Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 31:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke tilsynet med og øge værnet mod finansiel kriminalitet.

Af Morten Bødskov (S) og Nicolai Wammen (S).

(Fremsættelse 08.11.2018).

Vi åbner forhandlingen, og det er erhvervsministeren, der lægger for. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for beslutningsforslaget fra Socialdemokraterne, hvor Socialdemokraterne lægger op til at pålægge regeringen at indkalde til forhandlinger om at styrke tilsynet med og øge værnet mod finansiel kriminalitet. Som forslagsstillerne ved, har regeringen allerede taget initiativ til den slags forhandlinger, og det første møde blev afholdt i Erhvervsministeriet i november, og derfor er det ikke helt klart for os, hvorfor der skulle være behov for beslutningsforslaget. Jeg har flere gange, bl.a. på det forhandlingsmøde, vi havde den 6. november, orienteret om, at vi har igangsat en proces, der skal lede til en styrkelse af Finanstilsynet. Det er regeringens mål, at det danske Finanstilsyn skal være i europæisk topklasse, og at vi skal have en stærk og ren finansiel sektor. Der er ret få sager, som regeringen har brugt mere tid på og flere kræfter på det sidste stykke tid, og der er også få sager, som regeringen vil bruge flere kræfter på efter nytår, når forhandlingerne kører videre.

Finanstilsynet er blevet bedt om at gøre rede for, hvad tilsynet har lært af forløbet med Danske Bank, og på den baggrund komme med forslag til, hvordan man kan styrke tilsynet i forhold til indgrebsmuligheder, sanktionsbeføjelser, dataadgang, hjemmel, og hvad Finanstilsynet ellers måtte have af forslag. Finanstilsynets redegørelse forventes at være færdig i starten af 2019, og det vil være en del af grundlaget for de fortsatte forhandlinger. Men det vil ikke være det eneste grundlag. Vi er i gang med et stort forarbejde til forhandlingerne, hvor en lang række spørgsmål bliver analyseret, og som jeg har sagt flere gange til Folketingets partier, er man meget velkommen til at byde ind. Hvis man har særlige emner, som man har behov for at få analyseret eller vil bringe op i forhandlingerne, er det bare om at sige til, så vil vi lave et forarbejde, også på de punkter, som partierne måtte ønske sig. Der er flere partier, der allerede er kommet med forslag til styrkelse af tilsynet, og det er meget velkomment, og det må man endelig blive ved med, så vi kan få vendt alle de forslag, der måtte være, til, hvordan vi kan have et stærkere tilsyn.

Derudover vil jeg nævne, at der i forbindelse med aftalen om finansloven for 2019 er tilført yderligere ressourcer til både Bagmandspolitiet og skattemyndighederne, og jeg vil også nævne, at vi dermed styrker bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet og hvidvask specifikt.

Det fremgår også af beslutningsforslaget, at Socialdemokratiet ønsker at undersøge, om Finanstilsynet bør opdeles i to separate organisationer. Vi tager som sagt imod alle forslag, også dette. Uden at ville hælde det fuldstændig ned af brættet vil jeg dog med det samme sige, at jeg nok ikke hælder til, at det her forslag er en god idé.

Tanken om en eventuel opsplitning af det finansielle tilsyn er ikke en ny tanke. Det er et spørgsmål, som blev taget op i 2010 under den tidligere VK-regering, der nedsatte et udvalg om struktur for finansielt tilsyn i Danmark. I 2012 besluttede den daværende socialdemokratisk ledede regering på baggrund af det grundige udvalgsarbejde ikke at arbejde videre i det spor. Dengang udtalte daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, og jeg citerer:

»I forlængelse af regeringsskiftet har regeringen set nærmere på spørgsmålet om tilsynets organisering. Det er vurderingen, at det ikke er muligt at finde en egnet alternativ organisering, som samtidig sikrer, at regeringen har tilstrækkelig indsigt i og viden om finansielle forhold.«

I 2013 blev overvejelserne om organiseringen af det finansielle tilsyn endelig afsluttet med en bred politisk aftale – en bankpakke VI. Her blev det aftalt mellem den daværende SRSF-regering og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti at etablere en bestyrelse for at styrke Finanstilsynet. Det er bare for at have lidt historik med.

Som sagt kan vi selvfølgelig dog stadig væk diskutere under de forhandlinger, som er i gang, og som for alvor vil blive intensiveret på et tidspunkt efter nytår, når vi har Finanstilsynets redegørelse, og der kan vi sagtens diskutere videre forslag om organisering.

Som sagt er konklusionen dermed, at vi allerede har iværksat forhandlinger om yderligere tiltag til at styrke indsatsen mod økonomisk, finansiel kriminalitet, der bl.a. skal lede til en styrkelse af Finanstilsynet, og vi har planlagt at intensivere de forhandlinger, og det bliver et meget intensivt forløb og også et velforberedt forløb, som jeg glæder mig meget til, og som jeg har store forventninger til.

Derfor mener vi ikke i regeringen, at der er grundlag for beslutningsforslaget. Vi kunne næsten godt stemme for det, for det, der står i det, er egentlig noget, som vi allerede har gjort, og så ville vi ikke behøve at gøre noget, men regeringen kan ikke støtte forslaget.

Foreløbig tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Bødskov.

Hvis ministeren læser beslutningsforslaget, handler det om andet end Finanstilsynet, og det er jo netop det, der er pointen. For virkeligheden er jo den, at de skandaler, vi har set i finanssektoren bare her på det seneste og i øvrigt, når det handler om økonomisk kriminalitet – kæmpe svindelsager, som man aldrig nogensinde havde forestillet sig man skulle se – viser, at der er behov for at sammentænke myndighedernes indsats, både når det handler om skattemyndighedernes indsats, ikke mindst, og når det handler om SØIK's indsats, altså Bagmandspolitiets indsats, men jo også, når det handler om Finanstilsynets indsats. Så det er det, der er sigtet. Jeg deltog selv i det møde, som erhvervsministeren omtaler, og det kommer ikke som nogen overraskelse.

Men det, der forbavser mig, er, at man kan se i dagspressen, at vi skal vente med de her forhandlinger. Det kan man så sige at der kan være en god grund til. Men justitsministeren annoncerer, at det også kan være relevant at se på en reform af SØIK. Det skal man så vente med til efteråret 2019 i bedste fald, og skattemyndighederne er i gang med endnu en stor redningsplan, hvor man godt kunne diskutere, om der skulle være et lidt stærkere fokus på lige nøjagtig bekæmpelse af økonomisk kriminalitet.

Vores forslag handler om, at man sætter sig omkring bordet – med alle tre ministerier – og prøver at se, om vi kan få en langt stærkere koordination af indsatsen. Er det det, regeringen afviser ved også at afvise det her forslag?

Tak. Så er det ministeren.

Vi kommer selvfølgelig også til at inddrage Bagmandspolitiet i de forhandlinger, som vi skal have. For jeg koordinerer selvfølgelig både med skatteministeren og justitsministeren, og vi er i gang med et stort forberedelsesarbejde i forhold til at få analyseret alle de muligheder, som vi ser, og som andre ser, for at inddrage flest mulige ideer og synspunkter, i forhold til hvad vi samlet set kan gøre.

Jeg kan jo ikke sige nu – og det er, fordi vi er i gang med forberedelsesfasen – hvad der kommer til at blive lagt op til fra regeringens side. Det er derfor, vi har bedt om tid til at forberede forhandlingerne, og det er derfor, vi ikke er gået i gang endnu. Men selvfølgelig kigger vi hele vejen rundt, også i forhold til de andre myndigheder, som er involveret i bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Og det inkluderer selvfølgelig også Bagmandspolitiet.

Hr. Morten Bødskov.

Jeg spørger jo lidt af erfaring, for da vi lavede den seneste hvidvaskaftale, var der jo punkter omkring politiindsatsen. Det er rigtigt nok, at der er punkter om eksempelvis Bagmandspolitiets opgaver. Men virkeligheden er jo den, at hvis man læser, hvad der står, og hvis man husker forhandlingerne, var regeringen jo afvisende over for, at det var noget, der skulle føres penge til nu. Det måtte vente til kommende forhandlinger om en flerårsaftale.

Derfor vil jeg bare høre, om regeringen er indstillet på, at de forhandlinger, man nu får, er forhandlinger, som kommer til at handle om alle tre myndigheders samarbejde om det her, og at der bliver truffet beslutninger om at forbedre samarbejdet, og at vi kan se det i en sammenhæng. Det er det, vi spørger til.

Det andet spørgsmål, jeg har, er, om ministeren vil bekræfte, at hvad angår de 30 mand, man så overfører til SØIK, altså til Bagmandspolitiet, vil ressourcerne til at finde dem ikke være nye penge til politiet. Det er penge, der skal findes inden for rammen, som politi og anklagemyndighed allerede har i dag. Der skal altså være besparelser ét sted, for at de penge kan blive tilføjet et andet.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at vi kommer til at kigge hele vejen rundt om det setup, der er for at bekæmpe finansiel kriminalitet såsom hvidvask. Og det er klart, at der kan man ikke kun kigge på Finanstilsynet. Derfor sagde jeg også før, at det ikke er afgrænset til, at vi kun skal snakke om, hvordan vi omorganiserer Finanstilsynet f.eks. Der er rigtig mange ting, der er i spil, og det er klart, at Justitsministeriet og Bagmandspolitiet selvfølgelig er en del af det.

Dermed ikke sagt, at der er lagt op til sådan en stor forhandling af alle politiets ressourcer eller hele Bagmandspolitiets setup. Men det er klart, at det er nødt til at blive inddraget, hvis man skal have en ordentlig, sammenhængende tilgang til bekæmpelsen af finansiel kriminalitet. Og i forhold til ressourcer inden for Bagmandspolitiet kan jeg i hvert fald bekræfte, at de ressourcer går ekstra til at bekæmpe hvidvask.

Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne starte med at rose ministeren, for jeg synes, der har været reageret ret skarpt i de seneste måneder på de ting, som vi har oplevet, og det har været, tror jeg mange har oplevet, et markant stilskifte i forhold til den tidligere erhvervsminister, som havde en lidt spøjs tilgang til finanssektoren. Så tak for det. Selvfølgelig bliver det vigtigt at se, om ordene også følges op af reel handling, når de her forhandlinger skal føres ud i livet, og vi vil selvfølgelig også fra Enhedslistens side meget gerne sende forslag over, før forhandlingerne går i gang.

Men jeg vil gerne spørge: Opererer man f.eks. også med strafskærpelser i forhold til straffeloven? For man har jo øget bødestørrelserne, og det er rigtig fint, men problemet er, at den slags bøder typisk bliver tørret af på bankens ejerkreds eller aktionærer. Det er jo ikke noget, der belaster den enkelte ansvarlige, som kan valse ud af lokalet med et gyldent håndtryk, som vi har set det. I straffelovens paragraf om misinformation af offentlige myndigheder er der en strafferamme på 4 måneders fængsel. Når man f.eks. i Danske Banks tilfælde misinformerer om en sag, som i sidste ende kan true den finansielle stabilitet i Danmark, burde vi så ikke have en anden strafferamme, når det drejer sig om den her form for samfundsundergravende kriminalitet?

Ministeren.

Det er jeg slet ikke afvisende over for. Det er endnu et emne, som kommer til at blive berørt i forhandlingerne, for det er klart, at det er vigtigt. Det er et centralt emne i hele forløbet om Danske Bank, at Finanstilsynet ser ud til at være blevet givet stærkt vildledende oplysninger undervejs, hvilket ser ud til at have spillet en ret stor rolle i, at Finanstilsynet ikke har grebet ind over for den hvidvaskning, som er foregået i Danske Bank, og det er et stort problem. Det er klart, at det er noget af det, som vi selvfølgelig vil inddrage i forhandlingerne. Så det er jo et rigtig fint eksempel på, at det her ikke kun kommer til at handle om Finanstilsynet. Det kommer også til handle om alle de andre ting, som er nødvendige for at have et stærkt setup for at kunne bekæmpe økonomisk og finansiel kriminalitet.

Tak for rosen i øvrigt. Jeg er glad for at få den, og jeg synes også, at Enhedslisten har optrådt konstruktivt hele vejen igennem det her forløb. Det synes jeg sådan set har været tilfældet bredt rundt i Folketinget, og det håber jeg at vi kan fortsætte med, for vi har kun én dagsorden her i Folketinget, og det er at forhindre, at sådan en sag, som har fundet sted i Danske Bank, nogen sinde kan opstå igen, og at sikre, at den bliver undersøgt til bunds, og at der bliver draget de konsekvenser, der skal.

Det får hr. Pelle Dragsted en lejlighed til at takke for nu.

Så siger jeg også tak for rosen den anden vej. Og helt i forlængelse af det vil jeg bare lige være sikker på, at alle Folketingets partier bliver inviteret til de forhandlinger, som afholdes efter nytår.

Ministeren.

Der må jeg nok desværre sige, at det som udgangspunkt bliver den finansielle forligskreds, som Enhedslisten jo desværre ikke er med i. Jeg har så til gengæld også sagt til Enhedslisten, at jeg meget gerne vil mødes med Enhedslisten og drøfte de forslag, som Enhedslisten måtte have, for jeg lukker ikke af for forslag, fordi man ikke sidder med i den finansielle forligskreds. Dermed er Enhedslisten altså meget velkommen til også at komme med ideer. Vi vil også gerne undersøge dem til bunds og sætte det analyseapparat, vi har, i værk for at undersøge de gode ideer, som Enhedslisten måtte have.

Med det siger vi tak til ministeren. Så tager vi fat på ordførerrækken. Det er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil da gerne på vegne af Dansk Folkeparti kvittere for lejligheden til at få mulighed for at diskutere og debattere hele præmissen omkring den situation, som Danmark står i også rent lovgivningsmæssigt, set i forhold til de mange skandalesager, som der desværre står foran os alle sammen som en udfordring. Hvidvask for 1.500 mia. kr., udbytteskattesvindel for 410 mia. kr. i Europa, store millionbeløb i valutaudvekslingssvindel osv. Mange danske finansieringsinstitutter er involveret, andre er heldigvis ikke. Men det vidner jo om, at diskussionen selvfølgelig er meget nærværende og også meget vigtig. Vi skal have nogle diskussioner om det, for det tror jeg finanssektoren som sådan er interesseret i. Vi er naturligvis interesseret i, at vi får sikret en varig tiltro til den danske finansielle sektor, som jo også er afhængig af rigtig mange udenlandske aktører, som investerer i Danmark og i danske virksomheder, og som også placerer deres overskudskapital i Danmark. Så det har vi et stort behov for at præcisere.

Vi kan også sige, at vi for Dansk Folkepartis vedkommende i hvert fald er tilfredse med, at vi har en lang række forskellige undersøgelser i gang. Vi har et europæisk banktilsyn, som kigger på en del af sagerne. Vi har undersøgelser af revisoransvaret. Vi har Finanstilsynets undersøgelse, som er genåbnet og etableret, og vi har ikke mindst Bagmandspolitiets, SØIK's, undersøgelser, som også pågår.

Alle de initiativer er selvfølgelig sat i gang netop for at skabe et overblik og klarhed over, hvad status har været, og hvad det er for nogle aktioner, vi som politikere og som tilsynsførende har mulighed for at sætte i gang i forhold til at sikre, at den lovgivning, der er til rådighed, er den rigtige og mest fyldestgørende.

I Dansk Folkeparti afviser vi ikke øget tilsyn, øget kontrol, øget revisionskrav. Vi afviser heller ikke øget sanktionering og øgede bødestørrelser og ledelseskrav. Det er mange af de ting, som vi i forvejen har med, også i den hvidvaskaftale, som blev indgået tilbage i september måned i år, og som endnu ikke er fuldt ud implementeret, men som selvfølgelig bliver det.

Alle de her ord er bare for at sige, at vi sådan set er enige med forslagsstillerne i, at det her er en meget vigtig og principiel sag, som kræver absolut fyldestgørende bevågenhed.

Men der, hvor jeg måske synes at forslagsstillerne springer noget let over stengærdet, er jo, når vi kigger på, hvad det så er, man egentlig sådan rent formelt beskriver i sit beslutningsforslag, hvor man har sådan et politisk ønske om at signalere handlekraft og overblik, og at Socialdemokratiet har styr på det hele osv. Selve forslaget, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, er på tre og en halv linje. Det er det, man kan komme op på, når man beskriver, hvad det egentlig er man vil. Og hvis man kigger på Socialdemokratiets bemærkninger til deres eget forslag, ser man imponerende 13½ linje, som er de bemærkninger, som skal beskrive, hvorfor det her forslag er vigtigt.

Man kan sige, at det var relativt hurtigt læst. Det var relativt hurtigt og ukompliceret, men det ændrer jo selvfølgelig ikke på, at intentionen er udmærket, men jeg synes også, at der er sådan lidt selvfedme over det, i forhold til at man ligesom ønsker at fremstå lidt bedre end alle de andre politiske partier i forhold til at diskutere den dagsorden, som der er omkring hæderlighed inden for den danske finansielle sektor. Der synes jeg måske ikke ligefrem at Socialdemokratiet er meget bedre end alle mulige andre, i og med at netop Socialdemokratiet og jo også hr. Morten Bødskov selv har siddet på de ansvarlige ministertaburetter i en stor del af den periode, hvor de her ting er foregået.

Men som jeg har udtalt til pressen forud for debatten, så har Socialdemokratiet fremsat et forslag, som er det naturligste af det naturligste. Man prøver på at sparke en åben dør ind, og Dansk Folkeparti vil så sandelig ikke være partiet, som lukker den dør i igen. Så vi kan naturligvis støtte forslaget, og vi synes jo også, at vi gerne vil kvittere for, at erhvervsministeren allerede har inviteret til de første møder. Vi havde jo møder for godt 14 dage siden, tror jeg, hvor vi etablerede det første i forhold til den videre proces, som der skal være, efter at vi lavede den første hvidvaskaftale tilbage i september. Så vi støtter forslaget, men vi mener sådan set også, forslaget ikke indeholder noget dybsindigt revolutionært nyt i forhold til den dagsorden, som vi alle sammen har, nemlig at formålet er at skabe bedre vilkår for både tilsyn, kontrol, revision og sikkerhed for investorernes penge osv. Så sådan må det være. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Bødskov, værsgo.

Selv om bemærkningerne til forslaget kun er 13½ linje, er vi jo glade for, at Dansk Folkeparti støtter det og vil selvfølgelig sige tak for det. Så vil vi også understrege det, som er kernen, nemlig at de forhandlinger, som vi så skal i gang med, bør komme hele vejen rundt, således at vi får de myndigheder, der sidder med ansvaret for det her, med omkring bordet.

Hr. Hans Kristian Skibby og jeg selv var på besøg hos bagmandspolitiet i går, og der kunne man høre repræsentanter for bagmandspolitiet sige, at på visse områder var man i dialog med det, der før hed SKAT, om hjemmel til at udveksle oplysninger. Det overraskede i hvert fald mig, og derfor vil jeg gerne høre, om det ikke bare er endnu et argument for, at vi ikke bør se forhandlingerne adskilt, altså Finanstilsynet, SKAT og bagmandspolitiet, men at vi ser det hele samlet, når vi starter forhandlingerne.

Ordføreren.

Dansk Folkeparti har i hvert fald ikke noget imod, at det bliver en samlet forhandling, må jeg sige, for vi hørte jo også på det møde, vi havde hos bagmandspolitiet i går, at man informerede om, at de betalingsmønstre, der er internationalt, er meget forskelligartede, og at der hele tiden kommer nye betalingstjenester til, eksempelvis på apps, og man kan se, at Google Pay vokser eksorbitant i forhold til de transaktioner, som der er over landegrænser. Vi havde også spørgsmålet om PayPal og alle mulige andre betalingstjenester, som Enhedslistens ordfører meget fornuftigt stillede. Så for vores vedkommende er det da helt på sin plads, at vi tager alle de værktøjer ind, som der må kunne drages nytte af i forbindelse med at komme efter de virksomheder og de kriminelle, som har et kriminelt forehavende.

Så er det hr. Morten Bødskov.

Jeg må sige, at jeg er meget tilfreds med, at Dansk Folkepartis ordfører understreger vigtigheden af, at vi ser forhandlingerne samlet. For noget af det, som også kom frem på mødet i går hos bagmandspolitiet, var, at der rigtigt nok bliver tilført, over flere regeringer i øvrigt, både nye værktøjer og flere ressourcer til bagmandspolitiet, men spørgsmålet, der hænger, er jo, hvad der sker med sagerne, når de er færdige ved bagmandspolitiet. Bliver der taget hurtigt nok fat på dem, bliver de fulgt op i politikredsene, bliver de fulgt op hos det, der før hed SKAT? Også det synes jeg er vigtigt vi får belyst, når vi sidder ved de her forhandlinger. Så det var argument nr. 2 for, hvorfor jeg går ud fra, at Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er enige om, at vi skal have det her som samlede forhandlinger og ikke bare som noget adskilt.

Så er det ordføreren.

Det kan man sige, men jeg synes jo også, at det baserer sig på sund fornuft, at alle sten skal vendes i forhold til den situation, vi står i. Og der må man bare sige, at når reglerne ændrer sig, følger de kriminelles mønstre og adfærd desværre i takt med det. Der opstår hele tiden nye teknikker til, hvordan man kan gøre det, og dem, der laver dokumentfalsk, bliver også bedre og bedre til det, og den grænseoverskridende finansielle kriminalitet bliver også mere og mere professionel, hvis man kan tillade sig at bruge den term over for kriminelle.

Det er nogle af de ting, som vi står over for, og derfor har vi også i Dansk Folkeparti flere gange sagt, at hvis vi har mulighed for at lave øget sagsregistrering og registreringskontroller på tværs af forskellige registre, herunder SKAT, så vil det selvfølgelig være helt legitimt at stille nogle krav i forhold til det. Men jeg synes bare ikke, at forslaget, som vi har her i dag, er særlig dybsindigt i forhold til nogen af de her ting, for det, som Socialdemokraterne præsenterer os for, er jo bare sådan et feel good-forslag.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste i rækken er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Tak for det. Jeg tror, at hvis der var nogen, der havde sagt for få år siden, at vi i 2018 skulle diskutere hvidvaskskandaler på 1.500 mia. kr., valutaveksling af 500-eurosedler i et omfang, som man slet, slet ikke kan begribe, så tror jeg nok, at man havde tænkt: Det har vi vel egentlig rimelig godt styr på i Danmark; vi er jo grundlæggende et tillidssamfund; vi regner med, at de fleste af os holder sig på den rigtige side af loven, og hvis der er noget, der går galt, har vi et rimelig effektivt værn til at pågribe dem, der træder ved siden af. Min fantasi rakte i hvert fald ikke til, at vi skulle diskutere skandaler af den her størrelse.

Men når vi så er i situationen, skal vi selvfølgelig handle, og vi har lavet en lang række politiske aftaler og initiativer igennem flere år for at dæmme op for nogle af de ting, vi har været vidne til, for det er fuldstændig uacceptabelt, når den finansielle sektor er en del af eller aktivt medvirker til hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det udfordrer simpelt hen den grundlæggende tillid, vi skal have til hinanden i samfundet, og derfor er vi selvfølgelig også nødt til at svare effektivt og hårdt igen.

Vi har lavet mange ting. Som også Dansk Folkepartis ordfører redegjorde for, lavede vi en hvidvaskstrategi i september måned i den finansielle forligskreds. Noget er vedtaget, andet er stadig undervejs, og der er brug for, at vi svarer hårdt og effektivt på de udfordringer, vi har måttet konstatere helt åbenbart har været til stede.

Om selve beslutningsforslaget kan man jo så sige, at det løber en åben dør ind. Det er fremsat, 2 dage efter at vi havde det første forhandlingsmøde, som ministeren også redegjorde for, og derfor er det måske lidt et slag i luften, for det er afgørende, at vi får grebet mere effektivt ind, og derfor er det ganske fornuftigt, som erhvervsministeren sagde, at der er igangsat et forhandlingsforløb, der skal forelægges forskellige muligheder, forskellige initiativer, så vi effektivt kan styrke indsatsen.

Det konkrete forslag, som vel er det eneste, der rigtig er i beslutningsforslaget her, er det her med at dele Finanstilsynet op. Ministeren har redegjort for, hvorfor en socialdemokratisk ledet regering selv har afvist det. Jeg tror faktisk også, at man kan supplere det med, at på europæisk plan ligger der en anbefaling om, at det er en fordel, at det traditionelle tilsyn på det finansielle område er integreret med hvidvaskindsatsen, således at man samler kræfterne i en stærk organisation, og det er anbefalingen fra, tror jeg, det europæiske banktilsyn. Det er i hvert fald nogle af de ting, der er undervejs i EU, og det var vel også årsagen til, at den tidligere socialdemokratiske regering ikke valgte at gå videre med forslaget om at opdele Finanstilsynet. Det ville i hvert fald stride mod de anbefalinger, der ligger på europæisk plan.

Men det centrale er selvfølgelig, at vi skal have grundige drøftelser, komme grundigt rundt i alle hjørner for at være sikre på, at vi har det mest effektive værn, det mest effektive forsvar mod økonomisk kriminalitet, at vores myndigheder har den fornødne styrke, de fornødne redskaber, og at vi som samfund giver de fornødne sanktioner over for folk, der træder ved siden af.

Så grundlæggende er beslutningsforslaget overflødigt. Vi er allerede gået i gang med forhandlingerne, og jeg er sådan set mest optaget af, at vi får leveret nogle resultater. Så kan vi selvfølgelig altid konstatere, at vand er vådt, og at vand løber nedad, men i Venstre handler det altså om, at vi får løst de problemer, som der er, og der har ministeren igangsat forhandlingerne, og vi glæder os til, at de rigtig tager fart efter nytår.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Bødskov.

Tak for det. Jeg har et spørgsmål til Venstres ordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, som erhvervsministeren enten ikke ville svare på eller ikke nåede at svare på, nemlig et spørgsmål om de her 30 mand, der flyttes til bagmandspolitiet. Er det rigtig forstået, at der ikke er tale om nye penge, men at der er tale om en prioritering fra det ordinære politi, altså politi og anklagemyndighed, til bagmandspolitiet?

Ordføreren.

Grundlæggende handler det om, at vi styrker SØIK. Vi har været vidne til nogle meget, meget voldsomme skandaler, og for at være sikre på, at der er de fornødne ressourcer, så tilføres SØIK flere ressourcer. Jeg kan ikke på stående fod huske alle elementerne på hele politiområdet i finansloven, men det kan vi jo selvfølgelig grave os dybere ned i. Men det centrale er, at vi tilfører SØIK ekstra ressourcer til at styrke kampen mod hvidvask, og det synes jeg er en rigtig fornuftig prioritering.

Hr. Morten Bødskov.

Det er jo et centralt spørgsmål. Vi er sådan set enige i, at der skal tilføres flere penge til bagmandspolitiet og indsatsen mod hvidvask, men hvor kommer pengene fra? Altså, sådan som jeg læser aftaleteksten, er der tale om en prioritering fra politi og anklagemyndighed til SØIK. Det vil sige, at man tager pengene fra det ordinære politi, fra politibetjentene, og skærer ned der og ansætter folk et andet sted. Det er sådan set bare det, jeg helt stille og roligt forsøger at få bekræftet, for jeg synes, det indtryk, der er givet, er, at det er noget andet, der er tilfældet. Så kan ordføreren bekræfte, at man tager pengene fra det ordinære politi og ansætter nye folk i bagmandspolitiet?

Ordføreren.

Jeg kan ikke huske den præcise formulering, men det lyder ikke skævt, i forhold til hvad jeg husker, at det er sådan, at man flytter ressourcer. Den formulering lyder ikke helt skæv, i forhold til hvordan jeg husker teksten. Jeg kan ikke på stående fod huske alle de øvrige elementer i finansloven i forhold til politiets indsats. Men jeg synes, det er positivt, at når der er et område, hvor vi må sige, at dér har det altså ikke været godt nok, så sørger vi selvfølgelig også for at stramme op, så de folk, der skal kigges ekstra efter i sømmene, bliver det, og at de sager, der er, kan blive undersøgt til bunds. Når der har været så meget ballade på det område, skylder vi sådan set også at sørge for, at der er de ressourcer, der skal til, for at man kan komme til bunds i sagerne.

Dermed tak til Venstres ordfører. Den næste er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten, som nu haster mod talerstolen. Værsgo.

Jeg takker. Tak til Socialdemokratiet for at indkalde til behandling af det her beslutningsforslag, så vi får lejlighed til at drøfte dette spørgsmål, som jeg tror optager rigtig mange mennesker i den her tid, nemlig forholdene i vores finanssektor. Jeg tror, at de fleste, og det møder man jo også, når man rejser rundtomkring i landet, er chokerede over det, der er sket, altså en historisk hvidvaskskandale, måske den største i europæisk historie, som vores ledende bank, vores største bank, har været dybt impliceret i, og udbytteskatskandaler, hvor vi har set, hvordan velrenommerede – det er de så ikke mere – finanshuse har deltaget i at frarøve europæiske skatteborgere milliarder efter milliarder. Og alt dette kommer jo, 10 år efter at de selv samme banker blev reddet af staterne, af skatteyderne, og det tror jeg er en yderligere kilde til den frustration, som mange mennesker oplever. Man føler sig, ja, nu vil jeg ikke bruge grimme ord, men man føler sig taget et vist sted. Så der er brug for at diskutere, hvad vi gør.

Socialdemokratiets forslag om at indkalde til forhandlinger er positivt. Vi møder meget gerne op til forhandlinger. Vi er kede af, at vi er udelukket fra den finansielle forligskreds. Jeg ved ikke, hvilke partier det er, der ikke ønsker os med, men det kan være, at vi kan få det frem på et tidspunkt. Men det er også et snævert forslag fra socialdemokraternes side. Det handler meget om at bekæmpe økonomisk kriminalitet snævert, og der kan vi gøre ting. Vi kan sikre flere ressourcer til myndighederne, og vi kan få stoppet den uheldige svingdør, der er mellem Finanstilsynet og finanssektoren. Bare sidste år var der tre underdirektører, der flyttede direkte fra Finanstilsynet over i finanssektoren. Vi så også, hvordan Finanstilsynets bestyrelsesformand, Henrik Ramlau-Hansen, havde været involveret eller havde haft ansvar i Danske Bank, mens den hvidvasksag, man skulle undersøge i Finanstilsynet, blev gennemført. Så der er nogle problemer dér med uafhængigheden, som vi også bør kigge på.

Vi kunne også diskutere den hollandske model, hvor Finanstilsynet rent faktisk har en repræsentant i bankernes bestyrelse. Der er meget at tage fat på, som vi kunne kigge på. Som jeg også var inde på i mit spørgsmål, kunne vi også godt skærpe straffene på en lang række områder. Enhedslisten er generelt ikke tilhængere af at skærpe straffe, for meget kriminalitet begås i affekt, og der betyder det ikke så meget, hvad straffen er, det har ikke nogen særlig effekt, men når det kommer til økonomisk kriminalitet, har det faktisk en effekt, for det er ofte kriminalitet, som er godt og grundigt gennemtænkt, hvor konsekvenserne overvejes grundigt, og derfor har strafskærpelser faktisk en solid effekt på de her spørgsmål. Så det vil vi gerne være med til.

Men selv med de forslag gennemført er vi langtfra i mål. Finanssektoren vil stadig væk udgøre en latent trussel mod vores samfunds økonomiske stabilitet. Der bliver appelleret meget til moral i den her tid. Moral er selvfølgelig vigtigt, men de problemer, vi har i vores finanssektor, er systemiske i deres karakter. De handler om tre årtiers deregulering af det finansielle område i en tid, hvor man havde den holdning, at jo mindre staten blandede sig, jo bedre, og jo mere markederne, herunder finansmarkederne, fik lov at flyde frit, jo bedre ville alting blive. Det har vi så set resultaterne af nu.

Derfor er der brug for nogle langt mere grundlæggende reformer i finanssektoren, som først og fremmest tager fat på spørgsmålene om, hvor store de enkelte finansinstitutioner skal være. Danmark er jo det land i Europa, måske på nær Cypern, som er mest eksponeret for en enkelt finanskoncern, nemlig Danske Bank-koncernen, hvis balancer udgør over 149 pct. af vores bnp. Sammenligner man med USA, har den største bank en balance på omkring mellem 13 og 16 pct. af bnp. Så vi er altså i en helt unik situation i Danmark.

Vi ved jo, at når banker er så store, at de er, som man siger, too big to fail, eller for fede til at fejle, kan der let opstå en kultur, hvor man, fordi man ved, at far stat kommer og redder en, hvis man kommer galt af sted, handler på måder, som ikke er gavnlige for det omkringliggende samfund. Så i næste uge kommer vi fra Enhedslistens side til at fremlægge et ret omfattende udspil til reformer i finanssektoren, som vi håber på kan bidrage til den her debat, for hvis ikke vi gør det, er det her et hundrede procent sikkert ikke den sidste skandale, vi ser. Det bliver heller ikke den sidste krise, vi ser, som er udløst i den finansielle sektor.

Så vi ser frem til forhandlingerne, og jeg håber, at forligskredsen vil genoverveje, særlig når der er tale om brede forhandlinger, der også inddrager andre ministerier, hvorvidt man skal køre de her forhandlinger uden Enhedslistens deltagelse, men ellers medvirker vi selvfølgelig gerne i bilaterale møder med erhvervsministeren med alle de gode og virksomme ideer, vi har til, hvordan vi kan få nogle flere banditter i habitter draget til ansvar. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Bødskov.

Tak til Enhedslisten for støtten. Hr. Pelle Dragsted er også inde på spørgsmålet om, at der kunne være behov for at se på strafskærpelser nogle steder. Og det, at man sådan vildleder et tilsyn eller som her har tilbageholdt oplysninger for et tilsyn, er jo virkelig alvorligt. Jeg tror, alle har været voldsomt chokeret over, at det er kommet frem, som det er. Det er ét sted.

Kunne hr. Pelle Dragsted prøve at sige lidt om, hvad det er, Enhedslisten forestiller sig af strafskærpelser? Dengang jeg selv havde fornøjelsen af at sidde med ansvaret for området, lavede vi faktisk en pakke, som på en hel række områder skærpede straffen. Noget af det, man kunne overveje at se på, er jo sådan noget som indgreb i meddelelseshemmeligheden, altså om værktøjerne er stærke nok til, at de myndigheder, der har behov for det, kan få og gå efter de oplysninger, de skal have, hvis de har bare den mindste mistanke om, at de bliver tilbageholdt for myndighederne.

Ordføreren.

Vi er villige til at kigge hele vejen rundt. Vi fremlægger selv et udspil om få dage, som også indeholder en række helt konkrete forslag til strafskærpelser. Det gælder det spørgsmål, jeg var inde på, om misinformation af myndighederne, hvor vi mener, der skal være strafskærpende forhold generelt i forhold til en række allerede eksisterende ansvarspådragende kriminelle handlinger, hvis der er tale om aktiviteter, der kan undergrave samfundets finansielle stabilitet. Det nytter ikke noget, at det er samme straframme, man opererer med.

Herudover kunne vi godt tænke os at se på, om man i højere grad kan kriminalisere rådgivning til både hvidvask og skatteunddragelse, også når hvidvask i sidste ende ikke bliver til noget, men altså det, at man har et apparat, der har til formål at levere de her ydelser, altså en skærpet medansvarlighedslovgivning på de her områder. Så vi kommer til at fremlægge en række ting, og det vil vi selvfølgelig også oversende både til de andre partier i Folketinget og til ministeriet til inspiration for de forhandlinger, som skal pågå.

Tak til hr. Pelle Dragsted. Der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiet ønsker med det her beslutningsforslag, at der indkaldes til forhandlinger, der allerede var indkaldt til, inden forslaget var fremsat. Det må siges at være en lidt speciel situation. Jeg tror, at alle forstår behovet for, at man som opposition skal profilere sig selv og sin politik, men baggrunden kan da godt nok blive lidt billig.

I Liberal Alliance synes vi, det er relevant at se på, hvad man kan gøre for at styrke Finanstilsynet. Vi skal bare også være opmærksomme på den retorik, der hersker i debatten lige nu, hvor det på nogle lyder, som om man helt kan undgå hvidvask, hvis bare banker opfører sig ordentligt og der er stærk nok kontrol. Det er lidt problematisk med den retorik, for uanset hvad der besluttes i det danske Folketing, vil der forekomme hvidvask – det er et vilkår. Uanset hvor meget vi styrker politiet, kan vi heller ikke undgå tyverier og andre forbrydelser.

Vi bør lave en politik, hvor vi vejer hensynet til at fange kriminelle mod hensynet til bøvl hos borgere og virksomheder. Jeg oplever mange, som allerede i dag finder de nuværende regler frustrerende, når de f.eks. skal redegøre for kontanter, eller når de skal indsende dokumentation, fordi de sidder i bestyrelsen i en andelsboligforening. Der er grænser for, hvor meget vi skal stramme. Men de sager, der kører nu, er dybt alvorlige og meget kritiske, og jeg synes, det giver god mening at kigge på, om man kan styrke tilsynet. Derfor er det en rigtig god idé at have de her forhandlinger, der allerede var indkaldt til, inden forslaget var fremsat. Derfor bliver forslaget også ret overflødigt, og vi støtter det ikke.

Med det siger vi tak til fru May-Britt Kattrup. Og så er det hr. Rasmus Nordqvist fra Alternativet. Værsgo.

Tak. Man kan spørge, hvor lidt der er nok, når vi taler om de skandaler på skandaler, der har været i finansbranchen. Og det her forslag må man sige er et skridt på det allerlaveste niveau, i forhold til hvad der skal til, for at vi selvfølgelig ser på, hvordan man kan styrke tilsynet og øge værnet. Men dybest set har vi jo at gøre med noget, hvor vi burde kigge langt dybere i finanssektoren og se på, hvordan vi kan ændre systemet, så vi ikke har et system, der fordrer den slags, vi har set, og hvordan det er, vi ser på vores økonomiske system osv. osv. Men som sagt er det da altid en start at se på, hvordan vi kan styrke et tilsyn, når den slags ting, der har foregået, kan foregå.

Så hører vi jo lidt om, at der allerede er indkaldt til forhandlinger; det ved vi så ikke noget om i Alternativet, vi er ikke indkaldt til forhandlinger. Og med det her forslag, som jeg læser det, er det alle Folketingets partier, man lægger op til skal være med til at diskutere det her. Det synes vi selvfølgelig er en rigtig, rigtig god idé. Det er lidt en uskik at gribe fat i gamle forligskredse, når det er nye sager, vi står med – og det er jo det, man har valgt at gøre fra regeringens side. Det er ligesom at spørge, om vi ikke har et eller andet gammelt fra 00'erne, vi kan tage fat i og køre videre på, i stedet for at sige: Okay, nu står vi altså i en ny situation med en kæmpe hvidvaskningsskandale, udbytteskatskandale osv. osv. Der burde man selvfølgelig have valgt at inddrage alle Folketingets partier i det arbejde.

Det har man så ikke valgt, men det synes jeg det her beslutningsforslag lægger op til, og derfor kan Alternativet selvfølgelig støtte det.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Så er det hr. Andreas Steenberg fra Det Radikale Venstre. Værsgo.

Det primære indhold i det her beslutningsforslag er, at Socialdemokratiet gerne vil have nogle drøftelser og nogle forhandlinger her i Folketinget om, hvordan vi kontrollerer, at banker og den finansielle sektor overholder lovgivningen. Og sagt med sådan lidt jysk underdrivelse kan man vist rolig konkludere, at det kan der da nok være behov for.

For det er jo selvfølgelig for dårligt og for ringe og meget ødelæggende for det tillidsbaserede samfund, vi har i Danmark, når den finansielle sektor laver sådan nogle ulovligheder, som vi har set med hvidvask, eller når der sker sådan noget som udbytteskattesagen – jeg skal selvfølgelig understrege, at det ikke er en bank, der har gjort det, men nogle personer. Det er selvfølgelig ikke okay, og der er jo helt åbenlyst behov for, at vi styrker kontrollen. Derfor kan vi selvfølgelig stemme for Socialdemokratiets forslag om at lave forhandlinger. Det er jo lidt svært at være imod, også fordi der, som regeringen har sagt, er indkaldt til forhandlinger. Så det støtter vi selvfølgelig op om.

Jeg vil også benytte lejligheden til at rose regeringen og Dansk Folkeparti for at styrke Bagmandspolitiet med 30 mio. kr. i finansloven. Det kan man vist også rolig sige at der er brug for.

Det sidste, jeg så vil sige, er, at jeg også håber, at vi i de diskussioner kan få en diskussion af, om ikke Danmark skulle være med i den europæiske bankunion. For set med radikale briller er det også helt afgørende at få styrket det internationale samarbejde, fordi mange af de her ulovlige forhold jo er foregået i andre lande end Danmark, også selv om det er af Danske Bank f.eks.

Men vi kan støtte beslutningsforslaget om at indkalde til forhandlinger.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så går vi videre til hr. Anders Johansson fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til Socialdemokratiet for endnu en gang at rejse den her debat. Det er jo en vigtig debat, og det er noget, der har været drøftet rigtig mange gange, både her i salen og i diverse samråd, den fylder meget i offentligheden, og det er også blevet drøftet på diverse møder og i forhandlinger hos erhvervsministeren. Så det er en debat, der fylder rigtig meget rigtig mange steder, og det er jo med rette, at den gør det, for der har været nogle sager, som selvfølgelig har fået os alle sammen til at stå tilbage og tænke over, hvad det lige er, der er foregået her.

Det er klart, at økonomisk kriminalitet er dybt uacceptabelt, og i Det Konservative Folkeparti støtter vi også en hård kurs mod dem, som begår økonomisk kriminalitet. Økonomisk kriminalitet er samfundsskadeligt, det skader også finanssektoren, og det vil vi naturligvis ikke være med til at tolerere. Derfor har vi også de senere år i fællesskab strammet lovgivningen på f.eks. hvidvaskområdet, og senest har vi ottedoblet straffen for at overtræde reglerne. Det er sket i nogle brede aftaler i den finansielle forligskreds, og det er faktisk et samarbejde, jeg gerne vil kvittere for, for jeg synes, at det også er et vigtigt signal at sende udadtil om, at vi bredt står sammen om den her skærpede kurs over for hvidvask, og hvordan vi i det hele taget regulerer vores finansielle sektor.

I dag sidder der et par tusinde ansatte rundtomkring i den danske finanssektor, som har til formål at overvåge og forhindre, at danske banker bliver misbrugt til hvidvask eller til at finansiere terror eller lignende. Det er folk, som er ansat, i takt med at lovgivningen er blevet strammet, og det er faktisk et godt tegn, for det betyder jo, at den skærpede lovgivning tages alvorligt derude. Det øgede fokus på bekæmpelse af hvidvask i bankerne har til gengæld også medført en stor stigning i bankernes indberetninger af mistænkelige transaktioner til politiets afdeling for økonomisk kriminalitet, SØIK. Derfor er det også rigtig godt, at vi her for knap 2 uger siden lavede en finanslov sammen med Dansk Folkeparti, hvor vi styrker SØIK med 30 årsværk, så vi får målrettet indsatsen mod hvidvask. I aftalen har vi derudover styrket vores skattekontrol med 230 mia. kr., og vi er selvfølgelig også klar til at styrke Finanstilsynet på baggrund af de anbefalinger, som Finanstilsynet kommer med her i starten af det nye år. Vi er også klar til at kigge på andre områder, hvis der skulle være behov for det.

Med beslutningsforslaget vil Socialdemokratiet pålægge regeringen at indkalde til nogle forhandlinger, men det er jo nogle forhandlinger, som allerede er startet, som flere af de foregående ordførere også har været inde på, og derfor synes vi heller ikke rigtig, der er noget grundlag for det her beslutningsforslag, selv om vi selvfølgelig altid er klar til at drøfte, om vi skal kigge på andre måder at gøre tingene på, eller om vi skal tage andre initiativer for at bekæmpe økonomisk kriminalitet – noget, som jeg tror vi har en fælles interesse i.

Jeg vil da godt afslutningsvis takke forslagsstillerne for at have rejst debatten. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak. Og tak for, at Konservative også på partiniveau tager det her alvorligt.

Det, jeg spørger om nu, skal ikke forstås retorisk eller sådan noget, men den konservative minister hr. Brian Arthur Mikkelsen var jo i tiden, før han blev minister, altså i den foregående regeringsperiode, ude at tale om, at Finanstilsynet udgjorde en trussel mod væksten, fordi de var sådan efter bankerne, og senere som minister kom han så med den der berømte udtalelse om, at bankerne ikke skulle mobbes. Og jeg ved godt, at der har været lavet meget sjov med det her, og det er egentlig ikke for at gøre det, men jeg kan bare ikke lade være med at tænke over, om det kan have haft en påvirkning – altså, når man som minister kommer med den her slags udtalelser, er det jo en slags styresignal, også over for et Finanstilsyn og over for de finansielle myndigheder i det hele taget. Så tænker ordføreren, at det kan have været medvirkende til, at der måske har været en lidt for tilbageholdende tilgang til kontrollen med f.eks. Danske Bank fra Finanstilsynets side?

Ordføreren.

Det tænker jeg på ingen måde. Altså, jeg tror, man kender Det Konservative Folkeparti meget dårligt, hvis man ikke har en fornemmelse af, at vi – selvfølgelig – er modstandere af og også er klar til at lave en hård kurs i forhold til kriminalitet og herunder selvfølgelig også økonomisk kriminalitet. Altså, det er uacceptabelt, uanset om man er i den finansielle sektor, eller hvor man er henne, hvis man på den måde undergraver vores samfund eller begår kriminalitet, som er så samfundsskadelig, som f.eks. hvidvask er. Det er jo lige præcis hvidvask, som er med til at finansiere kriminelle netværk eller korruption, terrorisme osv., og det skal vi selvfølgelig gribe ind over for og slå hårdt ned på. Og jeg tror sådan set, at ligegyldigt hvilken konservativ du spørger, vil svaret være det samme.

Spørgeren.

Det synes jeg er rigtig, rigtig godt, for det er jo vigtigt, at dem, som laver den samfundsomstyrtende kriminalitet, også er dem, som man går efter, og ikke kun dem, som, om jeg så må sige, måske er født på den mindre heldige side af samfundet uden de store muligheder.

Men jeg synes alligevel, det er bemærkelsesværdigt med de udtalelser, der kom på det tidspunkt, specielt når vi senere har fået at vide, at Finanstilsynet jo selv siger, at de ikke har brugt loven fuldt ud. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, om de politiske signaler, som kom fra den konservative erhvervsminister tidligere, har haft den her kedelige effekt i forhold til ligesom at sende et signal om, at nu skulle den reguleringsiver eller den tilsynsiver altså lige dæmpes lidt, fordi vi ikke skulle mobbe bankerne. De udtalelser faldt jo, samtidig med at den her hvidvask pågik.

Ordføreren.

Nej, det er så ikke helt rigtigt. Altså, den her hvidvask er jo noget, der er foregået, lang tid før den her regering er tiltrådt, og lang tid før den daværende konservative minister var erhvervsminister. De her sager, vi ser fra Estland, er jo ting, der griber helt tilbage i den forrige regerings tid. Så jeg kan slet ikke forestille mig, at det har haft nogen betydning, hvad en minister så har sagt nogle år senere.

Det, der må stå tilbage, er, at vi selvfølgelig slår hårdt ned på økonomisk kriminalitet; at vi som parti står for, at det selvfølgelig er dybt uacceptabelt, og at dem, der begår den form for kriminalitet, bliver straffet. Vi har været med til nu med en konservativ erhvervsminister i spidsen at ottedoble straffen og stramme lovgivningen på en lang række områder, for det er selvfølgelig dybt uacceptabelt.

Hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Jeg er lidt på jagt efter et svar på, hvem der betaler regningen for de her 30 mand, som Bagmandspolitiet nu får tilført. Er det nye penge, der bliver tilført det så at sige samlede politi, eller er det politiets indsats over for fru Jensens indbrud, som skal betale indsatsen?

Ordføreren.

Det, der er aftalt i forbindelse med finansloven, står jo klokkeklart i finansloven, og det er, at man målretter nogle midler, 30 årsværk, til at styrke SØIK, fordi det synes vi at der er et behov for. Det er sådan, at igennem de senere år har vi jo gradvis styrket politiet. Vi har lavet en ny politiskole, øget rekruttering til hele politikorpset, som jo gør, at vi i fremtiden får langt flere betjente, end vi har haft tidligere. Vi har fået knækket kurven, og nu begynder det at gå fremad. Nu synes vi, at der er behov for at få lavet en ekstraordinær indsats på det her område, og derfor målretter vi nogle af de ressourcer, 30 årsværk, til SØIK, fordi det er det, der er behov for. Jeg tror faktisk også, at hr. Morten Bødskov er enig i, at der er et behov for at få styrket den her indsats.

Spørgeren.

Vi er enige i, at der er behov for at styrke Bagmandspolitiet i den her sammenhæng, men jeg vil så gerne bare have et klart svar på det, for jeg tror godt, at jeg forstår, hvad ordføreren siger, og det er, at det er det almindelige politi, der kommer til at betale regningen for det her. Kan man ikke bare sige ja til, at der er tale om, at vi må spare ét sted, for at vi kan finde penge til et andet sted, og ja til, at det så kan være politiets nuværende indsats over for indbrud, der ligesom må ske en besparelse på, for at vi kan bruge pengene til Bagmandspolitiet? Kan man ikke bare svare ja til, at det er det, der sker?

Ordføreren.

Jo, hvis det var det, der skete, kunne man jo svare ja. Det, der sker, er, at vi styrker politiet og har gjort det i en årrække, og det betyder faktisk, at der kommer flere betjente i fremtiden, og det betyder også, at f.eks. sådan noget som at opklare indbrud kommer der flere ressourcer til i fremtiden. Fra konservativ side er vi også klar til at styrke politiet yderligere. Det er såmænd ikke det, det skorter på, men vi kan bare ikke uddanne betjentene hurtigere, end vi kan. I finansloven har vi sat penge af til forskellige initiativer inden for retsområdet, som gradvis styrker politiet inden for de forskellige områder, som vi synes er vigtige at prioritere, og der er SØIK, synes vi, noget, som det er helt afgørende at vi får styrket. Vi kan se, at sagerne hober sig op, i takt med at der kommer flere indberetninger fra bankerne, så vi synes bestemt, at det er vigtigt at få målrettet nogle ressourcer til det.

Tak til Anders Johansson, og velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Morten Bødskov fra Socialdemokratiet.

Tak for det, formand, og tak for en, synes jeg selv, ganske udmærket debat. Det kan faktisk godt lade sig gøre at have en fin debat i Folketingssalen om et forslag, som jo rigtignok, som hr. Hans Kristian Skibby sagde, er 13½ linje langt. Det lykkedes ganske udmærket, og det lykkes faktisk også at samle et flertal bag forslaget. Så meget kan man nå på lidt plads. Tusind tak for en god debat og for, at der er et flertal, der bakker op om forslaget.

Vi ser frem til, at regeringen lytter til, hvad Folketinget har diskuteret i dag, nemlig at det her ikke bare skal ses som en forhandling, der skal foregå med henblik på at styrke indsatsen i Finanstilsynet. Der er behov for at sammentænke indsatsen både hos skattevæsenet, hos Bagmandspolitiet og hos Finanstilsynet. Og det er der, fordi de skandaler, vi har set i finanssektoren, ryster os alle. Det er jo også blevet bekræftet her i dag. Vi har været vidner til et enormt svigt fra dele af finanssektorens side, og som formanden for Finans Danmark jo rigtigt nok sagde på det netop afholdte årsmøde i Skuespilhuset, har finanssektoren brudt den samfundskontrakt, som de er en del af.

Som det også har været fremme – jeg tror, det var hr. Pelle Dragsted, der nævnte det – er det i de her dage nøjagtig 10 år siden, at de danske skatteydere måtte garantere mere end 4.000 mia. kr. til den samlede finanssektor. Det gjorde man, fordi et globalt sammenbrud var virkelighed, og ikke mindst også fordi vi havde set en voldsomt uansvarlig adfærd fra nogle danske bankers side. Og det håndslag, som finanssektoren fik dengang – jeg var selv med til at forhandle det og sad om natten og forhandlede de her sager – og som et samlet Folketing og de danske skatteydere gav finanssektoren, kan man rolig sige er blevet brudt.

Det ligger i hvert fald helt fast, at Socialdemokratiet ikke havde forventet, at svaret på danmarkshistoriens største økonomiske redningsplan ville være en byge af nye sager om bankers aktive hjælp til skatteunddragelse for milliarder, angreb på fællesskabets kasser i form af aktiv hjælp til svindel med udbytteskat, verdenshistoriens største hvidvaskskandale og jo altså dermed også nu bl.a. efterforskning af omfattende hvidvasksager i landets to største banker.

Alt imens skatteyderne altså garanterede tusindvis af milliarder til bankerne og tusindvis af danskere i øvrigt mistede deres arbejde og væksten i det danske samfund led et historisk tilbageslag på grund af finanssektorens fuldstændig uacceptable adfærd, ja, så må man jo forstå, at det her bare er kørt videre. Så er det fortsat, og det er det, der er det egentlig rystende i det og som sagt et fundamentalt brud på den samfundskontrakt, som blev skabt – som vi troede blev skabt – mellem Folketinget, skatteyderne og finanssektoren. Det er derfor, vi har fremsat det her beslutningsforslag. Det er, fordi vi faktisk mener, at det, der er sket, er temmelig alvorligt, og der er brug for stærkere handling.

Som det også fremgår af beslutningsforslaget, mener vi godt, at regeringen sagtens kan være mere ambitiøs. Finanstilsynet er under pres, men man må forstå, at forhandlingerne tidligst starter tidligt i det nye år, som det bliver sagt. Bagmandspolitiet, har vi fået bekræftet så sent som i går, da Erhvervsudvalget sammen med Retsudvalget var på besøg hos dem, er ved at drukne i sager. Forhandlingerne, må man forstå på justitsministeren, begynder tidligst i efteråret 2019. Og skattevæsenet, for at det ikke skal være løgn, hiver stadig væk efter vejret og kæmper med endnu en gigantisk redningsplan. Og som det ikke er sagt direkte, men som det alligevel fremstår, ja, så skal pengene til de her 30 mand, som regeringen har tænkt sig at tilføre Bagmandspolitiet, findes inden for rammen af de penge, der i dag bliver brugt til det øvrige politi.

Så vi mener, der er behov for en samlet forhandling om det her. Vi mener, der er behov for, at alt det, der bliver annonceret, ikke skal lade vente på sig. Der er behov for, at vi ser det i en sammenhæng, så både genopretningen af skattevæsenets indsats mod økonomisk kriminalitet, den styrkelse af Bagmandspolitiet, som alle er enige om er nødvendig, og ikke mindst det løft af Finanstilsynet, der skal til, bliver set i en sammenhæng. Vi er nødt til at se på, hvordan de her myndigheder samarbejder bedre og bliver mere effektive i deres samarbejde. Vi er nødt til at se på, om de skal have nye værktøjer, således at vi kan blive endnu stærkere i både forebyggelsen og bekæmpelsen af økonomisk kriminalitet.

Det her er vigtigt, og det blev bekræftet i går, da Erhvervsudvalget og Retsudvalget var på besøg hos SØIK, altså bagmandspolitiet, for der kom det jo frem, at når det handler om udveksling af oplysninger mellem Bagmandspolitiet og skattevæsenet, er der nu diskussioner om hjemmel til at udveksle oplysninger. Den diskussion er der mellem to nøglemyndigheder, 10 år efter at vi stod i den her sal – nogle af os stod her midt om natten – for at redde finanssektoren. Hvis det alene ikke er nok argumentation for, at vi bør se det her i en sammenhæng, så ved jeg ikke hvad.

Sandheden er den, at den hvidvaskaftale, som vi indgik her tidligere i år, jo rigtigt nok er ganske udmærket – der er sket en række ting – men som også flere har været inde på, er virkeligheden den, at den ikke var blevet så stærk, hvis oppositionen ikke havde presset alvorlig på. Virkeligheden er den, at der i de senere år er kommet signaler fra ministre og regeringen, som vi jo ikke engang behøver diskutere om kunne misforstås. Finanstilsynets direktør sagde det selv på den høring, der blev afholdt i Folketinget, hvor vi diskuterede hvidvaskskandalen i Danske Bank. Han sagde jo mere eller mindre ordret citeret, at den ene dag får vi at vide, at vi skal kramme finanssektoren, og den næste dag får vi at vide, at vi skal stramme over for finanssektoren.

Man forstår selvfølgelig godt frustrationen fra sådan en tilsynsdirektør, når signalerne kan være så forskellige, som de er. Og derfor er det vigtigt, at vi ser de her forhandlinger samlet, at signalet ikke længere er noget i retning af, at vi skal stoppe med at mobbe bankerne, men at man tager det her med en helt anden alvor, altså ser indsatsen både i Bagmandspolitiet, skattevæsenet og Finanstilsynet under et og starter forhandlingerne om det. Det er der behov for. Vi har alle sammen en interesse i, at vi har en effektiv og velfungerende finanssektor. Det er nødvendigt og en forudsætning for at have et moderne velfærdssamfund som det, vi har.

Derfor er opfordringen altså i beslutningsforslaget, at regeringen indkalder til forhandlinger, hvor det ikke bare handler om Finanstilsynet, men hvor det handler om skattevæsenet og bagmandspolitiet og Finanstilsynet og ikke mindst om de her myndigheders evne til at samarbejde bedre og mere effektivt i bekæmpelsen af økonomisk og finansiel kriminalitet.

Socialdemokratiet har rigtigt nok, som det også er sagt, fremsat en hel række forslag. Vi mener helt grundlæggende godt, man kan diskutere strukturen i Finanstilsynet. Skal der ske en opsplitning? Vi synes, meget peger på det, nemlig at det vil kunne frigøre ressourcer og skabe fokus for Finanstilsynets evne som kontrolorgan over for finansiel kriminalitet. Vi mener, at det, der måske er allervigtigst, er, at de mange fine ord, der står på bankernes hjemmesider, om ordentlig adfærd og andet nu bliver samlet i et adfærdskodeks for den finansielle sektor, og at finanssektoren selv begynder at gå forrest.

Vi mener, der er behov for at oprette et nyt center hos Bagmandspolitiet til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. De af os, som har beskæftiget os med retspolitik igennem snart mere end et årti, vil vide, at sådan noget har Politiets Efterretningstjeneste, nemlig Center for Terroranalyse, hvor man sidder og samler analyser, trusselsvurderinger: Hvor er det, truslerne kommer fra? Ser man på den meget voldsomme sag med Danske Bank, er der ingen tvivl om, at der har været behov for at se sådan et center i aktion. Altså, kunne man have advaret? Kunne man have analyseret sig frem til, at der for de kunder, som havde været inde i Danske Bank, ville have lyst røde lamper, hvis man havde engagementet der, hvor man nu engang har haft det?

Der er masser af forslag, som vi er klar til, men på bundlinjen står altså en stor tak til Folketingets partier i dag for at bakke op om beslutningsforslaget og for at følge vores opfordring til, at regeringen nu ser de her forhandlinger under et, og at man især starter med det mål at sikre et langt bedre og mere effektivt samarbejde mellem skattevæsenet, Bagmandspolitiet og Finanstilsynet. Så tak for opbakningen. Jeg glæder mig til, at vi kan komme i gang med de her forhandlinger.

De starter allerede nu, for der er korte bemærkninger, og den første er fra hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Ja, goddag. Det er bare, for at vi kan være helt sikre på, at vi forstår forslaget, at jeg spørger: Er det sådan bredt forstået Folketingets partier, som stillerne også mener skal være indkaldt til de her forhandlinger? Eller er det stadig væk den lille forligskreds, som forslagsstillerne mener er de rigtige at indkalde til forhandlinger om det, vi diskuterer her?

Ordføreren.

Altså, nu er det regeringen, der tilrettelægger forhandlinger, og det er regeringen, der varetager forlig. Det er ligesom regeringens opgave. Men hvis Alternativet har gode ideer, synes jeg, at de skal følge den samme vej, som erhvervsministeren inviterede Enhedslisten til at gå. Kom med ideerne! Vi synes som udgangspunkt, at det her bør ligge i forligskredsen, men er åbne over for andre partiers involvering i det. Det er klart.

Spørgeren.

Så tanken bag det her beslutningsforslag er egentlig bare, at det skal forsætte i den forligskreds, der allerede er indkaldt til de her forhandlinger.

Ordføreren.

Man kan i hvert fald sige, at de emner, som vi diskuterer her, er emner, som vi nu i mere end 10 år har diskuteret i den samme forligskreds.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Mit spørgsmål var, hvad det her beslutningsforslag egentlig skulle gøre. Regeringen har jo indkaldt til forhandlinger. Vi har været til det første forhandlingsmøde, så jeg ved sådan set grundlæggende ikke, hvad forslaget skal gøre af forskel, ud over at Socialdemokratiet kan fremstå som værende handlekraftige og vil noget mere end andre. Jeg hører også ministeren sige, at han er villig til at diskutere hvad som helst, der kommer på bordet, og det er jo fint. Så det er sådan set lidt vanskeligt at se, hvad der skulle være formålet, og særlig når man så lytter til ordførerens svar på spørgsmål fra hr. Rasmus Nordqvist. For så hører man, at ordføreren konstaterer, at det jo er regeringen, der tilrettelægger forhandlingerne. Så jeg skal bare forstå, hvad der er formålet med beslutningsforslaget. Er det at bede om nogle forhandlinger, som er igangsat? Eller er det at diskutere ting, som det står enhver frit for at lægge på forhandlingsbordet til de forhandlinger?

Ordføreren.

Formålet er at sikre, at vi ikke bare sidder og diskuterer, hvad der kan ske, når det handler om Finanstilsynet. Formålet er at sikre, at regeringen ser på det her med betydelig mere alvor, og at vi får samlet de ansvarlige ministre, dvs. skatteministeren, justitsministeren og erhvervsministeren, om bordet, således at vi ser på det her i en sammenhæng. Hr. Torsten Schack Pedersen ved udmærket godt, at det lige nøjagtig var det, som Socialdemokraterne brugte meget tid på at overbevise regeringen om skulle ske, sidst vi sad og forhandlede.

Desværre er virkeligheden jo den, at det var mere end svært bare at få f.eks. justitsministeren med til bordet, og at det, der så er blevet resultatet af den aftaletekst, man kan læse i den nuværende hvidvaskaftale, er, at rigtig mange ting er blevet skubbet til forhandlinger, som først kommer om et år. Der er det bare, vi siger stille og roligt, at vi ønsker, at regeringen ser på det her med større alvor og som minimum inviterer de ministre, som har ansvaret for det her, så vi kan sikre, at der er sammenhæng i indsatsen, og at forhandlinger ikke skal foregå uafhængigt af hinanden med op til halve års mellemrum.

Det er jo det, der er virkeligheden. Og at det er en dårlig idé, mener vi blev bekræftet i går, da vi i øvrigt begge to var på besøg hos Bagmandspolitiet, for 10 år efter finanskrisen sidder man stadig væk og diskuterer, om der er problemer med lovgivningen, når det handler om udveksling af oplysninger. Altså, man behøver ikke flere argumenter for at følge Socialdemokratiet i at sige: Det er da helt galt med det der.

Spørgeren.

Men alligevel var svaret til hr. Rasmus Nordqvist, at det selvfølgelig er regeringen, der tilrettelægger forhandlingerne, og så har jeg lidt svært ved at se det store formål med det. Der er intet, der afskærer nogen under en forhandling fra at lægge forskellige ting på bordet. Det ændrer en diskussion her i Folketingssalen jo grundlæggende ikke rigtig noget ved.

Det eneste konkrete forslag, der så er i beslutningsforslaget, er forslaget om at splitte Finanstilsynet op. Og så skal jeg bare høre: Hvad er det, der har ændret sig, siden Socialdemokratiet sad i regering? Man kan jo godt undre sig lidt, for med den iver og entusiasme, som hr. Mørten Bødskov udviser, virker det, som om årene 2011-2015 er udskrevet af den socialdemokratiske partihistorie. Altså, i 4 år sad man selv for bordenden, og der synes jeg ikke at det står lysende klart, at det vrimlede med nye initiativer. Men den ene beslutning, man traf, var, at man undlod at opsplitte Finanstilsynet, for man vurderede, at det var en dårlig idé.

Hvad har ændret sig siden 2012, hvor en socialdemokratisk ledet regering sagde nej til at opsplitte Finanstilsynet?

Ordføreren.

Nu har vi faktisk forsøgt at finde ud af, om det forholder sig sådan, som der bliver sagt her hele tiden. Jeg har til gode at se, at den tidligere regering rent faktisk specifikt har set på det, som der blev henvist til her, altså at det, der handler om Finansiel Stabilitet, efter engelsk forbillede ligger hos Nationalbanken, og det, som handler om kontrol, ligger hos Finanstilsynet. Jeg har til gode at se, om det rent faktisk er blevet diskuteret. Det kan være, det er os, der tager fejl, for vi har lidt svært ved at se, at det rent faktisk var det, der blev diskuteret. Det er rigtigt nok, at man diskuterede strukturen for Finanstilsynet, men har man specifikt diskuteret det her? Det har vi til gode at se.

Så er det jo klart, at når man så ser på, hvad der ellers er sket af indsatser i den daværende SRSF-regering, var en af de ting, som jeg selv var med til at lave, den pakke, som Enhedslisten og hr. Pelle Dragsted var med til at lave. Og for at man nu ikke skal svinge sig alt for højt op, kunne man jo prøve at tage referaterne fra Venstres Folketingsgruppe og kigge på, hvad Venstre havde meget svært ved at sige ja til. Hvad var det? Det var lige nøjagtig den pakke. Men det må man jo så tage siden hen.

Pelle Dragsted.

Det er rigtigt, hvad ordføreren siger, nemlig at der blev taget nogle fornuftige skridt under den regering. Det viser sig også i hele den diskussion om forligskredse, at det ikke er helt rigtigt, at alle forhandlinger altid er foregået i den samme forligskreds. Der skete desværre et skifte med regeringsskiftet, hvor Enhedslisten mærkeligt nok røg ud af de forhandlinger, der foregik ovre hos erhvervsministeren, men blev i de forhandlinger, der foregik hos skatteministeren. Før i tiden var vi med begge steder. Hvorfor den forandring skete, må regeringen selv forklare. Vi synes, det er ærgerligt.

Mit spørgsmål går egentlig på noget andet. Hr. Morten Bødskovs kollega hr. Peter Hummelgaard Thomsen har netop udgivet en bog, hvor han bl.a. diskuterer spørgsmålet om at dele nogle af de største danske banker op, for vi har nogle meget, meget store kolosser. Det er klart, at når der så kommer den her slags kriminalitet, hvor der kan risikere at komme konsekvenser for Danske Bank i form af store bøder fra f.eks. det amerikanske finanstilsyn, så truer det jo vores samfund på en helt anden måde, end hvis bankernes omfang var mindre. Jeg ved godt, at det her ikke er Socialdemokratiets officielle politik – det har jeg kunnet læse mig til i aviserne, så det er der ingen grund til at svare på – men det er mere ordførerens egne refleksioner over sammenhængen og omfanget af den trussel, som den her type kriminalitet udgør mod vores samfund, jeg gerne vil høre.

Ordføreren.

Der er ingen tvivl om, at jeg langt hen ad vejen deler den analyse, som min kollega hr. Peter Hummelgaard Thomsen kommer med i bogen. Det er jo også rigtigt nok, som hr. Pelle Dragsted siger, at det ikke er Socialdemokratiets politik, at vi skal til at splitte banker op. Men der er ingen tvivl om, at vi er nødt til hele tiden at være opmærksomme på, hvilke rystelser der kan ske for dansk og for den sags skyld europæisk økonomi, når vi har så stor en finanssektor, som vi har i Danmark, og når enkelte banker er så store, som de er.

Altså, jeg har stået i den her sal midt om natten og skullet være med til at forbyde shortselling, fordi det lige nøjagtig var ved at være tilfældet, at en stor bank var ved at blive væltet fuldkommen omkuld på grund af det. Så vi har lavet meget lovgivning på det her område, og jeg vil bestemt ikke afvise, at vi, af hensyn til at vi ikke kommer i en tilsvarende situation, kommer til at se på noget af det, som jo er det centrale i den her diskussion, nemlig at selv om vi laver lovgivning, viser kreativiteten inden for finanssektoren sig at være helt enorm, og der er behov for at have et vågent øje på det hele tiden.

Spørgeren.

Det synes jeg er en vigtig melding fra Socialdemokratiet, for nogle gange, når vi snakker om finanssektoren, lyder det, som om det nærmest er en naturtilstand, sådan som vi har det i dag. Men kigger man på den danske finanssektors historie, er den her tilstand, vi har, med så store banker, der fylder så meget, og som har så brede forretningsområder, jo et ganske nyt eksperiment. Det starter i starten af 1990'erne og løber frem til i dag. Dengang havde vi ikke banker af den kaliber, og derfor synes jeg godt, at man efter alt, hvad der er sket, kan spørge sig selv: Har det eksperiment faktisk tjent borgerne, landbruget, de små erhvervsdrivende og den finansielle stabilitet, eller var det et eksperiment, vi måske skulle til gradvis at bringe til ophør?

Ordføreren.

Vi mener, at vi skal være meget årvågne med hensyn til den udvikling, der finder sted. Jeg synes nu også, at når man ser på, hvad der rent faktisk er vedtaget af lovgivning, så er vi også det. Der er lavet rigtig mange ting. Der er også lavet strukturelle forandringer i tilsynet med finanssektoren, som gør, at de ting, vi så tidligere, kommer vi ikke til at se igen. Men det er klart, at erfaringen også viser, at kreativiteten, som jeg sagde, er enorm, og det betyder jo bare, at det skal vores tilgang til kontrollen med sektoren selvfølgelig også være.

Det, som jeg også tror der er behov for, er, at finanssektoren nu kommer med en forklaring på, hvordan de har tænkt sig at genoprette den samfundskontrakt, som de jo selv mener er brudt. Det mener jeg er det afgørende spørgsmål til dem: Hvordan skal den samfundskontrakt genoprettes? Der tror jeg, at de skal prøve at læse lidt inde på de der inderste faner, hvor der står noget om deres samfundsansvar, deres værdier, deres tilgang til investeringer osv. Der ligger der noget, som jeg tror at nogle af dem skal til at genopfriske. Det er klart, at det er vigtigt at få finanssektoren til at tage et større egetansvar for en mere stabil udvikling af deres forretningsområder, således at man ikke behøver at jagte den sidste decimal hver gang og man ikke behøver at lave forretninger med folk, hvor man ved, at der kan være problemer. Det er jo nogle af de ting, de nu siger at de vil kigge anderledes på. Det synes jeg er meget fornuftigt, og jeg synes, at man skulle starte med at sætte sig ned og så komme med et bud på, hvordan den her samfundskontrakt, som man selv siger man har brudt, skal genoprettes.

Hr. Anders Johansson.

Tak for det. Mit spørgsmål til hr. Morten Bødskov går egentlig på det her med finansieringen af SØIK, for nu spurgte hr. Morten Bødskov jo ind til, hvordan det var finansieret i finanslovsaftalen. Og nu sad jeg lige og kiggede det her finanslovsforslag, som Socialdemokratiet har publiceret, igennem, altså det, der hedder »Gør gode tider bedre – for alle«, hvor man jo anerkender, at det går godt, og der kan jeg ikke rigtig finde, at man har prioriteret hvidvaskområdet eller SØIK eller andet. Så jeg ved ikke, om hr. Morten Bødskov måske kunne indvie os andre i, hvordan man havde tænkt sig at man så skulle prioritere det her område.

Ordføreren.

Socialdemokratiet har eksempelvis sagt, at vi mener, at der skal oprettes sådan en særlig enhed i forhold til SØIK, altså et center for bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Det er det, vi har sagt. Jeg afventer stadig, hvordan det er, man finansierer de her 30 mand, som man siger er nye, til SØIK. Er det det ordinære politi, der betaler regningen, og hvordan vil man eksempelvis sikre, at det ikke betyder, at politiet skal neddrosle indsatsen ét sted for at kunne give ressourcerne et andet sted?

Spørgeren.

Jamen jeg synes jo, at ordføreren taler lidt udenom. Nu kan jeg forstå, at det er en meget, meget vigtig prioritet for Socialdemokratiet, at man får styrket SØIK, men i det finanslovsforslag, man selv har præsenteret, er det ikke nævnt med ét ord. Jeg har ikke kunnet finde ét sted, hvor SØIK er nævnt, eller hvor hvidvaskbekæmpelse er nævnt, så jeg spørger egentlig bare ganske kort: Hvordan har man tænkt sig at finansiere det her? Hvor skal pengene komme fra?

Ordføreren.

Jeg har sagt lige nu, at Socialdemokratiet har et forslag om at oprette et nyt center hos Bagmandspolitiet, som skal være et center, som skal være med til at forebygge, og som skal være med til at samle indsatsen i forhold til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet. Det er et forslag, som vi har fremsat.

Fru May-Britt Kattrup.

Tak for det. Hr. Morten Bødskov siger i sit svar til Venstres ordfører, at formålet med det her beslutningsforslag er at få større alvor ind i sagen her og at samle de ansvarlige ministre og få sammenhæng i behandlingen af og indsatsen mod hvidvask. Det tror jeg sådan set at vi alle sammen er meget enige i. Så jeg forstår stadig væk ikke rigtig, hvad forskellen er på det her beslutningsforslag og på de forhandlinger og den indsats, som ministeren allerede har sat i gang. Hvorfor kan hr. Morten Bødskov ikke bringe de her ting ind i de forhandlinger? Hvad er forskellen? Hvilken forskel gør det her beslutningsforslag i forhold til det, der allerede er sat i gang?

Ordføreren.

Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg ved ikke, om spørgeren så justitsministeren eller skatteministeren omkring bordet, da vi havde forhandlingsmødet. Jeg så dem ikke, og det er jo sådan set det, der er pointen: Vi mener, at det her er så alvorligt, at vi bør have ministeren med omkring bordet. Vi bør især – især – se på, hvordan vi kan forstærke samarbejdet mellem Skatteforvaltningen, Finanstilsynet og Bagmandspolitiet. Hvad er det for nye værktøjer, de skal have? Hvordan kan vi sikre, at vi ikke står i situationer, hvor vi, når Erhvervsudvalget og Retsudvalget besøger Bagmandspolitiet, kan høre, at der er diskussioner om: Har man hjemmel til på visse områder at udveksle oplysninger? Det er sådan set bare det, det handler om, og jeg kan ikke forstå, at man kan være imod det.

Derfor er vi også glade for, at der er et flertal bag det. For grundlæggende handler det jo om – og det tror jeg vi alle sammen er enige om – at det her samarbejde skal være hypereffektivt. Hvorfor skal det det? Fordi det, vi fik at vide i går, jo var, at kreativiteten i det kriminelle miljø på det her område er enorm, og at det går meget, meget hurtigt. Derfor nytter det jo ikke noget, at forhandlingerne foregår sådan med halve års mellemrum, og at vi, når man laver aftaler ét sted, kan høre, at man så stadig væk sidder og diskuterer et andet sted, hvordan og om man overhovedet kan udveksle de oplysninger, der er nødvendige at udveksle mellem to andre myndigheder. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det kan være så svært at bakke op om det her forslag og sige, at det må stoppe, og at vi derfor må have de ansvarlige ministre med omkring bordet og tage en samlet forhandling om det her.

Spørgeren.

Der er jo absolut ikke tale om, at nogen er imod at gøre en alvorlig indsats for de her ting, overhovedet ikke. Det er der jo aldrig nogen der har sagt; vi er alle sammen enige i det. Jeg spørger bare: Hvorfor er det så svært med alle de aspekter og alle de vinkler, som hr. Morten Bødskov gerne vil have med? Hvorfor kan han ikke bare bringe dem med ind i forhold til de ting, der allerede er sat gang i? Hvorfor er det nødvendigt at lave et beslutningsforslag, og hvad er forskellen ved det her beslutningsforslag? Jeg forstår og jeg er helt enig i alle de ting, hr. Morten Bødskov gerne vil, men hvorfor er det så svært bare at tage dem med til de forhandlinger, der er sat i gang?

Ordføreren.

Jeg beklager da, hvis spørgeren synes, at tiden er spildt. Det synes jeg bestemt ikke den er. Jeg synes da, at vi har haft en fantastisk god diskussion. Der er et flertal bag Socialdemokratiets beslutningsforslag, og det går jeg så ud fra at regeringen tager med til de her forhandlinger, og at man forstår signalet hos flertallet og bag vores beslutningsforslag, nemlig at det er nok så vigtigt, at de myndigheder, som sidder med det her, bliver bragt med ind omkring det forhandlingsbord, som vi så må vente lidt på kommer i gang, men som dog alligevel, må vi forstå, kommer i gang efter nytår, og det mener vi er vigtigt. Det er jo brede aftaler, der er bag det her, både for så vidt angår politiet, Finanstilsynet og Skatteforvaltningen, men der, hvor der ligesom mangler noget, er jo, at vi sætter os omkring bordet og spørger dem: Er der nogle steder, hvor I eksempelvis har problemer med at udveksle oplysninger? Og det er der. Det fik vi at vide i går, og det er argument nummer et for, at de forhandlinger bør organiseres på den måde, og det er det, der bør være det primære og hovedfokuset.

Tak til hr. Morten Bødskov.

Der er ikke flere, som ønsker ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.