Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 4:

Forslag til folketingsbeslutning om stop for udlejning af ubeboelige ejendomme.

Af Magnus Heunicke (S) m.fl.

(Fremsættelse 03.10.2018).

Vi åbner forhandlingen, og det gør vi med transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg er enig med Socialdemokratiet i, at det er vigtigt, at kommunerne har de nødvendige redskaber til at sikre gode og sunde boligforhold for alle i Danmark. Derfor har jeg allerede påbegyndt forhandlinger om løsninger, der kan imødegå boligspekulanters udlejning af dårlige boliger, og jeg vil invitere alle partierne til et møde herom.

Regeringen kan således bakke op om beslutningsforslaget.

Tak. Der nåede hr. Magnus Heunicke lige at komme med. Værsgo for en kort bemærkning.

Mange tak, formand. Det er jo lidt usædvanligt, at det er så kort en ministertale fra ministeren, men det vil jeg i hvert fald starte med at kvittere for. Det er dejligt at se, og man må sige, at vi er kommet dertil, hvor det er nødvendigt at gøre noget. Det er jo et fælles ansvar, og det er faktisk derfor, at vi også siger, at vi fra Socialdemokratiets side i hvert fald vil møde op med stor interesse og også deltage meget konstruktivt i det arbejde. Jeg ved godt, at det ikke er nemt, for der er forskellig lovgivning på spil, men jeg ved også, at ude i en række kommuner vil det virkelig være godt med et ekstra redskab. Så en kvittering herfra til ministeren. Og der vil jeg så også sige, at det, vi vil gøre, jo selvfølgelig er, at vi vil afvente, hvad der skal ske i udvalget med de forhandlinger, som ministeren nu har annonceret, der bliver åbnet.

Vi kan konstatere, at korte og præcise svar kan overraske oppositionen. Værsgo til ministeren.

Problemstillingen er jo den, at der foregår udlejning af boliger, som ikke er egnede til, at mennesker kan bo i dem, og vi har en masse lovgivning, som sikrer, at man så kan lukke de boliger. Når det sker, påhviler det imidlertid kommunen at genhuse beboerne, og det kan der være en omkostning forbundet med. Derfor synes jeg også, at vi bør se på, om man kan forhindre udlejning af de boliger, inden kommunen skal gribe ind og sætte en beboer ud og finde genhusningsmuligheder til beboeren og betale omkostningen ved det. Det synes jeg er et fuldstændig legitimt og fuldstændig rigtigt ønske, og derfor er jeg meget glad for, at der er en opmærksomhed omkring den her problemstilling, og jeg er glad for, at også Socialdemokratiet gerne kommer til forhandlinger om det og i det her beslutningsforslag jo beder om, at jeg indkalder til forhandlinger. Og det har jeg derfor gjort.

Tak. Der er flere korte bemærkninger. Fru Lea Wermelin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil sådan set også kvittere for, at ministeren vil indkalde til forhandlinger. Det synes jeg er rigtig positivt. Jeg er også selv fra en kommune, nemlig Bornholm, som også har en stor andel af de her faldefærdige boliger. En ting er, at man kan nedrive nogle af dem, men en anden ting er, at der jo også er en bekymring for, at udsatte familier på en eller anden måde bliver lokket ind i de her boliger, som er fuldstændig uacceptable at bo i. Og i den forbindelse vil jeg bare spørge ministeren lidt mere konkret om det forslag, som også er skitseret i det her beslutningsforslag, nemlig at give kommunerne mulighed for at godkende en professionel udlejer på forhånd: Altså, er det det, ministeren forestiller sig at gå videre med? Og i forlængelse af det en uddybning af noget af det sidste, som ministeren sagde, nemlig spørgsmålet omkring økonomien: Altså, forestiller ministeren sig også, at vi kan gå videre? Vi har sagt: Jamen der kan også være andre forslag, der er relevante. Altså, kan der komme noget økonomi på bordet der, som vi kan bruge, og som vi kan diskutere?

Ministeren.

Vi har allerede lovgivningen, som gør, at hvis en kommune konstaterer, at en udlejer gentagne gange udlejer boliger, som ikke er egnede for mennesker at bo i, kan udlejeren miste retten til at udleje. Det, vi så nu skal prøve at finde ud af, er, om vi ville kunne stoppe det, inden en sådan karriere som udlejer af boliger, som ikke er egnede til at bo i, indledes. Det tror jeg ikke at vi kan gøre på personniveau, altså på forhånd sige, at denne person ikke har ret til at udleje. Men jeg tror, at vi kan give kommunerne mulighed for at sige, at i kommunen skal man anmelde til kommunen, hvis man gerne vil udleje en ny bolig, altså en bolig, som ikke tidligere har været udlejet. Så har kommunen en periode til at undersøge, om den bolig er egnet til at blive udlejet. Den vej tror jeg at man kan gå. Men det med at frakende en person, som aldrig har udlejet før og ikke har forbrudt sig mod nogen regler om udlejning, at kunne starte en karriere som boligudlejer, tror jeg er tvivlsomt. Men selve det at stoppe udlejningen af en bolig, som man har konstateret ikke er egnet til, at mennesker kan bo i den, tror jeg er en farbar vej.

Tak. Så er det hr. Roger Courage Matthisen for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren for den positive modtagelse. Det er bare en opfølgning på det, ordføreren for forslagsstillerne sagde, og jeg har ikke andet at sige, end at det er meget positivt, at ministeren er villig til at gøre det her og indkalder til forhandlinger. Så tak for det.

Ministeren.

Selv tak.

Det er korte, præcise ordudvekslinger, der er her i dag, det tegner rigtig godt til en videre forhandling, og dermed slipper ministeren nu for videre tiltale. Vi går i gang med ordførerrækken, og vi hopper til Dansk Folkeparti, fru Merete Dea Larsen, fordi Socialdemokratiet er forslagsstiller og venter til sidst. ( Merete Dea Larsen (DF): Det havde jeg ikke lige tænkt på.) Der er mange ting. Der er mange ting ved den her sag, der er kommet bag på folk, kan jeg høre, men vi prøver alligevel. Værsgo.

Tak. Dansk Folkeparti har fuld forståelse for det forslag, som Socialdemokratiet har fremsat her, for vi har absolut en udfordring i forhold til spekulanter, der spekulerer i at udleje de her ubeboelige ejendomme. Det er rigtig skidt for dem, som lejer sig ind, fordi de ofte oplever at skulle leve under kummerlige forhold. Derudover skal de jo omplaceres, når kommunen får øje på de her kummerlige forhold. Men det er vigtigt at holde sig for øje, som ministeren også var inde på, at kommunerne i dag har redskaber til at kondemnere de her boliger, når de er ubeboelige. Men udfordringen er dog specielt for de her kommuner, at når familien først er flyttet ind, står de med en situation, hvor de skal omplacere lejerne, og det kan nogle steder skabe problemer, og det kan blive rigtig dyrt for kommunen på sigt.

Så det, Dansk Folkeparti mener der skal arbejdes videre med, og som også er det, der lægges op til, er, at vi skal finde en løsning, som der kan anvendes af de kommuner, der finder det relevant. Vi skal altså være sikre på, at vi ikke pålægger alle kommuner at tage aktion. Vi skal kun screene de udlejningsboliger de steder, hvor det er relevant, og kun de boliger, hvor det er relevant.

Så vi skal finde en løsning for de kommuner, som ønsker det, sådan at de får lov til det. Vi skal sikre, at der er rimelighed i det, sådan at der i forbindelse med de boliger, der bliver screenet, også er en form for kompensation til de udlejere, som eventuelt oplever en forsinkelse af udlejningen og dermed mister indtjening i en periode, hvorimod udlejere af de boliger, som ikke godkendes, kan man sige, ikke har mistet lejeindtægter, da boligerne aldrig har været egnet til beboelse.

Så generelt er der en del indhold, vi skal have på plads, og det er et arbejde, der allerede er i gang, og jeg oplever faktisk allerede et rigtig godt samarbejde, og det vil jeg godt kvittere for, og en stor velvillighed til at finde nogle rigtig fornuftige løsninger til at få det her på plads. Så vi ser bare frem til det videre arbejde i forhold til det her.

Tak for det til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det Venstres ordfører, nemlig hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. Det beslutningsforslag, som Socialdemokratiet har fremsat, er vi sådan set enige i, og det gælder både indholdet og den udfordring, som beslutningsforslaget jo tager udgangspunkt i. Vi vil gerne være med til at give kommunerne muligheder, men det skal være nogle relativt ubureakratiske muligheder, og der skal være hjemmel skråstreg værktøjer til, at de rent faktisk kigger ind i og siger: Kan vi forhindre udlejning af en boligmasse, som vi har mistanke til.

De redskaber, de allerede har, kan sagtens anvendes, men det er sådan, at kommunerne ofte står i den situation, at de først opdager, at en bolig er rigtig dårlig, når folk er flyttet ind, og i den situation står de med en genhusningsomkostning, som ikke er ubetydelig. Derfor tænker vi, at det vil være rigtig godt, at de forhandlinger, ministeren inviterer til, vil give mulighed for, at vi der prøver at finde hinanden, og at det måske kan ende op med, at vi måske finder frem til en beretning på et eller andet tidspunkt, hvor indholdet af en mulig løsning kan beskrives. Så tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning, nemlig fra hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil også takke Venstres ordfører. Man glæder sig altid, når man fremsætter sådan et forslag her, til at høre reaktionerne fra de forskellige partiers ordførere. Og jeg må sige, at jeg særlig har glædet mig til at høre Venstres ordfører, for jeg ved, at han har en fortid, endda en lang fortid, i den kommunale verden. Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre om de erfaringer, som ordføreren har gjort sig i den kommunale verden, både i egen og i nabokommuner, om den her problemstilling.

Ordføreren.

Tak. Det er sådan, at problemstillingen er meget velkendt. Jeg har faktisk været med til at sørge for, at vi i den kommune, jeg var borgmester i, havde et udvalg, som sådan set havde myndigheden til at gå ud og kondemnere boliger. Vi var relativt hurtige, og vi var også ude på tvangsauktioner osv. Men essensen er jo, at det, der er vigtigt, sådan set er, at man giver muligheden for, at man kan kigge på konkrete ejendomme og sige, at i den konkrete ejendom kan der ikke flytte nogen ind, før den er godkendt. Det kunne måske være noget med, at der sættes et flueben i folkeregistersystemet, så man ikke kan flytte til boligen, før den er godkendt. Det var et meget konkret greb, man kunne tage og bruge. Tak for ordet.

Velbekomme. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten, der når frem til talerstolen. Værsgo.

Tak for det. Enhedslisten kan også støtte det her forslag, men samtidig vil vi godt gøre opmærksom på, at der er et stort problem på vej, når nu Folketinget her i november måned vedtager en række love, som medfører, at der er 11.000 almene familieboliger, som ikke længere vil være almene familieboliger, når vi kommer frem til 2030. Hvor skal de mennesker så bo? Det er jo det centrale problem.

Jeg synes også, det er et problem i det her beslutningsforslag, at man ikke har opjusteret det fra sidst, man fremsatte det. Det der pres, der vil blive, når mennesker flytter fra nogle større byer og langt ud på landet – fordi de derude kan finde en billigere bolig, som de måske lige kan betale for med den lave indtægt, de har – vil blive større og større. Det er helt fint, at man nu forsøger at lave en forhandling og finde ud af, om man kan stramme op på nogle krav til, hvad det er, man kan leje ud til mennesker. Kommunerne har jo allerede visse muligheder, især hvis man finder skimmelsvamp i nogle meget dårlige boliger. Så har kommunerne mulighed for at gribe ind. Det ville også være fint, hvis man kunne komme frem til, at der var nogle boliger, som slet ikke må lejes ud, selv om de officielt er ejendomme, som er opført med boligformål.

Jeg savner virkelig, at man ser på det store kommende problem. Jeg tror ikke, at det er gået op for ret mange partier, at der faktisk er et stort problem på vej. Det, vi har set indtil nu, er, at nogle flytter mere eller mindre frivilligt, fordi de f.eks. er ramt af kontanthjælpsloftet og selv finder ud af, at med de indtægter, de har, er det ikke muligt at blive boende i en almen bolig omkring København. Det er nødvendigt at flytte til de ydre dele af Sjælland eller at flytte videre til Lolland, for ligesom at klare den økonomisk. Et antal mennesker vil fremover blive udsat for det samme, nemlig at de ikke kan blive boende i den bolig, de har, for der vil jo være nogle boligområder, hvor man kommer frem til, at der skal reduceres i andelen af almene familieboliger fra f.eks. 100 pct. ned til 40 pct. Så er der altså nogle familier, som bliver nødt til at flytte andre steder hen, og som ikke har råd til bare at flytte hen i en nyopført almen bolig, men som er nødt til at afsøge boligmarkedet for at se, om der er noget, der er billigere. Så det der pres, der er ude på boligmarkedet i de dele af Danmark, hvor husene er billigst, vil blive øget – med sikkerhed. Det vil være rigtig godt, hvis man kan finde nogle virkemidler, der gør, at der ikke er flere i den fattige del af befolkningen, som ender i noget beboelse, som ikke er egnet til beboelse.

Så vil jeg også gøre opmærksom på, at der jo indimellem opstår initiativer, som opstår, uden at Folketinget har vedtaget noget som helst, og som også er med til at løse nogle boligproblemer. Jeg synes f.eks., det er spændende, hvad de har lavet i Bøvlingbjerg, hvor de har været lidt trætte af, at der var nogle Låsby-Svendsen-typer, der legede tomme boliger ud, så derfor lavede de en forening, som opkøbte boliger i den by. Og på den måde var de med til at styre, at man renoverede nogle af de dårligste boliger og derefter lejede dem ud til folk, der var interesseret i at flytte til området. Dermed havde nogle mennesker mulighed for at afprøve, om de kunne leve et liv i Bøvlingbjerg.

For mange steder er det jo et problem, at køber man en bolig – f.eks. ude i de områder, hvor boligerne er billige – skal man ikke forvente, at man kan sælge den bolig igen. Og det kan jo være et spring at flytte langt ud på landet, og man skal være helt sikker på, at det er den rigtige beslutning, så jeg synes, at initiativer som dem i Bøvlingbjerg er værd at kopiere rundtomkring.

Jeg tror ikke, vi kan løse samtlige problemer på det her felt i Folketinget. Jeg tror, at et folkeligt initiativ også er nødvendigt, og jeg tror også, at det ville være godt, hvis flere boligforeninger så på, om de kunne spille en anden rolle ude i landdistrikterne. Jeg er godt klar over, at det er en anden tendens, der florerer, nemlig at boligforeninger typisk afvikler deres almene boliger ude i landdistrikterne, fordi det er for små enheder osv. Men jeg tror, vi er nødt til at se lidt nuanceret på det, og de her borgerinitiativer synes jeg er spændende.

Jeg synes også, det er spændende, hvis man i de her forhandlinger kommer frem til, at man kan stramme op, i forhold til hvad kommuner kan forhindre bliver lejet ud til boligformål. Men jeg ser altså også en kæmpe opgave for de partier, som nu i løbet af kort tid, i løbet af november måned, vil stemme lovændringer, som reducerer antallet af almene boliger i Danmark, igennem. Så derfor har dem, der har fremsat forslaget i dag, sådan set en stor opgave at løse.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg må jo sige, at jeg bliver noget forundret over at høre den her tale fra ordføreren. Altså, man gentager en gammel løgnehistorie om, at der bliver revet 11.000 boliger ned i forbindelse med de lovforslag, der bliver vedtaget. Ordføreren ved udmærket godt, at det ikke er i nærheden af at være rigtigt. At man alligevel gentager det, er jo nok, fordi det er ved at være valgkamp. Men ordføreren ved udmærket godt, at det ikke er det tal, som nogen snakker om. Allerede i Tingbjerg har man lavet planer, hvor man ikke skal nedrive, og derfor kan 11.000 aldrig nogen sinde blive det tal. Men lad det nu ligge.

Det, jeg er mest forundret over, er, at vi kan se Enhedslistens ordfører stille sig på side med Låsby-Svendsen og sammen med de banditter i habitter, som opkøber udlejningsejendomme på Lolland, og som lader dem forfalde. De har ejendomme, som er kondemneringsklare, hvor der er rotter, og hvor der er fugt, hvor der er skimmelsvamp. Så står man og siger, at det vil man ikke gøre noget ved. Man vil ikke støtte sådan et beslutningsforslag her, hvor vi vil sørge for, at kommunerne kan skærme folk fuldstændig fra det. Vil man virkelig ikke det? Står man virkelig der, hvor man siger: På grund af, at der bliver vedtaget et andet stykke lovgivning, så vil vi ikke støtte et stykke lovgivning, der fuldstændig kan give kommunerne muligheden for at lægge de her spekulanter i bånd?

Ordføreren.

Jamen hr. Kaare Dybvad har overhovedet ikke hørt efter. Vi støtter sådan set det her. Men vi siger samtidig, at det jo langtfra er nok. Vi kommer i en situation, hvor der ikke bliver revet 11.000 almene familieboliger ned, men der bliver reduceret med 11.000 almene familieboliger. Det er jo sådan set det, der ligger i de lovforslag, som skal anden- og tredjebehandles i næste uge. Og vi ved jo ikke med sikkerhed, hvordan man kommer frem til det. Der kan være nogle boliger, der vil være konverteret fra almene familieboliger over til nogle ungdomsboliger eller ældreboliger: den mulighed er der. Der er også den mulighed, at de bliver solgt, altså at liberalismen slår igennem, så de bliver solgt som ejerlejligheder.

Men fakta er jo, at med det, som Kaare Dybvad og Socialdemokratiet og andre partier er med til at vedtage i næste uge, reducerer man antallet af almene boliger. Det gør man bl.a. i nogle områder, hvor man har billige almene boliger, og det vil betyde, at de mennesker kommer til at flytte et andet sted hen. Det er den problemstilling, jeg siger vil rykke tættere på, og det vil gøre behovet for at finde en billig bolig endnu større, end det er nu.

Kaare Dybvad.

Jeg må simpelt hen opfordre ordføreren til at sætte sig ind i sagerne. For det første: Mange af de her boligområder er ikke billigere end almene boliger generelt. Mjølnerparken er dyrere, end almene boliger generelt er i København. For det andet er der alle dem, der flytter fra en familiebolig i Mjølnerparken. Ordføreren siger, at de ikke har råd til at flytte ind i en ny almen bolig. Nej, det har de ikke, og de har heller ikke råd til at bo i Mjølnerparken. Dem, som flytter til Lolland i øjeblikket, har ikke 9.000 kr. om måneden til at betale en familiebolig i f.eks. Mjølnerparken eller i andre udsatte boligområder med. Vi snakker om folk, der har 3.000 kr. om måneden til at betale husleje for. De er fuldstændig upåvirket af, hvad der foregår i alle mulige andre forhandlinger.

Jeg synes egentlig, det ville klæde Enhedslisten at tage fat. Når nu Socialdemokratiet sætter det her på dagsordenen, som er et kæmpe problem i nogle kommuner, hvor folk lever under nogle vilkår, som Enhedslisten aldrig i andre sammenhænge ville acceptere, så bør man forholde sig til det forslag. Hvis det, der ligger, ikke er godt nok, hvad er det så, Enhedslisten gerne vil have man skal gøre for at sikre, at Låsby-Svendsen og hans ligesindede ikke har mulighed for at udnytte folk på den måde?

Ordføreren.

Nu skal Kaare Dybvad ikke bestemme, hvad jeg siger – sådan er det. Og hvis man skal pege på andre muligheder for at hjælpe de her mennesker, så har vi i Enhedslisten foreslået, at der også skal være en anvisningsret til det private udlejningsbyggeri. Det ville kunne gøre, at kommunerne havde et redskab mere, så man ikke kun kan anvise folk til den almene sektor, men også kan anvise til det private udlejningsbyggeri. Der vil man også kunne finde nogle boliger i den billige ende, og det vil sådan set styrke kommunernes mulighed for at løse boligsociale problemer. Det støtter vi meget. Vi har masser af boligpolitik – og jeg skal nok sige, hvad jeg mener.

Tak. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Bare for en god ordens skyld og for lige at få tingene sat på plads: En anvisningsret til private lejeboliger kunne sagtens være en løsning, men her taler vi jo altså om nogle boliger, som vi vel meget nødig vil have at der er nogen der nogen sinde skal anvises til, fordi der netop er tale om så usle hjem, som vi overhovedet ikke kan forestille os selv at skulle bo i, med skimmelsvamp, med rotter, med fugt og med alle mulige andre ting. Det er vel et rigtig godt forslag at sige, at de boliger aldrig nogen sinde skal lejes ud til mennesker, og at det kun er ejeren, der kan bo i dem.

Ordføreren.

Ja, det er da helt korrekt. Det er jo også derfor, vi sådan set støtter forslaget, men at vi samtidig siger, at det er utilstrækkeligt i forhold til den opgave, der ligger, og som vil blive endnu større i fremtiden. Og ja, hvis det var sådan, at kommunerne kunne anvise til det private udlejningsbyggeri, så ville man have en mulighed mere.

Det, som er realiteten, er jo, at nogle af de mennesker, som bor i de boliger, hvor kommunen f.eks. kommer ud og konstaterer, at der er skimmelsvamp, skal kommunen hjælpe med en anden bolig. Der ville det være godt, hvis kommunen både kunne anvise til noget i den private udlejning, som er i en ordentlig stand, eller kunne anvise til det almene boligbyggeri, så man sådan set havde flere muligheder for at løse de problemer for de mennesker, som er havnet i en bolig, som slet ikke skal være beboet af mennesker.

Så kom fru Kirsten Normann Andersen lige med på falderebet. Værsgo.

Knap og nap, men jeg ved ikke, om der er noget galt med systemet herinde i dag, siden det ikke sådan helt fungerer.

Men blot for at konstatere: Uanset hvor der mangler boliger – for det gør der helt sikkert forskellige steder i landet, men uanset hvad – er det her forslag fuldt ud rækkende i forhold til at forhindre, at mennesker nogen sinde bliver nødt til at skulle leje en bolig, som er så ubeboelig, som der er tale om i forslaget.

Ordføreren.

Forslaget har medført, at der vil ske en forhandling med boligministeren, og der er det jo ikke til at vide på forhånd, hvad den forhandling medfører, og hvilke barrierer der er for, at kommunen kan føre en restriktiv boligpolitik. Det ved vi jo sådan set ikke endnu. Jeg synes, det er fint, at forslaget bliver imødekommet, så der bliver den forhandling, som der sådan set ligger i forslaget. Og hvis man kan komme frem til, at de der professionelle udlejere skal have en eller anden autorisation for at blive udlejere, så synes jeg, det er fint at begrænse liberalismen og indføre nogle regler for det her boligmarked for at gøre det bedre for lejerne. Det er vi i Enhedslisten helt med på.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og for svar på spørgsmål. Så vil jeg egentlig bare lige bakke ordføreren op, i forhold til at vi selvfølgelig står med problemer, som er på tværs af forskellige domæner, og der er ingen tvivl om, at vores lovgivning i forhold til almene boliger kan have en indflydelse på, hvordan vi ser flyttemønstre af udsatte borgere i Danmark. Det er jo ingen hemmelighed, at hovedstadskommuner faktisk betaler socialt udsatte til at flytte til Lolland, som jo også er blevet nævnt specifikt her. Så jeg vil egentlig bare sige tak, fordi ordføreren også fremfører den problemstilling, og ellers tak for talen.

Ordføreren.

Selv tak. Så kan jeg jo lave en lille annonce her. Jeg ved, at der er en forespørgselsdebat på vej, hvor Folketinget får mulighed for at drøfte, hvad konsekvenserne af kontanthjælpsloftet, den lave integrationsydelse og 225-timersreglen har medført indtil nu. Så vidt jeg ved, er det en debat, der kommer til at køre i løbet af kort tid, og den er jo sådan set relevant i forhold til den debat, vi har her. For det er jo muligt, at der kommer et tal frem om, at der er nogle mennesker, som er blevet nødt til at flytte, fordi deres indtægter er blevet lavere, og det er så nogle af de mennesker, som er kommet til at bo i de her boliger, som slet ikke længere burde være boliger. Så jeg synes, det er fint, at den debat om den fattigdomsskabende lovgivning, der er vedtaget i Folketinget, bliver ført videre, og at man får nogle fakta på bordet i næste uge.

Tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Den næste i rækken er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil sådan set bare konstatere, at vi jo allerede har set en meget imødekommende minister meddele, at han vil se positivt på den her problemstilling, som jeg bestemt også synes er relevant. Jeg har i kommunal sammenhæng været med til at kondemnere rigtig mange boliger, og jeg tror rent faktisk, at stort set alle kommuner har deres variant af Låsby-Svendsen. Så vi glæder os til at se, hvad der kan komme ud af det her, og derfor støtter Liberal Alliance naturligvis forslaget.

Tak til hr. Villum Christensen. Så giver vi plads for hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. Med hensyn til B 4, forslag til folketingsbeslutning om stop for udlejning af ubeboelige ejendomme, vil jeg som udgangspunkt sige tusind tak til forslagsstillerne for at rejse problematikken. Jeg har selv – og jeg kan ikke sige, at det var en fornøjelse – haft mulighed for at besøge en af de her kondemneringsværdige boliger på en udvalgstur sammen med hr. Magnus Heunicke i foråret. Og det var rystende at se. Faktisk gik jeg rundt med en klump i halsen i størstedelen af tiden, fordi det er under de omstændigheder, mange af vores borgere bor mange steder i landet. Det skal vi helt klart gøre meget mere for at stoppe, så tak, fordi Socialdemokratiet fremsatte forslaget. Det bakker vi op om.

Når det er sagt, er vi også nødt til at tale om, at det er en del af et større strukturelt problem i Danmark på mange forskellige områder, og et af dem er i budgetloven, altså at vi i Alternativet ligesom Produktivitetskommissionen mener, at muligheden for at overføre midler fra år til år skal udvides, og det betyder helt konkret, at vi gerne vil ændre budgetloven, således at en kommune, der i et budgetår bruger mindre end aftalt med staten, det følgende år kan bruge tilsvarende penge uden at blive straffet økonomisk. Det er, fordi vi har brug for at kunne lave en planlægning af vores områder og vores boligmasse og udbygning længere frem end bare i den her begrænsede årrække, fordi vi har nogle regler og noget lovgivning, der forhindrer dette.

Det samme gælder, at vi er nødt til at se på nedrivningspuljen. Vi ved, at vi har det her store antal bygninger, som faktisk står og forfalder. KORA siger, at hvert fjerde hus står tomt i visse sogne. Det er problematisk, fordi en hovedgade med faldefærdige huse og spredte bygninger og knuste ruder osv. selvfølgelig skæmmer omgivelserne, men det skræmmer også andre borgere fra at flytte ind, og det forhindrer igen strukturelt set, at nogle borgere, som måske gerne vil flytte ind, kan få lån til deres bolig.

Sidst, men ikke mindst, synes jeg også, at vi er nødt til at se på de her fattigdomsreformer. Jeg er ikke sikker på, hvordan forslagsstillernes parti faktisk står på det her område. Har de tænkt sig gøre noget ved 225-timersreglen, kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen? For det er et stort problem også for en fra forslagsstillernes egen kreds, det samme sted vi så det der faldefærdige hus. Der har været overskrift på overskrift om, at det kan være, at hovedstadskommunerne faktisk eksporterer socialt udsatte borgere til de her kommuner, og det er simpelt hen ikke i orden. Der er vi nødt til at anerkende, at de reformer, vi har lavet, måske kan have en påvirkning, heriblandt også vores almene boliglovgivning, som er ved at blive vedtaget i Folketinget.

Så med de ord vil jeg bare sige tak til forslagsstillerne for at handle på det her, og vi kan kun komme i gang med det for sent, så lad os handle.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Den næste er fru Kirsten Normann Andersen. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal gøre det rigtig kort. I SF er vi optaget af, at alle skal have ret til at bo godt og i en god bolig. Det siger jeg som repræsentant for det område, hvor Låsby-Svendsen har for vane at udleje nogle rigtig, rigtig dårlige boliger. Jeg har selv set nogle af dem, og jeg synes, det er nødvendigt, at vi sikrer tiltag, der gør, at ingen mennesker bliver tvunget til at bo i den slags boliger. Jeg har lyttet til boligministerens tilsagn om, at der kan indkaldes til forhandlinger med henblik på at imødekomme det her forslag, som jeg i øvrigt bakker varmt op, og jeg vil også gerne på SF's vegne sige, at de forhandlinger vil vi rigtig gerne deltage i. Så vi støtter også forslaget.

Tak til SF. Så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti, og det er hr. Anders Johansson. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg vil gerne indlede med at takke Socialdemokratiet for at rejse den her debat, for jeg synes faktisk, at det er en meget vigtig og relevant debat. I Det Konservative Folkeparti deler vi selvfølgelig fuldt ud de intentioner, der ligger bag beslutningsforslaget, nemlig at det selvfølgelig ikke skal være muligt at udleje ubeboelige ejendomme til svage borgere, som bliver udnyttet af boligspekulanter til at bo under kummerlige forhold. Vi har, tror jeg, alle sammen set de her forfærdelige historier, der har været fremme i pressen. Vi var også med Udvalget for Landdistrikter og Øer nede på Lolland her for ikke så længe siden, hvor vi også ved selvsyn oplevede nogle af de her boliger.

Det er klart, at vi selvfølgelig ikke kan se igennem fingre med det, når udsatte borgere på den måde bliver ofre for spekulanter og kommer til at bo i sundhedsskadelige og i det hele taget bare ubeboelige ejendomme. Kommunerne har jo allerede i dag en pligt til at lukke ned for ejendomme, hvis den får nys om, at de er ubeboelige, men fra konservativ side går vi selvfølgelig også gerne ind i en dialog om, om vi kan finde andre håndtag at dreje på, så vi kan komme de her problemer til livs. Vi har så også noteret os, at ministeren allerede har indkaldt til forhandlinger, og det ser vi positivt på. Vi møder selvfølgelig op til dem og kigger konstruktivt på, om vi kan finde nogle fornuftige løsninger, og derfor kan vi også herfra bakke beslutningsforslaget op.

Der var lige en enkelt kort bemærkning. Hr. Roger Courage Matthisen, værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Det er i forlængelse af min egen ordførertale og de kommentarer, jeg havde i forhold til – populært sagt – fattigdomsreformerne eller med andre ord kontanthjælpsloftet, som der jo er tale om. Flere kommuner har dokumenteret, at det faktisk er en af de grundlæggende strukturelle årsager til, at flere og flere borgere fra hovedstadsområdet flytter til de her faldefærdige ikke menneskeværdige boliger.

Hvordan forholder ordføreren og ordførerens parti sig til, at vi har de her reformer, som faktisk er med til at skævvride og fortsætte den her udvikling, som vi så nu i et andet regi gerne vil dæmme op for?

Ordføreren.

Altså, reformer er på forskellig vis med til at gøre Danmark rigere, og jeg synes faktisk, vi har et meget rimeligt niveau for offentlige ydelser, f.eks. efter at kontanthjælpsloftet er blevet indført. Der skal være en rimelighed i tingene, det skal altid kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, og det skal altid kunne betale sig at arbejde.

I øjeblikket er det sådan – og det er faktisk det, der er allerbedst – at der er fremgang i alle landets 98 kommuner. Der er fremgang i beskæftigelsen i samtlige 98 kommuner. Det er det, der er med til at løfte alle landets kommuner, altså at der er fremgang i økonomien, og det er der bl.a. på grund af de økonomiske reformer, der er lavet, men også fordi det bare generelt går godt. Derfor er det vigtigt, at vi får øget arbejdsudbuddet, så vi netop får skabt endnu mere flyvehøjde i vores opsving. Det er sådan set det, som det er med til at gøre i øjeblikket, altså at vi får øget arbejdsudbuddet. Det er rigtig, rigtig vigtigt, at vi gør det, så vi kan gøre hele Danmark rigere.

Så er det hr. Roger Courage Matthisen.

Tak for det, og tak for ordførerens redegørelse af sit engagement med hensyn til reformer. Men jeg fik ikke rigtig svar på mit spørgsmål, så lad mig lige have lov til at citere:

I 2016 flyttede godt 6.000 mennesker, der levede af offentlige ydelser som kontanthjælp, førtidspension og sygedagpenge, fra København og Aarhus. Disse mennesker – de fleste af dem – er ramt kontanthjæpsloftet. Sidste år fraflyttede 7.259 borgere på offentlige overførsler København, mens kun 2.500 flyttede til byen. Det er Ugebrevet A4, som har fået aktindsigt i de her tal. Lolland har i årevis fået sociale klienter fra hovedstadsområdet. Sidste år fik Lolland Kommune 299 flere personer på offentlige ydelser – det viser kommunens egne tal. Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen, siger så, at han frygter, at der om 20 år ikke længere bor personer på sociale ydelser i København. Så det er jo ikke noget, jeg står og hiver op af en hat, det er tørre tal fra kommunerne selv og fra ministeriet.

Så kontanthjælpsloftet har en negativ påvirkning. Hvad ønsker ordføreren og ordførerens parti at gøre i relation til det beslutningsforslag, der er fremsat i dag?

Ordføreren.

I relation til beslutningsforslaget har jeg jo meddelt, at vi bakker det op. Men i forhold til kontanthjælpsloftet vil jeg sige, at det jo ikke er sådan, at man er ramt af kontanthjælpsloftet. Altså, kontanthjælp er jo en midlertidig ydelse – det er udgangspunktet. Det allerbedste, man kan gøre for kontanthjælpsmodtagere, er jo faktisk at sikre, at det er muligt at komme i beskæftigelse, og det går faktisk rigtig, rigtig godt. Og der må man bare sige, at det altså betyder noget, om der er en økonomisk gevinst ved at komme ud på arbejdsmarkedet.

Det er jo derfor, vi har indført kontanthjælpsloftet: Der skal selvfølgelig kunne mærkes en forskel ved at komme ud på arbejdsmarkedet; der skal være et økonomisk incitament til at gå ud og tage et job, så vi netop får øget arbejdsudbuddet. Det er det, der er hele pointen, og det virker. Vi kan jo se, at der nu er rigtig mange kontanthjælpsmodtagere, som kommer ud på arbejdsmarkedet.

Tak til den konservative ordfører. Så er vi faktisk nået frem til, at vi kan give ordet til hr. Magnus Heunicke som ordfører for forslagsstillerne. Han får sikkert lejlighed til at takke for en overvældende opbakning til forslaget, inklusive ministerens opbakning, så det er en af de store dage. Værsgo.

Tak for det, formand. Ja, det er faktisk en af de store dage, for vi har at gøre med et reelt problem, som også er en del af Danmark år 2018. Og når jeg siger det sådan, er det, fordi det skulle man ikke tro, det var. Men flere af mine ordførerkolleger har jo fortalt om, at vi har været dernede og set nogle af de her forhold, hvorunder man bor til leje, altså i nogle faldefærdige, sundhedsfarlige rønner, som det jo ærlig talt er.

Jeg har været med Folketinget på nogle af de busture rundt i Danmark, og så sent som i sidste uge var jeg dernede at besøge endnu en bolig. Det var en bolig i Lolland Kommune, hvor der indtil for kort tid siden havde boet en familie med et barn på 3 år, og det var lykkedes kommunen i sidste øjeblik at få købt boligen på tvangsauktion for næsen af spekulanter, som jo ellers ville have fortsat med den karrusel, altså med den her udlejning. Jeg havde nogle bygningssagkyndige med nede at besigtige det, og jeg kunne jo med mine egne øjne se, at fugten drev ned ad væggene, at skimmelsvampen var trådt frem, at der simpelt hen var decideret hul i taget. På førstesalen var der såkaldt isolering, men den bestod af noget flamingo, som var brandfarligt og sundhedsskadeligt, således at hele førstesalens soveværelser var en stor brandfælde.

Ud over at der er tale om rent ud sagt uhumske og sundhedsskadelige køkkenfaciliteter, badeværelsesfaciliteter og andet, må man også sige, at det ikke er et sted, man skal vokse op som barn. Og det, jeg fik at vide af de sociale medarbejdere, var, at man typisk begynder at opdage, at der er noget galt, fordi børnenes tøj lugter, når de møder op i skolen – lugter af fugt, af skimmelsvamp, altså har den her mugne dunst omkring sig. Ellers får de ikke nogen henvendelser, for de børn, der vokser op sådan nogle steder, har ikke legekammerater med hjem. De bor under så usle forhold, at de simpelt hen ikke tør eller vil have nogle med hjem fra klassen eller fra børnehaven.

Det er rystende at se sådan nogle forhold, og det er rystende, at der er mennesker i dagens Danmark, som tjener penge på det, som systematisk opsøger tvangsauktionerne, som systematisk opkøber og systematisk udlejer via typisk en facebookannonce eller andet, hvor man nødtørftigt beskriver, hvad det er. Tit siger man endda til de familier, som står i akut bolignød – sociale klienter er det jo meget typisk, sådan som ordførerne også har været inde på her – at de ikke behøver at betale 3 måneders indskud, for de penge har de simpelt hen ikke. Udfordringen er så, at de penge får de heller ikke i løbet af de næste måneder. Så selv om man som lejer opdager, at det her sted ikke er godt, og at det regner ind og er iskoldt om vinteren – skadedyr er der jo desværre også store, store problemer med – så skylder man jo pengene fra indskuddet, og dem har man ikke; så man kan endda være låst fast i sådan en situation.

Vi ved også, at det er nogle af vores allermest svage mennesker, det handler om, og vi ved, at de har et flyttemønster, som er markant anderledes end resten af Danmarks familiers. De har flyttet rundt, og nogle har kaldt dem nomadefamilier. De er kort tid hvert sted – der er tale om mange forskellige flytninger, til forskellige steder, fra det ene sted til det andet – og det betyder, at myndighederne kan have svært ved at nå at samle op på det, inden familien og børnene er væk igen, flyttet til en ny kommune, et nyt sted. Det skal man være bedre til at samarbejde om, men først og fremmest skal kommunerne have nogle bedre redskaber, så man kan forebygge, at det her sker.

Derfor vil jeg, som også formanden antydede, da han gav mig ordet, godt sige tusind tak til ministeren og et samlet Folketing, der siger, at det her kan vi ikke fortsætte med at kigge på. Og den økonomiske gevinst, som nogle spekulanter får ved at slå mønt af de allermest udsatte borgere, skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at stoppe. Vi skal give kommunerne bedre redskaber, end de har i dag, for at forebygge det. I vores beslutningsforslag står der jo i den første linje:

»Folketinget pålægger regeringen at indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på at sikre lovgivning, der kan stoppe boligspekulanters udlejning af faldefærdige huse til udsatte borgere og familier ...«

Når ministeren i sin tale siger, at han vil indkalde Folketingets partier til forhandlinger med henblik på det her, er det rigtigt, hvad formanden siger, nemlig at vi har nået det mål. Vi er jo ikke i mål endnu, for vi skal så i gang med forhandlingerne, men vi har nået det mål at få det på dagsordenen og det mål at få ministeren og Folketingets partier med i et arbejde, der kan give nogle bedre redskaber, og det er et meget, meget afgørende skridt. Og jeg kan kun sige, at vi ser meget, meget frem til de forhandlinger, der nu indkaldes til bredt her.

Jeg vil kort gennemgå de enkelte pointer fra ordførerne, som jeg har nået at notere ned i min blok. Ministerens bemærkninger har jeg kvitteret for, både i mine bemærkninger til ham og i talen her.

Til Dansk Folkeparti vil jeg kvittere for, at man konstaterer, at der er udfordringer. Og pointen fra DF om kompensation til udlejere, der forsinkes i udlejningen, hvis de bliver ramt af det, må vi så tage i de forhandlinger, for det er da også en pointe. Det er jo vigtigt, at det her bliver et redskab, som ikke bliver bureaukratisk, men som bruges de steder, hvor det faktisk kan gøre en forskel.

Venstres ordfører er også inde på, at det skal være en ubureaukratisk ting, som ikke behøver at gælde alle kommuner, men som kommunerne kan vælge. Det er jeg også enig i.

Enhedslisten nævner konkret Bøvlingbjerg, som har det her græsrodsforsøg, som det jo er, hvor man opkøber en bolig, sætter den i stand og lader sådan en mulig tilflytterfamilie flytte ind og se, hvordan det er at bo sådan et sted i nogle uger. Jeg har godt læst om det. Jeg har ikke været oppe at se det endnu, men det glæder jeg mig til at gøre, for jeg synes også, det er helt fremragende. Det er også en del af løsningen. Det kan jo ikke være hele løsningen og slet ikke for de klienter, vi taler om her, men det er også en del af løsningen.

Alternativet er bl.a. inde på, at det her er en ting, og kondemnering af boligen kommer der osv., men hvad så med nedrivningspuljen? Det er fuldkommen rigtigt, at vi desværre har set, at nedrivningspuljen er blevet mindre de senere år, og at der er behov for at se på størrelsen af den pulje.

Både De Konservative og SF var positive, og det kvitterer jeg for. Tak for det.

Så har jeg været i telefonisk kontakt med Det Radikale Venstre, som også støtter op om forslaget.

Så kan jeg jo konkludere, at der er opbakning til hele forslaget. Og det vil sige, at vi ser meget frem til de forhandlinger, der nu indkaldes til. Tak for ordet.

Der er mulighed for en yderligere kommentar. Hr. Søren Egge Rasmussen har bedt om ordet. Værsgo.

Jeg kan godt forstå, at ordføreren er glad. Jeg vil bare reflektere over, at det er ret sjældent, at Socialdemokratiet fremsætter beslutningsforslag – det er faktisk meget sjældent – og det er også nogle gange sådan, at det er svært at få Socialdemokratiet med på et beslutningsforslag, som flere partier står bag. Jeg vil da lidt håbe, at Socialdemokratiet reflekterer over dagens sejr og måske arrangerer flere busture ud i virkeligheden og efterfølgende fremsætter flere beslutningsforslag, for hvorfor ikke fremsætte beslutningsforslag, der kan blive vedtaget i Folketinget, når nu muligheden er der? Nu må man jo sige, at det indtil videre står 1-0 på den der liste over mulige sejre. Så det er bare en appel om, at Socialdemokratiet bruger det her redskab at fremsætte beslutningsforslag. I Enhedslisten vil vi selvfølgelig gerne være med til nogle fælles forslag. Vi kan se masser af problemer, der skal løses.

Ordføreren.

Efter en så god modtagelse tror jeg også, at vi alle sammen er klar over, at enigheden nok er betinget af selve emnet og ikke nødvendigvis af, at det kommer fra os Socialdemokrater. Jeg har da selverkendelse nok til at vide, at sådan er det nok. Men det ændrer ikke på, at vi faktisk kan gøre noget fra Folketingets side for at dæmme op for det her. Lige nu og her er det tilfældet på baggrund af et beslutningsforslag, andre gange er det baggrund af en debat, der rejses af andre. Men uanset hvordan vi kommer videre, er det i hvert fald vigtigt, at vi kommer videre i den her sag. Så tak for rådet fra Enhedslisten. Det skal jeg da overveje fremover.

Tak. Så er vi ved vejs ende med både ros og skulderklap og begejstring.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.