Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 30:

Forslag til folketingsbeslutning om at tillægge barnets tarv større vægt i sager om asyl- og opholdstilladelser.

Af Holger K. Nielsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 07.11.2018).

Forhandlingen er åbnet, og vi giver ordet til udlændinge- og integrationsministeren. Værsgo.

Tak. Socialistisk Folkeparti foreslår med det her beslutningsforslag, at det pålægges regeringen inden udgangen af folketingsåret 2019-20 at fremsætte forslag om en række ændringer af udlændingeloven med henblik på at tillægge barnets tarv større vægt i sager om asyl- og opholdstilladelser.

Børn, der kommer til Danmark som f.eks. asylansøgere, er særlig sårbare, og vi har derfor også en pligt til at tage hensyn til deres særlige behov, når vi behandler sager, hvor børn er indblandet. Pligten til at give barnets tarv særlig opmærksomhed ved behandlingen af sagerne, finder man bl.a. i FN's børnekonvention, og regeringen anerkender selvfølgelig, at Danmark skal leve op til sine internationale forpligtelser. Det er en pligt, som vi gerne tager på os, for selvfølgelig skal det være sådan, at vi giver børnenes tarv særlig opmærksomhed, og det mener jeg også at de gældende regler og praksis er udtryk for.

Men lad os se lidt på det retlige afsæt. Efter børnekonventionens artikel 3 skal vi lade barnets tarv komme i første række i alle foranstaltninger vedrørende børn, og vores nationale regler forudsættes administrativt i overensstemmelse med børnekonventionen.

Barnets tarv indgår derfor også som et centralt element i både lovgivning og udlændingemyndighedernes behandling af alle udlændingesager. Det gælder både i asylprocessen og i forbindelse med vurderingen af det øvrige opholdsgrundlag, som udlændingeloven indeholder regler om, f.eks. regler om familiesammenføring med børn. Det betyder eksempelvis, at der skal ske undtagelser fra de gældende regler i udlændingeloven, hvis Danmarks internationale forpligtelse tilsiger det, bl.a. hvis hensynet til barnets tarv tilsiger det. Det er derfor regeringens klare opfattelse, at der i lovgivningen og i behandlingen af udlændingesager, hvor der indgår børn, allerede tages højde for barnets tarv. Regeringen mener derfor ikke, at der er behov for at tydeliggøre dette yderligere i lovgivningen, og jeg må derfor også meddele, at regeringen allerede af den grund ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag.

Alligevel vil jeg faktisk godt forholde mig lidt mere konkret til nogle af de forslag, som er i beslutningsforslaget. Der bliver af forslagsstillerne bl.a. lagt op til, at barnets tarv bør sættes centralt i lovgivningen og i sagsbehandlingen i sager om asyl- og andre opholdstilladelser, og at barnets tarv skal veje særlig tungt i sager om børn under 15 år, der har opholdt sig i Danmark i mere end 6-7 år. Men som jeg allerede har været inde på, forholder det sig sådan, at barnets tarv allerede indgår som et hensyn i de særlige processer og sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med sagsbehandlingen, når en sag vedrører et barn. Jeg kan eksempelvis nævne, at udlændingeloven på området for uledsagede mindreårige udlændinge indeholder den sikkerhedsforanstaltning, at der – medmindre ganske særlige grunde taler for det – så hurtigt som muligt udpeges personlige repræsentanter til uledsagede mindreårige udlændinge.

Jeg kan endvidere nævne, at det i sager om børns selvstændige opholdsret efter fast praksis tillægges en særlig vægt, om barnet har haft en del af sine formative år her i landet, dvs. fra ca. 6-7-årsalderen og til ca. 15-årsalderen. For mig at se er dette netop udtryk for, at myndighederne allerede i dag skal tage hensyn til børn, der har opholdt sig længere tid her i landet.

Det er på den baggrund min klare vurdering, at barnets tarv allerede i dag får den særlige opmærksomhed, som det fortjener, og som vi også internationalt er forpligtet til.

Med beslutningsforslaget ønsker Socialistisk Folkeparti også, at der fastsættes rammer for en transparent procedure for sagsbehandlingen, der involverer børn under 15 år, som har forældre i Danmark. Igen vil jeg sige, at jeg altså ikke er enig i præmissen, som jo så må være, at rammerne i dag er utilstrækkelige, for udlændingemyndighederne tager netop i sagsbehandlingen højde for alle mindreårige udlændinge, lige meget om de er uledsaget, ledsaget eller medfølgende, og uafhængigt af om barnet søger om asyl eller opholdstilladelse eller er omfattet af udlændingemyndighedernes sagsbehandling af en anden årsag.

Der skal i hvert enkelt tilfælde tages konkret stilling til de individuelle forhold, og det er jo forhold, som gør sig gældende i hver individuel sag, naturligvis. Ingen sager er identiske, og jeg har tiltro til, at myndighederne ved netop at forholde sig konkret til sagerne og til det enkelte barns individuelle forhold bedst giver barnets tarv den særlige opmærksomhed, som er nødvendig.

Endelig vedrører beslutningsforslaget kravet om vellykket integration, der stilles i visse sager om familiesammenføring med børn over 8 år. Forslagsstillerne vil pålægge regeringen at ændre kriterierne for vurderingen af integrationskravet. Som vi nok alle sammen er bekendt med, har der jo her den seneste tid været fokus på sager, hvor et barn har fået afslag på familiesammenføring her i landet, med henvisning til at barnet ikke har udsigt til vellykket integration. Sagerne er typisk kendetegnet ved, at børnene har opholdt sig i Danmark under behandlingen af familiesammenføringssagen. I den periode har børnene i nogle tilfælde så lært dansk og fået et socialt liv med jævnaldrende børn her i landet.

Som jeg har sagt ved andre lejligheder, har jeg selvfølgelig fuldt ud forståelse for, at familierne havde håbet på et andet resultat i de her sager, men jeg må også bare gentage, at jeg synes, det er underligt, at man ikke tager sine børn med til Danmark fra begyndelsen. Jeg synes i bund og grund, at vi har nogle gode regler på det her område. Det er afgørende, at vi sikrer, at man ikke bare kan efterlade sine børn i hjemlandet for at forhindre, at de vokser op med vores danske normer og værdier, og at man så kan hente dem herop senere, uden at det har nogen som helst former for konsekvens.

Når det er sagt, anerkender jeg, at det selvfølgelig er ærgerligt, hvis den forælder, der finder en ny ægtefælle her i landet, ikke i alle tilfælde fuldt ud har forstået konsekvenserne af valget af at efterlade barnet i hjemlandet og først søger om familiesammenføring senere. Som jeg så sent som i onsdags sagde her i Folketingssalen, tror jeg, at vi kan være endnu bedre til at sikre, at forældrene kender konsekvenserne af deres valg i de her sager. Derfor har jeg også bedt mit ministerium om sammen med Udlændingestyrelsen at se nærmere på, hvordan vi kan klæde forældrene endnu bedre på i forhold til de her regler. Jeg forventer, at der kan lægges en supplerende vejledning ud på udlændingemyndighedernes hjemmeside meget snart.

Jeg vil understrege meget klart, at det for regeringen er vigtigt at fastholde den stramme udlændingepolitik. Det kommer nok heller ikke bag på nogen. Men regeringen er dog også selvfølgelig samtidig åben for at drøfte, om der er behov for mindre justeringer i gældende regler, så de i højere grad adresserer netop det problem, de er skabt for at løse. Jeg vil derfor inden længe indkalde partierne bag de gældende regler til drøftelser herom.

Men for mig handler det i bund og grund først og fremmest om, at forældrene bør tage deres børn med til Danmark fra en begyndelse. Den forventning skal vi fastholde, og det mener jeg sådan set heller ikke er for meget at forlange. Det mener jeg jo netop af hensyn til de børn, hvis fremtid skal være her i landet. Ja, man kan jo fristes til at sige her i dag, at det er det helt grundlæggende, i og med at det må være barnets tarv.

Rækker selvforståelsen til, at man indtager positionen som den, der vil børnene det bedste, så synes jeg faktisk, at man med kritikken af reglerne helt mangler at forholde sig til, hvad vi siger til de børn, hvor forældre i dag henter børnene hertil hurtigt, fordi reglerne tilskynder til det, men hvor en lempelse eller måske endda en afskaffelse af reglerne helt udhuler det her incitament.

Når man er så ivrig efter at vise, at man er disse børns beskyttere, så bør man også kunne svare på, hvordan man beskytter dem mod forældre, der ønsker at fastholde børnene i en kultur og i et værdisæt, der ligger meget langt fra vores. Men det synes jeg faktisk at kritikerne af de her regler fuldstændig mangler at forholde sig til.

Så summa summarum er, at selv om regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag, vil jeg godt kvittere for debatten. Som sagt er regeringen enig i, at barnets tarv også skal indgå som et centralt element i lovgivningen og sagsbehandlingen, der vedrører børn, men det er altså også min klare opfattelse, at det allerede eksisterer i dag i lovgivningen, sådan at der netop er fokus på barnets tarv. Derfor ser regeringen som sagt ikke anledning til at støtte op omkring beslutningsforslaget, allerede fordi forslaget bygger på en præmis om det modsatte. Jeg ser naturligvis frem den videre behandling af beslutningsforslaget, og måtte der opstå spørgsmål i forbindelse med det, svarer jeg selvfølgelig gerne.

Der er ikke nogen anmodninger om korte bemærkninger, så vi siger tusind tak til den højtærede minister. Og jeg vil gerne byde velkommen til den første ordfører, det er nemlig hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet, og hvis vi skal blive i jargonen, er det det ærede medlem hr. Mattias Tesfaye.

Tak til SF for at rejse den her diskussion. I Socialdemokratiet synes vi helt generelt, at udlændingelovens regler om opholdstilladelse er fornuftige; det er de her regler, der sikrer, at danskere kan gifte sig med udlændinge og få deres ægtefælle hertil og også få ægtefællens børn hertil under nogle rimelige vilkår; det er også den lov, der sikrer, at mennesker, der har brug for beskyttelse, kan få den her i vores land, både voksne og børn. Men det er klart, at da vi lever i en retsstat, regulerer vi de her regler efter love og paragraffer, og vi kan ikke undgå, at der vil være enkelte sager, som falder anderledes ud, end det i hvert fald på overfladen ser ud til at de burde.

Derfor tror jeg også, det er vigtigt, at vi som Folketing ikke går i panik og ændrer lovgivningen, hver eneste gang der har været en sag i medierne. Men her på det seneste har der været mere end en enkelt sag, der har faktisk været adskillige, som har handlet om det samme, nemlig om familier, som søger sammenføring med et barn, der opholder sig i hjemlandet. Derfor synes jeg også, det er helt relevant, at vi tager de her diskussioner nu for tredje eller fjerde gang her i Folketingssalen ud fra det udgangspunkt, at hvad der ikke kan forklares, kan heller ikke forsvares. Og som jeg også har sagt før, har jeg selv lidt svært ved at forklare, hvorfor nogle af de her sager ender med afslag og andre ender med opholdstilladelse.

Vi kan så forstå på regeringen, at der snart bliver indkaldt til forhandlinger om en del af de her spørgsmål, og på den baggrund vil jeg mene, at det vil være bedst, hvis vi tager diskussionen nu, for det kan være gavnligt, men at vi måske kan slutte det her beslutningsforslag af med en fælles beretning i udvalget, hvor vi fastlægger nogle grundlæggende principper for, hvordan vi synes at børnenes retsstilling i de her sager bør være.

Hvis forslagsstillerne alligevel sender forslaget til afstemning, vil Socialdemokratiet stemme gult, altså hverken for eller imod. Det skyldes, at vi generelt har sympati for intentionerne i forslaget, der handler om at sætte børnene i centrum. Omvendt vil vi ikke tage forskud på de kommende forhandlinger. Desuden må jeg sige, at jeg også er lidt usikker på, hvorvidt det vil være fornuftigt at give opholdstilladelse til alle familier, så længe asylsagerne trækker ud i 6-7 år, og jeg vil faktisk sige, at jeg tror, det vil kunne være problematisk; det er selvfølgelig under forudsætning af, at jeg har forstået forslaget rigtigt. Endelig er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt forslaget sparker en åben dør ind. Barnets tarv står jo allerede ret centralt placeret i udlændingelovens § 9 c, endda helt centralt i stk. 1, og så vidt jeg lige har kunnet undersøge det, er det noget, der blev indsat i 2002 specifikt for at understrege barnets tarv i de her sager. Men vi ser frem til diskussionen.

Mange tak til hr. Mattias Tesfaye. Og hjertelig velkommen til fru Marie Krarup fra Dansk Folkeparti.

B 30 er et af flere forsøg på at ændre praksis i forbindelse med de enkeltstående, men meget omtalte sager, hvor børn ikke kan få ophold i Danmark, fordi de ikke skønnes at have integrationspotentiale. Forslaget går ud på at inddrage barnets tarv mere, end man gør i forvejen. Forslagsstillerne ønsker også, at selve vurderingen af integrationspotentialet skal ændres, sådan at børn, der taler dansk, passer deres skolegang osv., ikke kan vurderes uegnede til integration.

Sagerne i medierne virker sørgelige, men vi skal huske på, at vi ikke kender alle sider af sagen. Derfor skal man også passe meget på, når man reagerer på enkelte personsager, der tages op i medierne.

I Dansk Folkeparti har vi erklæret os villige til at se på, hvad man kan gøre for at justere på administrationen af sagerne og eventuelt også på lovgivningen, men det bliver næppe disse forslag, som vi vil sige ja til. For i Dansk Folkeparti ønsker vi at fastholde den stramme udlændingepolitik, og vi ønsker at gøre det umuligt for forældre at sende deres børn på genopdragelse til hjemlandet eller at vente med at tage dem til Danmark, fordi de ønsker at undgå, at børnene bliver danske. Og jeg synes, det ser ud, som om det her forslag gør det muligt i højere grad netop at få ophold, selv om man venter meget længe med at tage børnene til Danmark eller at sende dem på genopdragelse.

Derfor mener jeg ikke, at det er det her forslag, der bør være løsningen på de problemer, vi har set i medierne med de historier med børn, der ikke kan få ophold i Danmark. Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Tak.

Tak til fru Marie Krarup. Den næste ordfører i rækken er Venstres ordfører, hr. Peter Juel-Jensen fra Bornholm.

Tak for det, formand. På vegne af Venstres ordfører på området, Mads Fuglede, som desværre ikke har mulighed for at være i salen i dag, læser jeg nu hans tale op:

Lad mig starte med at understrege, at det selvfølgelig er vigtigt at lægge vægt på barnets tarv i sager om asyl og opholdstilladelse. Vi skal tage hensyn til de særlige behov, som et barn, der kommer hertil, måtte have. Og det er selvfølgelig noget, der ligger Venstre på sinde. Når det er sagt, mener jeg, ligesom ministeren, at den gældende danske lovgivning og praksis allerede tager højde for barnets tarv. I Venstre finder vi derfor ikke yderligere grund til at understrege dette i lovgivningen.

SF kommer i dette beslutningsforslag med flere konkrete forslag til, hvordan de mener at barnets tarv kan styrkes. Jeg vil afholde mig fra at redegøre for den nuværende lovgivning og sagsbehandling på området, da jeg mener, at ministeren har dækket dette godt. Som reglerne er i dag, øger vi forældrenes incitament til at tage deres børn med til Danmark så hurtigt som muligt til gavn for netop børnene.

I Venstre mener vi derfor, at de nuværende regler på dette område er ganske fornuftige. Forældre skal ikke kunne lade deres børn blive i hjemlandet for at undgå, at de fra barnsben bliver præget af danske normer og værdier. Og som jeg har sagt ved tidligere lejligheder, mener vi, at det er helt afgørende for en vellykket integration, at børnene kommer til Danmark så tidligt som overhovedet muligt. Med de nuværende regler sikrer vi, at alle forældre har et klart incitament til at tage deres børn med til Danmark, lige så snart de selv rejser hertil.

Jeg har selvfølgelig fuld forståelse for den svære situation, som nogle af familierne står i. Derfor glæder det mig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet vil styrke vejledningen, så reglerne i fremtiden ikke kan komme bag på nogen.

Afslutningsvis vil jeg gerne understrege, at vi i Venstre er villige til at lave mindre justeringer af lovgivningen, så vi undgår, at den rammer skævt, men jeg mener også, at barnets tarv allerede indgår som et centralt element i lovgivningen og i sagsbehandlingen, der vedrører børn. På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Mange tak til hr. Peter Juel-Jensen, og velkommen til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Goddag, formand. Enhedslisten er enige i forslaget om at lægge større vægt på barnets tarv i forbindelse med behandlingen af asyl- og opholdssager, og derfor kan vi også støtte forslaget om at pålægge regeringen at komme med et forslag, hvor det så fremgår. Og så er det klart, at når det forslag foreligger, kan vi så diskutere, hvordan det konkret skal udmøntes på de forskellige områder.

For Enhedslistens vedkommende kan jeg melde vores udgangspunkt ud. Vi snakker om tre forskellige kategorier her. Vi snakker om danske statsborgere. Hvad angår danske statsborgere, er det vores opfattelse, som vi også sagde i diskussionen her forleden, at de skal have ret til at bo sammen med deres familie i Danmark, inklusive ægtefællers mindreårige børn fra tidligere forhold.

Så er der en anden kategori, og det er anerkendte flygtninge. Der er det vores opfattelse, at anerkendte flygtninge, uanset hvilken præcis status de har, skal have ret til familiesammenføring i Danmark med deres ægtefælle og deres mindreårige børn.

Og så er der den tredje kategori, og det er børn af afviste asylansøgere. De har som udgangspunkt ikke ret til at blive i Danmark, og det er klart, at når man har et asylsystem, der tager stilling til, om folk har ret til asyl eller ikke har ret til asyl, så følger det logisk, at folk, der ikke har ret til at blive i Danmark, skal forlade Danmark. Men vi har også den opfattelse, at der kommer et tidspunkt, hvor børnene har boet så længe i Danmark, at barnets krav om tryghed må sættes øverst.

Vi er fuldstændig klar over, at der er et dilemma her. Vi er fuldstændig klar over, at det ikke er enkelt. Vi tror ikke, der kan laves en fast grænse, men at det måske er på grundlag af en børnefaglig vurdering af barnets tarv kombineret med en vurdering af mulighederne for udsendelse. For det er klart, at der er meget forskellige muligheder for udsendelse, og hvis udgangspunktet er, at muligheden for at udsende, dvs. at få et land til at tage deres statsborgere tilbage, selv om det ikke sker frivilligt, har meget lange udsigter, så indgår det selvfølgelig med en vægt i den samlede vurdering.

Så det er vores principielle udgangspunkt for den her diskussion, og det vil vi selvfølgelig lægge til grund, når vi indgår i diskussionen af det forslag, som regeringen skal komme med, hvis forslaget fra SF bliver vedtaget.

Jeg kan ikke lade være med i den her sammenhæng at binde en tråd mellem to synspunkter, som man har hørt fra regeringens side, nemlig på den ene side det der med, at når det gælder danske statsborgere, der bliver gift med en udlænding, så er det uopholdelig vigtigt, at barnet bringes med. Det har vi også hørt fra Socialdemokratiet, og jeg tror oven i købet, at hr. Mattias Tesfaye brugte formuleringen med samme fly som den ægtefælle, der gifter sig i Danmark. Og det skal så være for, at de ikke skal få en dårlig indflydelse fra hjemlandet.

Men når det gælder flygtninge, der flygter fra krig og ødelæggelse osv., ja, så har man været inde i overvejelser om at betale de herboende penge for at lade deres børn blive derhjemme. Der har det åbenbart ikke nogen betydning, at de er under dårlig indflydelse hjemmefra, oven i købet så dårlig en indflydelse, at det måske kan koste dem livet. Altså, jeg synes bare, det er et meget godt eksempel på, hvordan argumenterne bliver taget ned fra hylden, alt efter hvad der lige passer.

Vi har diskuteret det her spørgsmål mange gange på det seneste, og jeg vil nok sige, at selv om vi støtter forslaget og vil stemme for forslaget, er vores forventninger til, at det vil blive effektueret, nok meget begrænsede. Altså, vi tror sådan set ikke på, at der med den her regering vil ske nogen ændringer, og det har ministeren jo sådan set også klart og tydeligt sagt.

Det er så der, de politiske uenigheder går, og derfor er det jo også vigtigt, at det her bliver en del af valgkampen, altså at børnenes vilkår bliver en del af valgkampen, og at vi så selvfølgelig vil kæmpe for et flertal efter folketingsvalget, som vil sætte nogle nye standarder på det her område.

Men som sagt kan vi støtte forslaget.

Tak til hr. Søren Søndergaard. Velkommen til hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Som med så meget andet handler familiesammenføringsregler om, at man vejer de forskellige hensyn op mod hinanden. Der er hensynet til, at man kan tage sin udkårne og eventuelt dennes børn med sig til Danmark og leve her sammen. Det handler grundlæggende om folks mulighed for at søge deres egen lykke. På den anden side er der hensynet om, at man ikke lægger andre til last, altså at man kan forsørge sig selv, men også, at vi beskytter børn fra forældre, som ikke ønsker, at deres børn skal vokse op i et vestligt land med de værdier og normer, vi nu engang har i vores del af verden. Og nogle gange ramler de hensyn mod hinanden, og reglerne rammer nogen, vi egentlig ikke ønsker de skulle ramme. De sager kommer i medierne, og de påvirker os alle.

De sager, som ikke kommer i medierne, er dem, som lovgivningen forhindrer, altså børn, som i fraværet af gældende lov ville være blevet efterladt i hjemlandet eller sendt tilbage til hjemlandet. De sager interesserede pressen sig enormt meget for, dengang lovgivningen ikke forhindrede dem. Det, vi altså skal huske, er, at der i dag lever mennesker i Danmark, som i fraværet af de nuværende regler var blevet efterladt i hjemlandet eller sendt tilbage til hjemlandet på genopdragelse. Hensynet til de børn vil vi ikke gå på kompromis med.

Vi er meget glade for, at integrationsministeren har indkaldt til forhandlinger. Vi har åbent sagt, at der er to ting, vi gerne vil gøre. For det første vil vi sikre os, at moderen, som det jo ofte er, er oplyst om konsekvenserne af ikke at tage sine børn med sig til Danmark. Vi skal i den forbindelse huske, at det gør langt de fleste. Og når man gør det, finder der jo slet ikke nogen integrationsvurdering sted. Der er altså her i høj grad tale om et sådan sydøstasiatisk fænomen. For det andet vil vi også gerne kigge på, om selve vurderingen af integrationspotentialet kan ændres, således at der lægges lidt mere vægt på, hvordan barnet klarer sig i Danmark – hvor godt det klarer sig i skolen, om det har lært dansk osv. osv.

Men vi vil som sagt ikke gå på kompromis med hensynet til, at vi forhindrer, at børn ikke bliver taget med til Danmark eller bliver sendt tilbage til hjemlandet. Der skal man også være ærlig og sige, at nogle af de sager, vi har set i pressen, hvor børn er blevet efterladt i hjemlandet i mange år, ikke ville kunne forhindres. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Velkommen.

Tak for det, og tak til SF for at fremsætte det her beslutningsforslag, som vi støtter fra Alternativets side.

Vi er helt enige i, at det er uklart, sådan som det fremstår, og sådan som det forholder sig og praktiseres lige nu, i forhold til hvad det egentlig vil sige at barnets tarv skal ligge til grund for de her vurderinger. Principielt mener vi jo sådan set, når vi snakker integrationsvurdering af børn, at der i den ideelle verden slet ikke skulle være nogen integrationsvurdering af børn, fordi det er børn, og de skal ikke integrationsvurderes.

Vi synes sådan set også, at børn har ret til familiesammenføring fra dag et, fordi det er ens familie, når man har fået ophold i Danmark, og vi synes også, at afviste asylansøgeres børn har ret til et anstændigt liv i Danmark, så længe de er her, og nu har jeg selvfølgelig en særlig tanke på de børn, der bor på Sjælsmark. Jeg synes, med hensyn til hele ideen om at vi laver en styrket vejledning, som skal ligge på hjemmesiden, at der jo ikke er noget i vejen med at lave en styrket vejledning i forhold til at sige til de børns forældre, der er blevet gift med en dansk statsborger, at de skal tage børnene med hurtigt. Der er jo ikke noget i vejen med vejledningen.

Men jeg forstår simpelt hen ikke, hvordan vi kan sætte lighedstegn imellem det, altså at det, hvis man ikke tager sit barn med på det samme fly, eller hvad det så måtte være, betyder, at vi som den danske stat skal sige og beslutte, at så er det barn ikke integrationsværdigt. Altså, den argumentationslogik hænger jo overhovedet ikke sammen. Det er jo noget, vi finder på herinde, altså at virkeligheden simpelt hen er sådan, at hvis man kommer hertil hurtigt med sin mor, som det jo typisk er, så kan man godt integreres, og hvis man ikke kommer hertil hurtigt, er man ikke integrationsværdig, og så bliver man ikke en god dansk medborger og statsborger. Det er jo en virkelighed, vi har fundet på, så vi bliver jo nødt til at finde nogle løsninger, som tager hensyn til det barn, der er i spil, og ikke til nogle logikker, som vi definerer her fra Folketinget. Det får mig også til at tænke på, at jeg i det hele taget synes, når vi taler børns tarv – og nu talte vi om fattige børn i går osv. – at børn aldrig skal bøde for deres forældres situation, uagtet om den forælders situation er tilsigtet eller utilsigtet. Men det kan aldrig være sådan, at børnene skal betale prisen. Børn er børn, og det er lige meget, om de er født i Danmark eller i Afrika eller i Thailand.

Så vi bliver jo nødt til som et anstændigt politisk parlament at sige, at når det er børnenes tarv, er det også børnenes bedste, som vi kigger på. Det kan jo ikke nytte noget, at vi skaber nogle procedurer og nogle argumenter, som vi synes passer os her, fordi vi så kan administrere det, når det, der er virkeligheden, er, at det er børnene, der skal vokse op i den her verden og have et liv, som er til at holde ud, og få en fremtid med de bedste forudsætninger for at kunne leve et godt liv. Så jeg synes, vi et eller andet sted helt grundlæggende burde tage en diskussion af, hvad det egentlig vil sige at tage hensyn til barnets tarv. Det synes jeg lidt vi mangler nogle gange, fordi vi kommer til at definere fra vores side, hvad det betyder. Men det var mere sådan nogle lidt mere grundlæggende diskussioner i forhold til det.

Jeg er meget glad for, at SF har fremsat det her beslutningsforslag, og jeg er glad for, at Socialdemokratiet er så imødekommende i forhold til at sige: Lad os prøve at se i udvalget, om vi faktisk måske kan finde et fælles grundlag, som vi kan enes om. Vi er jo ikke enige om, hvad der vil være det optimale, men måske kunne vi faktisk finde et sted, hvor vi alle sammen kan nikke til noget, der i hvert fald er bedre end sådan, som det er i dag. Og det vil vi selvfølgelig meget gerne være med til i Alternativet. Så tak for ordet.

Selv tak. Der er et par korte bemærkninger, hvis ordføreren ønsker dem, nemlig fra hr. Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.

Det er bare lige for god ordens skyld. Nu hørte jeg både Enhedslistens ordfører og Alternativets ordfører nævne, at jeg tidligere har sagt det her med at komme med på det samme fly. Jeg brugte det i onsdags, da vi havde en lignende diskussion, i forbindelse med at jeg netop sagde, at jeg tror, at de fleste af os ville tage vores børn med på samme fly, men at der kan være gode begrundelser for, at barnet kommer senere, f.eks. hvis man skal afslutte et behandlingsforløb eller et kostskoleophold eller andet, og det skal vores lovgivning selvfølgelig kunne tage hensyn til.

Ordføreren.

Det er taget til efterretning. Jeg beklager, at jeg har misforstået det.

Er der flere spørgsmål fra spørgeren? Nej. Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg vil blot høre, om ordføreren dog ikke er enig i, at chancen for en vellykket integration er større, hvis et barn kommer hertil som 8-årig end som 17-årig.

Ordføreren.

Jo, det tror jeg det er. Men skal det så afholde den 17-årige fra at få muligheden, hvis den specifikke individuelle 17-årige så faktisk viser gode integrationsmuligheder, altså bare fordi man så ikke har været her i lang tid? Det er jo det, jeg mener. Vi har jo set alle de sager, og vi har rigtigt nok hørt om dem i pressen, med børn, som er velintegrerede, som går i danske skoler, taler dansk, går til fodbold, og hvad ved jeg, og som så får at vide, at de ikke kan være i Danmark, netop kun på grund af at de har været for længe væk fra deres mor. Så jeg er jo ikke uenig i den præmis. Men betyder det så, at vi skal sige nej til dem, der ikke er kommet med med det samme? Det vil jeg ikke mene.

Spørgeren.

Ja, de historier påvirker os alle. Der synes jeg bare, det ville klæde Alternativet, at man havde sådan en lidt større forståelse for den anden side af det, nemlig de historier, man ikke ser i medierne, altså de børn, som på grund af den her lovgivning er blevet i Danmark eller er kommet med til Danmark. Man har tidligere set eksempler på børn, der blev taget ud af det danske samfund og sendt til Pakistan f.eks., fordi forældrene, selv om de ønskede at bo i Danmark, ikke ønskede, at deres børn skulle vokse op med de normer og værdier, der nu engang gælder her. De sager forhindrer vi i dag, og det er meget, meget glædeligt. Jeg synes bare grundlæggende, det ville klæde Alternativet at anerkende, at selv om de børn ikke kommer i medierne mere, fordi de har levet i Danmark f.eks. og måske endda har haft et godt dansk ungdomsliv her, så er der stadig væk et kæmpe hensyn til dem. Og det er glædeligt, at reglerne forhindrer, at de bliver sendt af sted, og gør, at de bliver taget med til Danmark.

Ordføreren.

Men jeg står jo ikke heroppe og skaber en perfekt virkelighed. Jeg ved da godt, at der er rådne æbler i kassen. Sådan er det jo i vores samfund i det hele taget. Men den vigtige overvejelse bliver jo, hvad det så er, der vejer tungest. Hvilket hensyn er det så vi tager i forhold til den måde, vi indretter vores lovgivning på? Der appellerer jeg bare til, at vi tager et hensyn, der betyder, at der ikke er nogen som helst børn, som er integrationsværdige, og som vokser op og bliver fine danske statsborgere, som får et nej, fordi vi tager det hensyn, som ordføreren henviser til. Jeg anerkender, at der kan være udfordringer, og vi har en straffelov og vi har en lovgivning i Danmark, man skal leve under. Så må den jo træde i kraft, hvis det er, at der er nogle, der ikke lever i overensstemmelse med lovgivningen.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier, og hjertelig velkommen til fru Anne Marie Geisler Andersen fra Radikale Venstre.

Tak for det. I Radikale Venstre bakker vi nok ikke overraskende op om det her forslag, der har til formål at sikre barnets tarv afgørende betydning i sager om asyl- og opholdstilladelser. Det gælder ikke mindst, når der er tale om yngre børn, som har boet længe i Danmark. Vi er meget enige i Enhedslistens principielle tilgang, som ordføreren redegjorde så fint for. Kan der skabes mere gennemsigtighed i sagsbehandlingen, så er det også svært at være imod, ligesom vi helhjertet støtter en lempelse af kriterierne for, hvornår man er egnet til integration. Allerhelst så vi dog, at den her integrationsvurdering af børn blev helt afskaffet.

Man behøver ikke at være ordfører på området, men blot åbne en avis i ny og næ, for at kende til nogle af de triste sager, der har været på området, hvor børn, der passer deres skole, taler dansk og i det hele taget er faldet godt til, sendes, jeg ved snart ikke sige hjem – for hvad er et hjem uden mor og far? – men i hvert fald ud af landet.

Derudover skal jeg også hilse fra vores ordfører på området, hr. Andreas Steenberg, der passer opgaver andetsteds, og sige følgende: Radikale Venstre er enige i SF's forslag, og vi vil gerne takke SF for at fremsætte det. For børn er det vigtigste. Børn er børn, og de er ikke skyld i voksnes dispositioner. Det er ikke til at holde ud at se børn på Sjælsmark, som føler sig spærret inde og kan opleve at bo i årevis isoleret på et asylcenter. Det er heller ikke til at holde ud at se børn blive udvist, mens deres forældre og søskende gerne må være i Danmark, som vi har set det med den såkaldte Mintsag. Derfor er det oplagt at lægge mere vægt på barnets tarv i de her sager, så vi kan støtte SF's forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Det er til en af de første sætninger, der blev sagt af ordføreren, nemlig hvad er et hjem uden mor og far? Det er jo præcis det, der er pointen med de regler, vi har nu, altså at vi netop i vores del af verden mener, at det er en meget stor del af det at have et hjem. Derfor vil vi have, at man tager sine børn med sig til Danmark, hvis man har et ønske om, at de på et tidspunkt skal være i Danmark. Man skal ikke efterlade sine børn 5, 6 eller 7 år, som vi har set eksempler på, før man tager dem med til Danmark. Det handler netop også om barnets tarv, og det er jo netop det, reglerne tager hensyn til. De her familier er skilt ad, men det er jo ikke lovgivningen, der skiller dem. De er jo skilt ad i forvejen. Det vil vi ikke have. Vi vil have, at forældrene er sammen med deres børn, fordi det er det, der er et hjem.

Ordføreren.

Nu er jeg som bekendt ikke ordfører på området, så jeg kan ikke gå ned i de konkrete sager, men jeg mener nok at have læst, at der i nogle af de her sager kan være ganske gode begrundelser for, at man ikke har taget sine børn med fra starten. Men grundlæggende mener vi bare i Radikale Venstre, som Alternativet også redegjorde så fint for, at forældres dispositioner ikke skal gå ud over børnene.

Spørgeren.

Det er jo en sympatisk holdning at have, men sandheden er, at forældres dispositioner indimellem går ud over børnene. Det er netop det, man prøver at forhindre med den her lovgivning; fordi vi er af den opfattelse, at det er godt, at forældre og børn er sammen, vil vi netop have, at man tager sine børn med sig. Den nuværende lovgivning forhindrer, at der er børn, der bliver efterladt i hjemlandet eller bliver sendt tilbage. Og ligesom jeg sagde til Alternativets ordfører, kunne det være dejligt, hvis der var en lidt større anerkendelse af, at vi faktisk har en lovgivning, som forhindrer nogle kedelige sager, og hvis de kom i medierne, ville vi alle sammen stå her og sige: Det er også frygteligt, og det må vi have gjort noget ved. De sager ser vi ikke på grund af lovgivningen.

Vi ser nogle andre sager, og det er specifikt sager, der har at gøre med sydøstasiatiske lande, og det er ikke fra nogen andre lande, så det er et kulturelt fænomen knyttet til et bestemt geografisk område. Og så er spørgsmålet selvfølgelig, hvor meget vi skal tilpasse vores lovgivning til normer og værdier, som de har i en helt specifik del af verden. Vi ser ikke de her problemer, altså at man ikke tager sine børn med sig, når de kommer fra alle mulige andre steder i verden.

Ordføreren.

Jeg er med på, at der er nogle sager, hvor tingene ser anderledes ud. Men jeg forholder mig til, at i vores optik bidrager lovgivningen i nogle sager til, at forældrenes dispositioner i høj grad rammer børnene. Vi mener grundlæggende, at børn har ret til deres familie.

Tak til fru Anne Marie Geisler Andersen. Så er vi nået til De Konservatives ordfører, hr. Naser Khader. Værsgo.

Tak for ordet. Vi er enige med forslagsstillerne i, at barnets tarv skal vægtes i asyl- og opholdstilladelsesager – det er vi forpligtet til på baggrund af FN's børnekonvention – men også ud fra etiske overvejelser. Det gør vi, som det er nu, og det gør vi også fremadrettet. Barnets tarv vægtes både i selve asylprocessen og i reglerne om familiesammenføring. Udlændingemyndighederne tager i sagsbehandlingen højde for alle mindreårige udlændinge, hvad enten det gælder uledsagede eller ledsagede mindreårige, eller om der søges om asyl eller ophold, og alle sager behandles individuelt. Det Konservative Folkeparti bakker op om reglerne, som de er i dag. Lovgivningen fungerer, børn har særlige rettigheder – fuldstændig som det skal være. Selv når det kommer til kravet om vellykket integration, mener vi, at lovgivningen er, som den skal være.

I forhold til de ulykkelige sager, der har været omtalt på det seneste i medierne, mener vi, at det skal være muligt at give dispensation, hvis der er sager, hvor det er helt åbenlyst, at piger eller drenge er så velintegrerede, at det ikke giver mening at sende dem tilbage til deres hjemland. Vi er også enige i, at forældrene bør informeres meget, meget bedre fra starten.

Men det er ikke det, det her beslutningsforslag handler om. I Det Konservative Folkeparti mener vi stadig, at der skal være stramme regler på området. Forældre skal ikke kunne sende deres børn på genopdragelsesrejser eller koranskoler i hjemlandet, fordi de er blevet for danske. Forældrene skal generelt ikke lade deres børn blive i hjemlandet længere end nødvendigt. Det er at modarbejde selve integrationen. Derfor er de regler, vi har på området i dag, gode og rigtige. Derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke bakke op om beslutningsforslaget.

Tak til hr. Naser Khader, og hjertelig velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, nemlig hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Jeg siger tak for debatten, som jo afspejler en dyb interesse for den her problemstilling, og det synes jeg at alle ordførerne skal have tak for. For det er vigtigt, hvad vi diskuterer. Det er det i sig selv, men jo også i forhold til nogle af de sager, som vi også ved andre lejligheder har drøftet her i Folketingssalen. Både ministeren og regeringspartierne siger, at der allerede i dag er taget højde for barnets tarv. Det er jo også rigtigt, at det er der, hvis man ser på lovteksten. Noget af det, som vi har været optaget af løbende, er, at man på den ene side har en lovtekst, hvor der faktisk tages hensyn til det, og så kan man på den anden side finde en række eksempler, hvor vi ikke synes, at det bliver praktiseret på den måde.

Det kan man så håndtere på forskellige måder. Man kan måske få en anden praksis, og jeg synes også, at det kan være en mulighed her, at man i den måde, man administrerer lovgivningen på, ligesom vægter barnets tarv højere. For der er en række prioriteringer, der skal foretages, en række vægtninger, man lægger ind: Hvad skal have betydning for, om den og den familie skal have opholdstilladelse osv.? Det, vi så også forestiller os er en mulighed, er, at man simpelt hen i lovgivningen får det præciseret, så det kommer til at spille en stærkere rolle. Der er vi åbne for at diskutere forskellige måder at gøre det på. For os er det vigtige, at man i den faktiske implementering, i den faktiske praksis hos forvaltningsmyndighederne, lægger større vægt på barnets tarv, også fordi børnekonventionen jo skal spille en rolle i de her problemstillinger.

Derudover er der spørgsmålet om større transparens i sagsbehandlingen. Det drøftede vi jo meget her i onsdags i forbindelse med en forespørgsel, vi havde dér i forlængelse af den såkaldte Mintsag. Der synes vi også, at vi havde en meget god diskussion om det, og jeg kan forstå, at ministeren vil indkalde til forhandlinger med i hvert fald nogle partier om, hvordan man kan gøre mere ved det. Vi forstod, at Socialdemokraterne var meget optaget af det med transparensen ved den lejlighed, og vi synes, det er meget fornuftigt, at man får en større transparens i de her sager, så vi ikke står helt uforstående over for nogle afgørelser, der mildt sagt virker mærkværdige, hvis man i hvert fald tager alvorligt, at barnets tarv skal med ind i bedømmelserne af de forskellige sager.

Jeg skal ikke kunne sige, om de forhandlinger fører til noget, men jeg synes under alle omstændigheder, det vil være fint, hvis vi arbejder videre på baggrund af det beslutningsforslag, SF har fremsat, og som vi har behandlet her i dag. Jeg er tilfreds med de positive meldinger, der er kommet fra flere partier, eksempelvis fra Socialdemokratiet. Jeg synes, at det var en meget fin tale, hr. Mattias Tesfaye holdt.

Om vi skal have det her til afstemning eller ej, ved jeg såmænd ikke. Jeg har jævnligt fremsat beslutningsforslag her i Folketingssalen og synes ikke altid, de skal til afstemning. De kan også bruges til, at man får en diskussion, og at den diskussion så kan afsluttes med en beretning i udvalget. Det er ofte mere konstruktivt og giver ofte mere substans end bare at sende et forslag til afstemning, hvor man ligesom kan løfte fanen og sige: Ha, ha, I stemte imod. Jeg er mere optaget af, at man får lavet noget politik. Hvis vi i udvalget kan finde ud af at få lavet en beretning om de her ting, hvor vi måske får sat nogle principper op for transparens, altså gennemsigtighed, hvor vi muligvis kan komme lidt tættere på, hvordan barnets tarv kan komme mere tydeligt ind i den måde, man forvalter lovgivningen på – måske i selve teksten – og hvis vi i det hele taget får håndteret de ting, der er her, synes jeg det kunne være interessant. Det er vi meget med på at arbejde videre med i udvalget, efter at vi har haft førstebehandlingen her i dag.

Men som sagt: Tak for debatten. Jeg håber på, at vi kan arbejde videre.

Tak til hr. Holger K. Nielsen.

Der er ingen korte bemærkninger, og jeg ser ikke flere, som har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ikke der er nogen af jer, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.