Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 45:

Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN´s børnekonvention i dansk ret.

Af Trine Torp (SF) m.fl.

(Fremsættelse 20.11.2018).

Forhandlingen er åbnet. Børne- og socialministeren, værsgo.

Tak, formand, og tak for ordet. I beslutningsforslag B 45 bliver det foreslået, at regeringen inden udgangen af dette folketingsår skal fremsætte et lovforslag om inkorporering af FN's konvention om barnets rettigheder, børnekonventionen, i dansk ret. Børnekonventionen er ikke i dag inkorporeret i dansk ret. Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne for det første at sende et signal både nationalt og internationalt, fordi børns rettigheder fortsat undertrykkes i andre lande, for det andet at gøre det muligt for børn, forældre og værger at kunne rejse sager om brud på børns rettigheder mere direkte ved danske domstole og for det tredje at sætte rammer for, hvilken lovgivning Folketinget fremadrettet vil kunne vedtage i forhold til børn og unge.

Disse ønsker er sådan set forståelige, og med 30-årsjubilæet for børnekonventionen her i 2019 er det jo et godt tidspunkt at stoppe op og gøre status over, hvor langt vi er nået, hvor vi stadig mangler at sikre og beskytte børns rettigheder, og hvordan vi skal gøre det. I Danmark er vi kommet langt med arbejdet for at sikre og beskytte børns rettigheder som fastslået i FN's børnekonvention. Senest i 2017 modtog Danmark både ris og ros for det arbejde, da Danmark blev eksamineret af FN's Børnekomité, og vi er derfor enige om, at der stadigvæk er arbejde at gøre. Regeringen mener dog ikke, at en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret er svaret på det sidste spørgsmål om, hvordan vi skal sikre og beskytte børns rettigheder, og kan ikke støtte forslaget – dels fordi en inkorporering i langt højere grad vil være af symbolsk karakter end indføre egentlige, reelle forbedringer af børns rettigheder i Danmark, dels fordi det vil medføre en risiko for forskydning af kompetence fra Folketinget til domstolene og andre myndigheder.

Det vender jeg tilbage til, men først er det vigtigt for mig at sige noget generelt om børnekonventionens anvendelse i Danmark. Børnekonventionen er allerede i dag gældende for Danmark, også selv om den ikke er gjort til dansk lov, som jo er konsekvensen af inkorporeringen. Børn, deres forældre eller værger kan derfor påberåbe sig rettighederne i konventionen direkte ved domstolene og andre myndigheder, som behandler sager om børns forhold, og det har de kunnet, siden Danmark ratificerede konventionen tilbage i 1991. Der blev det vurderet, om dansk ret var i overensstemmelse med børnekonventionen, og det var tilfældet. Herefter har regeringen jo løbende vurderet, om dansk lovgivning lever op til alle Danmarks internationale forpligtelser. Inkorporeringen betyder derfor ikke, at børn får flere rettigheder, end de allerede har i dag. Det er altså en ret vigtig pointe.

Børnekonventionens generelle principper, rettigheder og forpligtelser er også løbende blevet indarbejdet direkte i dansk lovgivning i flere tilfælde. F.eks. er princippet om barnets tarv en grundlæggende forudsætning for at give særlig støtte til børn og unge efter serviceloven. Princippet afspejles også i det nye familieretlige system, som fastslår barnets ret til at blive hørt, en ret, som også er sikret i bl.a. sundhedsloven, og pligten til at beskytte børn mod vold er fastslået i forældreansvarsloven. Børnekonventionen påberåbes også for og anvendes af de danske domstole, og med Danmarks tiltrædelse i 2015 af den valgfri protokol til konventionen, som giver individuel klageadgang til FN's Børnekomité, er børns retssikkerhed i Danmark styrket yderligere.

Så signalet fra regeringen er derfor klart, både nationalt og internationalt: Danmark skal overholde børnekonventionen. Menneskeretsudvalget nedsat af den tidligere SRSF-regering kunne i sin betænkning afgivet tilbage i august 2014 ikke nå til enighed om at anbefale en inkorporering af bl.a. børnekonventionen. En årsag var det grundlæggende spørgsmål om risikoen for, at en inkorporering ville føre til en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder. Flere af udvalgets medlemmer, herunder udvalgets formand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, og medlemmet udpeget efter indstilling fra Dommerforeningen, landsdommer John Lundum, var af den opfattelse, at en inkorporering af i alt seks FN-menneskerettighedskonventioner ville indebære en ikke ubetydelig risiko for, at danske domstole kunne komme til at træffe afgørelser om bl.a. fordelingspolitiske spørgsmål, eksempelvis ved fastsættelsen af generelle regler om velfærdsydelser inden for eksisterende økonomiske rammer, altså spørgsmål, som det efter en dansk retstradition tilkommer lovgivningsmagten at træffe.

Så risikoen var bl.a. begrundet med, at en inkorporering af konventionerne ville skabe et stærkere retligt grundlag for at anvende bestemmelserne i f.eks. børnekonventionen i overensstemmelse med bl.a. generelle bemærkninger og udtalelser fra FN's Børnekomité, som regeringen ellers ikke ville have valgt at efterleve og heller ikke er forpligtet til at efterleve.

Regeringen ønsker ikke at tage skridt, der kan forrykke balancen imellem lovgiver og domstolene på den her vis. I stedet skal vi sikre, at al ny lovgivning lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Børnekomiteen har i sine generelle bemærkninger, i alt 23 indtil videre, udtalt sig om fortolkningen og anvendelsen af børnekonventionens bestemmelser, og ved fortolkningsspørgsmål kan de generelle bemærkninger bidrage med en praktisk vejledning om anvendelsen af børnekonventionens forskellige bestemmelser Men kun til en vis grad.

Konventionen er nemlig ikke møntet på Danmark og danske forhold alene. Den er jo et globalt retsinstrument, som skal kunne anvendes i alle 196 medlemsstater, og indholdet af dens bestemmelser er derfor varierende og også til tider vage og meget generelle. Så børnekonventionen indeholder f.eks. ikke svar på, hvornår et forhold er i barnets tarv, eller hvad der skal til, for at pligten til at anerkende et barns ret til at nyde godt af social sikkerhed er opfyldt.

Svar herpå, for så vidt angår børn i Danmark, kan i stedet findes i dansk lovgivning, lovgivning, som til enhver tid skal leve fuldt op til Danmarks forpligtelser i konventionen. Regeringen ønsker derfor at arbejde videre med eksakt dansk lovgivning, som implementerer både rettighederne og forpligtelserne i børnekonventionen, samtidig med at vi tager det alvorligt og retter op, hvis der også skulle opstå tilfælde, hvor implementeringen ikke er fuldt ud tilstrækkelig. Så på den måde kan vi sikre reelle forbedringer af børns rettigheder her i Danmark og sende et klart signal om, at børns rettigheder skal beskyttes.

Regeringen mener således, at der er både politiske, men altså også en række praktiske udfordringer såvel som også økonomiske udfordringer ved at inkorporere børnekonventionen i dansk ret, og vi ønsker derfor ikke, at konventionen gøres til dansk lov. Dansk lov skal dog til enhver tid efterleve Danmarks internationale forpligtelser, og regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Trine Torp, en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det. Det er rigtigt, at vi faktisk, når vi har revideret lovgivning, har tænkt det ind både med familieretssystemet og med serviceloven, men det er jo sådan drypvis. Her er der lagt op til at gennemgå al lovgivning, faktisk for at se, om vi lever op til børnekonventionen. Ministeren bruger som argument, at Menneskeretsudvalget synes, det var utrolig omfattende. Nu havde de jo ikke kun børnekonventionen at tage sig af, det var jo også en lang række andre konventioner. Kan ministeren sige, at det her ikke vil forbedre vilkårene for børn i Danmark – og også bekræfte, at det i hvert fald ikke vil forværre det?

Værsgo.

Jamen børnekonventionen er jo allerede tænkt ind i dag. Der er altså en meget stor forskel på, hvor man ender med at lægge kompetencen – om kompetencen er lagt her i Folketinget, således at det er her, vi rent faktisk laver de reelle forbedringer, vi gerne vil i fællesskab, eller om det ender med at blive en forskydning, hvor det er domstolene, som i stedet skal formulere det, og som også skal tage stilling til fordelingsmæssige spørgsmål. Det, jeg hæfter mig ved, er dels den her forskydning, og så hæfter jeg mig i virkeligheden også ved, at man ikke med en inkorporering vil give bedre eller flere rettigheder, fordi børnekonventionen jo sådan set allerede bliver fulgt, men at det er i dansk lovgivning, den bliver fulgt.

Fru Trine Torp.

Ministeren nævner også – og det er egentlig noget, der relaterer sig til svaret her – at det kun vil have symbolsk betydning. Mig bekendt bliver der truffet mange beslutninger i øjeblikket i det her Folketing, som udelukkende har symbolsk betydning, så det burde ikke afholde nogen fra at stemme for det. Men den symbolske betydning har faktisk også en reel betydning for børn og unge i det her land, i forhold til at man sender et tydeligt signal om, at børns rettigheder står over alt andet, i forbindelse med at få det skrevet ind i dansk lovgivning. Nu var det jo et flertal i det her udvalg, som faktisk godt kunne anbefale, at børnekonventionen blev indskrevet, og vi har de nordiske lande, som vi normalt sammenligner os med, som gør det, så kan ministeren svare på, hvorfor det er, at Danmark skal være sådan fodslæbende i forhold til de øvrige nordiske lande?

Værsgo.

Men Danmark er på ingen måde fodslæbende i forhold til at sikre børns rettigheder. Jeg sagde ikke, at det her var et forslag, som ville have symbolsk betydning. Det, jeg sagde, var, at hvis man inkorporerer børnekonventionen, står man både med nogle politiske udfordringer, fordi man forskyder kompetencen fra Folketinget over til domstolene, men man står også med nogle praktiske udfordringer. Og i dag er det jo sådan, at i den lovgivning, vi vedtager, har vi allerede børnekonventionen, og vi bliver også løbende vurderet af GREVIO, i forhold til hvordan Danmark lever op til børnekonventionen. Så jeg synes sådan set, at vi har sikret det bedst mulige grundlag. Jeg foretrækker, at det er politikerne, som træffer beslutningerne om, hvordan vi sikrer børns rettigheder, og at det altså ikke er noget, som bliver forskudt til at være hos domstolene.

Tak for det. Så skal vi til ordførerrækken, og det er først fru Malou Lunderød, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er forkert og uacceptabelt, hver eneste gang et barn krænkes på dets rettigheder. Vi må som samfund jo beskytte og tage vare på dem, som ikke selv altid har mulighed for at sige fra eller råbe op, og det gælder selvfølgelig også børnene.

Socialdemokratiet deler SF's opfattelse og holdning til børns behov og ret til beskyttelse. Det var også derfor både nødvendigt og på sin plads, at det internationale samfund i 1989 blev enig om FN's børnekonvention, der jo bl.a. sikrer børn ret til uddannelse, ret til social sikkerhed og en rimelig levestandard, ret til sundhed og barnets ret til at blive hørt og dets synspunkter respekteret

Efterfølgende har Danmark jo så ratificeret konventionen, og derfor har vi jo så også en forpligtelse til at sikre, at vi kontinuerligt overholder de bestemmelser, der ligger deri. Ligeledes har vi jo tiltrådt tillægsprotokollen i 2014, som giver klageadgang til FN's børnekomité. Det giver os en anledning til løbende at vurdere, om der faktisk også sker fremskridt i forhold til at forbedre børns rettigheder.

Jeg antager, at der er bred enighed i Folketinget om at sikre børns rettigheder i det lovarbejde, vi laver. Arbejdet med at styrke børns rettigheder kan bestemt intensiveres i forhold til, hvordan det ser ud i dag. F.eks. er det jo ikke ret længe siden, at jeg og andre stod i den her sal, hvor vi drøftede implementeringen af Barnets Reform, og hvor der også var ret stor enighed om, at der her også er plads til forbedringer, når det kommer til den konkrete implementering.

SF har jo tidligere fremsat et lignende beslutningsforslag som det, vi behandler her i dag, og ligesom dengang skal der ikke herske nogen tvivl om, at vi bestemt støtter intentionen bag beslutningsforslaget, for den er god og rigtig. Vi kan absolut og bør gøre mere for at sikre børns rettigheder. Men for os handler det ikke om at sende et signal gennem inkorporering af konventionen sådan decideret; for os handler det faktisk mere om at finde den mest virkningsfulde måde til at styrke børns rettigheder på.

Når vi ikke støtter beslutningsforslaget, som det ligger her, er det dels, fordi vi ikke er overbeviste om, at det her er den mest virkningsfulde måde at styrke børns rettigheder på, dels fordi vi på baggrund af Menneskeretsudvalgets betænkning også er bekymret for den forskydning af kompetence fra Folketinget til domstolene, der kan ligge. Så selv om vi er helt enige i SF's bevæggrunde for at fremsætte beslutningsforslaget, ønsker vi hellere at drøfte andre måder til at forbedre børns rettigheder på og sikre, at de får en stærk stemme. Tak.

Tak for det. Fru Trine Torp har en kort bemærkning. Værsgo.

Jeg havde jo nok håbet på, da Socialdemokratiets formand proklamerede at ville være børnenes statsminister, at det så var en invitation til, at man selvfølgelig måtte gå i gang med arbejdet med at inkorporere børnekonventionen i dansk lovgivning. Det tænkte jeg næsten var en selvfølge, og sidst det her forslag blev behandlet, var Socialdemokratiets argument, at man ville afvente, at det her udvalg faktisk kom med deres anbefalinger. Og det er rigtigt, at den betænkelighed, som de kommer med, handler om den her forskydning. Men de danske domstole – vi har set det i andre sager – dømmer faktisk ikke særlig aktivistisk. Normalt opererer de efter et forsigtighedsprincip, hvor de netop ikke aktivistisk går ud og dømmer efter sådan nogle konventioner. Så det er måske en lidt uberettiget bekymring, men jeg kunne bare godt tænke mig at høre ordføreren: Hvorfor skal vi ikke følge i de nordiske landes spor, når vi nu gerne alle sammen vil være børnenes statsminister?

Værsgo.

Tak. Vi kan bestemt lære meget af de nordiske lande, i forhold til hvordan vi sikrer børns rettigheder, og jeg tror også, de kan lære noget af os. Vi vil meget gerne være med til at snakke om, hvordan vi kan styrke børns rettigheder, som jeg også sagde. Når vi har været ude at sige, at vi gerne vil sætte fokus på børnene, handler det jo om at gøre det i alt det lovgivningsarbejde, vi laver her. Men der er det bare vigtigt for os, at det er os, der laver lovgivningsarbejdet, og derfor er vi oprigtigt bekymret for, at vi kommer til at give noget kompetence fra os til domstolene, som vi sådan set langt hellere ser ligge herinde i Folketinget.

Fru Trine Torp.

Jo, men det, vi foreslår her, er jo at sætte inkorporeringsprocessen i gang. Det er jo der, vi kommer til at opdage, om vi faktisk i alle dele af vores lovgivning sætter børns rettigheder og tarv øverst. Det er jo egentlig det. For det er rigtigt, at vi gør det på nogle enkelte områder, men det her er jo en mere systematisk gennemgang af vores lovgivning, i forhold til om den reelt har fokus på barnet. Så vil ordføreren ikke anerkende, at det arbejde kunne være med til at sikre det de steder, hvor vi ikke sikrer børns rettigheder ordentligt – det kunne være i forhold til magtanvendelse, det kunne være i forhold til isolation, det kunne være i forhold til tvang i psykiatrien, det kunne være mange af de her steder – og at det faktisk kunne være en fornuftig vej at gå?

Værsgo.

Jeg vil gerne anerkende, at der er et behov for det her helhedsblik på, hvordan vi styrker børns rettigheder på tværs af de forskellige lovgivningsområder, og det er sådan set også det, vi rigtig gerne vil. Vi mener bare ikke, at det her nødvendigvis er det mest virkningsfulde værktøj at bruge dertil. Men som sagt: Jeg er enig i intentionen, og den bakker vi op om.

Tak for det. Så går vi videre til den næste ordfører, som er fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi har hele tiden fokus på børn og børns rettigheder, og det skal vi selvfølgelig blive ved med. Så sent som her lidt før jul behandlede vi det nye lovforslag om Familieretshuset, som jeg også ved at fru Trine Torp var med til, og vi har også holdt adskillige samråd og forespørgsler om f.eks. Barnets Reform. Det er jo, fordi samtlige ordførere her har en bekymring omkring implementeringen af Barnets Reform, og sådan er vi jo hele tiden på her i Folketinget, og det skal vi blive ved med. Vi kan derfor godt have en bekymring for, at man, hvis man skriver konventionen ind i den danske lov, ligesom får sat en slags flueben ved det, og at man så kommer til at sove lidt i timen, og det ønsker vi i hvert fald ikke må ske.

Der kan rigtigt nok være noget signalværdi udadtil ved at indskrive den i den danske lov, men for os at se er det sådan set også det, der bliver forskellen, og egentlig ikke så meget det konkrete lovarbejde. Der vil vi hellere bruge vores tid, som da vi f.eks. var på Grønland – en tur, som jeg også ved fru Trine Torp var med på – for at se på børnene og forholdene deroppe, hvor vi hele tiden ser noget og lærer noget og tager fat i det og gør det til konkret handling her i Folketinget, og som flere har været inde på, har vi allerede ratificeret FN's børnekonvention. Så vi lever jo sådan set allerede op til den, og der tænker jeg, at man, hvis man har en bekymring for det, kan spørge ind til de enkelte lovforslag for at høre, om de lever godt nok op til FN's børnekonvention. Det er meget svært at få øje på, hvor forskellen egentlig er.

Jeg vil så lige slutte af med at sige, at selv om vi ikke støtter selve forslaget fra SF, er vi jo enige med SF i, at vi hele tiden skal have fokus på børn og børns rettigheder. Og det har vi jo også med jeres forslag her i dag, selv om vi ikke støtter det. Så tak for det.

Tak. Fru Trine Torp, kort bemærkning.

Jamen det er jo præcis det. Det er måske et af de emner, der kan samle det danske Folketing allermest, nemlig når det handler om beskyttelse af børn, og når det handler om at sikre deres rettigheder og også sikre, at de bliver hørt. Det har vi et godt samarbejde om. Det er også derfor, jeg egentlig havde en eller anden forhåbning om, at sådan et forslag kunne vinde opbakning, også fordi det jo ikke er en hvilken som helst konvention. Det er en konvention, som handler om nogle af dem, som har allermest brug for at blive beskyttet, nemlig vores børn.

Jeg ved jo også, at ordførerens parti er optaget af sådan noget med tvang i psykiatrien og magtanvendelse, og der har vi et godt samarbejde. Her ville man jo faktisk kunne komme ind og se helt konkret på, om den lovgivning, vi har, lever op til de ting, der ligger i konventionen.

Tak for det, og værsgo.

Jeg opfattede ikke et decideret spørgsmål, men det er selvfølgelig rigtig nok, at det kunne man gøre. Men der er jo heller ikke noget, der forhindrer os i som Folketing at lave den beslutning selv. Det kan vi jo bare vælge at gøre eller sige at vi vil. Jeg ved ikke, hvor smart det er, men muligheden er der jo i hvert fald.

Fru Trine Torp.

Ja, det er den der systematik, som jeg lidt efterspørger. Vi kunne jo risikere at opdage steder i vores lovgivning, hvor vi slet ikke har taget højde for det. Det er sådan set det, noget arbejde også kunne gå ud på. Men er ordføreren af den opfattelse, at en inkorporering af FN's børnekonvention i dansk lov vil føre til, at børn får færre rettigheder end i dag?

Værsgo.

Hvis vi inkorporerer FN's børnekonvention i dansk lov, vil børn hverken få færre eller flere rettigheder, end de allerede har i dag. Det er derfor, vi ikke helt kan se, hvad det skulle gøre godt for. Så kan det da være rigtigt, at der kan være noget lovgivning, hvor vi ikke helt er med. Der skal vi jo bare, hvis vi bliver obs på noget, tage det op i Folketinget. Det vil jeg da anbefale at vi alle sammen lige skriver os bag øret.

Tak for det. Så går vi videre til næste ordfører, som er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordet. Indledningsvis vil jeg gerne takke SF for også at have fremsat det her beslutningsforslag, for jeg synes faktisk, det er vigtigt, at vi også får debatten her i salen. Men det beslutningsforslag, som SF har fremsat, kan jeg så afsløre at Venstre ikke kommer til at støtte, men det gør jo ikke, at det ikke også er vigtigt at debattere tingene.

Med det her forslag vil SF nemlig pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag om inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret inden for det her folketingsår. SF skriver også i beslutningsforslaget, at man mener, at der igennem de sidste mange år har været fulgt godt op på konventionerne om børns rettigheder. Og der er jo også vedtaget en række børnepolitiske initiativer, som er til stor gavn for børnene. Men samtidig ser SF gerne en fuldstændig inkorporering af børnekonventionen i dansk ret.

Jeg må sige, at vi jo allerede på nuværende tidspunkt er forpligtet til at beskytte børn og sikre deres rettigheder i overensstemmelse med børnekonventionens bestemmelser. Derudover er det allerede nu muligt at påberåbe sig børnekonventionen ved domstolene og andre offentlige myndigheder, og det vil jo ikke blive ændret, heller ikke selv om vi valgte at stemme ja til det her beslutningsforslag. En inkorporering af konventionen vil derfor udelukkende have en form for, kan man sige, symbolsk værdi og ikke medføre reelle forbedringer af børns rettigheder.

Derfor mener jeg faktisk heller ikke, at det er nødvendigt hverken at fremsætte eller behandle et lovforslag, som SF ellers lægger op til. Jeg vil sige, at i Venstre er vi rigtig opmærksomme på, at vi selvfølgelig skal passe på børnene, og vi skal gøre alt for også at sikre deres rettigheder, men det synes jeg faktisk også vi gør. Børnekonventionen er jo som sagt allerede i dag gældende for Danmark, og vi ønsker i Venstre selvfølgelig fortsat også at arbejde med at se på, om der er steder i dansk lovgivning, hvor vi for den sags skyld kan gøre det endnu bedre. Med det sagt må jeg desværre sige til SF, at Venstre ikke kommer til at støtte beslutningsforslaget. Og jeg har lovet at sende en hilsen fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Fru Trine Torp, værsgo.

Jeg kan høre, at der ligesom også her er et argument om, at man er i tvivl om, hvad det vil kunne komme til at betyde. Det er jo også det, øvelsen lidt går ud på, kan man sige. Men hvad er egentlig det værste, der kunne ske?

Værsgo.

Hvis jeg skulle trække en enkelt ting frem, som jeg kunne være bekymret for, så er det egentlig at forskyde også balancen, altså imellem Folketinget, altså os politikere, og så for den sags skyld domstolene. Det synes jeg kunne være et problem.

Fru Trine Torp.

Men er det ikke også korrekt, at vi faktisk har et domstolssystem, som er sådan meget konservativt, altså som faktisk ikke har tradition for, som jeg sagde før, sådan at være aktivistiske og ikke lytte til, hvad det er, Folketingets intentioner er, men som har evnen til at balancere mellem de her hensyn?

Værsgo.

Jo, det kan man på den ene side godt sige. Men på den anden side kan man sige, at hvis vi vælger at inkorporere børnekonventionen fuldt og helt i dansk lovgivning, så er der den fare. Og det er egentlig det, jeg kan have en bekymring omkring. Jeg synes faktisk, at det tværtimod er rigtig vigtigt, at det er os politikere her i Folketinget, der har de muligheder for at påvirke tingene, og for den sags skyld måske endog gøre det endnu bedre på rigtig mange områder.

Tak. Vi går videre til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. I år er det 30 år siden, at FN vedtog den internationale børnekonvention. Det er næsten lige så længe siden, vi ratificerede den i Danmark. Det gjorde vi heldigvis allerede 2 år efter. Og jeg tænker, at når det er 28 år siden, vi ratificerede konventionen, må det også være på tide, at vi tager skridt til at inkorporere konventionen fuldt ud i dansk lovgivning. Folketinget har jo taget tilløb til det tidligere, og nu har vi så muligheden igen.

Jeg vil godt sige tak til SF for endnu en gang at bringe forslaget frem. Folketinget behandlede sidst et tilsvarende forslag i foråret 2014. Jeg havde ikke selv fornøjelsen af at deltage i behandlingen, men Enhedslisten støttede dengang inkorporeringen i lovgivningen. Det blev jo dengang afvist af et flertal i Folketinget, under henvisning til at der var et verserende arbejde i Menneskeretsudvalget, som siden behandlingen i 2014 har færdiggjort deres arbejde og fremlagt konklusionerne i betænkning nr. 1546.

Der er ikke, som det også fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, en fælles anbefaling fra Menneskeretsudvalget, men det er dog sådan, at der var en anbefaling fra et flertal af de medlemmer i udvalget, som ikke var direkte udpeget af regeringen – altså 5 ud af de 15 medlemmer var direkte udpeget af regeringen, og de tog simpelt hen ikke stilling til spørgsmålet – og som var de 10 særlige sagkyndige, der var juridisk kyndige, og som var udpeget. De anbefalede at støtte, at man inkorporerede konventionen i dansk lovgivning. Jeg synes, at de argumenterer godt for deres synspunkter. Går man ind og kigger på side 214 i betænkningen, kan man se, at der står:

»Det er derfor udvalgets opfattelse, at en inkorporering ved lov herved vil indebære en styrkelse af børns retsstilling på de områder, som konventionen regulerer ...«.

Det er dog betydeligt. Og man kan sige, at vi jo som lægfolk meget ofte må bygge vores vurdering af børns retsstilling på de retskyndige eksperters vurdering, for jeg er sådan set enig i, at det er vigtigt, at vi ved, hvad vi gør. Men der ligger altså her fra et flertal en helt klar anbefaling af og en helt klar ytring om, at det vil styrke børns retsstilling.

Så er der den anden side af sagen, som flere ordførere allerede har været inde på, nemlig om der sker en forskydning af beslutningskompetencerne, så det, der hidtil har været et anliggende for regeringen og Folketinget, flytter over til domstolene. Det siger man jo i betænkningen. Der er man sådan set åben over for synspunktet og siger, at det er det teoretisk set, men omvendt siger man, som fru Trine Torp har været inde på i flere af sine spørgsmål, også meget tydeligt, at med den retspraksis, der har været, og med den måde, som domstolene behandler konventioner på, er der intet, der tyder på, at det ville være tilfældet, at der sker en sådan forskydning. Og hvad er det værste, der kunne ske? Jamen hvis der skete en sådan ændring og en sådan forskydning, er det jo lige præcis lovgivers mulighed at ændre på det i praksis ved en efterfølgende ændring af lovgivningen.

Over for det står spørgsmålet, om vi vil have en styrkelse af børns retsstilling, eller om vi vil være bekymrede for, at vi kan være nødt til at revidere loven igen, fordi der sker en forskydning i kompetencerne mellem lovgivere og domstolene. Man skal aldrig fremlægge det sådan, at der ikke er synspunkter imod det, og jeg anerkender, at spørgsmålet om forskydning af kompetencer er et argument. Der er bare ikke noget i den betænkning, der så blev udarbejdet, der tyder på, at det er et argument, der vejer så tungt, at man ikke bør følge anbefalingen om at styrke børns retsstilling.

Derfor vil jeg endnu en gang sige tusind tak til SF. Det er et rigtig godt forslag, der er fremsat. Jeg synes, vi skal følge den praksis, der er i andre nordiske lande, og jeg synes, at vi skal følge den opfordring, der jo ligger fra FN's Børnekomité, om at inkorporere børnekonventionen i dansk ret. Så Enhedslisten vil stemme for forslaget.

Tak. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det fru Laura Lindahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Jamen jeg vil egentlig også starte med at sige tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som jo i den grad sætter fokus på børns rettigheder. Jeg vil så også sige, at lige præcis børns rettigheder i Danmark er jeg faktisk ikke så bekymret for. I den tid, jeg har siddet i Folketinget, 3½ år, har jeg mærket en bred politisk opbakning til at styrke børns rettigheder. Når vi har siddet i Børne- og Socialministeriet og drøftet alle mulige forskellige lovgivninger, har det hele tiden været med fokus på børns rettigheder. Når vi har revideret skilsmisseområdet, har det været med fokus på børns rettigheder. Vi er et foregangsland, når det kommer til børns rettigheder. Vi styrker børns rettigheder. Vi taler om det. Vi debatterer det, som ingen andre lande gør. Så lige på det her område er jeg faktisk ikke bekymret. Det er ikke, fordi vi er i mål, men vi er bare langt i forhold til at anerkende børn som selvstændige individer med de tilhørende frihedsrettigheder.

Så når det kommer til det her beslutningsforslag, synes jeg, det er fint at have en drøftelse af det, men, som nogle af de tidligere ordførere har været inde på, er jeg også bekymret for den her forskydning i forhold til kompetencerne. Jeg er bekymret for, at der lige pludselig er vigtige beslutninger, som ikke skal træffes her i Folketinget af os, der er valgt af borgerne i Danmark, men lige pludselig bliver truffet af domstole på anbefaling af og opfordring fra Børnekomiteen.

Som det er nævnt af nogle af de tidligere ordførere, kan det f.eks. være fordelingsmæssige spørgsmål. Vi ved jo, at Børnekomiteen i 2017 foreslog, at man ikke skar på sociale ydelser i Danmark med henblik på at bekæmpe børnefattigdom. I Liberal Alliance er vi også meget optaget af børnefattigdom, men vi ønsker at bekæmpe børnefattigdom ved, at mor og far kommer i arbejde, ikke ved at hæve sociale ydelser. Så det er et konkret eksempel, hvor jeg ville være nervøs, hvad angår vores beslutningskompetence her i Folketinget, hvis vi lige pludselig inkorporerer konventionen i dansk lov og lige pludselig også forskyder kompetencerne. Derfor kommer Liberal Alliance ikke til at støtte det her beslutningsforslag.

Tak for det. Så er det fru Trine Torp.

Det er jo sådan set ærlig snak, altså at man ikke vil risikere, at det er noget, der gør, at man skal ændre på de livsvilkår, børn og unge vokser op i, bl.a. fattigdom. Men jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren, om der overhovedet er noget, der taler imod, at det ville betyde en forbedring af børns vilkår, at man fik skrevet det ind i dansk lovgivning.

Værsgo.

Det konkrete eksempel, som jeg netop gav, om, at man skulle hæve de sociale ydelser for at bekæmpe børnefattigdom, mener jeg helt grundlæggende ikke er den rigtige løsning for de her børn. Vi ved, at der i det, at børn vokser op, uden at mor og far går på arbejde, er en social arv. Der er større risiko for, at de selv bliver kontanthjælpsmodtagere. Så jeg tror på, at det bedste for børnene er at vokse op med mor og far, der går på arbejde. Derfor vil jeg bekæmpe børnefattigdom gennem øget incitament til at komme i arbejde, og det er via lavere ydelser.

Fru Trine Torp.

Så begrundelsen for det her er, at man gerne vil bevare en politisk ret til at bestemme, hvad der er til barnets bedste eller ej, må jeg forstå. Altså, jeg kan i hvert fald ikke forstå det anderledes, end at man er nervøs for, at vi med børnekonventionen, som sikrer børns rettigheder – vi har selv ratificeret den – vil kunne komme til at spænde ben for, at man kan træffe beslutninger, fordi man er uenig i børnekonventionens intentioner.

Værsgo.

Der er ikke nogen her, der er uenig i børnekonventionens intentioner, men der er måske uenighed om, hvad den bedste vej til at bekæmpe børnefattigdom er. Der er ikke nogen her, der ønsker børnefattigdom. Det ønsker jeg heller ikke, selv om jeg er helt med på, at SF ønsker at tegne det billede, altså at Liberal Alliance er ligeglade med børn. Det er vi ikke. Vi mener bare, at der er bedre metoder til at bekæmpe børnefattigdom på end ved at hæve de sociale ydelser.

Tak, og den næste ordfører er hr. René Gade, Alternativet.

I Alternativet synes vi også, det er et glimrende beslutningsforslag. Vi har selv kredset om det tidligere, og min største overvejelse er derfor også, om der var for meget symbol i det til, at vi skulle stemme ja. Men jeg synes faktisk, det er helt på sin plads at tage det op i Folketingssalen, og vi kommer også til at sige ja til det. Ud over de glimrende bemærkninger, der har været fra bl.a. Enhedslisten og spørgsmålene fra SF selv og fru Trine Torp, har jeg valgt at kigge på to ting, der underbygger, hvorfor det er fornuftigt, på trods af de også gode argumenter, som ministeren kom med før, og altså også noget af det, vi har hørt i tidligere samlinger. Altså, der er jo ikke nødvendigvis noget, som nu og her bliver bedre af, at man siger ja til det her beslutningsforslag. Omvendt synes jeg, der er to væsentlige elementer, der måske kunne gøre, at det faktisk blev bedre over tid.

Det ene er det internationale perspektiv, hvor jeg i den grad tror vi har en rolle at spille i Danmark. For når FN har konventioner, hvem er det så, der kan bakke op om dem? Der er Danmark et af de lande, der historisk set har været først til at gøre det. Og vi har måske også et samfund, der er indrettet på en måde, og som vi har kæmpet for er på et stade, hvor det faktisk er muligt at gøre det. Og derfor synes jeg simpelt hen, at Danmark alene for symbolets skyld – ligesom nogle af vores nordiske naboer – skal gå ind og sige: Det her kan vi godt. Det kan være, der er udfordringer, men det kan vi godt. Det kan godt være, at retspraksis allerede i dag understøtter FN's børnekonvention, men alligevel går vi ind og siger, at vi siger ja til hele pakken, også selv om det måske er lidt bøvlet i en periode. Så det er det internationale og symbolske, der kan være i det.

Så synes jeg, jeg vil bemærke fru Trine Torps argumentation om, hvad det er, der kommer til at være i den her proces. Kommer vi til at blive klogere? Når vi nu begynder at have et filter, der hedder børnekonventionen, altså som filter på vores fremtidige lovgivning, så trækker det nogle billeder over på nogle områder, jeg har arbejdet meget med, nemlig det digitale og det grønne område, hvor man begynder at have et filter, der siger: Hvad skal vores lovgivning være præget af? Hvad skal den rette sig efter, og hvilke ambitioner har vi? Der har det været ret sundt i hvert fald for os i Alternativet at have et grønt fokus, når vi kigger på ny lovgivning.

På samme niveau har vi i Folketinget i de senere år oplevet, at det digitale fokus er ret sundt at have for øje fra start, også selv om det måske ikke lige er det, man helt logisk vil have med ind i en sag. Og der synes jeg ligger noget læring, som garanteret kommer frem, hvis man vælger at sige, at vi nu inkorporerer hele konventionen. Lur mig, om vi ikke bliver klogere. Altså, lur mig, om der ikke er nogle steder, hvor vi har overset et eller andet.

Vi har relativt set et fantastisk system for børn i Danmark, men vi har også uddannelsesinstitutioner, vi har børnepasning og vi har privatliv, der på mange måder er meget forskellige, selv for danskere i et meget lige samfund. Så der er børn her i Danmark, der sikkert har en fantastisk hverdag, men hvor nogle elementer kunne få – hvad plejer man at sige økonomisk – et kasseeftersyn. Det kan også godt være, der er nogle kasser, der kunne ændres og gøres mere rummelige eller gøres bedre for børnene, selv om de har det godt i dag. Og det er meget sjældent, at vi i Alternativet siger nej til at kigge med nye og friske øjne på noget, der i intentionen er så godt som det her, så det er et klart ja fra vores side.

Tak til hr. René Gade. Så er det fru Lotte Rod, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Børnene er det vigtigste. Børn skal have et godt børneliv, og derfor er det godt, at vi i Danmark tilbage i 1991 vedtog at ratificere børnekonventionen – i 1991. Det var det år, jeg startede i skole. Det er temmelig længe siden, og derfor er det jo egentlig lidt mærkeligt, at vi bliver ved med at have det ratificeret, men ikke har inkorporeret det. Og nu, hvor jeg har siddet og lyttet til debatten, tænker jeg: Gad vide, om de folk, der sidder derhjemme og kigger med på tv, egentlig tænker, hvad forskellen egentlig er, altså hvad det betyder at ratificere og inkorporere, for det lyder så teknisk.

Alle ordførerne siger jo, at vi alligevel, sådan som det er i dag, er forpligtet til at følge konventionen. Og jeg kunne da egentlig også godt tænke mig at starte med at læse en lille bid højt af noget af det, som børneministeren har stået i spidsen for, og som jeg er allermest stolt over og glad for herinde, nemlig vores fælles børnesyn, og det lyder sådan her:

FN's børnekonventions fokus på barnets ret til leg og medbestemmelse står centralt i danske dagtilbud. Det betyder, at dagtilbuddene er forpligtet til at give børn medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, og hvor den børneinitierede leg fremmes af det pædagogiske personale, som værner om børnenes initiativ, fantasi og virkelyst.

Det er virkelig godt og fint og vigtigt og et eksempel på, at vi jo direkte bruger FN's børnekonvention. Derfor kan man også spørge, som nogle af de andre ordførere har gjort: Hvilken forskel gør det her forslag om at inkorporere så egentlig? Jo, men hvad nu, hvis det gør en forskel? For det, der vil ske, hvis vi stemmer ja til det her, er jo, at vi skal kigge vores forskellige lovgivninger igennem og se, om det er sådan, som alle ordførere siger, nemlig at vi altid sætter børnenes rettigheder og barnets tarv først. Og nogle af de steder, hvor jeg og vi i Radikale Venstre ville synes det var interessant at få gennemgået vores lovgivning med de her briller, er jo f.eks. alt det, der handler om magtanvendelse mod børn, isolation af børn, men også vores børn på Sjælsmark. For det her betyder jo, hvis man siger ja til det, at vi altid vil sige, uanset de andre politikområder, at det er børnene og børnenes rettigheder, som er det allervigtigste.

Derfor har jeg også studset en lille smule over det argument, som jeg tror alle de blå ordførere har brugt, nemlig en bekymring for, at man, hvis man siger ja til det her, forskyder noget magt væk fra Folketinget til domstolene. Altså, hele ideen i, at vi som land tiltræder nogle grundlæggende rettigheder, er jo, at vi siger, at de rettigheder gælder for alle. Uanset hvad man så måtte finde på som politiker, er der ikke nogen, der kan tage de her rettigheder fra folk. Og derfor vil jeg bare gerne bede de blå ordførere om lige at tænke en ekstra gang over, om I mener det, I siger med det argument. For hvis I er imod, at man har de grundlæggende rettigheder, betyder det så også, at I er imod, at vi er med i menneskerettighedskonventionen? Altså, for så har det, som I argumenterer for i dag, nogle ret vilde perspektiver.

Jeg synes og vi synes i Radikale Venstre, at det er vigtigt at holde fast i de grundlæggende rettigheder. Vi synes, at det at sige ja til det her både kan gøre en forskel for børn i Danmark, men jo også kan gøre en forskel i verden, ved at vi i Danmark går forrest.

Der er en kort bemærkning. Fru Anni Matthiesen fra Venstre, værsgo.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Når vi diskuterer de her ting i Folketingssalen, tænker jeg nogle gange, at både SF, men også Radikale Venstre jo også selv har været med i regering på et tidspunkt. Hvorfor ændrede man det ikke dengang?

Ordføreren.

Dengang nedsatte vi et udvalg, der skulle arbejde på det, og jeg tror, at vi gjorde os skyldige i det, som I måske også gør jer skyldige i nu, men at regeringen har syntes, at det her er en lille smule besværligt og derfor finder en undskyldning for at skyde det til hjørne. Men som jeg også sagde i min ordførertale: Jeg synes egentlig, at det lidt er noget mærkeligt noget, at vi har taget skridtet, men ikke har gjort det fuldt ud, og jeg tror egentlig godt, at vi kunne blive enige med hinanden om at gøre det.

Fru Anni Matthiesen.

I forlængelse af det vil jeg gerne spørge: Hvis det nu skulle vise sig, at vi kom i den situation, at fru Mette Frederiksen blev statsminister – og hun turnerer jo rundt med også gerne at ville være børnenes statsminister – hvordan vil Radikale Venstre så sikre de ting, som man står og siger på talerstolen i dag? For som jeg forstod på den socialdemokratiske ordfører, bakkede man ikke op om det her beslutningsforslag.

Ordføreren.

Vi synes i Radikale Venstre, at det er en god idé at tage det fulde skridt. Dengang vi sidst sad i regering, nedsatte vi en arbejdsgruppe, som skulle kigge på det. Nu er gruppen kommet med sit resultat. Der ligger papirer, som alle kan læse, også den nuværende regering, og så må vi jo diskutere det, hvis vi er så heldige, at valget falder ud på en måde, hvor Radikale Venstre har de afgørende mandater.

Det er altid spændende, når man nærmer sig et folketingsvalg, hvem der har de afgørende mandater.

Nu er det i hvert fald fru Trine Torp, ordfører for forslagsstillerne.

Tak for det. Tak for debatten. Tak for støtten fra Alternativet, Radikale og Enhedslisten med hver sine rigtig gode argumenter for, hvorfor det her er et godt forslag. Jeg ville jo så gerne, at vi kunne fejre 30-årsfødselsdagen med at vedtage, at vi inkorporerer det i dansk lovgivning. Det ville da være den bedste fødselsdagsgave, man kunne give til børnekonventionen i det her år.

FN's børnekonvention tager udgangspunkt i barnets bedste for bl.a. at sikre børns grundlæggende rettigheder, f.eks. mad og sundhed, børns ret til udvikling, f.eks. skolegang og information, børns ret til beskyttelse mod vold, misbrug og udnyttelse, børns ret til medbestemmelse, deltagelse og til at blive hørt. Og når jeg ligesom nævner det – og det er jo os alle bekendt – så siger det bare noget om, hvor mange områder børnekonventionen egentlig er relevant for. Det er jo derfor, at vi også stiller forslaget. Der er nogle åbenlyse tidspunkter, hvor man tager lovgivningen op, hvor vi heldigvis kan blive enige om, at børnekonventionen skal skrives ind, men det bliver sådan mere eller mindre tilfældigt, hvornår vi lige reviderer lovgivning, og så kan det jo komme til at tage rigtig mange år, før børnekonventionen er skrevet ind i dansk lovgivning. Så det er jo sådan set et forsøg på at gøre det en gang for alle.

Vi fremsatte det her forslag den 20. november sidste år på børnekonventionens 29-årsfødselsdag. Det gjorde vi, fordi vi mener, at konventionens fødselsdag var en perfekt anledning til at starte den her proces. Danmark har siden 1991 ratificeret konventionen og dermed anerkendt og været internationalt forpligtet til at overholde konventionen. I SF mener vi dog, at det er på tide, at vi i Danmark går det sidste stykke vej og gør konventionen til en integreret del af dansk lovgivning. Barnets tarv og børns sikkerhed er en politisk kernesag, som alle bør være i stand til at slutte op om. Det kan jeg også høre at man i hvert fald i alle ordførertaler siger er vigtigt. En inkorporering af børnekonventionen i dansk ret vil alt andet lige betyde en tydeliggørelse og en styrkelse af børns rettigheder, og det er jo det, der er selve grundformålet med vores forslag.

Vi ved godt, at en inkorporering ikke med et fingerknips vil løse alle udfordringer, som børn i Danmark har i dag, men en inkorporering må nødvendigvis afføde den nødvendige gennemgang af dansk lovgivning, som kan være med til at pege på, hvor børns rettigheder er udfordret i forhold til den børnekonvention, som vi jo altså internationalt set har forpligtet os til at overholde, og dermed også, hvor reformer eller ændringer af lovgivningen er nødvendige for at leve op til konventionen. Hele processen omkring en inkorporering bør dels føre til, at vi får øjnene op for områder, hvor børn i dag ikke er tilstrækkelig beskyttet, men det kan selvfølgelig også bekræfte os i, at der er en række områder, hvor vi allerede i dag lever op til konventionen, og begge dele vil i vores optik være positivt. En inkorporering af børnekonventionen må samtidig forventes at medføre en langt større bevidsthed om børns rettigheder i Danmark, ikke kun hos sagsbehandleren, dommerne, lovgivere og myndigheder, men også hos børn, forældre og civilpersoner i det hele taget.

Børnerådet har tidligere lavet en undersøgelse, som viser, at godt halvdelen af Danmarks børn og unge ikke kender til deres grundlæggende rettigheder. Det er en kæmpe udfordring. Børns manglende kendskab til egne rettigheder får netop konsekvenser, når rettighederne bliver krænket. Det bliver sværere at reagere, og det bliver måske også sværere at forestille sig, hvordan et liv kunne være uden mistrivsel. Vi skal blive bedre til at oplyse børn om deres rettigheder, og derfor er det helt afgørende med en inkorporering af børnekonventionen, for det vil give os en ekstra anledning til det.

Når det kommer til en inkorporering, er den sørgelige nyhed jo desværre, at Danmark halter bagefter i forhold til vores nordiske naboer. I Finland inkorporerede man konventionen i 1991, i Norge i 2003 og i Sverige har man senest påbegyndt en proces, som i 2020 skal føre til, at konventionen bliver inkorporeret i svensk lovgivning. Den svenske regerings baggrund for at inkorporere børnekonventionen har bl.a. været, at en inkorporering vil medføre en tydeligere forpligtelse i det generelle lovgivningsarbejde til at tage højde for de rettigheder, som følger af børnekonventionen, og at en inkorporering vil tydeliggøre det enkelte barns position som en juridisk person med specifikke rettigheder. Samtidig har man også lagt vægt på, at en inkorporering af konventionen i højere grad vil gøre, at konventionen kommer til at fungere som et sammenhængende lovgivningsmæssigt værktøj. Vi mener, at Danmark på lige fod med vores nordiske naboer skal inkorporere den, dels fordi det vil styrke børns rettigheder, dels fordi det vil sende et positivt signal til den internationale omverden om, at Danmark er et samfund, hvor barnets tarv og børns rettigheder er fundamentale værdier, som vi vægter højt.

På den baggrund kan jeg heller ikke helt undlade at bemærke, at gode intentioner om børnepolitik og paroler om at ville være børnenes statsminister jo har været dominerende i de seneste måneders politiske debat. Det er rigtig fint med gode intentioner – dem er vi glade for – men de udmeldinger forpligter jo altså også. Danmark har ratificeret børnekonventionen, og der er på tværs af alle partier i Danmark jo også opbakning til det, der står i konventionen. Derfor burde det her politisk være relativt enkelt, synes jeg. At det så juridisk og procesmæssigt kan være en længere og større udredning at inkorporere en konvention i dansk ret, anerkender jeg fuldt og åbent.

Der er ingen tvivl om, at det vil være besværligt. Der var nogle udvekslinger under den radikale ordførers tale om det her med, hvorfor man ikke har gjort det tidligere. Der er da ingen tvivl om, at det har været besværligt, men det er jo ikke et argument for ikke at gøre det, tænker jeg. Men erfaringerne fra de andre nordiske lande viser jo netop, at det kan lade sig gøre, og de eksperter, som vi har talt med, peger alle sammen på, at en inkorporering vil være godt for børns rettigheder i Danmark. Det peges der også på i den betænkning, som blev lavet for nogle år siden, og derfor fristes man også til at spørge: Hvad er egentlig det værste, der kan ske ved det her? Vi kan anerkende, at det hverken er en nem eller hurtig proces, og at det kræver stor grundighed, men vi mener altså, at det er på tide, at vi får inkorporeret FN's børnekonvention i dansk ret, så barnets tarv og børns rettigheder får en endnu mere central og afgørende plads i lovgivningen i fremtiden.

Der er korte bemærkninger. Det er først fru Pernille Bendixen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvad er det værste, der kan ske? spørger ordføreren, og det kan man jo have mange tanker omkring, og jeg fik lige en. Hvis man nu forestiller sig, at vi inkorporerede FN's børnekonvention i dansk lovgivning, og vi så kigger på børnene på Sjælsmark, hvad ville det så få af betydning i forhold til vores udlændingepolitik? Ville det så betyde, at de familier så fik lov til at blive her, fordi man skal leve op til FN's børnekonvention?

Ordføreren.

Det her forslag handler hverken om udlændinge- eller asylpolitik – overhovedet ikke – det handler om børn. Så jeg kunne fristes til at stille modspørgsmålet den anden vej: Er der nogen situationer, hvor Dansk Folkeparti og Dansk Folkepartis ordfører mener, at vi ikke bør sætte børns rettigheder over alt andet?

Pernille Bendixen.

Jeg kan i hvert fald sige meget klart, at vi ikke er tilhængere af, at man skal kunne diktere vores udlændingepolitik ved at bruge børnene som pression mod de danske myndigheder. Så klart kan det i hvert fald siges.

Jeg har også et andet spørgsmål: Hvad er det, der forhindrer os i at tage det op til en gennemgang her i Folketinget, hvis vi på en bestemt område har et eksempel på tvang, f.eks. på institutionsområdet, og vi har nogle bekymringer, i forhold til om vi virkelig lever op til FN's børnekonvention? Hvad er det så, der forhindrer os i at tage det op til en gennemgang her i Folketinget?

Ordføreren.

Jamen det er der ikke noget i vejen for, og det gør vi jo også af og til, når vi reviderer lovgivningen, som jeg sagde. Det er bare mere en systematisk gennemgang af vores lovgivning, for der kan sagtens være steder, hvor vi ikke har opdaget, at vores lovgivning faktisk ikke lever op til konventionen. Altså, det er jo sådan set – og jeg tror, det var Alternativets ordfører, der brugte begrebet – et filter, vi kommer til at se lovgivningen igennem. Og det der med, at børns rettigheder kommer til at stå over alt andet, og at det er det filter, vi kigger igennem, er ret fornuftigt, fordi vi vil komme til at opdage, er jeg ret sikker på, at der er steder, hvor der er andre hensyn end hensynet til børnene, der kommer til at veje tungest.

Så er det fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Tak for ordførertalen. Det gav mig egentlig anledning til at stille et spørgsmål, for det lød næsten, som om Danmark ikke har sikret, at også børnene har kendskab til rettighederne. Er det ikke rigtigt, eller kan ordføreren ikke bekræfte, at man netop på det område – hvis vi f.eks. tager folkeskoleområdet – faktisk har gjort en stor indsats, netop for at børnene får kendskab til deres egne rettigheder?

Ordføreren.

Jo, jeg tror, vi gør alt muligt godt hele tiden. Det er slet ikke for at underkende den indsats, som man gør både på folkeskoleområdet, på børneområdet, på det sociale område osv. Vi gør rigtig mange gode ting. Men vi må også konstatere – og det var det, Børnerådets undersøgelse viste – at der faktisk stadig væk er rigtig mange børn, der ikke kender deres rettigheder. Og hvis vi gerne vil især overgreb til livs, omsorgssvigt, jamen så er en af forudsætningerne for, at børnene overhovedet kommer til at tale med nogen mennesker om, at det ikke er, som det skal være, jo, at de ved, hvad der er okay, og hvad der ikke er okay, og hvad deres rettigheder er, og at de ved, at de har ret til at blive hørt.

Fru Anni Matthiesen, Venstre.

Jamen det er godt at høre. Det var også, fordi jeg havde det lidt dårligt med, hvis det næsten kom til at fremstå, som om Danmark ikke har gjort noget på det her område. For jeg er i hvert fald bekendt med, at vi dér er langt, langt fremme. Jeg må sige, at jeg selv har besøgt flere folkeskoler og faktisk også overværet den måde, det foregår på. I og med at vi jo både har skrevet det her med børnenes rettigheder ind i folkeskolens formål og for den sags skyld også som en del af folkeskolens undervisning, synes jeg faktisk, at vi på den front kan tillade os at være stolte, og at vi måske næsten er nogle af dem, der er forrest. Det vil jeg egentlig også godt have bliver sagt her i salen i dag.

Ordføreren.

Ja, og det er rigtigt. Det kommer også an på, hvem vi sammenligner os med. For vi kan sikkert også finde lande, der er bedre end os på lige præcis det der punkt. Og ja, vi skal da anerkende de gode skridt, vi tager. Jeg synes bare ikke, det ændrer ved, at der stadig væk er et stort behov for at styrke børns kendskab til deres rettigheder, og der er vi ikke i mål endnu.

Tak til fru Trine Torp.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.