Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
B 48
Offentligt
2019464_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 22. februar 2019
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 til B 48, forslag til folketingsbeslutning
om at flere organisationer skal kunne rejse en fredningssag, og om tidlig information til lodsejere
stillet den 29. januar 2019 efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Spørgsmål nr. 6 til B 48
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 28/1-19 fra Dansk Land og Strandjagt om at
Danmarks Naturfredningsforening misbruger sin magt ved at rejse fredningssag, jf. B 48 -
bilag 2?”
Svar
Danmarks Naturfredningsforening kan rejse fredningssager på lige fod med kommuner og miljø- og
fødevareministeren. Det betyder, at foreningen kan foreslå en fredning, men det er fredningsnævnene
og Miljø- og Fødevareklagenævnet, der afgør, om en fredning skal gennemføres, og hvilke
fredningsbestemmelser, der i givet fald skal fastsættes.
Fredningsnævnet fastsætter endvidere fredningserstatning, idet der efter de gældende regler i
naturbeskyttelsesloven ydes erstatning for det tab, som en fredning påfører en ejer, bruger eller
indehaver af en anden rettighed over en fredet ejendom. Fredningsnævnet og eventuelt Miljø- og
Fødevareklagenævnet og Taksationskommissionen for Naturfredning fastsætter erstatningens
størrelse.
Jeg har ikke bemærkninger til de konkrete fredningssager som Dansk Land- og Strandjagt fremhæver,
der er afgjort af de kompetente myndigheder.
Jakob Ellemann-Jensen
/
Charlotte Brøndum
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected]
www.mfvm.dk