i går har fået fra det her arbejde, som er sat i gang i arbejdsgruppen, får ikke mig til at få en fornemmelse af, at vi er kommet videre, og derfor er det utrolig vigtigt, at vi får lavet en reaktion, altså vi får taget nogle skridt, sådan at vi kan stoppe brugen så hurtigt som muligt, indtil vi er helt sikre på, at der ikke er en problemstilling.

Sådan som det er skruet sammen i dag, er det jo omvendt, nemlig at vi venter på at se, om vi skal passe på erhvervet, og i mellemtiden passer vi ikke godt nok på borgeren. Jeg synes, at man burde vende den på hovedet, og det er det, det her straksforbud kan.

Tak til hr. Christian Poll. Så er det fru Ida Auken, Det Radikale Venstre, der står klar på talerstolen. Værsgo.

Mange tak. Når det gælder sprøjtemidler, er der fem forskellige ting, vi skal passe på. Først og fremmest skal vi jo passe på, at der ikke er rester – eller så lidt som overhovedet muligt – i de fødevarer, vi indtager. Der er Danmark faktisk et af de lande, som er ret godt med, og hvis man skal spise grønsager, der ikke er økologiske, så vil jeg da foreslå, at man vælger nogle danske grønsager, fordi de faktisk som regel har færre sprøjtemiddelrester, bl.a. fordi vi har et restriktivt system i Danmark. Så det er jo sådan set en konkurrencefordel for de danske landmænd, at vi har skrappe regler på området.

For det andet skal man være rigtig opmærksom på vores grundvand og vores drikkevand og sikre, at sprøjtemidlerne ikke kan ende i grundvandet og i drikkevandet, og det er derfor, vi fra radikal side ønsker beskyttelsesområder rundt om alle vores drikkevandsboringer.

For det tredje skal man være opmærksom på resistens, altså om man skaber problemer på andre områder ved brugen af sprøjtemidler.

Så er der selvfølgelig for det fjerde landmandens arbejdsmiljø, at der bliver passet på ham, når han bruger de her skrappe midler.

Og så er der en femte ting, som vi faktisk ikke har talt så meget om, og som det jo handler om i dag, og det er naboerne til landmænd. Der er nu kvinder, der kan opleve, at de, fordi de har boet inden for en halv kilometers afstand af et konventionelt landbrug, faktisk skal forholde sig til en forhøjet risiko for leukæmi. Det forstår jeg godt hvis naboer og kvinder derude synes er urimeligt og er noget, vi skal tage dybt alvorligt.

Så vil jeg sige, at jeg synes, at ministeren har handlet hurtigt. Jeg synes, det var godt, at han offentliggjorde det og gav den her gennemsigtighed til befolkningen, da der kom de her nye oplysninger. Jeg ved også af erfaring, at det er svært at sidde og bare trække et forbud op af lommen, og i virkeligheden synes jeg heller ikke, det er Folketingets opgave på så svært et område, som kommer til at kræve juridisk kamp fra dør til dør, at stå herinde og vedtage et straksforbud. Men jeg synes, der skal gøres noget mere end det, der bliver gjort i øjeblikket.

I virkeligheden sætter det her os på det sted, hvor vi har stået mange gange de senere måneder og det seneste år eller to: Vi bliver nødt til at tage hele systemet op og kigge på det en gang til. Jeg mener, vi bør have en slags karantænemulighed i vores godkendelsessystem, hvor vi kan sige, at når der kommer stoffer, der giver den her mistanke, skal vi lave en karantæne i et år eller to, eller indtil de er ordentligt undersøgt, sådan at man reelt lader usikkerhederne komme borgerne og sundheden og grundvandet til gode.

Det er klart, at det ikke skal være sådan, at enhver bare kan trække et kort og sige: Nu er der usikkerhed. Men når der kommer ny faglig viden, kan man jo tage det ind. Og måske vil jeg spørge ministeren, om ikke man skulle overveje at lave et sundhedsfagligt udvalg, som ligesom Vildtforvaltningsrådet kan rådgive ministeren og komme med nogle indstillinger. Man kunne sætte folk med sundhedsfaglig viden til at se, om det her er noget, der faktisk er så alvorligt, at vi skal gribe ind over for det nu. Jeg tror, det ville skabe tryghed i befolkningen. Det ville i hvert fald gøre, at vi ikke skal stå i den situation, at det er Folketinget, der skal til at lovgive om enkelte stoffer, hvilket jeg ville synes var en lidt underlig situation at være i.

Derudover vil jeg gerne bede ministeren om at oversende noget dokumentation for, at de her forskere har sagt, at det ikke er noget, der skal handles på endnu. Jeg tror på det, men det ville være rart at blive betrygget af, at dem, der har fundet den her viden, siger, at vi godt kan tage det roligt.

Så vil jeg spørge ministeren, om der er en mulighed for at bruge forsigtighedsprincippet til at lave sådan en karantænemulighed i Danmark, hvor vi jo netop har lidt skærpede regler. Det vil vi også gerne have svar på i den her udvalgsproces.

Så for at holde lidt liv i gryden og for ikke at lægge den her sag død, vil vi vente med at afgøre, om vi vil stemme for sådan et forslag her eller ej. Vi vil egentlig helst klare den politisk og tage nogle yderligere skridt sammen med ministeren. Det kunne være, at vi sammen med Enhedslisten og Alternativet og SF – Socialdemokratiet havde også nogle bekymringer – kunne skrive et fælles betænkningsbidrag, og helst med et flertal i Folketinget bag, hvor vi faktisk siger, at nu vil vi prøve at se på, om man skulle til at lave et nyt system rundt om vores godkendelsessystem. Så kunne man reelt lade de usikkerheder, der opstår løbende, og som vi vil blive med at se, komme grundvandet og menneskelig sundhed til gode og give tryghed ude i befolkningen, og i virkeligheden også til landmændene, så de ikke skal gå og føle, at det, de gør, er farligt og ulovligt, men at man kan stole på de godkendelser, man har fået som landmand. Jeg synes, det ville være en god vej for os at gå at skabe den her tryghed, og jeg håber meget, at der er nogle, der vil være med til det.

Tak, og der er en enkelt kommentar fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Ordføreren plejer jo også – og det synes jeg er godt – at lægge meget vægt på netop faglighed og grundighed og på, at man skal træffe beslutning på et præcist grundlag. Ordføreren har også selv prøvet at være minister og kender det jo. Jeg har fuld forståelse for, at ordføreren lige spørger om dokumentationen fra ministeren.

Men mit spørgsmål er, om det ikke også gør et ret solidt indtryk på ordføreren, når det også kommer frem fra ministeren selv, at de her forskere jo har sagt, at de oplysninger, der ligger nu, ligesom er for at give en information, men at man ikke er klar til at komme med sine konklusioner og anbefalinger endnu. Det må jo gøre et godt indtryk på ordføreren.

Ordføreren.

Ja, det var lige præcis derfor, at jeg synes, det ville være rigtig rart at få den dokumentation over i Folketinget, altså at det er den indstilling, der er, fra dem, der sidder med fagligheden, at der ikke skal gribes ind lige nu, og at de ikke anser det for så alvorligt, at man faktisk skal gøre det, som jeg godt forstår forslagsstillerne vil med det her forslag, nemlig at gribe ind nu, fordi det er en meget alvorlig mistanke, hvis den er der. Så jeg synes, det er ret afgørende, at vi får den viden over i Folketinget, så vi også kan sove godt om natten.

Tak til fru Ida Auken. Så er vi nået til hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for forslagsstillerne. Værsgo.

Tak. Det er jo et forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et straksforbud mod salg og anvendelse af sprøjtegifte med de tre aktivstoffer pendimethalin, bromoxynil og fluroxypyr – nogle forfærdelige ord, men også nogle forfærdelige sprøjtegifte. Vi har foreslået et straksforbud, og man kan jo sige, at der er blevet sprøjtet her i efteråret med de her midler, så hvis der er flertal i Folketinget for et straksforbud, vil det være noget, som vil have virkning fra foråret, når der igen er nogle landmænd, der vil sprøjte deres marker.

Jeg synes i høj grad, at tvivlen skal komme børnene og sundheden til gode, frem for at det som altid er landbruget, der har mest at sige, og at det er landbruget, man tager mest hensyn til. Jeg kan forstå, at de økonomiske konsekvenser, der er, hvis man forbyder de her tre sprøjtemidler, vil være i størrelsesordenen 60 mio. kr. til 150 mio. kr. Er det meget? Landbruget modtager over 10 mia. kr. i landbrugsstøtte. Kan vi derfor tillade os at stille nogle krav til landbruget om, hvordan de skal dyrke deres jord? Det synes jeg i høj grad.

Jeg synes også, at de her forbud er nemmere at tale om, når vi er i den situation, at landmændene kan vælge at dyrke økologisk. Det er sådan set en driftsform, som er velafprøvet. Vi er i Danmark på vej mod, at det kommer til at dække 10 pct. af vores areal. Kigger man dybt ned i de økonomiske tal, går det sådan set rimelig godt – sagt på jysk – for økologerne, også set over flere år og set over flere forskellige produktionsgrene. Så der er et alternativ for de landmænd, som overvejer at parkere giftsprøjten og dyrke deres landbrugsjord på en anden måde.

Det, vi jo politisk er blevet præsenteret for, er, at vi fik en mail fra miljø- og fødevareministeren her i slutningen af august. Da jeg læste den, tænkte jeg: Er det mon drikkevandet i København, der er forurenet? Det var det heldigvis ikke. Men det var en alvorlig sag, vi blev orienteret om, altså disse foreløbige resultater, som nogle forskere er ved at undersøge, og som jo delvis bygger på konkrete data fra Danmark.

Der er jo tale om stoffer, som i dag i stort omfang lovligt sprøjtes på markerne i Danmark, og de resultater, som forskerne kigger på, er baseret på konkrete data fra Danmark om kvinder og børn. Der har man så valgt en grænse på 500 m fra markerne, når man har undersøgt, om der er en sundhedsmæssig risiko ved at bo så tæt på konventionelt dyrkede landbrugsmarker. De foreløbige resultater viser, at børn kan have en øget risiko for at udvikle børneleukæmi, hvis deres mødre under graviditeten har boet i nærheden af marker, hvor der er sprøjtet med visse sprøjtegifte.

Det må man sige er dybt foruroligende, og jeg synes, det er fint, at miljø- og fødevareministeren reagerede rimelig hurtigt og fik nedsat den her arbejdsgruppe, som skal følge den nye forskning, der er undervejs. Ministeren gjorde meget ud af at understrege alvoren i sagen og udtalte til TV 2 den 1. september 2018:

»Det er børn, vi taler om. Det er gravide. Og jeg skal hilse og sige, at det her er noget, jeg gør noget ved, og det er noget, jeg agerer på. Jeg sætter hele mit system i alarmberedskab. Men jeg vil ikke trykke på den store alarmknap, inden vi ved, om der er noget om det.«

Ministeren udtalte også til det samme medie:

»Hvis der er dokumentation for, at disse stoffer giver børn kræft, ville jeg ikke tøve et sekund med at forbyde dem.«

Så selv om det handler om børn og gravide, er det foreløbige resultat altså ikke nok til, at ministeren træder hårdt på bremsen og midlertidigt tager de mistænkte sprøjtegifte fra landbruget, indtil det er afklaret. Vi synes jo fra Enhedslistens side, at det kunne ske på den gode måde ved at vedtage et straksforbud. Det kunne ministeren jo have sat i værk. Så er jeg godt klar over, at der skulle være en proces, hvor man skulle forklare EU, hvorfor man handlede, men den konflikt måtte man jo så tage. Nu kan vi så se, at landbruget har fået lov til at sprøjte videre hen over efteråret, og mens vi venter på arbejdsgruppens notater. Der skal åbenbart leveres noget i slutningen af november, dvs. ca. 3 måneder efter man har fået kendskab til en mulig sammenhæng. Det synes vi ikke er hurtigt nok.

Det kan være fornuftigt at nedsætte en arbejdsgruppe, der kan følge sagen, men det er jo åbenlyst ikke nok. Vi kan ikke sidde sådan en mistanke om, at nogle af de sprøjtegifte, der sprøjtes på markerne i Danmark, kan risikere at give børn blodkræft, overhørig. Vi synes, det eneste fornuftige er at træde hårdt på bremsen og indføre et midlertidigt straksforbud, indtil sagen er undersøgt nærmere. Det forbud burde gælde fra i dag og løbe, indtil hele undersøgelsen foreligger.

Jeg synes, at den her sag jo vedrører alle mennesker, især kvinder, som bor 500 m fra det traditionelle landbrug. Og jeg synes også, det er lidt tankevækkende, at der er nogle forskere, der har valgt den her grænse på 500 m, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at der jo må være nogle, der bor allertættest på markerne, som kan være udsat for sprøjtegiftrester fra nærliggende marker. Og den giftpåvirkning må jo være større, jo tættere man bor på de marker, der sprøjtes, og det må være afhængigt af, hvordan vejret er den dag, der sprøjtes.

Jeg vil gerne sige tak for debatten. Jeg kan forstå, at Folketinget fuldt ud deler den her bekymring om, om der er den her sammenhæng. Der er så nogle partier, som er parate til at støtte Enhedslistens forslag om et straksforbud; jeg vil gerne sige tak til Alternativet og SF for at have den klare holdning i dag. Jeg noterer mig, at hvis man skal, hvad skal man sige, rangere bekymringen, er der et hold af radikale og socialdemokrater, som følger lige efter og også har en betænkelighed og godt kan se, at der kan være nogle godkendelsesprocedurer, som ikke er gode nok, og så er der nogle andre, der forsvarer EU i noget højere grad.

Jeg synes, at Alternativets forslag om, at man skal bestille nogle opfølgende undersøgelser ud fra de konkrete sprøjtejournaler i det sidste årti, kunne være yderst interessant og relevant. For så vil det jo være ud fra den konkrete sprøjtning, der er foregået over de seneste år, og så må det også være muligt at have data for leukæmi, der indtil nu er konstateret i de børn, der er blevet født der efterfølgende. Det er lidt uhyggeligt at stå og tale om den her slags ting, for hvis det er sådan, at de foreløbige undersøgelser fra USA er rigtige, så har vi jo et alvorligt problem. Det er jo ikke underligt, når vi har et landbrug i Danmark, som fylder så meget, og vi har så mange mennesker, der bor relativt tæt på det landbrug.

Jeg synes, man skulle indføre det her straksforbud, og jeg synes, at den her sag også er medvirkende til, at man har endnu et argument for, at økologisk landbrug har mange fordele, også i forhold til vores sundhed. At man kan producere nogle fødevarer helt uden pesticidrester, viser den sidste undersøgelse fra Fødevarestyrelsen. Dansk økologi er et sikkert valg; det er helt uden pesticidrester. Så har vi et sundhedsaspekt, som handler om, hvad det er for en risiko, befolkningen er udsat for, når man bor tæt på traditionelt landbrug. Det er nok et aspekt, som har været sådan lidt overset i den generelle debat, men jeg skal hilse at sige, at den sådan set er eksisterende for os, der bor i landlige områder. Den der metalliske lugt, man kan risikere at få i næsen på visse tidspunkter, når man færdes ude i de landlige omgivelser, er ikke noget, som man er glad for.

Så jeg synes, det er væsentligt, at vi får set mere på, om de godkendelsesprocedurer, der er i EU, er restriktive nok over for sprøjtegifte. Jeg synes, det vil være væsentligt at få vurderet, om der er nogle undersøgelser, som Folketinget bør sætte i gang, så man ikke bare venter på, at de endelige resultater fra de internationale undersøgelser kommer.

Foreløbig tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak for det. Tak for ordførerens anerkendelse af, at, som jeg hører det, alle partier, der er til stede i dag, i debatten anerkender og er helt obs på, at man selvfølgelig tager de her oplysninger alvorligt og seriøst, når de kommer. Også tak for anerkendelsen af, at ministeren har reageret hurtigt og har nedsat arbejdsgruppen, så vi kan få det her helt på plads.

Det undrer mig egentlig, for i mange andre sammenhænge hører man jo Enhedslisten argumentere med, at det skal være ud fra fakta, det skal være på et solidt beslutningsgrundlag osv. Men så i den her sag – det tror jeg også ordføreren er helt obs på – har forskerne jo selv sagt, at de bare gerne ville komme med de her informationer fra starten af, fordi der måske, eventuelt, et eller andet kunne være noget. Man er ikke sikker. Man siger selv, at man ikke er i nærheden af at kunne drage konklusioner endnu, og at man skal arbejde videre med det. Det var en lille information, vi fik, selvfølgelig en vigtig information, for det er på det her område, hvor det er et meget alvorligt emne. Men det, jeg vil frem til, er, at når der ikke er et grundlag at drage en konklusion på, hvorfor reagerer Enhedslisten så så kraftigt? For hvis man skulle anlægge den linje i alle mulige andre sammenhænge, ville det jo være den ene hovsabeslutning efter den anden fra den ene sag til den anden. Så var der jo i mange andre sager ingen grund til at have, om jeg så må sige, alle de forskellige undersøgelser og tilvejebringelse af et solidt beslutningsgrundlag. Så kunne man jo bare knipse med fingrene og sige ja eller nej, som man nu en dag måtte synes. Skulle man ikke lige prøve at få kigget lidt længere ind i det, altså have et ordentligt og solidt beslutningsgrundlag? Eller har Enhedslisten helt forladt det?

Ordføreren.

Vi er meget saglige i Enhedslisten, og når vi her har med sådan en sag at gøre, synes vi egentlig, at tvivlen skal komme børnene og de gravide til gode, og at det gør det lidt nemmere at sige, at vi laver det her straksforbud. For der er jo et alternativ til det traditionelle landbrug. Man kan jo vælge at dyrke sin jord økologisk. Så der er sådan set et alternativ. Det gør det meget nemmere at sige, at her er et straksforbud. Der kunne være andre sager, hvor man har et eller andet giftstof, som var nødvendigt for en produktion, og hvor man havde svært ved at erstatte det med noget andet. Her har vi et traditionelt landbrug, som kan erstattes af et økologisk landbrug. Så det gør jo processen her meget mere enkel.

Så vil jeg også sige, at det kan være, at problemet er større, for det er jo 18 pesticider, man har undersøgt. Og der står i de her papirer, vi har fået fra ministeren, at der sådan set er nogle flere stoffer, som godt kunne ende med at komme på listen. Så det kan være, at problemet er større end det, vi har. Så jeg synes ikke, at vi overdramatiserer. Det kan være, at løsningen skal være mere vidtrækkende end det strakspåbud på tre stoffer, som Enhedslisten foreslår.

Hr. Erling Bonnesen.

Så undrer det mig ikke, for det bærer helt tydeligt præg af, at den her sag skal bruges til noget helt andet. Den skal bruges til at fjerne den del af produktionen derude, som Enhedslisten ikke kan lide, og så fremme noget helt andet. Det er da endnu mere bekymrende. Når man så gør det på et ikkeeksisterende vidensgrundlag, er det jo nærmest rystende. Man må bare sige, at det jo et eller andet sted er fair nok – det rækker de her 30 sekunder ikke til nu – at Enhedslisten gerne vil fremme nogle produktionsformer og nedlægge andre, men det er jo en anden debat. Og det prøver man så at gøre på et ufuldstændigt grundlag. Jeg synes, at det er stærkt bekymrende. Så vil Enhedslisten ikke godt lige prøve at overveje en gang til, om man ikke lige skulle have kigget ned i det bilag, som ministeren sådan set er på vej til at svare fru Ida Auken på omkring de her forskere – og de siger selv, at de sådan set ikke er klar endnu. Er det virkelig det, som Enhedslisten lægger til grund for sine beslutninger og sin politiske linje?

Så er det ordføreren.

Jeg synes, det er helt naturligt, at når forskere kommer med noget, der er foreløbige resultater, går de ud og lægger vægt på, at det er foreløbige resultater. De har vel deres faglighed. Enhedslisten er et politisk parti, og vi arbejder for, at vi skal have en bæredygtig produktion i Danmark. Vi går ikke ind for at fjerne produktionen. Vi går sådan set ind for at omstille til en bæredygtig landbrugsproduktion og give plads til sunde fødevarer, som ikke har skadelige effekter på sundheden, og give plads til, at der er mere natur derude. Det synes jeg ikke er så svært at prioritere. Og når vi her har en sag, der indikerer, at der er nogle stærke risici for sundheden ved nogle sprøjtegifte, så er vi sådan set parat til at forbyde det straks.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Tak til deltagerne i demokratiets tjeneste sådan en fredag eftermiddag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Der er ingen indsigelser.

Det er vedtaget.